Frit flet - af Naja Marie Aidt, Mette Moestrup og Line Knutzon

Sange Kammeratskab kan ligge tæt på kærlighed, det kan være en underafdeling af kærlighed.

Kammeratskab er vigtigt. Også når man laver kunst. Det er vigtigt at have nogen, man stoler på. Og som forhåbentligt også stoler på en, men det er så svært at love.

Morti Vizki, 1987

1

5

1

5

1

5

1

5

Indholdsfortegnelse 28

Emails om feminisme, pindsvinisme og andre ismer (forår 2010)

40 Logbog, Skagen, august, 2010 63 Sig kun ét ord, så bliver min sjæl helbredt 83 Afstand, venskab, fremtid, frihed 87

11 spørgsmål til 11: Sara Stridsberg

90 Jeg kommer hjem …

91 Dagsværk 8. marts, 2010 92 Sapfo-sætninger 94 Vi elsker Sapfo 99 Fordi vi altid skal tænke over, hvordan vi ser ud.

Interview med to døtre

102 At lave mad

Disse fotografier falmer faktisk 169 At tænde og slukke

105

171 Nytårsmails i gruppen (2010/2011) 176 Logbog, København, januar, 2011 180 SV: SV: SV: SV: SV: SV: Lille nattehilsen (ultimo januar, 2011) 185

Nej til erotisk kapital

186 Bitter liste 189

11 spørgsmål til 11: Tomas Espedal

191 Vi var til et selskab …

194 20 spørgsmål til kønsforskeren: Nina Lykke 205 Politisk kropsteater 206

Black Magic in the White House & Invisible Empire:

Jeanette Ehlers

212

11 spørgsmål til 11: Olga Ravn

215 Gennem landskaber 238 Jeg står i en regnbuefarvet djellaba …

239 Jeg står i juvelerens butik …

241 Møbelomvenderen 243 Lonely Planet 259 Den lutrede fortælling. Et spor i Kvindernes bog af Jytte Rex 267 Jeg føder et foster …

270 Eksklusivt, luksuriøst 271 Jeg skriver om min krop: Kutti Revathi 276 Selvmodsigende lister 279 Jeg

tænker på A, B og C 23

291

Portræt af en ven: Palle Sigsgaard om Pejk Malinovski.

Pejk Malinovski om Palle Sigsgaard

298 Note om skønhed 299

11 spørgsmål til 11: Ursula Andkjær Olsen

304

(Jeg som) proxy og uddrivelsesdiagram

307 Sedoretu. Om Ursula le Guins Unchosen love 311

Jeg ved jo ikke, hvordan det er at være i andre menneskers kroppe.

