Page 1

Jens Jørgen Nielsen

EU og arbejdsmarkedet

Social og demokratisk garant eller blĂĽlys?

Frydenlund


EU og arbejdsmarkedet Social og demokratisk garant eller blålys? 1. udgave, 1. oplag, 2012 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-040-4 Forlagsredaktion: Lotte Surlykke List Korrektur: Bodil Witt Dahlin Grafisk tilrettelæggelse: Anette Oelrich Grafisk produktion: Aka-print, Aarhus

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Nævnet for fremme af debat og oplysning om EU har støttet udgivelsen af denne bog med en bevilling til Fagbevægelsen mod Unionen. Forsidefoto: Thomas Vilhelm. Billedet forestiller en ældre arbejdsløs spanier.


Indhold Indledning - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1. To hovedpåstande om EU - - - - - - - - - - - Nødderne knækker vi stadig selv! - - - - - - - EU sikrer sociale rettigheder! - - - - - - - - 2. Direktiverne - - - - - - - - - - - - - - - - Hvad er et direktiv? - - - - - - - - - - - - Arbejdstidsdirektivet - - - - - - - - - - - Arbejdstiden i Tivoli - - - - - - - - - - - - Løfter og virkelighed - - - - - - - - - - - EU og ligestilling - - - - - - - - - - - - - Fremmer EU ligestillingen? - - - - - - - - - Havnedirektivet - - - - - - - - - - - - - Servicedirektivet - - - - - - - - - - - - - Udstationeringsdirektivet - - - - - - - - - - 3. EU-Domstolen klargør - - - - - - - - - - - - Hvad er EU-Domstolen? - - - - - - - - - - Domstol eller politisk aktivist? - - - - - - - - Viking Line - - - - - - - - - - - - - - - Vaxholm-sagen - - - - - - - - - - - - - - Efter Vaxholm-dommen - - - - - - - - - - Rüffert-dommen - - - - - - - - - - - - - Luxembourg-dommen - - - - - - - - - - - Pensioner? - - - - - - - - - - - - - - - Reaktioner på Laval-dommen - - - - - - - - Hvordan ser andre EU-lande på situationen? - - Hvem knækker så nødderne? - - - - - - - - 4. Et socialt Europa? - - - - - - - - - - - - - - Nekrolog over den danske model? - - - - - - 5. Den danske model - - - - - - - - - - - - - - Hvad er den danske model? - - - - - - - - - Fjerde punkt: den danske aftalemodel - - - - - Den danske model – politisk og dynamisk - - - - Erga omnes kontra aftaler - - - - - - - - - - 6 Fra Kul- og Stålunionen til EU - - - - - - - - - Forvirringen efter 2. Verdenskrig - - - - - - - Romtraktaten - - - - - - - - - - - - - - -

7 10 11 13 15 15 17 19 21 23 26 30 32 35 37 37 40 43 45 48 51 55 56 57 60 63 65 69 74 74 76 77 78 81 81 82

5


International regulering af arbejdsforhold? ILO og Europarådet - - - - - - - - - - - - - 85 Efter den første udvidelse 1973–1986 - - - - - - 87 Fællesakten. EF-pakken - - - - - - - - - - - 89 Den sociale dimension - - - - - - - - - - - - 91 7. Den europæiske stat i støbeskeen - - - - - - - - - 95 Maastricht - - - - - - - - - - - - - - - - - 95 Maastricht og den sociale protokol - - - - - - - 98 Edinburgh-aftalen - - - - - - - - - - - - - - 99 Amsterdamtraktaten - - - - - - - - - - - - 100 Fra Nice på vej til Lissabontraktaten - - - - - - 103 Lissabontraktaten - - - - - - - - - - - - - 104 Diskussion om unionsdannelsen - - - - - - - - 106 Dagsorden: privatisering - - - - - - - - - - - 108 8. Lissabon-strategien - - - - - - - - - - - - - - 111 EU skal være verdensmester! - - - - - - - - - 111 ‘Hårde’ og ‘bløde’ metoder - - - - - - - - - - 112 Resultaterne af Lissabon-strategien - - - - - - - 114 Et kritisk britisk blik på EU - - - - - - - - - 116 Bristede forudsætninger for Lissabon-strategien - - 118 9. Over grænsernes led - - - - - - - - - - - - - 120 Østudvidelsen - - - - - - - - - - - - - - - 120 Vækst og privatisering i Østeuropa - - - - - - - 123 Vandring fra øst til vest - - - - - - - - - - - 124 Østaftalen - - - - - - - - - - - - - - - - 126 RUT på banen - - - - - - - - - - - - - - 127 Lovgivning i stedet for overenskomst? - - - - - 128 10. Euroen og krisen - - - - - - - - - - - - - - 131 EU og euroen - - - - - - - - - - - - - - - 131 Kriseløsning på euroens betingelser - - - - - - 133 Finanskrisen - - - - - - - - - - - - - - - 136 Krisen og EU - - - - - - - - - - - - - - - 140 Kan EU styre kapitalen? - - - - - - - - - - - 144 11. Sammenfatning – perspektiver og dilemmaer - - - - 146

