Tema:

Medierne tæt på

NÅR KAMERAET GÅR TÆT PÅ PETRA

VI HAR FULGT HENDE I TYKT OG TYNDT, MEN KAN DET BLIVE FOR HEY GOOGLE... MEGET? GOOGLE ASSISTANT GÅR TÆT PÅ DIG OG LAGRER DINE OPLYSNINGER OG DATA HVEM GIDER AT SLUKKE FOR MIG, TAK? DET DIGITALE UNIVERS AFSPEJLER KUN EN KRUMME AF KAGEN

MEDIEMAGASINET SAMSON SAMMENSLUTNINGEN AF MEDIESTUDERENDE (SAMS)

012019 [1]

SOM MEDLEM AF KOMMUNIKATION OG SPROG FÅR DU

Billig indboforsikring fra 36 kroner om måneden

Adgang til KS JOB med ledige studiejob og praktikpladser

Rabat i over 4.500 butikker

Mulighed for at søge legater til udlandsophold

Juridisk hjælp og vejledning fra vores karrierevejledere

Se flere fordele og meld dig ind på www.kommunikationogsprog.dk – de første 6 måneder er gratis*

[2]

*Forudsat at du er studerende og ikke har været medlem de seneste 2 år.

Årligt over 400 gratis kurser, der øger dine jobchancer nu og senere

( MEDIEMAGASINET SAMSON ) #1 | MARTS 2019 | 28. ÅRGANG

TEMA: MEDIERNE TÆT PÅ

4-35 I dette nummer

indhold MEDIEMAGASINET SAMSON 012019

NÅR MEDIERNE KOMMER FOR TÆT PÅ PRIVATLIVET

NÅR KAMERAET GÅR TÆT PÅ PETRA

På nutidens sociale medier er der mange offentlige personer, der ikke er blege for at dele privatlivet med følgerne på de sociale medier. Her viser nybagte mødre gladeligt deres nyfødte børn frem, og det går ingens næse forbi, når børnene starter i skole.

Petra Nagel er hendes navn. Et navn, som i de fleste stuer giver genlyd, eftersom hun i dag er kendt som hende, der er fuldstændig ærlig på åben skærm. Men hvilke tanker og overvejelser er der forbundet med, at Petras programmer kommer helt tæt på hende og hendes privatliv?

Leder

Når medierne kommer for tæt på privatlivet

Hvem gider at slukke for mig, tak?

Spørg redaktionen

Når kameraet går tæt på Petra

Ny iPhone-opdatering tracker vores skærmtid – frivilligt eller ufrivilligt

Mig og mine medier

Når DR Nyheder rykker ind mellem dine private samtaler

Mit medierede match

ON/OFF-liste

Hey Google

Underholdningsnarkomaner

MIT MEDIEREDE MATCH Masja ender med at blive en af de ti deltagere i DR3’s programserie Mit hemmelige match, hvor deltagerne bliver filmet i alle døgnets timer. Både kamera, produktion og seere kommer tæt på Masja og iagttager hende, mens hun danner nye relationer og forsøger at finde sig selv.

SAMSON – VI INSPIRERER DIG SAMSON er dit landsdækkende mediemagasin, der bringer skarpe fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer både knaldskarpe medieanalyser og lettilgængelig underholdende kommunikation. SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse de mange artikler på www.samsnet.dk

FORSIDEFOTO: CHRISTINA SMEDEGAARD JENSEN

[3]

[ LEDER ]

Medierne tæt på Kolofon

Medierne er efterhånden gået hen og blevet en integreret del af vores hverdag, der med magt og foranderlighed udvisker grænser mellem et verbalt og virkeligt univers. TVindhold bliver mere og mere intensiveret og udlægger personlige og tildeles langt mere intime oplysninger om de tv-aktører, vi følger på tæt hold. Inden for nyhedsregimet findes journalistikken på samtlige digitale platforme og ligger tilgængelige for alle online brugere. I dag har alle mulighed for at komme til orde og bidrage til den samfundsdebat, journalisterne kæmper en brav kamp for at vedligeholde gennem deres bedste feel- good historier og lokkende clickbaits, der gang på gang får nye, provokerende fyldeord. De sociale medier lever fortsat i bedste velgående – faktisk så godt, at de efterhånden er svære at navigere udenom i det digitale univers anno 2019. De frarøver vores tid, afdækker vores underholdningsbehov og trænger sig på, på en måde, der hæmmer vores handlinger og måske ikkeeksisterende rygrad, når det kommer til vores digitale adfærd. Hvorfor er det, at disse medier er blevet så svære at afvige fra? Er de kommet for tæt på? I denne udgivelse af SAMSON går vi tættere på temaet ”Medierne tæt på”. På baggrund af ovenstående refleksioner, kigger vi nærmere på mediernes frivillig som ufrivillig indtrængen i hverdagen på godt og ondt. På baggrund af vores dygtige skribenters skriv, kan du kan som læser forvente at læse alt lige fra en artikel om DR Nyheders nye måde at levere nyhedsoverblik på via Messengerappen til en dagbogsføring om en hverdag med Google Assistant. Du har også mulighed for at få din nysgerrighed stillet, hvis du har undret dig over, hvorfor Petra Nagel gennem en årrække valgte at invitere danskere med på en rejse til større selvkærlighed og afslutningsvis føde sin søn på åben skærm. Er du mere til de sociale medier, kan du læse en klumme, der overvejer, hvorfor det nu lige er, vi eksempelvis bliver ved med at bruge et medie som Instagram, når vi ved, der i visse tilfælde kun bliver vist en filtreret verden om den perfekte tilværelse. God læselyst. Med venlig hilsen, Emma Louise Jensen & Sofie Skov Rømer Chefredaktører // SAMSON

28. årgang Nr. 1, marts 2019 Oplag: 250 + webudgivelse SAMSON c/o: Ansvarshavende chefredaktør, Sofie Skov Rømer Bissensgade 5, 1 tv. 8000 Aarhus C www.samsnet.dk samson@samsnet.dk Redaktører: Sofie Skov Rømer Emma Louise Jensen Skribenter: Malene Christiane Bæk Anja Bergholdt Andersen Anne-Sofie Thiel Camilla Broe Sørensen Camilla Struck Laura Jakobsen Layout: Rikke Drøgemüller Ji Qi Lam Korrektur: Anne la Cour Thysen Pauline Bønnerup Møller Camilla Struck Forside: Emma Louise Jensen Forsidemodel: Inge-Christine Møgelmose og Mads Fromm Gottschalk Næste nummer: Det næste nummer af SAMSON udkommer i efteråret 2019. Send en mail til samson@ samsnet.dk, hvis din artikel eller andet indhold skal med.