Interview med søn

315

Sønnike med far på hovedet

317

Logbog, Brooklyn, april, 2011

351

Fra C til B

354

Det havde længe været et irritationsmoment …

355

Min ven J og mig …

357

Caspar og Johan D. Interview med to fyre

361

Uanset køn. Samtale med far på skrift

364

Eksklusivt, luksuriøst

365 Sportsdigt

I farmors spor

367

383

Man havde delt nogle skeer ud …

384

11 spørgsmål til 11: Lars Frost

386 Haven 390

I Karen Blixens havestue

391

Brunetten adspørger blondinerne

393

Dagsværk 8. marts 2011

394

Jeg modtog mange breve …

396 Kvindelig 402

Angående digtet

406

Jeg indser …

Sange & lege

407

24

425

11 spørgsmål til 11: Bjørn Rasmussen

427

Brev til en pige

428

Amerikansk litteratur og kvinder

431

Hey lille m …

434

Looking for Esperanza: Om Adriana Paramos feltarbejde

442

20 spørgsmål til antropologen: Sine Plambech

448

Pungen op af lommen

449

Eksklusivt, luksuriøst

450

Det var logisk …

451

En historie om succes

452

Dagsværk 8. Marts 2012

453

11 spørgsmål til 11: Trude Marstein

1

5

1

5

1

456

Klokken er altid noget

458

Camille Clouds power-brevkasse

5

1

5

Juvenilia

463

485

Jeg skal love for …

487

Grapefruit. Om Yoko Ono

492

Sorthed køn hvidhed

495

20 spørgsmål til racismeforskeren: Tobias Hübinette

500

Spørgeskema om den hvide antiracist

506 Tell it the way they tell it: Jette Hye Jin Mortensen 510

11 spørgsmål til 11: Joan Rang Christensen

513

Gruppe 8

521

Dramatik på lager

523

Menneske, ikke mand. Interview med søn

528

11 spørgsmål til 11: Harald Voetmann

532

Jeg er sammen med min elsker …

533

Jeg er hos lægen …

534

Det er den grønne jerntekande …

538

Det er alt. Om Marguerite Duras

542

Spørgeskema om den ældre kvinde

Moder, fortæl os om kroppen, den vidtbefarne

543

556

Vi er inde i vores barndom

559 SMS 568

Jeg hører børneskrig …

572 Brorfigur 573

Nej, vær nu sød …

574

Om Hannah Wilkes S.O.S. Starification Object

Series, 1974-1982, Mixed Media

576

11 spørgsmål til 11: Johannes Anyuru

583

Mens jeg skriver til dig mens du stadig er levende

595

Dagsværk 8. marts 2013

599

Logbog, Brooklyn, oktober, 2013

612

Vi kan ikke holde op med at tænke på

630

11 spørgsmål til 11: Vita Andersen

Mysteriet om skøjteprinsessen og den onde fisk

633

654 Bidragydere

25

FORORD Vi er tre. Vi fletter os sammen. Vi er et vi. Vi er A, B og C. Da vi i vinteren 2009/10 begyndte at tale om at lave en fælles bog, blev vi hurtigt enige om, at vi ville arbejde 100 % kollektivt. Vi ville ikke hver især krediteres for de enkelte tekster, vi ville skrive anonymt. Vi ville have mest muligt fællesskab og frihed under skriveprocessen. Ret hurtigt opstod A, B og C som nogle nye identiteter, der dels virkelig udgjorde (indtil nu ukendte!) sider af os selv, og dels pegede på vores roller i gruppen. En slags skrivende alter egoer. Vi følte os alle tre godt tilpas med vores nye navne, der på en eller anden måde fik noget nyt frem i vores skrift, fordi selve dét ikke at skrive under eget navn pegede i retning af fællesbogen: Skrev vi som A, B eller C, var det mentale udgangspunkt mærkbart anderledes end ellers, éns jeg var simpelthen anderledes, vi skrev som en del af netop denne gruppe, og gruppen havde sin helt egen tone. Vi kaldte hinanden A, B og C, og det blev mere og mere naturligt at omtale os selv i tredjeperson (”B kan ikke sidde stille mere,” sagde B).

Vi begyndte vores samarbejde, fordi vi ville diskutere og skrive om køn og frihed. Vi ønskede at lave et værk, der kunne bidrage til debatten om køn og feminisme i Danmark, som virker så forstenet og kedsommelig. Og vi ville forsøge at finde ud af, hvad frihed overhovedet er for os. Selve formen måtte derfor udtrykke frihed og rummelighed. Derfor ville vi lave en stor kollage med alle mulige slags tekster. Fællesskab og generøsitet var nøgleord for os – vi ville invitere andre til at være med til at skabe bogen, vi ville være modige og eksperimenterende, når vi selv skrev.

Forfængelighed og kontrol måtte altså vige for åbenhed, latter, kaos og den indimellem helt euforiske glæde ved at samarbejde. Vi ville gøre litteraturen til et mindre ensomt sted at være; vi ville skabe dialog i stedet for enetale.

I løbet af de godt fire år vi har arbejdet med bogen, er stoffet vokset i mange retninger og har filtret sig sammen på mange forskellige måder. Mange andre temaer er kommet til som naturlige forgreninger af køn og frihed. Temaer, som man nemt kan orientere sig i ved at se på de elleve spørgsmål, vi bad elleve nordiske kollegaer om at svare på: Hvad betyder penge for din skrift?

Hvad betyder kærlighed for din skrift?

Hvad betyder vold for din skrift?

Hvad betyder køn for din skrift?

Hvad betyder hud for din skrift?

Hvad betyder klasse for din skrift?

Hvad betyder begær for din skrift?

Hvad betyder latter for din skrift?

Hvad betyder alder for din skrift?

Hvad betyder sted for din skrift?

