Dansk_i_nullerne

DansK i nullerne 50 sproglige diagnoser

ita

les

æt

te

Jørn Lund G a d s F ORLAG

Jørn Lund

Dansk i nullerne 50 sproglige diagnoser

Gads Forlag

Dansk i nullerne 50 sproglige diagnoser © Jørn Lund og Gads Forlag 2011 Omslag: Lene Nørgaard, Propel Bogen er sat hos Lymi DTP-Service og trykt hos Scandinavian Book ISBN 978-87-12-04634-9 1. udgave, 1. oplag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

www.gadsforlag.dk

Indhold 7 Forord 15 Floskomat 19 360-graders-eftersyn 23 På gråt papir 29 Forkæl dig selv – du fortjener det 33 Mormor og morfar 37 Tante i fare 41 Brødre og søstre 45 Konger og kongemord 49 Sveskeprins og svinepolitik 53 Walter, Mary og Barack 57 Latest fashion 60 Tyskere – og tørre jyder 64 Dänisch klingt lustig 68 Skal vi lege image-leg?

72 Va så dær?

75 Kæresterier 79 Typisk dig!

83 Blikket som kommunikation 87 Omkring næsen 91 Tunge 95 Huden som kommunikation

99 Fingersprog 102 Lækkerier 106 Præpubertært gymnastiktøj 110 Skræk og rædsel 114 Braille 118 Drøvtænkende træger 122 Fedt 125 Kålhøgen 128 Rivieraen 132 Det norske samlaget 135 Samvirke og alle de andre 139 Efterlønnere og fledføringer 142 Tidsfordriv og tidsmord 146 Nærhed på afstand 150 Ti stille 154 På skrump 158 Sprog til tiden 161 Norsk humor 164 Geo og Biwwå 167 Sjusk 170 Det omvendte lokum og alle de andre 176 At smumse 179 Grynt fra halvgamle mænd 183 Slaget ved sjov 187 Yndlingsord og pølsesnak 191 Hist hvor vejen slår en ...

195 Sejr eller død 199 Bakstørn og brandrulle 203 Skub røven lidt tilbage

Forord

D

et første tiår i det nye årtusinde har været begi venhedsrigt for det danske sprog og indholdsrigt for dem, der følger det og interesserer sig for sprogene i Dan­mark.

Ikke mindre end tre regeringsudvalg har haft sprog­ politiske opgaver på dagsordenen. Der er kommet nye læse- og lære­pla­ner for elever i grundskolen og den vi­de­ re­gående skole. Frem­medsprogene skrumper på gym­na­ sier og universiteter. Dansk er under pres i den is­landske skole og på Grønland. Danmarks Radio har om­­lagt sin sprogpolitik. En ny lov om Dansk Sprog­nævn er ved­ taget. Engelsk har vundet ter­ ræn som un­ der­ vis­ nings­ sprog på universiteterne. Nye ord er dan­net, nogle er kommet udefra – og gamle ord er blevet mar­gi­­na­­lise­ rede. Sportsudtryk er i stigende grad gået ind i daglig­ sproget og i erhvervssproget. Dansk udtale skaber nye generationsforskelle. Nye medier har stillet nye krav til sproget og skabt nye muligheder og problemstillinger.

7

Dansk i nullerne behandler alt dette og meget mere i de følgende kapitler; mange af emnerne har jeg behandlet i Po­litiken, og nogle temaer er gennemgående:

Engelsk Kan man tænke sig noget mere dansk end en fær­ge­ forbindelse mellem Sjællands Odde og Mols? Engang fandt den danske humor ligefrem vej til markedsføringen: “Orker du heller ikke Fyn?” Men nu er iscenesættelsen af færgeforbindelsen mainstream. Når man ankommer til Odden, ser man et stort skilt: Mols Linien Service Aca­ demy. Ved nærmere granskning viser det sig at dække over en skole for personalet, herunder det, der tager sig af Blue Class Lounge, et aflukke med aviser mv. for folk, der betaler for det.

Engelsk var helt frem til 1920’erne et ret ukendt sprog; det første professorat på Københavns Universitet blev ikke besat før i 1893, til gengæld med en af universitetets mest anerkendte forskere, Otto Jespersen. Faget havde længe været opfattet som det mindst vigtige af de tre moderne sprog fransk, tysk og engelsk, men det kom magtfuldt ind i det nysproglige gymnasium i 1903.

Den tyske besættelsesmagt forsøgte at nedtone den engelske påvirkning, men allerede inden var engelsk blevet “smart”, ikke fordi ret mange kunne tale det, men fordi film og reklamer hurtigt markedsførte engelske navne og vendinger som udtryk for “modern life.” Ci­ga­ ret­mærker som Kings, Senior Service, Camel og Philip

8

Mor­ris blev ikke set som dødbringende og vanedannende nydel­sesmidler, men som indbegrebet af eksklusiv livsstil på linje med herre­ magasiner, der bar engelske navne – eller knyttede sig til engelske traditioner som det dansk­sprogede Engelsk Be­klæd­nings Magasin, grundlagt allerede for over hundrede år siden. Det tør siges, at det engelsksprogede aftryk på det danske samfund siden hen er blevet mere mærkbart.

Artiklerne om engelsk bevæger sig fra det principielle, sprog­politik, til det punktuelle: den stadige invasion af en­gelske gloser, både dem, der tilfører nye betydninger, og dem, der skal forestille det, men blot eksponerer af­sen­ derens bestræbelser på at være med på noderne, specielt dem, der spilles i globaliseringens orkester.