FOTO: CHRISTINA SMEDEGAARD JENSEN

SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af mediestuderende (SAMS). Magasinet udkommer to gange årligt på tryk og digitalt på www.samsnet.dk.

[4]

[ ARTIKEL]

TEKST: CAMILLA BROE SØRENSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

Interview med blogger Mette Marie Lei Lange:

Når medierne kommer for tæt på privatlivet På nutidens sociale medier er der mange offentlige personer, der ikke er blege for at dele privatlivet med følgerne på de sociale medier. Her viser nybagte mødre gladeligt deres nyfødte børn frem, og det går ingens næse forbi, når børnene starter i skole. Dette gør, at vi hele tiden er med på beatet og konstant spejler os i deres verden. Men er det stadigvæk en god idé, når børnene i virkeligheden ikke selv har anerkendt det faktum, at de florerer rundt på nettet? Dette har jeg taget en snak med blogger Mette Marie Lei Lange om, da hun selv har taget beslutningen om at ’pensionere’ sine børn på de sociale platforme.

ette Marie Lei Lange har drevet bloggen af samme navn siden 2014, hvor tvillingerne Hugo og Berta kom til verden. Her viste hun dem frem i ny og næ, men da følgerne begyndte at spørge ind til børnene, som om de kendte dem, blev det for meget for bloggeren. I 2016 besluttede Mette Marie sig for kun at fotografere børnene bagfra eller på afstand, når der skulle lægges billeder op på de sociale medier. Denne beslutning blev mødt med forståelse og respekt, men der var også flere følgere, der angav, at børnene ville blive et savn. Dette kunne tyde på, at mange af følgerne havde fået opbygget et virtuelt forhold til de små børn, som ikke havde nogen idé om, at fremmede mennesker beundrede dem og fulgte med i deres liv. Beslutningen havde været et stykke tid undervejs og skabte et dilemma for Mette Marie. Hun stoppede med at lægge billeder op af børnenes ansigter i en måneds tid, hvorefter hun på sin blog gav udtryk for, at hun fandt det underligt, at hun var en personlig blogger, men ikke lagde billeder op af det, hun elsker mest. På sin blog beskrev hun det således: ”Jeg har den seneste uge haft en følelse af, at jeg holder bloggen ud i strakt arm, og det er en prikær følelse, når jeg nu driver en blog, som er ret personlig.” Selvom bloggeren fremlagde en tvivl om sit pensionsprojekt, valgte hun alligevel i juni 2016 at føre sine tanker ud i livet, hvorefter der sidenhen ikke er lagt billeder op af børnenes ansigter.

PRIVATLIVET STÅR I HØJ KURS Der er klare retningslinjer, i forhold til hvad Mette Marie ønsker at dele med sine læsere. ”Som mange andre mennesker, har jeg også et klart skel imellem mit arbejdsliv og mit privatliv”, understreger Mette Marie. Det er især, i forhold til hvordan børnene præsenteres på bloggen. ”Mine børns grænser er mine grænser. Det kan ikke skilles ad. Sådan er det at være mor”, fortsætter hun. Selvom Mette Marie driver en blog, der udmærker sig ved at være personlig, er det vigtigt for hende at opretholde disse retningslinjer. For at leve op til dette, sætter hun konstant spørgsmålstegn ved, hvad der lægges ud på bloggen. I forhold til børnene har Mette Marie ikke et problem med, at hun som mor er en offentlig person, men hun vil samtidig gerne have, at børnene, Hugo og Berta, selv får lov til at bestemme, hvorvidt de vil være en del af den verden eller ej. Mette Marie er altså af den overbevisning, at børnene først må blive en del af de sociale medier, når de er gamle nok til at forstå, hvad det går ud på. ”På det punkt er jeg nok en smule oldschool, men børnene skal lære de basale ting først. De skal ikke surfe rundt på Youtube som 4-årige, når de ikke forstår, hvad det går ud på. Derfor er vi påpasselige med iPad og skærme herhjemme”, forklarer Mette Marie. Her henviser bloggeren desuden til en ung youtuber, der startede sin youtube karriere som 11-årig, hvilket blandt andet har medført

[5]

[ARTIKEL FORTSAT ]

at den unge pige senere hen har fået konstateret angst og kæmper med tillidsproblemer i forhold til andre mennesker. På denne måde bliver det tydeligt, at den sociale medieverden kan være et hårdt sted at befinde sig, hvor tonen ofte kan blive hård og have en mobbende karakter. EN OPVÆKST UDEN SOCIALE MEDIER Mette Marie er 37 år og er dermed vokset op i en tid uden sociale medier, og hun var lige trådt ind i de voksnes rækker, da internettet fik sit fremtog. En telefon med adgang til Facebook blev desuden først et eje, da Mette Marie havde rundet de 28 år. Af den grund kan bloggeren af og til have det svært med denne forholdsvis nye verden med internet og sociale medier, selvom hun selv er en fremtrædende aktør i netop denne verden. Fra tiden før de sociale medier forbinder Mette Marie tilværelsen med en form for tryghed og ro. Dengang handlede det ikke om at ’fotodokumentere’ alt, hun foretog sig. Når bloggeren tænker tilbage på denne tid, hævder hun, at hun naturligvis gerne vil give krapylerne (red: børnene) en barndom som denne. Alligevel er Mette Marie klar over, at børnene aldrig vil kende til en tid uden sociale medier, og derfor vil de være vant til at skulle agere på nettet, og deres fremtidige venner og veninder vil højst sandsynligt også være dokumenteret på diverse medier. Alligevel er bloggeren overbevist om, at hendes børn vil have bedst af ikke at blive eksponeret på hendes medier, så længe de ikke selv kan sige fra.