Hvad betyder frihed for din skrift?

26

Det er de samme spørgsmål, vi forsøger at besvare med fællesbogen som helhed. Men vi har ikke kun tænkt på os selv som skrivende mennesker og på, hvad disse spørgsmål betyder for vores skrift; det er måske forholdet mellem at leve, skrive og elske, der har været allermest gennemgående. Så selvom bogen overhovedet ikke fokuserer på det enkelte jeg, den enkelte person, opfatter vi den som ret eksistentiel.

Bogen rummer mange genrer. Der er bl.a. digte, dramatik, prosa, essays, lister, logbøger, breve, sange og lege. Der er et fotoalbum. Der er små bøger i den store bog. Der er forskellige typer interviews. Der er indscannede ting – faksimiler, juvenilia! – fra andre perioder i vores liv. Og ligesom der er mange teksttyper, er der også mange stemninger og tonelejer.

Efterhånden begyndte vi at skrive direkte i hinandens tekster. Og vi skrev sammen i Google-­ dokumenter og kunne på den måde se, hvad de andre skrev i øjeblikket, de skrev – vi kunne ændre på det, slette eller tilføje i samme øjeblik, sætte nye bevægelser i gang.

Vi oplevede en enorm energi ved at turde dette nye frirum – en frigørelse, der pegede væk fra det individuelle og frem mod et sted, hvor det, vi hver især kunne bidrage med, fik ny betydning.

Pludselig kunne vi virkelig og meget konkret se, at disse tekster aldrig var opstået, hvis vi ikke havde mødt hinanden og var kommet hinanden så nær, ikke bare litterært og helt bogstaveligt i det skrevne, men som vidner til hinandens liv og værk, historie, problemer, op- og nedture, vrede, afmægtighed, sorg, (livs)glæde, udvikling, energi, humor og latter. Vi snoede os på en eller anden måde ind i hinandens ord, når vi skrev sammen, uden følelsen af at miste hverken styrke eller særpræg. Vi oplevede en dyb glæde.

Det er vores håb, at man læser denne bog fuldstændig, som man vil. Sådan er den komponeret.

Man kan læse den forfra eller bagfra, zappende, springende, let eller grundigt, man kan følge sine egne ruter. For selvfølgelig må der også være absolut frihed for læseren.

Naja Marie Aidt Line Knutzon Mette Moestrup

27

disse fotografier falmer faktisk

105

En halv ringeklokke. Et løbehjul i den ene hånd og en lille gul vind i den anden.

Legen dybt i blikket som et hemmeligt ritual. Et øje af træ stirrer fra bjælken bag skulderen. Hvem er bange for hvad? Lige om lidt kan ingen følge med.

106

1

5

1

5

1

SKUESPIL, enakter.

Scene 1.

INT. LANDSBYKIRKE Kirkedøren går op. K træder ind. Man aner den jyske hede udenfor og ser langt væk organisten, der har sovet over sig, komme løbende i retning mod kirken. K’s fader går ved K’s side. Ved alteret står K’s kommende mand, L, med blomster i håret og et brudeslør, der når ham til anklerne.

Kirkegulvet skvulper og gynger, og K må støtte sig til sin fader. Hun føler sig søsyg.

FADER: (hviskende højlydt ind i K’s enorme katedrallignende øre) Vi går på de døde, idet der ikke var mere plads på kirkegården, så de er begyndt at begrave dem under kirkegulvet.

K synker en stor klump spyt og smiler beklemt til et fattiglem, der er mødt op i håb om at komme med til festen, hvor flæsk vil blive uddelt. K skimter de døde i sprækkerne og kommer til at træde på nogens finger.

DØD: JÄVLA! K: (forskrækket over den døde svensker) Forlåt.

K ser sin moder, som sidder nøgen og solbrun på forreste række. Hun ryger og kniber øjnene beroligende sammen. Organisten er nu nået frem, og orglet begynder at bruse. Først lystigt, så faretruende, så lystigt, og så faretruende igen.

Fattiglemmet har rejst sig i begejstring, og to ældre tvillinger har sat lys i deres hår og lyser nu festligt op i hver sit hjørne.

