Knusklubben 3

Gitte Løkkegaard

Politikens Forlag

bog2591-KNUS-3-Tårer-og-bedrag.indd 3

30-04-2012 13:40:31

1 URSULA Bussen kørte hen over Brønshøj Torv. Klokken var

tyve minutter i tre. Hun var i god tid, og det var godt, for Hanne og John var meget strikse med tiderne.

Der var morgenmad præcis klokken 7, eftermiddagssamling klokken 15 og aftensmad klokken 18.30.

Torvet var fyldt med liv, juletræssalget var i fuld

gang, og mennesker kantede sig forbi hinanden på

fortovet i højt tempo – på jagt efter de sidste julega-

ver. Det var den 22. december, og Ursula havde fået juleferie for en time siden. Der havde været afslutning på skolen med salmer og inspektørens obliga5

bog2591-KNUS-3-Tårer-og-bedrag.indd 5

30-04-2012 13:40:31

toriske juleferietale: ‘Det er i julen, familier rykker

sammen’, havde hun sagt, og Ursula havde stået med en stor, tung klump i maven og en fornemmelse af at være uden for det hele. Alle skulle hjem til deres familier. Selma skulle holde jul med sine forældre og et hold bedsteforældre, Kamilahs familie skulle

samles og spise god mad og hygge – selvom de var muslimer – og Mille skulle holde jul med både sin mor og far, selvom de lige var blevet skilt. Kun hun,

Ursula, var stået på en bus til Brønshøj for at holde jul hos fremmede – Hanne og John, som var hendes plejeforældre, deres to børn på 6 og 9, og to andre piger på 15 og 16, der også var anbragt i familien.

Ursula trykkede på ‘stop’ ved Astrupvej, stod

af bussen og begyndte at gå ned ad villavejen til Hanne og Johns hus. Hun havde boet der i snart

tre uger – siden ‘kommunen’ havde fundet ud af, at hun og fru Svendsen havde narret dem. Ursula

havde tigget socialrådgiveren om lov til at blive hos

fru Svendsen, men hun havde sagt, at de umuligt kunne efterlade en pige på 12 år alene i en lejlighed

kun under opsyn af en gammel dame, der var så nervøs ved andre mennesker. Ursula havde råbt, at 6

bog2591-KNUS-3-Tårer-og-bedrag.indd 6

30-04-2012 13:40:31

fru Svendsen jo ikke var bange for at være sammen

med hende, og fru Svendsen havde forsikret, at hun

godt kunne passe Ursula, men intet hjalp, og dagen efter var hun blevet installeret hos Hanne og John

i Brønshøj. De var sådan set søde nok, men det æn-

drede ikke på, at hun nu var et ‘barn i familiepleje’ – tænkte Ursula på vej ned mod Edelsmindevej nummer 17.

MILLE “Hej skat, så har du juleferie!”

Hendes far kiggede op fra avisen og smilede til

hende. Mille gik hen og gav ham et knus. Det gjorde hun altid, når hun kom hjem. Men i dag knugede

hun ham lidt længere, inden hun lod sig falde ned ved siden af ham i sofaen.

“Hvordan har du det, far?”

Jens kiggede på hende med et overrasket ud-

tryk i ansigtet.

“Jo tak, skat. Det går da.”

Mille plejede jo ikke sådan at gå og spørge sine

forældre, hvordan de havde det. Men der var jule7

bog2591-KNUS-3-Tårer-og-bedrag.indd 7

30-04-2012 13:40:31

frokost på hans skole i dag, som der var hvert år, når

børnene var sendt på juleferie, og han havde sagt, at

han meget hellere ville være hjemme hos hende og Silja. Det var slet ikke normalt. Jens plejede at elske

en god fest, og han kom altid sent hjem og havde ondt i hovedet og af sig selv dagen efter. Men altså ikke i år, og Mille var bekymret for ham. Siden den

forfærdelige eftermiddag i sommerhuset havde hun

spekuleret på, om han mon vidste, at Charlottes nye kæreste var en kvinde. Det måtte han vel næsten

vide, havde hun tænkt, men hun var alligevel ikke sikker, for det var som om, ingen i hendes familie rigtig talte sammen mere.

“Hvad siger du til, at vi henter Silja ovre hos Ma-

tilde og tager ud og køber et juletræ?” sagde Jens.

“Så giver jeg en kop varm kakao på en café bagefter.”

“Det lyder hyggeligt, far,” sagde Mille.

SELMA “Nå,” sagde hendes mor og tog en mundfuld af sin caffé latte. “Skal vi bare tage Magasin, hvor vi kan få det hele, eller skal vi improvisere op ad Strøget?”