SOM MANGE ANDRE MENNESKER, HAR JEG OGSÅ ET KLART SKEL IMELLEM MIT ARBEJDSLIV OG MIT PRIVATLIV ER DER EN MODREAKTION UNDER OPSEJLING? De sociale medier bugner af billeder og videoer, der får os helt tæt på hinanden. Vi føler nærmest, vi kender hinanden, og der kreeres virtuelle venskaber på tværs af hele landet. Vi er konstant online for ikke at gå glip af noget, hvilket for manges vedkommende resulterer i alt for mange timer bag skærmen. På denne måde har de sociale medier en vis magt over os, som vi har svært ved at give afkald på. Med dette overdrevne forbrug af medierne vil vi måske se en modreaktion i fremtiden, når det på et tidspunkt bliver for meget for os. Men bliver vi mon trætte af at dele ud af vores liv? Bliver vi pludselig mere private på de sociale medier? Det er svært at forestille sig nu, hvor SoMe hersker ubesværet over os. Mette Marie er en af de få bloggere, der har taget beslutningen om at afskærme sine børn fra medierne, og det kan være, vi pludselig begynder at se en tendens i den retning. Måske vi alligevel begynder at værne mere om vores privatliv, og dermed begynder at sætte grænser og overveje, hvilke konsekvenser medieeksponering kan have for den yngste generation, der ikke er gamle nok til at sige ja eller nej endnu.

Hvem er Mette Marie Lei Lange? • Blogger på www.mettemarieleilange.dk • Bosat i Køge • Mor til Hugo og Berta • Gift med skuespiller Jon Lei Lange • Aktuel i dokumentarserien ”Følg Mig” på TV2 PLAY

[6]

E :M

E TT

RIE

A EIL

E.D

[ ARTIKEL]

TEKST: LAURA JAKOBSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

Hvem gider at slukke for mig, tak? Medierne graver sig ind under huden på os i dag, og før vi ved af det, så er vi blevet smittet med selvkritik, selvmedlidenhed, store summer af likes og summa summarum på kanalerne. Den evige tidsrøver, der trækker vores hjerne ud og ind i et digitalt univers, der byder på tonsvis af inspiration, information og inkorrektion. Men hvorfor gør vi det, når vi egentlig godt ved, at vi inderst inde når at forbyde og forbande Instagram mindst syvogtredive gange om måneden?

et her kommer til at handle om vores forudindtagethed om et liv med medier helt tæt på, uden det behøver at være en nødvendighed for os. Vi måler og vejer alt og intet i dag, og især med Instagram ved hånden bliver vi i tvivl, om vi overhovedet har det godt, selvom vi føler det helt indeni kroppens krøllede midte. Instagram er blandt andet årsag til, at langt flere unge piger udvikler depression og spiseforstyrrelse, fordi livet på det sociale medie indtræder som et virkelighedsbillede. Vi tror på, at fyrre filtre og den gode vinkel aldrig er tilfældet. Men det er det. Jeg vil med min måske selviske, subjektive synsvinkel på tidsrøveren

holde hånden over, at vi måske skal tage en pause. Bare engang imellem. Slukke for en stund og sige goddag til et liv med mere tid. Tid til ro, tid til nærvær og tid til at gøre noget unyttigt. Ellers bliver vi for rationelle og realistiske samtidig med, at vi er for urealistiske. Ligesom Adorno engang forudså. Farvel, virkelige virkelighed I 2010 sker der noget nyt i det frembrusende, digitale univers, der ligeså stille opbygges i takt med, at vi kaster os over Apples nye teknologier, der gør det umulige muligt. Jeg er selv født i 1996. Det vil sige, at jeg er 16 år foran Instagram – eller måske jeg

[7]

[ARTIKEL FORTSAT ]

er bagud. Jeg er født på tærsklen til den digitale generation, der lever og ånder igennem og for de sociale medier, og jeg føler mig somme tider både for ung og for gammel. Dyrkelsen af livets lyserøde lagkage er blevet populær hverdagskost for langt de fleste unge i dag, hvor perfekte moments tværes ud i ansigtet på alle andre, inklusiv én selv. Instagram handler om at simulere den perfekte tilværelse, selvom jeg ikke tror på, at noget nogensinde, endegyldigt kan nedskrives som værende perfekt. Lagkagen vil også altid have en smutter hist og her, og hvor ofte sker det lige, at god en hårdag går op i en højere enhed med deltidsjobbet som oppustet glutenallergiker, venindekoordinering og tredive dage i solen uden at blive forvekslet med en forvokset reje. Ganske rigtigt er svaret indlysende. Men alligevel tror vi på alt det, som Instagram bliver penslet til med hver evig eneste time på hver evig eneste dag, hvert evig eneste år.

[8]

Hvorfor er det så svært for os at sige farvel? Vi ved godt, at Instagram er et evigt filtreret univers, der med stor usandsynlighed afspejler virkeligheden. Men alligevel bliver vi suget med for at nærme os den store lagkage, der står lige foran øjnene på os. Vi ved det godt, og vi ved også godt, at for meget sukker ikke er sundt for nogen. Men hvorfor kan vi ikke bare vinke farvel og sige tak for nu? Jeg kan heller ikke, selvom jeg vil udnævne mig som en retfærdig, rationel rollemodel for mig selv. Jeg kan bare ikke. Det har fået mig til at tænke over, hvorfor jeg ikke kan, når det, jeg allerhelst vil, er at gøre det. Instagram er en afhængighed, og den smøre har du sikkert hørt en gang eller to før. Men ikke desto mindre så er der noget om det. For i et samfund, hvor fejlbarlighedens fællesskab for længst er blevet slået ihjel, jagter vi i stedet for den evige anerkendelse. Trangen til anerkendelse forhøjes, i

takt med at alle andre omkring os snupper det bedste stykke af lagkagelivet hver dag. Derfor deler vi glædeligt ud af et lyserødt lagkageliv på vores egen profil, der mest af alt er svaret på lort i livsform. Men det kvitterer med lykke - hvert fald for et øjeblik. Og lige så stille sniger Instagram sig ind fra siden af og tager fat i det virkelig liv. Det tager en del af os med ind i det digitale univers, og vi lever ikke længere i én verden, men i to. Instagram bliver en identitet i sig selv, og vi kan ikke give slip på denne. Det er i hvert fald det, vi tror. Vi kan ikke forsvinde derfra, for hvad bliver der så af lagkagelivets mange guldklumper, der pynter på den velplejede profil? Så kan ingen længere se, at jeg rent faktisk lever, og at jeg lever godt? Måske det bare er sådan, vi skal leve fremover. Eller måske vi en dag indser, at livet er så meget andet end fede ferier, flotte fyre og fantastiske (ikke-eksisterende) former. Vi glemmer, at livet også kan være gråt og kedeligt Jeg tror, vi glemmer en vigtig ting hver gang, vi bevæger os ind i det digitale univers. Jeg tror faktisk, at vi glemmer det i det virkelig liv også. Jeg kan sagtens forstå dyrkelsen af det perfekte liv og fascinationen af dette eksisterer, men vi glemmer at huske på, at livet ikke kun er den lyserøde lagkage. Livet er også noget lort somme tider. Det er ikke en enten eller-, men en både og-situation, som vi befinder os i. Jeg tror simpelthen ikke på, at det er menneskeligt muligt at leve et helt liv uden grå og kedelige dage. For hvordan kan vi føle