PRÆST: (højtideligt) BLA BLA BLA OG SÅ VIDERE, OG DERFOR, OG VIL DU, OG SÅ MÅ I, OG MAN MÅ ALDRIG, OG TIL SIDST, OG GUD, OG LIDT OM DET, OG SÅ VIDERE. K’s kommende mand, L, går nu, iflg. traditionen, rundt i en cirkel. Hans fader, grossereren, klapper taktfast imens. K løsner skjorten og tørrer sveden af sin pande.

PRÆST: (nu råbende,svedig) OG JEG SIGER SÅDAN HER OG SÅDAN HER. JEG PEGER MED MIN FINGER OG SIGER SÅDAN HER. ORD ORD ORD: JEG SIGER NOGLE ORD. OG DET VAR DET. NU ER DET SKET. NU HAR JEG SAGT DET. SÅDAN. Der opstår en pludselig uro blandt de mange gæster og fattiglemmer, og en forvirret mumlen griber fat i tvillingernes hår, og ilden tager nu fat som en steppebrand.

K: (råber og peger) DET BRÆNDER MED ORD! Alle tumler ud af kirken og løber i retning af sognegården. Flere taber deres træsko, og enkelte skifter pludselig mening og går hjem. K løber så stærkt, hun kan, efterfulgt af L, der hele tiden stikker hende bagi med en kæp.

K: (fortørnet, i løb) Hov hov hov! Hvad sker der her?

FATTIGLEM: (hujende) NU ER DER FLÆSK, NU ER DER FLÆSK!

Scene 2.

INT. SOGNEGÅRDEN/THE AFTERPARTY På det lange sognebord står flæsk og kage. Der lyder en klirren, en gumlen og en smasken. Det er sent på aftenen, og tvillingerne er næsten brændt ned. K sidder med ryggen til selskabet og hoster.

PRÆST: (slår hårdt på et glas) BLA! L: (træt) Nu har vi hørt det!

PRÆST: JAMEN GUD HERREN SIGER OG BLA BLA FADER: (Irritabel) VI HAR HØRT DET, BLEV DET SAGT. K hoster nu et lille barn ud af munden. Hun løfter det op med tommel- og pegemand.

K: SE. ET BARN. PRÆST: (overbærende, næsten leende) JEG RÅBER SÅ HØJT, JEG KAN! Alle stimler sammen om K, der jublende fægter med armene.

PRÆST: DET DER KOMMER UD AF MUNDEN SKAL PÅ MØDDINGEN. K løfter barnet op, og alle råber hurra. K’s moder puster røg fra cigaretten hen mod præsten, der synker ind i sig selv. Han tumler ned ad trappen og ud i mosen. Hans hånd blafrer i mosevandets overflade, og selvom det er en varm sommeraften, kommer ingen ham til undsætning. I sognegården går barnet fra hånd til hånd. Alle kigger på barnet, til den sidste tvilling er brændt ned, og går til sidst glade derfra i mørket.

107

5

Seks smilende øjne, tre smilende munde, tre generationer, tre hvide kopper, der åbner sig mod gråvejr på hvide underkopper. Blå dims, grøn dippedut. Græsset er højt, træet strækker sine grene ud, gymnastisk, næsten; som om det var en øvelse. Kvindehænder knuger på hver sin side af brystkassen. Okay overall over hjertet.

108

1

5

1

5

1

Nu er du her. Nu er vi her. Nu kan ingenting ændre dét.

109

5

LOGBOG, KØBENHAVN, JANUAR, 2011.

