Page 1

1. del

Pol_7MPFL_153x228_bog_OK.indd 16-17

16/11/11 15.58


Introduktion til mindfulness i ledelse

med det? Har du prøvet at afbryde andre, fordi du ikke længere kunne styre din utålmodighed? Fordi det tog dem alt for lang tid om at nå frem til det, du syntes var indlysende? Ledelse er kommunikation. Meget kommunikation er automatisk, overfladisk og halv-bevidstløs, hvilket har en direkte konsekvens på ledelseskvaliteten. Middelmådig eller dårlig kommunikation skyldes manglende opmærksomhed. Og når opmærksomheden mangler, er der kun automatikken og dermed en mere eller mindre udtalt bevidstløshed tilbage. Vi er naturligvis ikke bevidstløse i den forstand, at vi ikke ved, hvad vi gør – men så alligevel … Vi svarer uden at tænke os om og uden helt at have forstået spørgsmålet. Vi gentager os selv til ulidelighed af ren og skær mental dovenskab. Vi lader, som om vi lytter, mens vi i virkeligheden er optaget af at forberede vores eget kommende bidrag. Og hvis vi kender hinanden rigtig godt, så afslutter vi hinandens sætninger. Og så undrer vi os over, at vi bliver skilt, har knas i direktionen eller ikke kan trænge igennem til bestemte typer medarbejdere!

Venner, det er gennem den vidunderlige klarhed af mindfulness, at du kan slippe behovet for at hænge fast i fortiden og dermed overvinde begær og sorg, afhængighed og ængstelse og vække hjertets urokkelige frihed. Her. Nu. Shakyamuni Buddha, citeret af Jack Kornfield

Når vi taler forbi hinanden, når vi mister kontakten med medarbejderne eller ikke formår at trænge igennem, så er det, fordi vi på en eller anden måde er fanget i automatreaktioner. Det sker, når opmærksomheden ikke er fuldt til stede i nuet, men optaget af fortiden eller fremtiden. Vi drager fortiden ind i nuets samtale, når vi færdiggør hinandens sætninger. Vi trækker på fortidens erfaringer eller foregriber fremtidens fantasier, når vi svarer uden at forholde os til spørgsmålets fulde implikationer. Når jeg kun lytter med et halvt øre, er det, fordi en del af min opmærksomhed er optaget af, hvordan jeg fremstår i fremtiden. Enten fordi jeg overvejer mit næste indlæg, spekulerer over, hvordan jeg får min vilje igennem, eller undrer mig over, hvorfor han altid virker så arrogant.

Kender du den følelse af snigende desperation, der opstår, når du taler til en forsamling af blanke ansigter? Eller den nagende fornemmelse af manglende kontrol, når du og din kollega taler forbi hinanden? Kender du fornemmelsen af afmægtig kedsomhed, når en ledelseskollega maratontaler, nærmest som om han bliver forført af sin egen indre energi? Oplever du indimellem, at du taler uden helt at vide, hvad du siger, eller hvor du vil hen

Vi reagerer rigtig meget på fortiden eller på fremtiden. Kun i begrænset omfang forholder vi os til nuet, som det er – nu.

18

19

Pol_7MPFL_153x228_bog_OK.indd 18-19

16/11/11 15.58


Naturligvis skal vi bruge fortidens erfaringer. Det er upraktisk at skulle lære alt forfra, øjeblik for øjeblik. Og naturligvis skal vi tænke på fremtiden, ellers er det vanskeligt at navigere i en kompleks og ikke altid venligsindet

I min optik kan du tale om tre forskellige tilgange til mindfulness

forretningsverden. Men det er de relevante erfaringer fra fortiden, vi skal trække på, uden at lade dem overskygge de nye informationer, som nuet byder på. Hvis du for eksempel skal forhandle med et menneske, du tidligere har forhandlet med, er det gavnligt at huske de erfaringer, du havde med ham sidst, men samtidig holde muligheden åben for, at han kan reagere anderledes dvs. tillade dig selv at lytte nøje til hans ord, intonationer, pauser og vægtninger, lægge mærke til hans ansigtsudtryk og kropssprog.

