Page 1

Tom Okke

I Sønderjylland ligger 15 af Danmarks smukkeste kroer og spisesteder. De er omgivet af vand, skove og marker og har gennem generationer tiltrukket mennesker, der holder af livsglæde, autencitet og et velsmagende køkken bygget op omkring de kendte, lokale råvarer.

gennem generationer

Ingen andre steder er den særlige kultur omkring gæstgiveriet bevaret som i grænselandet. Fra den lille, gemytlige kro over badehotellet til de mest storslåede selskabslokaler. Gennem Generationer åbner for en verden af hyggelige anekdoter, lokale historier og den særlige sønderjyske charme. Stjernekokken og den gamle fyrpasser, Prins Joachim og den energiske kroforpagter – alle er de med til at tegne et billede af et unikt område i Danmark. Følg med til Hotel & Restaurant Fakkelgaarden, Hotel Baltic, Schackenborg Slotskro, Restaurant Bind, Gram Slot, Ballebro Færgekro, Weis Stue, Dyvig Badehotel, Restaurant Damende, Aarøsund Badehotel, Restaurant Knapp og Løjt Kro, Brødremenighedens Hotel, Christie’s Sdr. Hostrup Kro, Hotel Dagmar og Tyrstrup Kro.

89279_cover_gennem gen_r2.indd

1

gennem generationer Fortællinger fra kroer og spisesteder i Sønderjylland



  

Tom Okke (f. 1976) er journalist og har bl.a. arbejdet på Dagbladenes Bureau og Politikens billedbureau Polfoto. Han er i dag redaktør på Børsens livsstilsmagasin Pleasure.

Tom Okke

06.03.12

08.45


Tom Okke

gennem generationer FortÌllinger fra kroer og spisesteder i Sønderjylland

Fotos af Carsten Snejbjerg


Indhold

Forord  19 Gram Slot  21 Hotel og Restaurant Fakkelgaarden  33 Ballebro Færgekro  47 Hotel Dagmar  59 Restaurant Bind  71 Schackenborg Slotskro  85 Aarøsund Badehotel  99 Christie’s Sdr. Hostrup Kro  109 Restaurant Damende  121 Restaurant Knapp & Løjt Kro  131 Brødremenighedens Hotel  145 Hotel Baltic  159 Weis Stue  171 Dyvig Badehotel  181 Tyrstrup Kro  193 Kroer og spisesteder i Sønderjylland  205 Tak  208

5


Ballebro FĂŚrgekro


48


Ballebro Færgekro

det rolige liv ved det brusende hav Egentlig ligger Ballebro Færgekro langt fra det hele. Lidt isoleret. Men med Aabenraa mod vest og Sønderborg mod øst kan man også sige ”midt i det hele”. Der er liv i begge retninger, men her er der ro. Nærmeste landsby hedder Blans, og selvom de lokale blansinger har et ganske godt foreningsliv, så er der ikke ligefrem ”gang i den”. Her ligger et par velholdte, stråtækkede ejendomme, en række parcelhuse fra 1960’erne, købmanden og den private friskole – og så selvfølgelig Danish Crowns storslagteri. Men der er altså ikke tale om et pulserende byliv. Men så sker der noget. Kl. 7.35 kommer bilerne. Med høj fart drøner de op over bakken og ned mod færgekroen. Er der fest? Nej, ikke så tidligt på dagen. Men hvad så? Nu holder der en hel kø af biler. Og flere kommer til. Svaret vugger ude på Als Fjord. Der er kun 1.800 meter fra fastlandet og over til den nordvestlige side af øen Als, men færgen imellem landsdelene sejler stadig. Der er daglige afgange mellem Ballebro og Hardeshøj. Og det har der været i mere end 300 år. Bitten Clausen, hedder det gode skib, der langsomt lægger til ved færgelejet, blot et stenkast fra Restaurant Pavillonen på Ballebro Færgekro. Det sker, mens der bliver serveret morgenmad, så kan gæsterne sidde og kigge ud gennem sprossevinduerne og over til havnen, hvor bilerne én efter én forsvinder ind i bugen på den lille færge. Helt så lille er den nu ikke. Op mod 30 biler er der faktisk plads til. Færgen blev indsat på ruten i 2001, og siden har mere end 1,4 mio. biler stået lydløse på dækket i de små ti minutter, turen over sundet varer. Kl. 7.46 er færgen atter ude på vandet. Kun for at vende tilbage efter endnu et hold passagerer en halv time senere, men så er der også ro. ”Her på stedet kalder vi den halve time om morgenen for rush hour. Det er alle folk, der skal over og arbejde på de store virksomheder som Danfoss eller Li-