18/1

A, B og C. skal mødes hos B – A kommer for tidligt til B’s bolig. B er ikke hjemme endnu. A trasker forvirret over til C, der intetanende går rundt og ”hygger” sig. C får et granatchok, da det ringer på døren, og tror, det er politiet. C går rystende ud på trappen og hører til sin store lettelse, at det bare er A, der kommer hostende op af trappen. Synet af hinanden giver øjeblikkelig rygetrang, og de halser derfor ud af døren for at finde et sted at ryge. De sætter sig på en cafe og udveksler information om privatliv, mens de holder øje med uret og ryger. B er i mellemtiden kommet hjem fra en sportsaktivitet og står derfor iført sportstøj, da A og C træder ind i B’s køkken. A observerer, at der ligger en KÆP på B’s spisebord, mens C griber ud efter en ranglelignende genstand, som hun fører op til sit ansigt, hvorpå hun ”ruller” ansigtet i ranglen. Imens forklarer B, at hun KAN være huslig, men at hun ikke nåede det, A sætter sig, og B forklarer, at ranglen er en cellulitisrulle. C presser rullen yderligere ind mod sit ansigt, da B udtaler, at man kan få varmen af den. Alle mister interessen for rullen pludseligt og på samme tid. Efter lidt hoste og rykken rundt på stolene råber A pludselig, “Vi har ingen tid at spilde.” B nævner sociologen X, som har talt i radioen om erotisk kapital. C råber: FUCK EROTISK KAPITAL, og B råber: DØ LØGN, DØ. Stemningen er nu i top. B’s far har sagt, at Klovn er højreorienteret humor. ”Det er spændende sagt,” råber C og føler sig enig. B’s far har sagt, at det er småborgerligt og bonert. SE MIG! JEG PRUTTER!! B viser 176

1

5

1

5

1

5

1

5

en valgvideo fra Dansk Folkeparti. B kan bevise, at den er filmet i Den Gamle By i Aarhus. DET ER SPÆNDENDE, råber A. DE KUNNE KUN FINDE ”DANMARK” PÅ ET MUSEUM. A, B og C bliver ophidsede. GAMLE DAGE. OLD WORLD. BORNERTHED. SENTIMENALITET. STOKROSE. PRUT. EROTISK KAPITAL OG BINDINGSVÆRK. A, B og C går stærkt ophidsede i gang med dagens arbejde.

19/1

C ankommer til B’s køkken. B har travlt. B har gang i noget amorøst, plus at hun har været i livsfare. Der har været ild i espressokanden, og hun har fået et stykke ananas galt i halsen. Det er tydeligt, at B er oppe at køre over det amorøse. A ankommer med kirsebærgrene. A fortæller, at man skal flække grenene for enden, så de kan suge vand.

A flækker grenene med en lygte, da B’s hammer forsvandt med hendes ”daværende mand”. B og C og ostehaderen A går ind i stuen, hvor B har anrettet en civiliseret frokost. Efter en kort snak om maden drejer samtalen nu ind på rejsningsproblemer blandt yngre mænd. Nogle yngre kvinder havde ladet B vide, at dette var et udbredt fænomen. A, B og C tænker stille tilbage. Har de oplevet den slags? A synes, hun erindrer det fra tiden i 20’erne. A og C sukker ved tanken om såkaldt 80’er-sex. B virker på dette punkt mere positiv. Spiller den lille aldersforskel alligevel ind her? Var det bedre at være ung i 90’erne end i 80’erne, set fra kroppens synspunkt? ”Vi nåede dog lige et par år at se og leve med vores kropsbehåring uden at tænke over det,” siger A (mest bare for at sige et eller andet positivt om 80’erne). ”De unge i dag skimter kun lige et hår i deres 177

armhule, og så er det væk”. C gyser ved tanken om en solariebrun glatbarberet nossekugle. A, B og C snakker om kroppen, der hele tiden forvandler sig. Så vil den giftes, så vil den føde børn, så vil den knalde med alle mulige, så vil den slet ikke knalde. A’s kæreste siger, at det er kedeligt for en mand. Hans krop er altid den samme. Dog mener han, at der findes en slags overgangsalder for mænd, der udmønter sig i fænomenet “flad røv” eller “panderøv” (pande som i stegepande). Dagen slutter tidligt. De aftaler at mødes søndag klokken 13, hvorefter C selvsikkert, men dumt, skriver klokken 12 i sin kalender.

Søndag. B’s køkken.

C ankommer en time for tidligt, og B hvirvler ud af sin seng i morgenkåbe. B har haft en travl nat. Hun har smidt rundt med papirer, asket i computeren og tabt glas på gulvet. B har både sat grænser og åbnet grænser. AV, råber B, da hun træder på et glasskår. JEG VIL FANMA IKKE HENSYNKE I AMORØS VENTEN. B hiver skår ud af fod, da A endelig ankommer. A har været til selskab i ”flotte omgivelser”. A, B og C taler om møbler og gryder.