8

bog2591-KNUS-3-Tårer-og-bedrag.indd 8

30-04-2012 13:40:31

“Strøget,” sagde hun.

Selma kunne også godt lide Magasin, men hun

havde i flere dage gået med et bestemt billede i sit

hoved: Sig selv og sin mor hånd i hånd på Strøget.

Hun havde glædet sig og tænkt, at hun måske endda ville fortælle hende, at hun var blevet forelsket. Hun

og Lauritz havde mødtes ved Søerne de sidste to fredage, og Selma kunne ikke huske, at hun nogensinde havde følt sig så godt tilpas sammen med en

dreng. De havde ikke fået løbet ret meget, men de havde gået rundt om alle Søerne og snakket og pjattet. Lauritz fik hende til at grine, og han fik hende til at tænke over nye ting. Alt det ville hun gerne

fortælle sin mor, men måske ville hun ikke sige, at

det var en dreng fra 9. klasse. Det var nok den detalje, hun ville udelade.

“Så er det Strøget,” sagde hendes mor. “Drik ud,

Selma tog den sidste tår af sin cola, og de gik ud

min skat.”

på Købmagergade. Hendes mor skuttede sig og tog

sine handsker på, men i det samme ringede telefonen nede i tasken, så hun måtte tage dem af igen og fiske den frem fra dybet.

9

bog2591-KNUS-3-Tårer-og-bedrag.indd 9

30-04-2012 13:40:31

“Det er Lea,” sagde hun.

Så blev der stille i lang tid, og Selma lagde mær-

ke til, at hendes mors pande rynkede sig mere og mere sammen.

“Nej, men for helvede da,” sagde hun så. “Det er

da fuldstændig amatøragtigt. Hvorfor har jeg ikke fået besked før nu?”

Så blev der igen talt længe i den anden ende,

hvorefter hun sukkede og sagde: “Jamen så kommer jeg med det samme.”

Selma kunne mærke skuffelsen, der voksede

frem i hendes mave, som en ballon der blev pustet op inde i hende. Lea lagde telefonen i tasken og kiggede på hende.

“Åh altså, undskyld. Det er simpelthen så langt

“O.k.,” sagde Selma. Hun kiggede væk.

ude. Men jeg bliver nødt til at tage ind på arbejde.”

“Jeg er simpelthen så ked af det, skat. Men der

er ikke nogen anden løsning.” Hun tog sin pung op

af lommen. “Her er 500 kroner, så kan du købe noget til far og Max fra dig. Og så når vi måske en strøgtur i morgen.”

“O.k.,” sagde Selma igen. Hun kunne ikke finde

10

bog2591-KNUS-3-Tårer-og-bedrag.indd 10

30-04-2012 13:40:31

på andet at sige. Lea gav hende et knus og Selma

stod helt stille, mens hun så sin mor forsvinde i mylderet af juletravle mennesker, der for langt de flestes vedkommende gik og hyggede sig to og to.

KAMILAH Hun kunne mærke det, så snart hun trådte ind i lejligheden. Noget var fuldstændig galt. Der var helt

stille, men samtidig fornemmede hun, at der var mennesker. Hun gik ind i stuen, og der sad de. Hen-

des familie. Dem alle sammen og nogle til. Hendes far, hendes mor, hendes to brødre, hendes farmor,

hendes onkel og tante. Ingen sagde noget. Alle kiggede på hende.

“Hvad er der?” hørte hun sig selv sige.

Der var stille lidt. Den eneste lyd i lejligheden

var nogle svage snøft fra hendes mor. De kiggede stadig på hende. Det var meget ubehageligt.

“Hvad er der?” sagde hun højere. Hun spurgte,

fordi hun ikke vidste, hvad hun ellers skulle gøre.

Ikke fordi det var nødvendigt at høre svaret. Hun

vidste godt, hvad det var. Hele hendes nervesystem 11

bog2591-KNUS-3-Tårer-og-bedrag.indd 11

30-04-2012 13:40:31

var i beredskab, og lige der vidste hun også, at hun på en måde havde gået og ventet på det her øjeblik.

“Du er blevet set!”

Det var hendes far, der sagde det. Ikke andet

end det. ‘Du er blevet set’. Kun de fire ord. For alle

andre fire helt almindelige ord. Men i den her lejlighed, vidste alle, hvad det betød, og hvor alvorligt det var.

“Hvad mener du?” spurgte Kamilah. Selvom

“Du er blevet set sammen med en dreng. Både

hun slet ikke behøvede det.

i Tivoli og på Assistensen.” Der blev en lille pau-

se. Som om han skulle tage sig sammen. “I holdt i hånd.”