os lykkelige, hvis vi ikke kender følelsen af at være ulykkelig? Du kan ikke mærke det ene, før du har mærket modsætningens mærke på egen krop og sjæl. Og havde vi alt det, vi overhovedet kunne ønske os, så er det bare et spørgsmål om tid, før vi stopper med at være lykkelige i denne tilværelse. Den største og eneste årsag til, at vi kan føle og mærke, at vi lever, er, at vi ikke føler og mærker det samme hver dag. Så lad os starte et sted. Lad os starte med at hylde livet, der både er lort og lyserød lagkage. At der både kan være sol på Bali og pis-regnvejr i Danmark, at bagerens hindbærsnitte er røget ned i stedet for den veganske gulerodsjuice, og at det somme tider er lyst og somme tider mørkt. Vi skal minde os selv om, at alt vi gør ikke kan kvitteres med lykke. Livet kvitterer med liv i alle afskygninger, og det er det eneste, som vi kan vide os sikre på. Vi mærker livet, så længe vi lever. Men vi mærker ikke kun lykke, imens vi lever. Så ville verden blive et kedeligt sted i hvert fald. Giv dig hen og giv slip. Vi er mennesker, der er afhængige af vores selvkontrol, men vi lever kun helt, når vi også giver slip og lader den ukontrollerede tilværelse styre os. Vi skal turde tro på, at lykken er hos os, og at det er okay at ligne lort og spise lagkagen alligevel. At det digitale univers kun afspejler en krumme af kagen, og at vi skal lære at sige pyt og vende røven til - bare engang imellem.

Lad os starte med at hylde livet , der både er lort og lagkage.

[9]

[ SPØRG REDAKTIONEN]

TEKST: REDAKTIONEN

SAMSON SPØRGER REDAKTIONEN

HVAD FORBINDER DU MED ”MEDIERNE TÆT PÅ”? Pauline Bønnerup Møller Korrekturlæser

Emma Louise Jensen Redaktør Indenfor tv kommer medierne rigtig tæt på. I diverse programmer bliver deltagere filmet med overvågningskameraer i døgndrift og deler personlige og intime detaljer, uden vi tænker synderligt over det. Problematikken opstår, når deltagerne eksempelvis tror, at de har sagt ja til noget end det, som programmet er blevet til, eller hvis programmet er blevet klippet for at få en anden sandhed frem. Når medierne går så ”tæt på”, er det så på bekostning af sandheden? Er underholdning og drama virkelig så vigtigt?

Sofie Skov Rømer Redaktør Medierne er tættere på os end nogensinde før – og det minder mig ofte om, hvor meget magt og indflydelse, de reelt har fået på mig og ikke mindst resten af befolkningen. Selv Kongehuset har oprettet en profil på Instagram, hvor de, der er aller mest tilhængere, glædeligt kan følge med og indgå i direkte interaktioner dagligt med de øvrige tilhængere. Medierne har overtaget vores fysiske tilstedeværelse. På samtlige sociale medier bliver vi mødt af en visuel verden, hvor alle har mulighed for at komme til orde – indgå i politiske debatter, kommentere på de kendtes åbne profiler og opslag eller selv bidrage og dele en række hverdagsbegivenheder med vores venner og bekendtskaber. Medierne er tæt på – men distancen vil ikke blive formindsket. Tværtimod.

[ 10 ]

Jeg associerer ”Medierne tæt på” med tv-branchen. Den anden dag sad jeg og så ”Årgang 0”, og her kan man i den grad tale om, at medierne kommer ”tæt på”. Den sidste sæson af serien går nærmest hånd i hånd med en slags folkelig afsked med de velkendte og nu 18-årige Rachel, Stephanie og Christian. Medierne skaber denne næsten sørgmodige afsked med tre mennesker, som vi føler, vi har lært at kende igennem de 18 år, vi har fuldt deres liv helt tæt på gennem kameraet.

Anne La Cour Thysen Korrekturlæser ”Medierne tæt på” associerer jeg med medierne som den fjerde statsmagt. Med journalistiske greb får mediebrugere mulighed for at fordybe sig i samfundsaktuelt stof. Det gælder feel good-historier, men særdeleshed historier, der forarger. Ved at ”gå tæt på” kommer historier frem i lyset, som er rammesættende for samfundsdebatten. Det er historier, der både kan bibringe positive og negative konsekvenser for dem/det, der bliver skrevet om. Eksempelvis var det journalister fra Berlingske, der gravede hvidvaskskandalen i Danske Bank frem. Det er alt andet end lige forbundet med en vis magt.

Laura Jakobsen Skribent Med fantastisk, forunderlig forelskelse i den anden verden, som vi for et øjeblik kan kravle ind i og gemme os lidt væk fra det virkelige liv. Når medierne kommer ”tæt på”, så muliggør det, at vi kan drive med det flydende univers og lade drømmene leve lidt længere. Men jeg forbinder det også med forvrængning og forestillinger om en virkelig verden, der ikke altid lader os være lykkelige, som vi er. For kun særligt udvalgte kvitteres med lykke – i hvert fald når vi taler om sociale medier. Balancen er svært, og jeg tror, at vi somme tider skal holde en pause. Bare for en stund.

Camilla Broe Sørensen Skribent For mig er et sladderblad et medie, der går helt ”tæt på”. I mange år har forskellige sladderblade hungret efter saftige og skandaløse afsløringer, og de har ikke været blege for at udstille og latterliggøre landets kendisser. De kulørte blade vil gå til kanten for den perfekte historie, hvilket får mig til at overveje, hvor grænsen går i denne form for journalistisk.