De er BANGE for møbler og gryder. Hvorfor er de bange for møbler og gryder? De har selv møbler og gryder. B fortæller, at hun bliver ensom af andre menneskers møbler og malerier. C bliver ensom af andre menneskers tøj. KOSTUMER ER DET! råber C. De taler videre om møbler og ting. Det danske hjem. Den store scenografi. Replikkerne, der ledsager maden, kopperne, knivene, DEN LANGTIDSSTEGTE HØNE. A, B og C gyser. De er bange. De taler om THE PUNISHMENT OF LUXURY. At erhverve sig ting er på 178

en måde lig med død. A, B og C kan lugte døden, når de taler om ting. Emnet tynger dem, og de vender tilbage til ”den amorøse venten”. Den bly pige, der venter på tegn fra manden. HVILKET TEGN? TEGN TIL HVAD? Og kvinden, der ”erobrer” manden. Kvinden, der skal ”LANDE” manden. HVAD SATAN ER DET FOR NOGET? A siger, hun i en periode forelskede sig i bøsser. A måtte spørge sig selv, om hun var bøsse. B og C anstrenger sig. Er det muligt, at A er bøsse? A, B og C bliver tavse og stirrer længe ud af B’s vinduer. Dagen afsluttes med kaffe og cigaretrygning.

179

ArtWork: Kim Lykke

184

1

5

1

5

1

5

1

5

Nej til erotisk kapital Jeg sidder i min karnap med en kop kaffe og ser

sags skyld magtfuldt ved. Ikke kun prostitution,

ud over banelegemerne. Der er ingen, der kan se

men også arrangerede ægteskaber og jomfrudom

mig. Jeg er alene, uspejlet. Jeg bor i min leven-

i høj kurs er en del af dansk kulturarv. Det er

de hud. Et tog suser forbi og trækker lysstriber

jo heller ikke engang 100 år siden, kvinder fik

gennem mørket. Jeg tænker på i går, da jeg var

stemmeret i Danmark.

ude i DR-byen og tale med en radiojournalist om

På vores samtidige modersmål er ”billig” en

”erotisk kapital”. Jeg gnider mine håndflader

glose, som både bruges om varer og kvinder. At

mod mit ansigt. Suk. Hvorfor skal alt handle om

en kvinde er ”billig” (det rimer på villig) betyder

penge i overført forstand? Hvorfor skal alt ses i

vel, at hun nyder sex uden at få noget for det,

lyset af handel og forbrug? Er der ingenting, der

som man siger. Men hvad hvis hun har mindst

ikke er en vare? Jo! Penge og varer er døde ting,

lige så meget lyst som manden? Hvad hvis hun

uden for vores kroppe. Vi er levende mennesker!

ganske enkelt nyder at dele nydelse? (Også

Jeg elsker møder mellem mennesker, ægte møder,

mandens seksualitet reduceres til at tage og få –

der simpelthen handler om at mødes – for selve

ikke at give og dele). Det ligger i ordet ”billig”,

samværets og livets skyld. Hvis jeg udstråler dét,

at hun burde ønske sig noget andet og mere end

skal det så også tolkes som ”kapital”? ”Erotisk

det erotiske møde. Hendes lyst og nydelse er ikke

kapital” gør mig trist, fordi jeg synes, kapitalis-

noget værd i sig selv.

men i forvejen gennemsyrer vores fællesskab i

”Billig” er den negative version af ”erotisk

det her samfund.

kapital”. Det er ”billigt”, hvis kvinden forærer

Men ”erotisk kapital” er in. Det er et nyt

sin ”erotiske kapital” væk. Hun bør forlange

begreb, som skal forestille at give kvinder mere

noget til gengæld. Er det værste, hun kan gøre,

magt. Magten skulle ligge i, at kvinder har mere

at hengive sig til sin nydelse, være i sin krop? Sin

”erotisk kapital” end mænd. Dels fordi mænd

levende, foranderlige krop. Nej! Det er da dét,

’har mere lyst til sex end kvinder“. Dels fordi

der er for lidt af, både hvad angår erotik og i det

kvinder ”investerer mere i deres erotiske kapi-

hele taget. At vi tør at være i vores kroppe alene

tal”, dvs. smukkeserer sig mere. De to påstande

og sammen. Vi bør ikke hele tiden se os selv som

er helt afgørende for, at ”erotisk kapital” skulle

varer, se os selv udefra. Vi bør ikke spejle os i

være en magtfaktor. Ja, oven i købet en frigø-

de retoucherede reklamer af unge kvinder, som

rende faktor, som feministerne har overset i

jeg her fra min karnap kan se på Fisketorvets

deres iver efter at kritisere det mandsdominerede

oplyste facade. Retoucheret hud, som ingen, selv

samfund.

