NAVNE & NOTER
Bossen på regionskontoret fylder 60 år
DTL Region Syd skruer op for servicen DTL Region Syd i Kolding har ansat Maibritt Thiessen som salgs- og serviceassistent. Region Syds medlemmer vil blive ringet op af Maibritt og få tilbudt et telefonisk servicetjek. Kontoret, der betjener knap 600 DTL-medlemmer, gennemfører det opsøgende arbejde for at få afdækket virksomhedernes behov og ønsker om personlig rådgivning. »Vi har også en forpligtelse til at gøre alle vore kontingentbetalende medlemmer opmærksom på servicetilbuddet,« siger kontorets leder Jens Staugaard Holdt. Maibritt Thiessen vil også tilbyde medlemskab til øvrige transportvirksomheder, som efterspørger målrettet rådgivning og som vil bakke op om DTLs erhvervspolitiske arbejde.
Fragtmand i 25 år Kristian Skov Petersen, 49, har i 25 år stået i spidsen for fragtmandsvirksomheden Viggo Petersens Eftf. I Taastrup. Han overtog den lokale fragtrute 1. januar 1987 fra sin mor og far, Ellen og Viggo Petersen. De 25 år har jubilaren brugt på at udvikle virksomheden, så den i dag tæller 86 medarbejdere og dertil hørende køretøjer. En del af medarbejderrekrutteringen foregår ud fra et socialt sigte om at give folk en ny chance, når de har brug for det. Senest har hans virksomhed deltaget aktivt i nydanskerprojektet ”Tag plads i førerhuset”. Kristian Skov Petersen har også tid til organisationsarbejde, og han sidder bl.a. i DTLs bestyrelse.
Nordre Birks Vognmandsforening 115 år Nordre Birks Vognmandsforening kan i år fejre sit 115 års jubilæum. Det markerer foreningen efter alle kunstens regler med en stor jubilæumsfest lørdag 17. marts 2012 på Nordsjælland KonferenceCenter i Allerød. Tilmeldingen til festaftenen sker efter ”først til mølle”-princippet, senest 2. marts. Det skal være skriftligt pr. mail nbv@nbv.dk, fax 38331950 eller post.
Transportmesser samme weekend 4.-7. april 2013 åbner MCH Messecenter Herning dørene til den 12. udgave af Skandinaviens vigtigste transportmesse, Transport 2013. Det glæder bl.a. DTL: »Siden 1988 har Messecentret i Herning været transportbranchens mødested. Og efter nogle hårde år med krise er det netop
FEBRUAR 2012
nu vigtigt at stå sammen og vise, at der er optimisme for fremtiden,« siger adm. direktør Erik Østergaard. MCH Messecenter Herning har gennemført 11 transportmesser og har positioneret sig som Skandinaviens vigtigste transportmesse. Dette er sket i tæt samarbejde
Leder af DTLs regionskontor Jens Staugaard Holdt er netop fyldt 60 år den 3. februar i år. Efter en lang karriere i transportbranchen både som lærling, ejer, ansat og konsulent kom han i 2005 til DTLs regionskontor – dengang i Vejle. Sammen med daværende leder, Poul Feldstein, byggede han kontoret og et efterhånden stort netværk op blandt kontorets knap 600 DTL-virksomheder, og sidste år overtog han ledelsen.
De to erfarne advokater. Michael Villadsen, tv., og Holger FabianJessing.
Transportadvokater går sammen En af DTLs tidligere samarbejdspartnere, advokat Holger Fabian-Jessing har etableret et nyt advokatkontor midt i Aarhus sammen med advokat Michael Villadsen. Under navnet Villadsen & Fabian-Jessing Advokater vil de fokusere på transportret og transportforhold. De har begge mere end 25 års erfaring på området. Kunderne kommer fra ind- og udland, og de har begge opbygget et stort netværk med udenlandske advokater.
Konference om dieselfri transport Transportøkonomisk forening, TØF, holder en medlemskonference 27. februar om emnet ”: Dansk transport uden fossile brændsler – det ER muligt”. Ambitiøse klimamål og udsigt til stigende oliepriser er store udfordringer for det danske samfund. Derfor er det nødvendigt at se på, hvordan den danske transportsektor kan omstilles til vedvarende energi, så danskernes mobilitet kan opretholdes på længere sigt. TØF har i skrivende stund ikke fundet stedet til konferencen endnu, så tjek hjemmesiden www.toef.dk under arrangementer.
med de besøgende, udstillerne og brancheorganisationerne. Branchen er også med til at danne rammerne for Transport 2013. Den arrangeres i et samarbejde mellem DTL, Danske Busvognmænd, De Danske Bilimportører, Danmarks Automobilforhandler Forening, Foreningen af Vognimportører i Danmark og MCH Messecenter Herning.
Samme weekend, 5.-7. april, vil Lastbil Magasinet også holde en transportmesse, som skal holdes i Messecenter Fredericia. Arrangøren, Bjarne Route, har meldt ud, at det kun er udmærket for branchen, at der bliver konkurrence.
dtl magasinet
39