Mindfulness som tilstand: At være mindful er en oplevelse. Det er,

Kort sagt tage stilling til, hvad det egentlig er, han kommunikerer lige nu, lige her. Men gør det uden at fortolke den aktuelle virkelighed gennem fortidens eller fremtidens filter af forudindtagede holdninger eller forventninger. På samme måde er du selvfølgelig nødt til at vide, hvad du vil, og du er nødt til at tage højde for sandsynlige hændelser i fremtiden – men igen uden at det får lov til at overskygge de informationer, der reelt eksisterer i nuet. Så hvis du sidder i en udviklingssamtale, fast besluttet på at påtale en utilfredsstillende præstation, er det gavnligt at kunne høre en opsigelse, når den kommer. For nu at gøre eksemplet helt indlysende. Mindfulness er at være opmærksom på opmærksomheden. Det er at vide, hvad du gør. At være fuldt til stede i livet, i nuet. Øjeblik for øjeblik. At være så vågen, som du kan. At bemærke dine tanker, dine følelser, dine sanseindtryk. Fuldt bevidst. Uden at forholde dig analytisk til det, du oplever. Det er den metakognitive funktion, vi har til rådighed, som kan fortælle os, hvad vi laver, tænker, føler. Den funktion, vi er tilbøjelige til at slå fra, så vi i stedet forsvinder mentalt, og dermed følelsesmæssigt, ind i en tankestrøm.

når dualiteten forsvinder; når der ikke længere er forskel på mig og ikke-mig; når opmærksomheden er hypervågen og iagttager hver en tanke, følelse, sensation. Det er ophævelsen af forskelle og fraværet af bedømmelser. Det er, når iagttagelse, iagttageren og det iagttagede smelter sammen. Det er, når virkeligheden fremstår ufortolket. Det er fedt, men også ret svært at forblive i den tilstand. Men små bidder eller en tilnærmelsesvis tilstand er bestemt også værdifuld.

Mindfulness som teknik: Mindfulness-meditation – eller vipassanameditation, som er det oprindelige pali-ord – er en meditationsteknik, der søger at inkludere alle sanseindtryk, tanker og følelser i bevidstheden, men på en neutral, iagttagende måde. Ofte kaldes denne form for meditation også for indsigtsmeditation, fordi det er den direkte vej til at forstå sig selv og – hvis vi praktiserer det tilstrækkeligt – til også at forstå de større universelle sammenhænge. Det er vejen til visdom.

Mindfulness som filosofi og livsstil: Der er nogle grundlæggende principper, som er forudsætninger for at kunne leve på en mindful måde. Det er for eksempel at være tålmodig; at acceptere nuet, som det er; at kunne slippe det, der ikke længere er; at kunne tøjle sin ambition – alt sammen principper, der faktisk også giver ret god mening at forsøge at leve efter i hverdagen. I varierende grad, men som retningslinjer.

Mindfulness på bundlinjen

Mindfulness er neutral iagttagelse af virkeligheden, som den er. Den indre virkelighed og den ydre virkelighed. Det er, når du iagttager, ikke så meget hvad der sker – men hvordan du reagerer på det, der sker.

Det er naturligvis lidt af en abstraktion at oversætte mindfulness direkte til bundlinje-resultater, så vi er nødt til at gå en omvej og antage, at øget koncentration, mental fleksibilitet, mental præcision og minimering af negative mentale mønstre vil gøre en forskel i såvel personlig effektivitet som ledelse.

20

21

Pol_7MPFL_153x228_bog_OK.indd 20-21

16/11/11 15.58


Følgende kompetencer kan forventes styrket gennem stabil mindfulnesstræning:

Personlig effektivitet

nens kapacitet og fleksibilitet. Flere områder af hjernen påvirkes positivt og holder sig ung længere, for eksempel den frontale del af hjernen, også kaldet ’executive mind’, som blandt andet styrer beslutninger, kompleks tænkning og selvbevidsthed. Endvidere har meditation indflydelse på hjernestammen og dermed en indirekte og positiv indflydelse på vores centralnervesystem, der blandt andet styrer vores kamp/flugt-reaktioner under stress.

▶▶ Koncentration: færre overspringshandlinger og større effektivitet ▶▶ Mental fleksibilitet: hurtigere skift mellem opgaver/aktiviteter og mindre spildtid ▶▶ Mental præcision: mere tydelig kommunikation og bedre problemløsning ▶▶ Negative mentale mønstre: mindre fokus på ’offerrolle’ og større selvtillid

Ledelsesmæssig effektivitet

Som leder betyder det, at du forbedrer en række kompetencer, som ikke alene får dig i bedre arbejdsform, men også gør dig til et menneske i bedre balance og med et klarere overblik i form af mental skarphed, selvindsigt, intuition, nærvær, effektivitet, beslutningsdygtighed og motivation.

