er døden en regnbue s1-9

Er døden en regnbue? © 2011 Frydenlund og forfatteren Tegninger copyright © Frydenlund og Pia Thaulov ISBN 978-87-7887-846-5 Grafisk tilrettelæggelse: Anette Oelrich Grafisk produktion: Illustrationer: Pia Thaulov

Jeanette Bresson Ladegaard Knox

Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice Udgivet med økonomisk støtte fra: Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond Frimodt-Heineke Fonden

Til Knud F. Ladegaard 22.11.1936-22.2.2008

Er døden en regnbue?

Kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212 * Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

Frydenlund

Emily så på sin mormor i den store seng. Mormor var gammel og træt. Hun lå i sengen, fordi hun var ved at dø.

Mor havde fortalt det en dag, hvor bladene stille dalede ned fra træerne – som længtes de efter et nyt hjem. Nu sad hun og mor hos mormor, så mormor ikke skulle føle sig alene, selvom hun for det meste sov.

»Hvad sker der, når vi dør, mor hviskede Emily«.

Hendes hoved var fyldt af tanker, der jagtede hinanden som små drilske trolde med ild i rumpen. »Jeg mener, hvorfor skal vi dø? Skal jeg aldrig mere nogensinde se mormor, når hun dør«? Emilys hjerte begyndte at banke voldsomt til det næsten rungede som en stor kirkeklokke i hendes krop. Ding, dong, ding, dong. Det var, som lyden skulle sprænge hendes krop. »Ih altså mormor, tænkte Emily, hvis du ikke snart holder op med at dø, holder jeg op med at savne dig, allerede«.

4

»Hmm, skat« begyndte mor og kiggede ud i luften. »Døden er et mysterium og er ligeså svær at forstå som at fange en ål i vandet«. Mor satte sig tæt ved siden af Emily og Emily forestillede sig selv nede ved åen i færd med at fange en ål. »Livet og døden er flettet sammen som den fletning, jeg har lavet i dit hår, men Emily hørte slet ikke«, hvad mor sagde. I stedet gjorde hun store øjne: »Hvordan ser døden ud? Er døden uhyggelig ligesom et uhyre? Nej, det tror jeg ikke. Døden er måske som livet: en regnbue bare i andre farver. Livets tvilling«. Mor aede Emilys fletning, fra hårrod til hårspids.

»Men hvad bliver jeg til, når jeg dør? Hvad bliver mormor til«? De drilske trolde var det rene fyrværkeri i Emilys hoved; den ene råbte højere end den anden, de nev og bed, spyttede og sparkede. »Mormor lever videre i os, og måske lever hun videre på en anden måde, et andet sted, men se hende kommer vi nok ikke til – i hvert fald ikke på samme måde som nu«, svarede mor tålmodigt. Hun kunne ane de små trolde i Emilys hoved og tilføjede. »En klog mand har engang sagt, at døden skal man ikke være bange for, for når den kommer, er man ikke længere her, og når man lever, er den der ikke«.

6

»Når døden kommer, er man her ikke længere, og når man lever, er den der ikke«. Emily tyggede længe på mors tanke, som var den et stort stykke jordbærtyggegummi, der satte tænder og tunge på en hård prøve. Hun kiggede på mormor, rystede på hovedet og sagde så: »Men døden er jo lige her – ligesom spøgelser under min seng, der alligevel ikke er der. Ja, det kan du have ret i«, svarede mor eftertænksomt og fortsatte »Vi må tro på, at der er en mening. Ellers er der jo ikke noget at stå ud af sengen for om morgenen«, forklarede Emilys mor stille. »Eller at lege for«, forklarede Emily.

Emily fik pludselig sådan lyst til at holde mormor i hånden hele tiden. Hun satte sig på kanten af sengen og tog mormors varme hånd. Mor gik over i puttestolen, som mormor kalder sin bløde lænestol med de hundrede puder i hundrede forskellige farver, og faldt i søvn. Emily huskede tilbage på den dag, hvor hun og mormor legede gæt-hvad-jeg-er, og hun havde forsøgt at spille død, men var kommet til at bøvse. »Prøv at bøvse, mormor«, tænkte Emily og stirrede på mormor, der ikke bøvsede.

8