6


I flere årtier var hovedargumentet for EF, at vi selv ’knækker nødderne’. EF (og senere EU) ville angiveligt ikke blande sig i arbejdsmarkedet. Det var, som det også kunne læses i annoncen, et anliggende for arbejdsmarkedets parter. Alle er i dag enige om, at tiden er løbet fra den opfattelse

Indledning

D

ebattører, eksperter og politikere diskuterer, i hvilket omfang EU egentlig indvirker på dansk politik. Nogle mener, at 30 % af beslutningerne er påvirkede af EU-regler, andre siger 80 %. Hvilket tal man når frem til, afhænger selvfølgelig af, hvilken målestok man bruger. Der er EU-lovgivning, som har direkte retslig virkning for Danmark, og der er direktiver, som skal implementeres, dvs. indføres inden for bestemte rammer. Der er også budgetmæssige rammer f.eks. rammer i forhold til finansloven, og endelig er der potentielle emner, som EU kan vælge at gå ind i. I en vis forstand kan man sige 100 %. Som det vil fremgå af denne bog, er det i praksis umuligt at finde et område, som EU ikke i prin cippet kan bestemme over, og som EU-Domstolen ikke kan gøre til genstand for retslig behandling. Engang forekom det temmelig upro blematisk: “Nødderne knækker vi selv”, som arbejdsmarkedets parter sagde i en berømt annonce op til afstemningen om EF i 1972. I mange år var det en udbredt opfattelse, at arbejdsmarkedsforhold var rene nationale anliggender. En stribe domme fra EU-Domstolen inden for de seneste fem–ti år har dog entydigt vist, at EU i høj grad blander sig i forhold, som de fleste altså troede var interne danske anliggender. Og hvad der måske er endnu mere foruroligende: i mange tilfælde er både danske politikere, embedsmænd og f.eks. fagforeningsfolk ble vet højst overraskede over EU-Domstolens fortolkninger og domme.