49


nak på den nordlige del af Als. De skal heldigvis ikke alle hjem på samme tidspunkt, så resten af dagen er her mere stille,” forklarer tjeneren, mens hun skænker en kop kaffe. Færgen er væk. Gæsterne sidder tilbage og kigger ud over vandet. Der er stille i lokalet. Et enkelt vindpust får grenene til at svaje på den store gråpoppel ude på plænen. Der lyder små, sagte bølgeskvulp nede fra strandkanten, små ti meter fra den åbne dør. En ny dag er begyndt.

Færgekro med slægtshistorie På Ballebro Færgekro kommer man ned i tempo. Helt ned. Alt andet ville også være mærkeligt, for ud over at færgen lægger til hver halve time, sker der ikke meget, som kan få pulsen op. Det skulle da lige være en løbetur langs vandet eller et kraftigt nap i fiskelinen, for lystfiskere har efter sigende ret gode muligheder for fangst lige her ved kroen. Men det er heller ikke drama, de fleste gæster kommer for. Tværtimod. Det er ro og afslapning, der trækker gæster til Ballebro ved Sundeved – et lille stykke frugtbar natur mellem Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord. Helt ude på kanten af vandet ligger færgekroen, der består af to større ejendomme – den gule bygning huser restaurant, festsal og krostue, mens den gamle, hvide hovedbygning i dag rummer værelser. Den ældste del er opført af familien Lorenzen tilbage i 1729. Lorenzen-slægten var bønder, og allerede da de opfører bygningerne, er der færgedrift ved Ballebro. På et gammelt kort over egnen fra 1683 er der indtegnet en sejlrute over fjorden på dette sted. I 1720’erne er der hele tre både i drift – to til vogne og heste samt en mindre til passagerer. Der skal dog gå mange år, før en egentlig kro bliver opført på stedet. Det sker først i 1871, og det er faktisk efterkommere af familien Lorenzen, der opfører bygningen helt nede ved vandet samt en mindre aftægtsbolig en smule tilbagetrukket fra bølgernes brusen. Men allerede året efter – den 13. november 1872 – skyller en stormflod tre hjørner af huset bort. Kroen kommer på fode igen, og Ballebro Færgekro bliver med tiden et populært udflugtsmål, der bl.a. lokker gæsterne til med farverige trægynger og salg af is på plænen foran.

Salen ved havet I 1931 opfører familien Lorenzen en stor festsal, og det sker præcis på det sted, hvor færgemanden for mange år siden signalerede over til Hardeshøj, hver gang der var