ikke den fotograferede kvinde, har. Det er det

Jeg ser ud på neonlysene, som blinker i hori-

tomme begær efter død hud, som skal få os til at

sonten. Tænker på, hvor løgnagtigt det er: At den

købe varer, til vi bliver lig. Det kan man kalde en

nye fortælling om ”erotisk kapital” fortier histo-

livsløgn.

rien om, at kvindens seksualitet i det patriar­kal­

Så: Ja til levende hud og ud med ”erotisk

ske samfund altid har været en handelsvare. Det

kapital” – det skulle ærligt talt være yt.

er der ikke noget kulturfremmed eller for den 185

BITTER LISTE

Skar mig på urtekniven Fik rift ved barbering af venstre ben Uigennemtrængeligt mørke i hovedet som bliver til: Smerter i nakke-skulder-området Udmattelse Sortsyn

Vrangforestillinger

Jeg er plasterløs

Forsvundne nøgler Nåede ikke bussen Hensynsløs regn, men ingen blomstret paraply Låsesmeden var uvenlig, næsvis og dyr Uvillighed over at tilbringe fredag aften alene men: Intet ønske om menneskelig kontakt

186

Jeg er hvileløs

Spejlet lyver Spejlet lyver ikke Stor bums født på kinden Låsesmedens anklagende blikke affødte: Blindt raseri og:

Barndomstraumer kommer vrimlende

En stoppet vask i køkkenet (kaffegrums) Et kærlighedsbrev der fører til: intet

Pæren springer i stuen netop som:

Bilalarm hviner i gården Fest hos overboerne

Der er kun stearinlys her Selvskadende aktiviteter

187

Uventet menstruation Hovedpine efter ét glas rødvin Snubler over dørtrin på vej i seng Ingen koncentration ved læsning Dynen er for varm og varmen nærer:

Tanker fra helvede Dødsdrift

Søvnen, et hul af spildtid

Jeg er drømmeløs

Denne bitterhed så utaknemmelig

så urolig ufri

188

SPØRGESKEMA OM DEN ÆLDRE KVINDE Hvad er din alder?.......................................

Hvad er dit køn? .........................................

JA NEJ

VED IKKE

Vil nogen lytte?

¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨

Stødes både mænd og kvinder af den ældre kvindes udseende?

¨ ¨ ¨

Fremkalder den ældre kvindes krop væmmelse?

¨ ¨ ¨

Opfattes hun som en grim kælling?

¨ ¨ ¨

Har det at gøre med hendes manglende frugtbarhed?

¨ ¨ ¨

Begærer nogen den ældre kvinde?

¨ ¨ ¨

Begærer hun nogen selv?

¨ ¨ ¨

Føler hun skam ved dette eventuelle begær?

¨ ¨ ¨

Forholder hun sig passivt i forhold til sit eventuelle begær, fordi det er skamfuldt?

¨ ¨ ¨

Begærer hun sit eget spejlbillede?

¨ ¨ ¨

Findes der en ømhed eller solidaritet for sådan en kvindekrop?

¨ ¨ ¨

Er hun billedet på en slags alles urmoder med sin bløde, brugte krop?

¨ ¨ ¨

Er det derfor, hun vækker ubehag/uro/flugttrang?

¨ ¨ ¨

Findes der et rum, den midaldrende og ældre kvinde kan tale fra?

Findes der et behov for at isolere og uskadeliggøre denne kvindekrop?

Kan denne kvindekrop skabe respekt om sig selv, hvis hun optræder ”maskulint” og har en magtposition i samfundet?

Er hun da forvandlet til en moderskikkelse, som kan tolereres og respekteres, ligefrem frygtes?

Eller er hun forvandlet til en art faderskikkelse?

Er respekten for kvinden som regel proportionel med graden af hendes skønhed/ungdom?

542

¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