7


Internationalt forpligtende samarbejde er ikke et problem i sig selv. Tværtimod, internationalt samarbejde er i stigende grad nødvendigt. Heller ikke alle elementer i EU-samarbejdet er dårlige. Men interna tionalt samarbejde skal foregå gennemskueligt, demokratisk og efter tydelige og forståelige regler. I modsat fald vil bureaukrati, teknokrati, afmagt og mistro brede sig. Det turde være indlysende. Når EU f.eks. går ind og forholder sig til lokale aftaler på arbejdsmarkedet, når EU fortolker visse direktiver helt anderledes, end vi selv gør, og reelt træffer politiske beslutninger, så er en fundamental debat afgørende. Udebliver denne debat, er selve demokratiets fundament i fare. Så er der en risiko for teknokratstyre, som hele tiden ligger som en stærk tendens i EU-samarbejdet. Gældskrisen har fungeret som fremkalder væske i forhold til at gøre dette klart. Denne bog har fokus på det danske arbejdsmarked og den voksende EU-regulering, som det har været genstand for især i det forløbne årti. Bogen vil ikke mindst fokusere på EU-Domstolens voksende ak tivistiske og politiske rolle, som forekommer stadig flere endda meget problematisk. Men der er andre problemer: Det skandinaviske over enskomstsystem med en høj organisationsprocent og udbredte aftaler på arbejdsmarkedet er under pres fra EU. I EU og de fleste EU-lande er en anden logik udbredt, nemlig lovgivning på området. Det søger bogen også at afklare. Bogen falder i to hoveddele. Den første del tager umiddelbart fat på de direktiver for arbejdsmarkedet, som EU i en lind strøm har ud stedt især de seneste ti års tid. En række domme fra EU-Domstolen har klargjort fortolkningen af disse direktiver, forklaringer, der i flere tilfælde er kommet bag på skandinaviske jurister, politikere og fagforeningsfolk. EU-dommen i forbindelse med konflikten i den sven ske by Vaxholm var en øjenåbner for mange. Netop denne dom stil lede spørgsmålet, om den skandinaviske model var under pres, måske grundlæggende endda uforenelig med EU-retten. Efter den konkrete analyse af en række direktiver og EU-domme gi ver bogen en mere generel oversigt over EU’s historie med udvikling af traktater, institutioner, politikker osv. Det principielle spørgsmål, bogen stiller, er, om EU’s udvikling er i overensstemmelse med grund læggende værdier og holdninger i den danske arbejderbevægelse.

8


Den aktuelle gældskrise i især eurolandene har givet en ny aktuali tet til diskussionen om hele euro-konstruktionen og dermed til hele EU’s grundlæggende struktur. I dag taler selv højtstående personer og endda nogle af dem, som var med til at kæmpe EU igennem, om euroen som en ‘fejlkonstruktion’. Det gælder bl.a. tidligere udenrigs minister Uffe Ellemann-Jensen. Beskæftigelsespolitik, vækstpolitik og socialpolitik er emner, som traditionelt interesserer fagbevægelsen, og derfor gør jeg også en hel del ud af disse emner i denne bog. Bogens to dele kan læses hver for sig, men de uddyber hinanden.

9


1 To hovedpåstande om EU

D

ebatten om EU har i mange år været fyldt med påstande, følel sesladede argumenter og generel mangel på viden. Det har end videre været påfaldende, at mennesker med samme grundholdninger og værdier i mange tilfælde har haft diametralt modsatte holdninger til EF/EU. Mange personer deler f.eks. værdier på følgende områder: De går ind for den danske model med både en betydelig offentlig sektor, der bl.a. sikrer lighed mellem kvinder og mænd, og en stærk fagbevægelse, der gennem aftaler regulerer arbejdsmarkedet, de er tilhængere af et udviklet og flerstrenget uddannelsessystem, de går ind for en human flygtningepolitik osv. Det er strømninger omkring det politiske centrum-venstre og inden for fagbevægelsen. Men disse personer kan være lodret uenige i synet på EU og komme til vidt for skellige konklusioner. Det modsatte kan også være tilfældet. I Folketinget er der repræsente ret tre grundlæggende EU-kritiske partier: Enhedslisten, Dansk Folke parti og Liberal Alliance. De færreste vil vel påstå, at disse partier har et bredt værdifællesskab. Mens det i 1970’erne var venstrefløjen og fagbe vægelsen, der bar modstanden mod EF, mens de borgerlige som helhed var tilhængere (med undtagelser), har billedet i dag ændret sig en del. Store dele af venstrefløjen ønsker mere union, hvilket bl.a. udmønter sig i krav om stadig flere afgørelser truffet med flertal i EU’s minister råd. Til gengæld er der formentlig flere borgerlige EU-skeptikere i dag