Anja Bergholdt Andersen SkriBent Jeg har altid oplevet medierne som ”tæt på”. Da jeg var yngre, var medierne en flugt, en frisættelse, et sted, hvor jeg kunne skabe en anden identitet. De kom aldrig ”tæt på”, hvem jeg var i min hverdag, men det hjalp mig at have medierne ”tæt på”. Når jeg chattede på GoSupermodel, Habbo osv. følte jeg mig fri, og jeg kunne sidde der i timevis. Nu hvor jeg er ældre, mindes jeg de mange latterkramper og fællesskaber. Medierne er ”tæt på”, men på en mere virkelig måde, hvor folk kender dig i forvejen, og hvor ens udseende altid skal være for skue.

Malene Christiane Bæk Skribent De sociale medier er der, hvor politiske ekkokamre med enslydende holdninger opstår, når vores likes gør det muligt for de kommercielle aktører at skræddersy flowet, så vi ikke møder for mange forskellige holdninger. Hvorimod de bredere medier, som nationale aviser, ikke har samme greb om debatten. Politikerne har deres egen solide og individuelle kanal via Facebook og Instagram til en bunke – formegentlig – relevante vælgere. Sociale medier giver politikerne mulighed for at komme med deres egen udlægning af en sag før andre medier. Sociale medier lader borgerne komme helt tæt på politikerne. ”Medierne tæt på” er med til at forme en effektiv og ny form for nyhedsdækning.

Anne-Sofie Thiel Skribent Der går aldrig en dag uden, at medierne ikke er ”tæt på”. Vi har vores iPhone i baglommen hele tiden, og vi er dermed kun et enkelt klik fra at være i kontakt med vores venner, checke de sociale medier eller blive opdateret på de seneste nyheder. Det er selvfølgelig dejligt, at vi hele tiden kan blive opdateret, men hver medalje har som bekendt en bagside, så måske vi skulle lade iPhonen blive hjemme – bare for en stund?

Rikke Drügemøller Layout Det ligger nærmest i ordene, så naturligvis forbinder jeg ”Medierne tæt på” med Jonatan Spangs fantastiske satireprogram ”Tæt På Sandheden”. Her går han på klingen af medierne og forsøger at give en anderledes vinkel på, hvordan politikerne og andre magtpersoner kontrolleres. Det er virkelig god underholdning. Derudover giver det også stof til eftertanke omkring, hvor vigtig mediernes rolle er i opklaringen af, hvad politikerne egentlig går og laver. Det er nemlig svært at holde styr på, om dét medierne fremstiller, er sandheden? Eller aller højest tæt på?

Ji Qi Lam Layout Med medierne tæt på, kommer jeg til at tænke på, hvordan vi får større tilgang til ikke bare vores venner og bekendte, men også fremmede. (”Fremmede”.) Vi får et blik ind folks liv, i nogle tilfælde bare en lille brøkdel del af det, som egentlig kan være utrolig intim. Det skaber en forestilling om, at vi har en eller anden form for forhold til de her mennesker; vi danner os holdninger om dem, fordi vi tror, vi har en idé om, hvem de er. Og med den større exposure vokser der sig også en større nysgerrighed. Havde jeg brug for at se en video, hvor Vogue fulgte Michael B. Jordan rundt i hans hjem, mens han besvarede 73 spørgsmål om sig selv? Nej, men jeg klikkede nu på den alligevel.

Camilla Struck Skribent Jeg forbinder ”Medierne tæt på” med den forestillede nærhed, der er at finde på diverse sociale medier. Personligt bliver det bedst demonstreret, når jeg får en følelse af at være ”tæt på” – eller nærmest veninde med – Liv Martine fra Den Store Bagedyst. Når jeg dag efter dag følger med i hendes stories – og hendes liv – på Instagram, kommer jeg hurtigt til at forveksle hendes direkte tale til kameraet med en direkte tale til mig… Og det er netop denne falske nærhed, jeg synes, demonstrerer ”Medierne tæt på” allerbedst. Medierne er så fuldstændig filtret ind i min hverdag, at jeg nogle gange helt ufrivilligt og ubevidst får svært ved at skille medierne og virkelighed fra hinanden.

[ 11 ]

[ ARTIKEL ]

TEKST: ANNE-SOFIE THIEL, MEDIEVIDENSKAB, AU

FOTO: @PETRA.NAGEL

NÅR KAMERAET GÅR TÆT PÅ PETRA Vi har fulgt hende på adskillige dates rundt i verdenen. Vi har set hende stå på en badevægt og hade sig selv, og vi har set hende føde på åben skærm. Petra Nagel er hendes navn. Et navn, som i de fleste stuer giver genlyd, eftersom hun i dag er kendt som hende, der er fuldstændig ærlig på åben skærm. Men hvilke tanker og overvejelser er der forbundet med, at Petras programmer kommer helt tæt på hende og hendes privatliv? Læs med her og bliv (endnu) klogere på Petra og hendes tanker.

[ 12 ]

Allerede inden jeg snakkede med Petra, følte jeg, at jeg kendte hende – og hvorfor egentlig det? Jo, fordi jeg har fulgt Petra i hendes tre programmer Petra dater hele verden, Petra elsker sig selv og Petra får en baby på DR3. Jeg ved, at hun tidligere var meget interesseret i at få en kæreste. Jeg ved, at hun har været utilfreds med sin krop, og jeg har set hende føde sin søn. Ikke nok med, at jeg føler, at jeg kender Petra – jeg føler også, at jeg kender til hendes privatliv. Under min snak med Petra tog jeg flere gange mig selv i at tænke: ”Nå, det er da Asbjørn – ham, som græd under sin søns fødsel”, når hun talte om sin kæreste. Det er egentlig skræmmende, for inden min snak med Petra, havde jeg aldrig udvekslet et ord med hende. Jeg har blot fulgt Petra i hendes programmer, hvilket fortæller lidt om, hvor tæt medierne kan komme på en person og vedkommendes liv. Men hvilke konsekvenser er der forbundet med, at Petras programmer kommer helt tæt på hende og hendes privatliv? Hvad er forskellen på Petra og en influencer? Og hvad kommer fremtiden til at byde på? Disse spørgsmål fik jeg besvaret, da jeg havde min snak med Petra. Helt tæt på Petra For DR3 og Petra var ærlighed og sårbarhed vigtige ingredienser, og dermed lå det i kortene, at Petra skulle bruge sig selv i sine programmer. Rene reportageprogrammer ville ikke have kunnet give samme ærlige og sårbare programmer. Eftersom DR3 er en kanal, der ønsker at kunne noget ekstra, valgte DR3 og Petra, at programmerne skulle tage udgangspunkt i Petra. Programmerne ville, ifølge Petra, ikke have været ligeså stærke, hvis hun ikke havde været fuldstændig ærlig. Petra har derfor fra starten af været indforstået med, at hun har måtte give afkald på en stor del af sit privatliv. For Petra er det dog ikke noget, som hun har fortrudt, da programmerne har givet folk noget: ”Jeg har ikke lavet