50


passagerer, der skulle med båden. Det fungerede på den måde, at han enten rejste et kort eller et langt træbræt – alt efter, hvor stor en båd der var brug for. Festsalen bliver hurtigt populær, og de lokale stimler sammen til fest. Der bliver holdt bryllupper, fødselsdage og barnedåb. I forbindelse med en større renovering i midten af 1990’erne ændrer salen dog væsentligt karakter, så det er kun de færreste, som har været til fest i den oprindelige sal, der vil kunne genkende den nye udgave. Men smuk er salen nu stadig med sine terrakottafarvede vægge, draperede gardiner og lysekroner i loftet. Her er plads til godt og vel 110 spisende gæster. På endevæggen hænger en reproduktion af et værk af den danske maler Laurits Tuxen (1853-1927). Det forestiller et smokingklædt orkester, der med stående trompetist spiller op til dans. Det er muntert og minder næsten om et bal om bord på et krydstogtskib tilbage i de brølende 1920’ere. Bysbarnet fra Blans Kigger man ud ad vinduet her i salen, er det da Ikke langt fra Ballebro Færgekro – i landsbyen også en storslået havudsigt, der møder øjet. Salen Blans – er der et navn, der går igen: Eckersberg. ligger blot tre meter fra vandkanten, så når først Både byens friskole, en vej og endda et hus festen er skudt i gang, og de våde varer kommer bærer navnet. Det er selvfølgelig en hyldest til på bordet, gælder det om at holde balancen, siger bysbarnet, maleren C.W. Eckersberg (1783-1853), Tina Philipp med et grin. der voksede op her og i Neder Blåkrog – en lille Sammen med sin ægtefælle Peter har Tina landsby cirka tre kilometer fra Blans. Philipp forpagtet Ballebro Færgekro siden 1999. Christoffer Wilhelm Eckersberg blev født Parret kalder selv kroen for deres hjem, og de har i 1783 og kom efter sin konfirmation i malerlære gjort meget for, at stedet skal blive både hyggeligt hos kirke- og portrætmaleren Jes Jessen i Aabenog intimt. raa. Senere fortsatte han sin elevtid hos Josiah JaPå kroen er der plads til den nære kontakt til cob Jessen i Flensborg, før han i 1803 blev optaget gæsterne, og kommer der 80 mennesker til bryllup på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København. i salen, bliver resten af kroen lukket af, så brude15 år efter blev han udnævnt til professor samme parret, familien og vennerne stort set kan feste for sted, og i 1829 blev maleren fra Blans endda slået sig selv. til ridder af Dannebrog. I de tilfælde bliver der rift om værelserne, C.W. Eckersberg døde under koleraepidefor der er kun 11 af dem. De ligger alle i den flot mien i København i 1853, men regnes i dag for restaurerede hovedbygning fra 1729, der ligger faderen til den danske guldalders malerkunst. side om side med selve færgekroen, og som i dag Han ligger begravet på Assistens Kirkegård på fungerer både som gæste- og forpagterbolig. Nørrebro i København. Færgekroens værelser er alle enkelt indret-

52


tede med lyse farver, mønstrede puder og lette plaider. Der er beigefarvede gulvtæpper samt stengulv fra et lokalt teglværk ude på gangen.

Svømmeturen og fiskebordet På Ballebro Færgekro er det tilladt at smutte ind i badetøfler efter en tur i vandet nede ved badebroen. Så selvom der står færgekro på facaden, minder Ballebro mest af alt om et badehotel med sin afslappede stil og uhøjtidelige omgangstone. I husets restaurant er det da også de lette retter og fisk, der er mest efterspurgt. Tina og Peter Philipp har derfor indført en fast tradition. Hvert år inviterer de gæsterne indenfor til en særlig fiskeaften, hvor hele huset pyntes op med ”alt godt fra havet”. På et bord midt i restauranten står som regel en særlig fangst, og sådan er det gået til, at en stor og farverig dorade, en velvoksen tunfisk og en to meter lang sildehaj har fundet vej til Ballebro Færgekro.

Det lokale fyrtårn Mange af gæsterne er gengangere. De kommer tilbage år efter år, og værtsparret er på fornavn med de fleste af dem. Det gælder også de lokale, der kigger ind til en lille kop kaffe i ny og næ. Som nu Gotfred Christensen, der triller ind på gårdspladsen og stiller sin cykel op ad stakittet. Første gang, han kom til Ballebro, var tilbage i 1962, hvor han havde fået arbejde som billettør på den lokale færge. Men eftersom han ikke havde noget sted at bo, måtte han de første to måneder indlogere sig på et af de mindre værelser på færgekroen. Det var slet ikke noget dårligt sted at bo, erindrer han. ”Dengang var der jo rigtig gammeldags kromad. Det var sådan noget som rødbedebøffer eller snysk, en gammel sønderjysk sommerret, der laves på friske grøntsager og gerne serveres med flæsk. Hold da op, hvor det smagte.” Gotfred Christensen gjorde karriere ved færgen, steg i graderne og gik fra billettør til færgefører til overfartsleder. I 31 år havde han sin daglige gang ved færgelejet, indtil han i 1993 gik på efterløn. I stedet overtog han sammen med sin hustru Edith Christensen opgaven med at holde øje med det lokale fyrtårn, og den tjans har han stadig i en alder af 78 år. ”Det kræver ikke det store. Det gamle fyr er tyskproduceret i 1902-1903. Det