Empiriske resultater I en række af de mindfulness-programmer, vi har gennemført, har vi bedt deltagerne udøve selvevaluering før og efter programmet. Nedenfor og på næste side er nogle af disse resultater, først nogle kvantitative evalueringer, derefter kvalitative:

▶▶ Koncentration: bedre samtaler, større nærvær, mere effektive møder ▶▶ Mental fleksibilitet: bedre evne til at forstå medarbejdersynspunkter og større forandringsevne ▶▶ Mental præcision: mere tydelig kommunikation, instruktion og kravstillelse ▶▶ Negative mentale mønstre: mindre behov for anerkendelse, større selvtillid og færre projektioner

Kvantitativ selvevaluering før og efter mindful leadership® Kompetence

Stigning over 8 uger

Koncentration

45,2 %

Følelsesmæssig kontrol

46,7 %

Effektivitet

22,9 %

Mental spændstighed

25,0 %

Præstationsklarhed

16,2 %

Nærvær

48,4 %

Selvindsigt

6,7 %

Meditations- og koncentrationstræning styrker de neurale kommunikationsveje, og der sker en helt konkret fysisk ændring i hjernen. På samme måde som fysisk træning styrker kroppens muskler, styrker mental træning hjer-

22

Pol_7MPFL_153x228_bog_OK.indd 22-23

23

16/11/11 15.58


Det er klart, at du ikke kan forvente helt de samme stigninger ved at læse en bog, som disse ledere har præsteret gennem et 8-ugers udviklingsprogram. Men hvis du læser bogen, følger øvelserne og mediterer 15 minutter hver dag, så kan du opnå noget nær de samme resultater.

Videnskabelige resultater Det er stadig tidlige dage for neuropsykologien, hvilket betyder, at vi hver dag lærer nyt om hjernen og menneskets måde at lære, huske og forstå på. Endvidere er det først i de senere år, at meditation er blevet stuerent, og det derfor er blevet muligt at skaffe midler til forskning i det. Det betyder, at de resultater, der fremkommer, varierer en del i kvalitet, idet der anvendes forskellige meditationsformer, hvilket kan gøre det vanskeligt at etablere en baseline. Der er dog visse resultater, der synes at gå igen i en række studier, herunder:

Psykologisk ▶▶ Koncentration og impulskontrol ▶▶ Mental disciplin og fleksibilitet ▶▶ Åndsnærværelse og empati ▶▶ Håndtering af depression, angst, stress ▶▶ Følelsesmæssig robusthed ▶▶ Krisehåndtering ▶▶ Selvindsigt ▶▶ Intuition ▶▶ Integritet

24

Pol_7MPFL_153x228_bog_OK.indd 24-25

Fysiologisk ▶▶ Stressniveau og hormoner ▶▶ Blodtryk ▶▶ Smertemanagement ▶▶ Immunsystem ▶▶ Iltning af krop og hjerne

Forsøg har for eksempel påvist, at mindfulness-meditation øger mængden, korrektheden og fleksibiliteten af data, der opfattes. Det betyder, at mennesker, der mediterer, har nemmere ved at sortere i væsentlige og ikke-væsentlige input, og nemmere ved ikke at lade sig distrahere. Andre forsøg peger i retning af, at mindfulness-træning og -meditation gør os mindre følelsesmæssigt reaktive; vi bliver altså lidt bedre til at registrere og acceptere en (negativ) følelse uden at reagere på den og uden at blive overvældet af den. Vi slipper lidt fra følelsernes tyranni. Et andet interessant område, forskningen har interesseret sig for, er multitasking, som viser sig at være langt mindre effektivt, end vi hidtil har troet. Noget tyder på, at mennesker, der koncentrerer sig om én aktivitet ad gangen og forsøger at gøre den godt og gøre den færdig, er langt mere effektive end dem, der forsøger at klare flere aktiviteter samtidig (for eksempel skrive en mail, mens man lytter til en medarbejder).