et boligprogram, og så har folk set det, og så har de været underholdt, men mine programmer har med al ydmyghed og uden at lyde som en, der spiller smart – så er det da for vildt, at de også har kunne give noget.” Petra har modtaget mange henvendelser fra seerne, som fortæller, at programmerne har gjort en forskel for dem, og at de har kunne spejle sig i hende. Det er netop disse ting, der gør, at Petra ikke fortryder, at hun har givet så meget af sig selv og sit privatliv i programmerne. Derfor pointerer hun også, at konsekvenserne af programmerne er altoverskyggende positive. Den eneste negative konsekvens, som Petra kan finde, er, at hun sommetider kan føle sig afklædt, når hun er i offentlige rum. Som for eksempel når hun tager bussen med sin søn, og folk smiler eller siger noget til hende, så ved hun, at de har set hende føde sit barn eller har set, at hun har stået sårbar og grædt over noget i sineprogrammer. Alt den positive respons fra andre overskygger dog disse situationer, og derfor ser Petra det som en meget lille negativ konsekvens. Et intimt møde med Petra Seerne påpeger, at det især er Petras ærlighed og naturlighed, som gør hendes programmer til noget særligt. En ærlighed og naturlighed som Petra i starten havde svært ved at finde, når kameraet var tændt. Inden optagelserne blev hun derfor coachet i, hvordan hun

[ 13 ]

[ ARTIKEL FORTSAT]

skulle fjerne alle sine barrierer, når hun stod foran kameraet. Barriererne er i dag gemt væk, og det er med god grund, at mange føler, at Petras programmer nærmest føles som et intimt møde med hende: ”Jeg øvede mig hele tiden i at tale ind i linsen som om, at det var mine venner, som jeg talte med”. På den måde følte Petra, at distancen mellem hende og seerne blev mindre. Derudover forklarer Petra også, at hun ofte talte til de tilrettelæggere, som stod bag programmerne, når kameraet var tændt. Tilrettelæggerne var alle nogle, som Petra havde et godt forhold til, så ved at tale til dem følte Petra, at der opstod et nærvær til seeren. Det intime møde med en person er genkendeligt fra influencerverdenen, men da jeg spørger Petra om forskellen mellem hende og en influencer, kan hun ikke give et klart svar, for hun sammenligner ikke sig selv med en influencer. Faktisk er sammenligningen mellem hende og en influencer ikke noget, som hun tænker over. Petra påpeger dog, at hendes programmer har et public service-formål, og derfor skal det have en intention:

Det er ikke bare mig, som skal sidde og pille i min navle og fortælle om, hvordan jeg har det lige i dag. Det skal også give et eller andet. Fremtiden Et spørgsmål om Petras fremtid er nærmest uundgåeligt. Vil Petra gå samme veje fremad-

rettet? Svaret er nej, siger Petra og forklarer, at der er nødt til at være en stopklods. En stopklods for andres skyld, men i særdeleshed også for sin egen skyld, for hun vil ikke ende som den nye Årgang 0, hvor alle så skulle følge hende og hendes familie. Hun har også et behov for, at folk ikke ved alt om hende. Dette er også grunden til, at hun ikke deler ligeså meget ud af sit privatliv på de sociale medier. Selvom Petra ikke har tænkt synderligt meget over sin aktivitet på de sociale medier, inden jeg spørger hende, så kan hun godt se, at der er en forskel på det, hun deler i sine programmer, og det hun deler på de sociale medier. Egentlig burde det ikke være sværere at dele sit privatliv på de sociale medier, når hun i så høj grad gør det i sine programmer, men for Petra er det bare langt nemmere at gøre, når kameraet er tændt. Yderligere forklarer Petra, at hun ikke ønsker, at hendes søn skal komme i samme fokus som hende, og derfor er beskyttelsen af sønnen også en grund til, at hun ikke i samme grad har videreført sit privatliv på de sociale medier. Men hvis Petra i fremtiden ikke vil gå samme vej, hvad skal hun så? Det er endnu uklart, hvad Petra præcist skal lave i fremtiden, men hun har brug for at gå andre veje, som giver plads til, at hun professionelt kan dygtiggøre sig som journalist. Petra påpeger dog, at selvom det fremadrettet ikke vil komme til at handle om hende, så vil hun ikke kunne lade være med at bruge sig selv i arbejdet. Så hvis du er ligeså stor fan af Petra, som mig, så fortvivl ikke – vi vil stadig komme til at se og høre Petra i medierne, selvom det bliver fra nye sider.

FOTO: @PETRA.NAGEL

[ 14 ]

[ ARTIKEL]

TEKST: SOFIE SKOV RØMER, MEDIEVIDENSKAB, AU

NY IPHONE-OPDATERING TRACKER VORES SKÆRMTID – FRIVILLIGT ELLER UFRIVILLIGT Apple har gjort det igen. De har lanceret en ny opdatering med navnet iOS 12. Opdateringen tilbyder en helt ny funktion, der giver mulighed for at tjekke skærmtiden på ens iPhone. Med skærmtidens detaljerede rapporter har Apple forsøgt at imødekomme dilemmaet, vi møder, i takt med medielandskabets øgede indryk i vores hverdag. Vi må nu se i øjnene, at vores mobilforbrug for alvor har nået en milepæl. Men hvad er det helt præcist, den nye opdatering måler? Og er jeg gået så vidt som at være blevet afhængig af min mobil? Det vil jeg finde ud af på ægte klummemanér. Vær klar derude – det bliver en grænseoverskridende fornøjelse, når jeg med ærlighed går til tasterne og deler mine refleksioner over mit eget (mis)forbrug af min kære iPhone.

Sociale netværk 17t. 59 m. Underholdning 2 t. 26 m. Andet 1t. 49 m. Ugentligt i alt 29 t.