55


er noget kram. I 1970’erne fik det indlagt strøm, og i dag er det hele automatisk reguleret, bl.a. ved hjælp af fotoceller. Så jeg sørger bare for, at det hele fungerer og ser ordentligt ud,” siger Gotfred Christensen, der selvfølgelig også kan sætte et par ord på den lokale færgefarts historie. ”Joh, der har da været turbulente perioder. Specielt da den nye Alssundbro kom til i 1981. Det gav et brat fald i passagertallet, og der var fare for, at ruten helt skulle lukkes.” Så galt gik det dog ikke. Den gamle træfærge M/F Jacob Hardeshøj fik endnu en række gode år, indtil den nuværende færge Bitten Clausen blev sat i drift. M/F Jacob Hardeshøj blev siden erklæret bevaringsværdig og er i dag bygget om til husbåd.

Nye tider, samme ro Den sidste gren af Lorenzen-familien på Ballebro Færgekro, Gerda og Hans, takkede af i 1990. Da havde medlemmer af familien boet på dette sted i mere end 250 år. ”Det var lidt specielt. Og de lokale var da også ret skeptiske, for hvad skulle der nu ske med kroen?” husker Gotfred Christensen. Heldigvis skulle der ikke ske dramatiske ændringer. Tværtimod valgte erhvervsmanden Hans Michael Jebsen, som købte kroen, at bevare dens oprindelige udseende og charme, men at restaurere bygningerne, så de kunne få deres smukke ydre ført tilbage til fordums storhed. I perioden fra 1995 til 1997 blev samtlige bygninger sat i stand, og man valgte bl.a. at lade dele af det gamle fundament være synligt, ligesom man opsatte en mindeplade for den stormflod, der næsten rev hele aftægtsboligen omkuld i 1872. I dag står den der heldigvis endnu, og aftægtsboligen er siden blevet indrettet til krostue med gamle sort-hvide billeder og malerier fra livet gennem generationer på Ballebro Færgekro. Alt er ved det gamle, roen har atter indfundet sig. Og udsigten fra Pavillonen? Den er, som den altid har været.

56


Tom Okke

I Sønderjylland ligger 15 af Danmarks smukkeste kroer og spisesteder. De er omgivet af vand, skove og marker og har gennem generationer tiltrukket mennesker, der holder af livsglæde, autencitet og et velsmagende køkken bygget op omkring de kendte, lokale råvarer.

gennem generationer

Ingen andre steder er den særlige kultur omkring gæstgiveriet bevaret som i grænselandet. Fra den lille, gemytlige kro over badehotellet til de mest storslåede selskabslokaler. Gennem Generationer åbner for en verden af hyggelige anekdoter, lokale historier og den særlige sønderjyske charme. Stjernekokken og den gamle fyrpasser, Prins Joachim og den energiske kroforpagter – alle er de med til at tegne et billede af et unikt område i Danmark. Følg med til Hotel & Restaurant Fakkelgaarden, Hotel Baltic, Schackenborg Slotskro, Restaurant Bind, Gram Slot, Ballebro Færgekro, Weis Stue, Dyvig Badehotel, Restaurant Damende, Aarøsund Badehotel, Restaurant Knapp og Løjt Kro, Brødremenighedens Hotel, Christie’s Sdr. Hostrup Kro, Hotel Dagmar og Tyrstrup Kro.

89279_cover_gennem gen_r2.indd

1

gennem generationer Fortællinger fra kroer og spisesteder i Sønderjylland



  

Tom Okke (f. 1976) er journalist og har bl.a. arbejdet på Dagbladenes Bureau og Politikens billedbureau Polfoto. Han er i dag redaktør på Børsens livsstilsmagasin Pleasure.

Tom Okke

06.03.12

08.45

Gennem_generationer  

Gennem generationer er et stort illustreret værk om Sønderjyllands smukkeste kroer og spisesteder. Igennem anekdoter og billeder fortæller j...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you