Hvordan kunne Anders Behring Breivik - en tilsyneladende normal, ung middelklassesmand fra Oslo - ende som en af de værste terrorister i efterkrigs-Europa? Hvor kom hadet fra?
Efter retssagen og 22. juli-kommissionens rapport er det endnu en gåde.
I EN NORSK TRAGEDIE forsøger Aage Storm Borchgrevink at give et svar. Han tager os med til den multietniske og stærkt klassedelte by, hvor Breivik voksede op, og følger gerningsmanden ind i et fremmed internetunivers af voldelige computerspil og islamhad. Og han viser os forbindelsen mellem Breiviks barndom og de mørkeste sider i hans manifest.