Kamilah sagde ingenting. Der var ikke noget at

sige. Hun kunne ikke bortforklare det, og hun kunne ikke forsvare det. Hun var klar over, hvor alvorligt

det var, og hun havde det som om, hun faldt. Som om gulvet simpelthen forsvandt, og hun faldt nedad

uden at kunne gribe for sig. Hun og Johan havde

mødtes tre gange siden Tivoli. Den ene gang var de gået en tur på Assistens Kirkegård, den anden

havde de bare kørt med linje 5A til endestationen 12

bog2591-KNUS-3-Tårer-og-bedrag.indd 12

30-04-2012 13:40:31

og tilbage igen, og den tredje havde de mødtes inde

på Strøget. Midt i sit frie fald ned igennem gulvet og ind mod, hvad der føltes som Jordens indre, var hendes hjerne klar nok til at registrere, at de kun vidste noget om de to første møder.

“Du har svigtet vores tillid,” sagde hendes far et

sted langt væk. “Vi vil aldrig mere kunne stole på dig.”

Hans ord fik hende tilbage i stuen igen, og hun

“Undskyld,” sagde hun.

kunne mærke gulvet under sine fødder.

Nu rejste hendes far sig og kom over imod hen-

de, og et kort øjeblik troede hun, at han ville slå hende. Ikke at han nogensinde havde gjort det, men han så bare sådan ud. Han tog hende hårdt i begge arme og talte lige ind i ansigtet på hende.

“Er du klar over, hvad det her betyder, Kamilah.

For dig? For hele den her familie? Der bliver snakket om dig. Alle er rystede.”

Hun nikkede og kiggede ned i gulvet.

“Fra nu af bliver det helt anderledes,” sagde han.

“Du er her i lejligheden eller i butikken, indtil juleferien er slut, og når skolen begynder igen, følger

13

bog2591-KNUS-3-Tårer-og-bedrag.indd 13

30-04-2012 13:40:31

dine brødre dig til og fra skole og ned i butikken. Du

kommer ikke til at være alene, og du kommer ikke

til at mødes med dine veninder.” Han så nærmest ud, som om han var ved at give sig til at græde.

Alle mulige forskellige følelser fyldte hende.

Hun fik næsten ondt af ham, som han stod der og var ude af sig selv. Hun skammede sig også, men

midt i det hele kunne hun også mærke, at hun blev vred. Nærmest rasende over, at de alle sammen sad der og så på hende med triste øjne. Det gav hende mod til at spørge.

“Hvor lang tid skal det være sådan, så?”

“Indtil sommerferien i første omgang. Måske

længere.” Hendes far kiggede hende lige i øjnene.

“Nej far. Det kan du ikke gøre.”

“Det kan du da lige regne med, jeg kan,” råbte

han.

“Jamen hvad med pigerne fra KNUS – må jeg

“Det bliver, som jeg har sagt.”

ikke godt mødes med dem? Please, far?”

Kamilah mærkede, hvordan skammen forsvandt, og vreden tog over. Hun råbte lige ind i ansigtet på ham.

14

bog2591-KNUS-3-Tårer-og-bedrag.indd 14

30-04-2012 13:40:31

“Så har jeg jo ikke noget liv tilbage!”

“Det skulle du jo så have tænkt på noget før,”

sagde han med en overdrevent rolig stemme. Han

slap hende og satte sig tilbage i sofaen. Så var der igen helt stille, og Kamilah kiggede rundt på dem

alle sammen. Så vendte hun sig om og løb ind på sit værelse.

December var usædvanlig mild. De to foregående vintre havde sneen ligget tungt. Men denne vinter var indtil videre helt anderledes. Den var mild og

venlig. Frossenpindene var glade og sne-entusiasterne skuffede, men vores fire piger var vist nærmest ligeglade, og ikke engang julen kunne flytte opmærksomheden fra det, de sloges med hver især.

Ikke som dengang de var små, hvor de talte dagene

og timerne til juleaften og gaverne. Dengang firkantede pakker i Fætter BR-papir kunne frembringe store sug i maverne, og de hjemmelavede collager og

grydelapper blev pakket ind i glad forventning om,

at et familiemedlem ville åbne gaven og sige: ‘Næh, 15

bog2591-KNUS-3-Tårer-og-bedrag.indd 15

30-04-2012 13:40:31

hvor er den flot. Har du selv lavet den?’ Vores piger var 12 år – hastigt på vej mod 13, og julen var ikke

helt så vidunderlig, som den havde været. Desuden havde de andet at gå op i. Meget andet at gå op i.

16

bog2591-KNUS-3-Tårer-og-bedrag.indd 16

30-04-2012 13:40:31