Der er en stor og voksende efterspørgsel på danske madvarer af høj kvalitet i disse år. Ikke bare når forbrugerne køber ind i dagligdagen, men også når de skal handle lidt lækkert ind til weekenden og forkæle sig selv, familien og gæsterne.
Kokken Carsten Kyster og fotograf Columbus Leth er taget på jagt efter de ypperste af disse madvarer og har besøgt nogle af de allerbedste små lokale fødevareproducenter, som findes rundt om i Danmark.