[ 15 ]

[ ARTIKEL FORTSAT]

EN AFGRÆNSNING Apple har selv givet en forklaring på, hvad den nye funktion tilbyder. Apple beskriver på sin hjemmeside, at de detaljerede rapporter, vi nu har mulighed for at tilgå, tegner et billede af vores mobilforbrug på apps og websider. Funktionen skal for fremtiden hjælpe os med at reducere mobilforbruget via nye administrationsmuligheder. Intentionen er, at vi skal kunne administrere og afgrænse vores mobilforbrug ved eksempelvis at vælge ’skærmfri tid’ eller ’apptidsgrænser’. iOS 12-opdateringen muliggør desuden, at vi kvit og frit kan vælge, hvorvidt vi ønsker at få tracket skærmtiden. Jeg bliver første gang bevidst om, at Apple tracker min skærmtid, da jeg en morgen får en påmindelse på min iPhone om min skærmtid – det vil sige en måling over og data om mit mobilforbrug dagen forinden. På det tidspunkt har jeg ikke bevidst givet samtykke til at få målt mit forbrug. Jeg får derfor en følelse af, at det er en ufrivillig påmindelse, der popper op på min skærm. Alligevel kan jeg ikke undlade at studse lidt over, at den fortæller mig, at jeg har brugt 17 procent mindre skærmtid end i sidste uge. Det må da være positivt!? Min nysgerrighed overtager hurtigt min skepsis. Jeg læser jo Medievidenskab, og interessen for mit eget mediebrug er alligevel vokset så tilpas meget, at jeg ikke bare kan ignorere disse data. Dataene fortæller uddybende, at jeg i gennemsnit brugte fire timer og tyve minutter om dagen på min mobil i sidste

uge. Det kan da umuligt passe? Jeg mener; jeg har jo travlt – for travlt til at fordrive tiden med underholdningsapplikationer og unødvendige genveje på min mobil. Jeg leder opmærksomheden væk fra Apples påmindelse igen. Jeg er endnu ikke klar til at nærstudere rapportens grafer og tal for den aktuelle uge.

ET VIRTUELT FRIRUM Det er tirsdag formiddag. En meget langsom tirsdag formiddag. I dag skal jeg for alvor konfronteres med min skærmtid og finde ud af, om jeg bruger flest timer på de sociale medier. Min fornemmelse siger, at tallene fortsat vil overraske mig. Men det er jo bare i ny og næ, jeg scroller igennem de sociale mediers nyhedsfeed. Det kan da umuligt være en overdrevet tidsrøver eller afhængighedsfaktor? Eller kan det? Jeg kan allerede mærke, at det er noget grænseoverskridende, jeg står over for. Jeg skal pludseligt se mit mobilforbrug i øjnene, og faktisk har jeg ikke noget valg. Jeg føler mig overvåget – min mobil er jo mit frirum. Her kan jeg gøre, hvad jeg vil og navigere rundt i et virtuelt univers, uden nogen kan se, hvad jeg helt præcist foretager mig, eller hvor megen tid jeg reelt bruger. Eller det troede jeg, indtil jeg opdaterede min iPhone. Faktisk kribler det allerede i fingrene for at tage den op og forlade virkeligheden for en stund. Jeg forsøger at aflede min opmærksomhed og klikker mig i stedet ind på ’skærmtid’. Nu er det nu.

Mit mobilforbrug er

hvad der kan sammenlig Jeg har ikke [ 16 ]

KONFRONTATIONEN Rapportens tal viser sort på hvidt, at jeg i denne uge gennemsligt har brugt fire timer og otte minutter om dagen på min mobil. Wow, det overrasker mig alligevel en smule. Jeg har stadig svært ved at forene mig med de cirka fire timer i gennemsnit, og jeg begynder straks at overveje alle de faktorer, der kan have påvirket målingen: ”Jeg har jo også haft flere og længere opkald, hørt musik og måske streamet en anelse for meget på Netflix og Viaplay.” Undskyldninger er der nok af, når jeg i afmagt forsøger at udpege, hvorfor mit tidsfordriv er løbet løbsk. Omvendt har jeg faktisk brugt mindre tid end i sidste uge. Jeg klapper lige mig selv på skulderen et kort øjeblik. Det er trods alt en fremgang. Jeg overvejer længe, hvorvidt jeg skal dokumentere mine tal med et screenshot, så I kan se, hvad jeg taler om. Det vil alligevel være en smule misvisende at reflektere over mine data i en klumme uden at komme med et bevis – selvom jeg langt fra er stolt over min præstation. Min telefon frarøver mig tydeligvist mine timer i døgnet. Jeg bevæger mig hurtigt videre til udbuddet af de applikationer, Apple tilbyder som en hjælp til at formindske skærmtiden. Mit mobilforbrug er altså blevet til, hvad der kan sammenlignes med et misforbrug. Jeg har ikke haft kontrol over det. Jeg må på rette kurs igen og sætte daglige grænser for mit app-forbrug ved hjælp af ’apptidsgrænseren’. Applikationen kan hjælpe mig med at afgrænse mit tidsforbrug på apps, så

jeg bliver mere bevidst om min reelle skærmtid. Ligeledes er der mulighed for at vælge ’skærmfri tid’. Med denne funktion kan jeg indstille, hvornår mine forskellige apps skal låses, så jeg i det angivet tidsrum ikke kan bruge dem. Apples nye opdatering har allerede været en øjenåbner for, at vi bør være mere opmærksomme på, hvor megen tid vi bruger på vores mobiler. Jeg mener; i langt de fleste tilfælde er det jo snarere tidsfordriv end nødvendigheder. Jeg har længe overvejet, om jeg skal indføre mobilfrie timer for at øge nærværet og skrue op for hverdagsoplevelsernes mange facetter og kvaliteter. Hvis jeg bare kan slippe mobilen et par timer i døgnet, kan det være, at mine tanker og drømme kan intensiveres, og at mine daglige gøremål kan afkrydses hurtigere end hidtil. Samtidigt kan jeg mærke, at jeg har det ambivalent med den måde, som Apple måler min skærmtid på. På den ene side er det en ufrivillig og grænseoverskridende overvågning, som jeg i begyndelsen ikke var begejstret for. På den anden side har indsigten i mit mobilbrug fået mig til at reflektere mere over min skærmtid, hver gang jeg tjekker min iPhone. Skal vi ikke blive bedre til at være til stede lige her og lige nu, når vi stadig har mulighed for at kontrollere vores mobilafhængighed? Lad os kaste os ud i det sammen. Der er hjælp at hente. Og det er nu, vi har chancen. Det er nu, milepælen og grænserne for, hvor meget magt medierne og mobilen får lov at råde over, er nået.

altså blevet til,

gnes med et misforbrug. haft kontrol over det. [ 17 ]

[ MIG OG MINE MEDIER ]

ANDERS AGGER

Mig og mine medier

Anders Agger Du kender ham bedst fra hans utallige Indefra-programmer om alt fra Kongehuset og Tina Dickow til hospice og alderdom. Anders Agger tager seeren i hånden og udvider gang på gang horisonten med sit afslappede og rolige væsen. Udover Indefra-programmerne har Anders også lavet en række programmer med tv-kokken Anne Hjernøe, hvor de sammen udforsker forskellige steder og kulturer. Anders Agger er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, og han har været ansat ved DR siden 1989, hvor han har lavet meget forskelligt. Anders’ hylde må dog siges at være på DR Dokumentar, hvor han også er i dag. Hverdagen foregår i Ringkøbing, hvor Anders bor.