10


To hovedpåstande om EU

end tidligere. Der er blandt en del borgerlige vælgere modstand mod angreb på traditionelle borgerlige værdier som f.eks. nationen, natio nale grænser og ikke mindst en skepsis over for det, der opleves som et vildvoksende bureaukrati. Når hertil føjes, at EU står for den største del af lovgivningen, er en dybere diskussion af EU ikke bare påtrængende, men også uomgængelig i den demokratiske udvikling. Jeg vil i det følgende afprøve påstande fra tilhængerside, herunder ikke mindst de store organisationer. Det er nogle påstande, der er gået igen i mange diskussioner og er blevet til noget, der kunne minde om dogmer. Altså ‘sandheder’, man ikke behøver at begrunde med fakta og argumenter. Inden for fagbevægelsens og den politiske ven strefløjs verden er det de to sæt argumenter, som har sat sig fast. Disse synspunkter er ikke nødvendigvis sammenhængende; tværtimod er de snarere modstridende. Men de har båret de EU-positives argumenter siden 1972. Her kigger jeg især på to markante grundopfattelser af EF/EU. Det ene blev bragt til torvs allerede i 1972 op til afstemnin gen, den anden har gradvist afløst den første.

Nødderne knækker vi stadig selv! ”Dansk tilslutning til EF vil ikke indskrænke parternes selvbestem melsesret på det danske arbejdsmarked. Hvert medlemsland skal fortsat bevare og udvikle sit eget arbejdsmarkedssystem, og arbejds markedets parter kan føre overenskomstforhandlinger på den måde, de finder bedst. Medlemskab af EF begrænser heller ikke organisatio nernes ret til selv at bestemme arbejdsrettens aftalemæssige grundlag. I Danmark er der tradition for, at fagbevægelsen og arbejdsgiverne selv prøver at knække nødderne – de store såvel som de små. Det vil de fortsat gøre, også efter et dansk ja til EF”. Sådan skrev formændene for de to store organisationer Dansk Ar bejdsgiverforening og LO i en annonce op til afstemningen om EF i 1972. Det var henholdsvis Leif Hartwell og Thomas Nielsen. Deres argumentation var ikke grebet ud af den blå luft. I Romtraktaten, der var til afstemning, da annoncen blev skrevet, står der noget om disse emner. I artikel 137, stk. 5, står der f.eks.: “Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”. Den EF-kritiske del af fagbevægelsen og andre hævdede derimod, at de grundlæggende friheder, dvs. ret til fri bevægelse for

11


kapitel 1

kapital, varer og arbejdskraft, på sigt ville underminere det danske system. Disse friheder var tyngdepunktet i EF-konstruktionen efter deres opfattelse. Andre hensyn måtte på et eller andet tidspunkt vige for disse grundprincipper. Tilhængerne mente, at disse kritikere så spøgelser ved højlys dag. I 1970’erne forløb EF-debatten i fagbevægelsen på denne måde med modsatrettede påstande. Sandt at sige var der heller ikke de store ind greb i overenskomstforholdene i disse år, i hvert fald ikke direkte. Danmark blev underlagt en række direktiver, også på arbejdsmar kedsområdet. Men virkningen på arbejdsmarkedet var i disse år mest indirekte. Den mest udbredte påstand blandt de EF-positive dengang var, at EF faktisk slet ikke ville blande sig, at der angiveligt var tale om ufarlige aftaler om flæskepriser og andet af samme skuffe. Men det synspunkt fik sit grundstød i midten af 1980’erne. Et helt basalt argument ikke mindst fra Socialdemokratiets side var, at vi havde vetoret. Det var også et løfte fra de fleste politikeres side, at “vi kan altid bruge vores vetoret”, og “EF kan ikke udvikle sig længere, end vi selv vil” Sådan havde det også lydt i debatten om EF i disse år. Men pludselig fik piben en anden lyd. I 1986 skulle danskerne stemme om EF-pakken, en række bestemmel ser, der handlede om at indføre ensartede standarder og bestemmelser på en lang række varer og andet. Det var det såkaldte indre marked. Men stadigvæk holdt mange tilhængere af EF fast i den ovennævnte artikel fra traktaten, der garanterede, at EF afholdt sig fra at håndtere det område, der i Danmark var omfattet af overenskomstsystemet. Netop i disse år begyndte det europæiske samarbejde imidlertid at ændre karakter. Muren faldt i 1989, Tyskland blev ét, og mange øn skede at styrke EU, også for at stække et stærkt Tyskland. Det blev startskuddet til en ny fase i EF’s historie. EF blev i begyndelsen af 1990’erne til EU, Den Europæiske Union, selvom den danske statsminister Poul Schlüter tidligere havde sagt, at Unionen var stendød. Det var endnu en lemfældig omgang med sand heden – eller mere venligt opfattet et udtryk for mangel på reel viden

12


To hovedpåstande om EU

om EU. Nu begyndte nogle andre grundargumenter for EU i stigende grad at vinde frem.

