Issuu on Google+

Peter Norsk

For højt blodtryk Hvad gør du?

Frydenlund


For højt blodtryk Hvad gør du? 2. udgave, 1. oplag, 2012 © Frydenlund og forfatteren ISBN 978–87–7887–117–3 Grafisk tilrettelæggelse: Anette Oelrich Grafisk produktion: Nørhaven, Viborg

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212. Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice


Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Den snigende dræber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Blodtryk – hvad er det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Måling af blodtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Normalt blodtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 For højt blodtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 For lavt blodtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Sygdom og blodtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Hos lægen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Den medicinske behandling . . . . . . . . . . . . . . . 77 Livsstil, kost og blodtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Andre folkeslag og blodtryk . . . . . . . . . . . . . . 112 Tyngdekraft og blodtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Afsluttende kommentarer og anbefalinger . . . 124 Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128

5


Blodtryk – hvad er det?

V

ed blodtrykket forstås det tryk, som er i pulsårerne lige ud for hjertet. Det er dét, som får blodet til at løbe rundt i kroppen. Blodtrykket bliver skabt af hjertet, som er en muskelpumpe, der trækker sig sammen og på den måde trykker blod fra sine hulrum, eller kamre, ud i pulsårerne. Pulsårerne er elastiske rør, som udvider sig under hjertets udpumpning af blod, hvilket er det, vi kan mærke som pulsen. Under hjertets sammentrækning, hvor blodet presses ud i pulsårerne, er blodtrykket højest, og det er lavest, når hjertet slapper af ind imellem sammentrækningerne, hvor det fyldes med blod. Hjertet trækker sig sammen fra lidt mindre end én gang i sekundet, når man fx ligger ned og slapper af, til tre gange hvert sekund, når man fx anstrenger sig ved at løbe, så hurtigt man kan. I løbet af et helt liv slår hjertet ca. 3 milliarder gange, hvis man bliver 80 år.

Blodets vej gennem kroppen Det høje blodtryk i pulsårerne under hjertets sammentrækning kaldes det systoliske tryk, og det lave, når

15


Hjertets anatomi med de to forkamre og hjertekamre. Det er venstre hjertekammer, som under sin sammentrækning pumper blodet ud i legemspulsåren og dermed skaber blodtrykket.

hjertet slapper af, kaldes det diastoliske. Det er derfor, at blodtrykket angives som to tal, når det bliver målt. Blodet trykkes under hjertets sammentrækning ud til alle kroppens væv og organer. Hver gang hjertet trækker sig sammen, flyder der ca. 1/10 liter (100 ml) blod igennem kroppen. Det svarer til ca. 6 liter blod i minuttet. Da volumenet af blod i kroppen normalt er ca. 6 liter, tager det altså ét minut at pumpe alt blodet én gang rundt i kroppen. Under sportslig udøvelse kan hjertet pumpe 20 liter blod rundt i kroppen hvert minut, da hjertet så slår tre gange hurtigere. I hvert organ forlader blodet pulsårerne for derefter at løbe ud i et meget fintmasket netværk af tynde 16


forgrenede blodkar, som til sidst er så tynde og fine, at ilt og næringsstoffer frit kan passere gennem blodkarrenes vægge ud i det omkringliggende væv. På samme måde kan affaldsstoffer fra vævene som fx kultveilte passere ind i blodkarrene for derefter at blive ført mod hjertet og lungerne. De blodkar, der er så tynde, at ilt, kultveilte og nærings- og affaldsstoffer frit kan passere karvæggene, kaldes kapillærer. Fra kapillærerne føres blodet tilbage mod hjertet gennem færre og færre forgreninger, som til sidst munder ud i store tyndvæggede blodkar, der hedder vener. Venerne er langt mere eftergivende end pulsårerne og kan indeholde ca. tre gange så meget blod. Gennem venerne føres blodet tilbage til hjertet. Den mængde blod, som hvert minut kommer tilbage til hjertet, er den samme, som hjertet pumper ud i kroppen. Hjertet er delt op i en højre og en venstre del, som hver består af to kamre, nemlig et forkammer, som blodet først løber til, og et hjertekammer, som derefter modtager blodet. Efter at blodet er ført fra venerne til højre hjertedel, pumpes det ud i lungerne af hjertets højre kammer. I hvile tager det blodet ca. ¾ sekund at flyde gennem lungerne, hvor blodkarrene på samme måde som i de andre organer forgrener sig for til sidst at ende som kapillærer. Lungernes formål er at føre luft fra atmosfæren ned til lungekapillærerne gennem forgreninger af luftrøret, som ender i meget små tynde blærer, hvorfra ilten frit kan passere over i blodet og kultveliten den modsatte vej. Under kraftig fysisk aktivitet tager det kun blodet ¼ sekund at passere gennem lungerne. Derefter flyder blodet, som nu er mættet 17


med ilt, der kemisk er bundet til de røde blodlegemer, fra lungerne igennem hjertets venstre forkammer til venstre hjertekammer, som derefter pumper blodet ud i kroppens pulsårer. Det er således muskulaturen i hjertets venstre kammer, som gennem sine sammentrækninger skaber blodtrykket. Trykket er således højest i pulsårerne og lavest i venerne, og det er denne trykforskel, som gør, at blodet løber rundt i kroppen. I lungernes pulsårer er blodtrykket lavere end i resten af kroppen, nemlig kun ca. en sjettedel. Det skyldes, at forgreningerne af blodkarrene er så udtalte, at modstanden mod at trykke blodet gennem lungernes kar og kapillærer er ca. 10 gange mindre end i resten af kroppen.

Blodtrykkets størrelse Det er således hjertets venstre kammer, som pumper blodet ud i kroppen. Når det sker, vil trykket i venstre hjertekammer og i pulsårerne stige til det systoliske tryk, som normalt er mellem 110 og 140 mm Hg i forhold til omgivelsernes tryk. Ved ”mm Hg” forstås ”millimeter kviksølv” (Hg er grundstofforkortelse for kviksølv), som er et mål for, hvor højt trykket er. Et tryk på 1 mm Hg er således et tryk, som er i stand til at skubbe en kviksølvsøjle 1 mm lodret opad. Atmosfærens tryk på normalt ca. 760 mm Hg kan således løfte en kviksølvsøjle på 760 mm = 76 cm, hvilket er det samme som et tryk på 1 atmosfære. Gennemsnitstrykket i pulsårerne på ca. 100 mm Hg er således lidt mere end 1/8 af atmosfærens tryk. Blodtryk måles altid i forhold til omgivelserne, således at det er et udtryk for, 18


For højt blodtryk af Peter Norsk