Truede ord Hvad er et dørslag, en daler, et lommetørklæde og en lomme­ lærke? Hvad betyder Vær så artig og i forfjor? Ordene i dansk kom­mer og går – men dansk består. Kernen i ordstof, bøjning, sætningsbygning er ikke un­ der­ lagt forandringens lov, men det er det marginale ord­stof, altså det, som ikke vedrører det helt elementære i tilværelsen: far, mor, søn, datter, sove, drømme, elske, ho­ved, hals, finger, næse osv.

Der er en løbende transport af ord. Nye ord melder sig, gamle melder i al ubemærkethed fra. Mange begreber er udskiftet, udtryk og vendinger fornys – og man kan ikke reg­ne med, at den verden, der afspejles i ældre litteratur, er

9

umiddelbart tilgængelig for de unge. Stillingsbetegnelser og titler anglificeres, undertiden til megen undren og moro for dem, der ikke automatisk ligger på maven for globaliseringens ydre gevandter, men forventer, at der til et nyt ord svarer en virkelighed, man ikke tidligere kunne sætte ord på.

Sanserne Sprogets primære sanser er for de fleste høre- og syns­san­ sen; følesansen kan komme i spil for de blinde læse­re af brailleskriften, og andre sanser kan bidrage til kommu­ni­ ka­tionen. Flere afsnit vil fortælle om meget af det, huden, blikket og fingrene kan udtrykke, om næsen i sproget – og om sprogets armod, når det drejer sig om at give nuancerede beskrivelser af smagsindtryk. Vinanmeldere må presse sproget til det yderste, somme tider endda længere!

Man skal som bekendt høre meget, før ørerne falder af, men ikke så forfærdelig meget, før øjnene falder i. Men mange mennesker taler så meget, at det er en plage for deres omgivelser. Man kan undertiden drømme om en ferie fra sproget, både ens eget og andres. Meditation og yoga er blot to af mulighederne.

Navne Den danske flåde fejrede i 2010 sin 500-års-dag; vi kipper med flaget – og ser med nogen forundring på den

10

blanding af systematik og opfindsomhed, der ligger bag navngivningen af søværnets fartøjer. Også Grundbog for Orlogsgaster har givet anledning til sproglige overraskelser.

Navnefloraen er tillige rig – og rimelig respektløs – når det drejer sig om øgenavne på arbejdspladsen, hvad enten den hedder Danske Bank eller Århus Flydedok. Bølgerne ind over landet af engelske navne er en anden historie.

Navne er et yndet emne, både i hjemmene og i avisernes spalter – især i agurketiden. Men emnet er ikke kuriøst.

Navne er vigtige kulturhistoriske vidnesbyrd.

Norsk Hvorfor nu interessere sig for norsk? Det er der mange gode grunde til. Det er det sprog i verden, der ligner dansk mest, og dog er sprogforholdene i Norge vidt forskellige fra dem i Danmark. Påvirkningerne udefra er stort set de samme, men de falder på meget forskellig grund. In­ter­ essen og omsorgen for sprog er langt større, end den er herhjemme, hvor vi må nøjes med ét skriftsprog, som helst ikke skal røbe for me­get om os. I Norge kan man have både sin region, sin kul­tu­relle baggrund og sin alder med i skriftsproget uden at skrive ukorrekt. Valg­mu­lig­he­ derne er talrige. Sætningen “Hun har ligget på sygehuset med brækkede ben” kan efter sigen­de staves på over 1500 forskellige korrekte måder bare på bokmål, det ene af de to officielle skriftsprog. Kom ikke her og jamr over de ret sparsomme danske stavevarianter!

11

Yndlingsord – og det modsatte Nogle ord kan man godt lide at tage i sin mund, andre kan man ikke holde ud. Sådan har de fleste mennesker det.

Berlingske.dk bad omkring årsskiftet 2007-2008 deres læsere om at bidrage til udarbejdelsen af en hadeordskanon, og der kom forslag om grineren, nederen, wellness og ligesom, breaking news, performe, please, italesætte og vækste. Men samlinger af yndlingsord forekommer også; kulturminister Per Stig Møller holder eksempelvis meget af ordet glæde.

Hvis et emne, en person eller en ting vækker afsky, kan man som regel heller ikke lide de sproglige udtryk, der knyt­ter sig til det. Hvem kan lide ordet koncentrationslejr?

Hvad den ene opfatter som floskel og kliche, kan en anden måske opfatte som helt neutralt. En del af artik­ lerne giver eksempler på vendinger, jeg selv rea­ge­rer imod, ligesom der er et udvalg af modeord og -udtryk, som efter min mening ikke tilfører sproget noget værdifuldt. Der er også et afsnit om ord, der ikke findes.

Tidsånden Tidsånden, dette uhåndgribelige fænomen, er en stærk kraft, som bl.a. indebærer, at der er noget, man må argu­ mentere for, og andet, man ikke behøver at begrunde.

At konkurrence og elite er godt, er i pagt med tidsånden; det var det ikke for 25 år siden. At blive afskediget har altid været en belastning, og den er ikke blevet mindre i

12

en tid, der kan pakke alting ind i ord. At være offer for nødvendige tilpasninger er ikke nødvendigvis lettere end at blive fyret med rene ord. Tidsånden er på én gang det typiske for tiden og dagsordensætteren for det, man skal argumentere for eller ikke argumentere for. Engang skulle man argumentere for universitetsundervisning på andre sprog end dansk, men som tidsånden har udviklet sig, skal man nu ofte argumentere for, at der kan være gode argumenter for også at undervise på dansk.

De fleste af artiklerne afspejler strømninger og begreber fra nullerne – nogle gør det særlig tydeligt. Og af stil­æn­ dringer er der mange, helt vildt mange!

Jørn Lund