EU sikrer sociale rettigheder! Mange tidligere EF-modstandere eller skeptikere vendte i løbet af unionsdannelsen i begyndelsen af 1990’erne på en tallerken. Hvor EF havde været “kapitalens EF”, “jakkesættenes EF” m.m., blev EU pludselig garanten for, at skandinaviske socialdemokratiske værdier blev indført og håndhævet i en verden, hvor grænserne viskedes ud og den kapitalistiske junglelov gjorde sig gældende. Derfor så mange tidligere skeptikere kun én mulighed for at sikre, at kapitalen ikke havde eneret på det internationale marked, hvor nationalstaten var på tilbagetog, hvor kapitalen dermed i stigende grad kunne flytte virksomheder hvorhen i verden, de ville, og hvor fagbevægelsen var i defensiven. Man hørte ofte, at EU i virkeligheden arbejdede for, at Europa skulle blive som de skandinaviske lande med social beskyttel se, klare og håndhævede regler på arbejdsmarkedet, der sikrede mod social dumping, og et stadig bedre arbejdsmiljø. Ikke mindst mange kvinder fik i løbet af 1990’erne et helt anderle des positivt syn på den nye europæiske union. Mange tillagde f.eks. bestemmelserne i traktaten om lighed mellem kønnene en meget stor betydning og så unionen som en murbrækker for kvindernes ligheds projekt i et forenet Europa. I 2001 kom i Danmark en borgerlig regering under ledelse af Anders Fogh Rasmussen til magten. Mange argumenter mod denne regerings politik lød på, at det var EU, der nærmest skulle ‘frelse’ os fra den borgerlige regerings opgør med de socialdemokratiske værdier. Mod standere af EU blev i stigende grad opfattet som sympatisører med Dansk Folkeparti og modstandere af social regulering af markedet samt ligestilling for kvinder. Hvor meget indflydelse har EU på det danske overenskomstsystem, og i hvilken retning går denne indflydelse? Det er ganske afgørende spørgsmål for ikke bare den danske fagbevægelse, men for hele det danske samfund. EU har for det første en direkte virkning gennem direktiver, EU-lovene, der gøres gældende for medlemsstaterne, som

13


kapitel 1

skal implementere dem i den nationale lovgivning eller evt. i over enskomsterne. For det andet har EU-Domstolen en direkte virkning; denne domstol står over både den danske regering og den danske højesteret. Der er en stribe af direktiver, som både helt umiddelbart og også mere indirekte omhandler arbejdsmarkedet. Også EU-Dom stolen har til manges overraskelse taget initiativ til at dømme i sager, som omhandler faglig konflikt og overenskomst. Og det til trods for at nogle havde den opfattelse, at traktaten havde sat et uigennemtræn geligt gærde ned for indblanding i disse områder. Måske består noget af problemet i begrebsforvirringen, og måske ramte den franske sociolog Pierre Bourdieu plet, da han sagde: “EU gør ikke, hvad det siger, og siger ikke, hvad det gør”. Hvis det er rigtigt, at EU gennem bl.a. EU-Domstolen retssikrer social dumping, samtidig med at den sociale retorik bliver stadig stærkere, så er det også et demokratisk problem. For hvad er det så, vi diskuterer? Men lad os i det følgende se på direktiverne.

14


EU og arbejdsmarkedet af Jens Jørgen Nielsen  

I 1993 blev EF til EU, og med unionen blev fællesskabet langt mere forpligtende. Fagbevægelsen og de socialdemokratiske partier så EU som et...

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you