25

16/11/11 15.58


Mindfulnessprincipperne – guidelines i det daglige Principperne er guidelines, forslag, ideer og tankebaner, der forhåbentlig kan inspirere dig til at eksperimentere med dine vanemæssige holdninger og måder at gøre tingene på. Principperne tager afsæt i den buddhistiske psykologi og findes i forskellige udlægninger mange steder i den buddhistiske filosofi og litteratur. I de seneste mange år har jeg brugt en del tid på at researche og oversætte dem til et nutidigt sprog og et indhold, der er relevant for erhvervslivet. De syv mindfulness-principper, der gennemgås på side 29-31, er alle udtryk for sund fornuft, som vi bare har glemt eller nedprioriteret i vores moderne livsstil. Leg med principperne, prøv dem af i privat og professionel sammenhæng. Test deres bæredygtighed i dit liv, og brug dem, der giver mening og udbytte for dig. De senere syv kapitler indeholder en beskrivelse af hvert princip sammen med nogle konkrete råd til, hvordan det kan bruges i ledelse. De gode råd

26

Pol_7MPFL_153x228_bog_OK.indd 26-27

kommer fra deltagerne i hhv. vores forårs- og sommerhold i ledelsesudviklingsprogrammet mindful leadership®.

Deltager

Titel

Virksomhed

Mette Gyde Møller

Sustainability Manager

Novozymes

Ann Jørgensen

Personalechef

Sydjyllands Postcenter

Elfa Jóns

Head of BPA & Controlling

Nordic Bayer A/S

Cecilia Wilson

Business Partner

Novo Nordisk A/S

Lisbet Hjort

Kst. HR-chef

Ballerup Kommune

Maria Bartroff Frederiksen

Teamleder

ATP

Lisa Reinholt

Advokat

Bech Bruun

Ann-Charlotte Monrad Hansen

Yogalærer og forfatter

Selvstændig

Nicolai Schatt-Eppers

Kaptajn

Hærens Officersskole

John Magnus Lindskog

Direktør

Unomedical A/S

Peter M. Rovsing

Commercial Manager

Babcock & Wilcox Vølund A/S

Claus Berg Arnoldus

Advokat

Bech Bruun

Dennis L. Nielsen

Managing Director

Phoenix Design Aid A/S

Claus Moser

Underdirektør

Middelfart Sparekasse

Kurt Bardeleben

Partner

Kammeradvokaten, Advokatfirmaet Poul Schmith

Glenn Gormsen

OIM platformschef

A.P. Møller, Mærsk FPSO’s

Pernille Rolandsen

Manager

Toms Gruppen A/S

Jens Strunge Bonde

Afdelingschef

Undervisningsministeriet

Anne Specht

Konsulent, virksomhedsrådgiver

ASpecht

27

16/11/11 15.58


Deltager

Titel

Virksomhed

Dorte Winther

Afdelingsdirektør, forretningsudvikling

Silkeborg Data/ Jyske Bank

Merete Mortensen

Administrerende direktør

Metronome Productions A/S

Casper de Renouard

Major

Hæren

Trine Karlov

Projektleder

Selvstændig

Morten Voss

Designer, ejer

Voss Lab A/S

Lillian Kusk Hundahl

HRudviklingschef

Landbo Limfjord

Mogens Graff-Nielsen

Sektionschef

ATP

Susanne Iversen

Overlæge

Slagelse Sygehus

Birgitte Arnberg

Projektcenterchef

Topdanmark

Linda Carøe Laursen

Konsulent

Linda Carøe Laursen

Lasse Christensen

Administrerende direktør

Miracle A/S

Kristian Hartlev

Partner

Kammeradvokaten, Advokatfirmaet Poul Schmith

Nedenfor er en kort introduktion til principperne:

Ikke-bedømmelse er princippet, der forsøger at gøre op med vores indre kommentator. Det minder os om, at vi er nødt til at opgive vores tilbøjelighed til at bedømme alt som godt, skidt eller neutralt ud fra os selv og vores præferencer, i stedet for at give noget (en person, en situation, en ting, en følelse, en tanke, en sanseoplevelse) chancen for at blive oplevet i sin helhed. Ikke-bedømmelse er en kæmpemæssig udfordring for de af os, der er trænet i at tænke rationelt og forholde os kritisk til tingene. Vi skal stadig skelne, men tilstræbe ikke at knytte stærke værdiladninger til det, vi oplever.

