Lær at formulere dig romantisk på skrift - og at turde stå ved din kærlighedserklæring.
Bogen opfordrer til, at vi tør stå ved vores følelser, og giver gode råd til, hvordan læseren får udtrykt sig i et kærestebrev - hvad enten det er på mail, sms, Facebook, Twitter eller pr. post.
Det er meget godt med dating på internettet, men nu vil danskerne have romantikken tilbage i deres liv, mener bogens forfatter, der holder kurser og konsultationer for mennesker, der har ondt i hjertet, gerne vil dele livet med en ny partner eller holde på ham eller hende, de har.
Hun stiller skarpt på sprog, stil og personligt udtryk, og bogen er fuld af eksempler og små cases. En del af researchen til bogen har bestået i at holde kurser i at skrive med hjertet, ligesom Karen Vistesen også har hjulpet folk med at formulere deres ønsker og behov - og til i nogle tilfælde at finde mod til at gå efter deres udkårne.