Amagermanden “Jeg vil ikke dø, jeg vil ikke dø”.
Pigen skriger af sine lungers fulde kraft, mens hun
forsøger at holde fast i sin lyserøde mobiltelefon. Men
manden, der har fat i hende, er stærkere. Han tager hendes telefon og lægger på. I den anden ende af røret er den 17-årige piges far, som nu sidder med bankende hjerte og frygter for sin datters liv.
“Du skal bare holde kæft”, snerrer manden og slår
pigen i ansigtet, før han trækker hende ind i en kolonihave.
Gerningsmanden slog til på min søns 31-års fødselsdag, natten til lør-
dag den 25. september 2010. Voldtægten på den 17-årige pige foregik
i Haveforeningen Stjernelund på Kongelundsvej 242 i Kastrup på Amager. I voldtægtssager bliver jeg ikke alarmeret i første omgang. Det er den centrale efterforskningsleder og den lokale station, som håndterer det i weekenden, men efterfølgende blev jeg selvfølgelig briefet.
Efter voldtægten var offeret kommet grædende hjem til sine forældre, som boede få hundrede meter fra gerningsstedet. Hun havde nået at ringe til dem, lige inden voldtægtsmanden rev hende ind i en kolonihave, og det havde været et gruopvækkende opkald.
“Jeg vil ikke dø, jeg vil ikke dø”, skreg hun, og så var forbindelsen
blevet afbrudt. Siden havde forældrene ventet i panisk uvished, indtil
deres datter heldigvis kom hjem. Forkommen, men i live.
11