Aversion og tiltrækning er den akse, vi agerer ud fra. Vi er altid enten på vej mod noget eller på vej væk fra noget. Det meste af det, vi gør, tænker og føler, tager afsæt i, om vi føler os tiltrukket eller frastødt. Vores begær og afsky er formet af fortidens erfaringer, men styrer vores nutidige adfærd. Og denne prægning ligger så dybt i os, at den kan være svær at få øje på og gøre sig fri fra. Alene at begynde at iagttage sin egen aversion og tiltrækning giver en lille smule frihed. Aversion og tiltrækning lærer os, hvor meget vi er styret af begær og frygt, men også hvordan vi kan undgå at blive slaver af det. Tålmodighed er også en svær størrelse for os moderne mennesker. Princippet lærer os, at vækst og udvikling tager tid, at vi ikke kan forcere hverken kroppens eller sindets processer, og at selve utålmodigheden kan bremse udvikling. Og det er rigtig svært for mange af os, som har levet et liv i konstant rastløshed og fornemmelsen af, at henne om hjørnet, lige om lidt, hvis vi bare … så ville alting være godt. Vi kommer ingen vegne, før vi slipper ideen om at skulle nogen vegne.

Beginner’s mind er et klassisk begreb fra zenbuddhismen og handler om at møde verden med et fuldstændig åbent sind uden forbehold, forestillinger og antagelser. Noget, de fleste af os kun alt for sjældent gør, da det strider mod nogle af de vigtige værdier i et moderne samfund, nemlig viden og ekspertise. Men alt for ofte tror vi, at vi ved – og netop det afholder os fra at opleve ting, som de er. Vi møder nye mennesker, situationer og ideer med kynisme og forudindtagede holdninger. Vi viger tilbage fra at sige: ”Det ved jeg ikke!” Beginner’s mind viser os, hvor rigt og ufarligt det er en gang imellem at møde verden, som var det for første gang.

og måske i livet i det hele taget. Vi har lært, at det er vigtigt at have et mål, at det er nødvendigt at vide, hvor vi er på vej hen, at vi skal kende vores visioner – og så i øvrigt gøre det, der skal til for at realisere vores ambitioner. At være ambitiøs er en del af vores vestlige opvækst. Princippet minder os om, at vi selvfølgelig skal have en hensigt eller en destination – vi skal vide, hvor vi skal hen – men vi skal slippe noget af den værdiladning, vi har hæftet på det, slippe lidt af betydningen. Princippet hjælper os med at forstå, hvordan

28

29

Pol_7MPFL_153x228_bog_OK.indd 28-29

Ikke-ambition er et særlig svært princip for os i erhvervslivet, i sportslivet

16/11/11 15.58


stærke ambitioner kan splitte bevidstheden, åbne vinduet for stress og begrænse vores evne til at udnytte nuets muligheder.

Accept er nem at forveksle med resignation. Men accept er ikke passivt, det er en aktiv anerkendelse af det, der er. Accept er en forudsætning for at kunne være mindful, nemlig at vi er i stand til at acceptere nuet, som det er. Når det er. At vi kan overgive os til nuet uden at ønske at være et andet sted eller ønske, at tingene var anderledes. Accepten af, at vi bliver født, lever, ældes, dør. Det er – i en kitschet udlægning – holdningen om, at jeg er okay, du er okay, vi er alle sammen okay. Det er accepten af livets grundlæggende forudsætninger. Accept er evnen til at forstå, rumme og tolerere det, der er – og en betingelse for udvikling. Først når vi kan se os selv, situationen, hinanden uden filter, uden forskønnelse, uden forbehold, og acceptere, hvad vi ser – først da kan en reel forandring finde sted.

Letting-go er passende det sidste princip. Letting-go vil sige at turde slippe tingene, når de ikke er relevante længere. Uanset om det er en ide, et forhold eller en selvopfattelse. Vi klynger os til ting, til mennesker, til koncepter i et forsøg på at finde fodfæste og tryghed. Men denne klyngen gør os sårbare – jo mere vi klynger, jo hårdere er det at miste. Og da vi også er tilbøjelige til at klynge os til bestemte billeder af, hvem og hvad vi er – står det i vejen for vores selvudvikling. Letting-go er forståelsen for, at der kun kan komme noget nyt, når vi slipper det, der har været, og ideerne om det, der måtte være. For nogle af os handler letting-go om behovet for at holde fast i fortiden, for andre er det frygten for det ukendte.

30

Pol_7MPFL_153x228_bog_OK.indd 30-31

31

16/11/11 15.58

7 Mindfulness-principper for ledere  

Denne bog præsenterer en række enkle og praktiske teknikker og principper, som træneropmærksomheden og styrker din personlige ledelsesstil.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you