FOTO: @AGGERANDERS

[ 18 ]

Lige nu lytter jeg til… … en pudsig blanding af det australske indieband, The Paper Kites, Drake og den nye Kasey Musgraves, ”Golden hour”. Den er fed. Happy & Sad har jeg hørt pænt mange gange. Normalt er jeg mere amerikansk westcoast-agtig: Der, hvor James Taylor, The Eagles og The Doobie Brothers har sat deres frø. Men jeg forsøger at forstå de fleste genrer. Uden at være patetisk ung med de yngre.  

Hvordan bruger jeg de sociale medier i min hverdag?  Jeg er ikke specielt aktiv i den verden. Twitter & Snap har aldrig ramt mig. Det er for øjebliks-agtigt for mig. Facebook bruger jeg kun, når jeg har programmer ude i tv-suppen. Så Instagram er min sociale livline. Og jeg kan godt li’ den – synes, den er mere subtil og knap så postuleret.  

Lige nu klikker jeg ind på… … VIAPLAY. Det er søndag, og jeg forsøger at prikke de rigtige fodboldkampe. Tre kampe sådan en dag er ikke urimeligt.  

Lige nu læser jeg… … Politiken online. Og Som Pesten af Hanne Vibeke-Holst og Solo af Jesper Stein. Alberte Windings Kastevind ligger nummer tre på den liste.  

Lige nu ser jeg…

Bedrag, Alene i vildmarken, Danmarks bedste portrætmaler og de dokumentarer, som mine DR-kolleger konstant og dygtigt spytter ud. På Netflix har jeg binget Sunderland´Til I Die og en fin ting om Bobby Robson, tidligere træner for Barcelona og det engelske landshold. Jeg er ellers gået lidt kold i serier og Netflix. Og er heller ikke god nok til at tjekke min kolleger på TV 2. Findes den kanal endnu? Og er Bengt Burg fortsat vært?

[ 19 ]

[ ARTIKEL ]

TEKST: CAMILLA STRUCK, MEDIEVIDENSKAB, AU

DR Nyheder r ykker i mellem dine private Et forholdsvist nyt tiltag fra DR Nyheder gør det muligt for alle interesserede at modtage et dagligt nyhedsoverblik i deres Messenger-app. Tilmelder du dig som abonnent, kan du chatte med DR Nyheder og få din daglige portion nyheder herigennem. Der vil fremover på alle hverdagsaftener tikke en besked ind i Messenger-app’en fra DR Nyheder, og pludselig ligger public service-institutionens nyheder i indbakken blandt vennernes og familiens beskeder. Alle kan vist blive enige om, at det er en anderledes måde at distribuere nyheder på – især fordi sproget indebærer alt fra GIFs og emojis til demonstrerende billeder og videoer. Men kan DR Nyheder på Messenger noget, som andre nyhedsmedier ikke kan, når de rykker så tæt på? Og i givet fald hvad?

Nyhederne rykker hen, hvor mange befinder sig En klar fordel ved at rykke nyheder over på Messenger er, at nyheder stilles til rådighed på en platform, hvor en del unge mennesker bruger en stor sum af deres tid hver eneste dag. Aske Kammer, lektor ved IT-universitet i København, forklarer, at bekvemmeligheden ved et velkendt socialt medie kan være grunden til, at man vælger at modtage nyheder på Messenger: ”Man skal ikke hen og tænde for tv’et, åbne en app eller gå ind på et website for at få sine nyheder. De kommer i den kommunikationsplatform, som

[ 20 ]

mange i forvejen er på hele tiden.” Aske Kammer mener derfor, at DR Nyheder på Messenger kan anses som et tiltag, der i høj grad henvender sig til de unge. Ældre mennesker har et mere traditionelt mediebrug og har ikke på samme måde brug for nye distributionsformer for at læse nyheder. Derimod spenderer især unge megen tid på sociale medier og on demand-tjenester, hvorfor de kan have behov for et nyhedsoverblik, der per automatik lander i deres Messenger-app. Måske føler nogen en pligt til at interagere, eller måske har de bare større lyst til at læse nyheder, når DR Nyheder havner på deres startskærm

ind e samtaler med en indledende besked, der anvender et ungt sprog? Uanset hvad er der ingen tvivl om, at DR Nyheder forsøger sig med en helt anden diskurs i nyhedsformidlingen, end de gør på sine øvrige platforme. Og denne anderledes diskurs appellerer især til det unge segment.

: IT UN

ER SI T

E N H AV N

Sproget i nyhedsoverblikket er tydeligt præget af og ligner de samtaler, unge fører med hinanden på sociale medier som blandt andet Messenger. ”DSB har det lidt tough for tiden. Færre og færre gider at sætte sig ind i deres tog.” ”Sex & Samfund synes, at det er mega relevant at tale om grænser på grund af puttemiddagene og Umbrella-sagen, hvor flere end 1.000 personer er mistænkt for at have delt en sex-video med en 15-årig pige.” Dette er to eksempler på, hvad DR Nyheder bringer i nyhedsfeedet på Messenger. Aske Kammer udtaler, at DR muligvis gør brug af emojis, GIFs, et letlæseligt sprog og endda forsøger sig med humoristiske elementer, fordi der endnu ikke er erfaringer med formidlingsmæssige og succesfulde værktøjer på Messenger. Aske Kammer uddyber: ”Det betyder på den ene side, at det bliver en mere eksperimenterende tilgang, som medierne har til det. [...] Og på den anden side, at man typisk vil hvile på de sproglige konventioner, som mange finder på Messenger i forvejen.” Han tilføjer, at han ikke ser noget problem i, at DR benytter denne sproglige stil. Dog er det vigtigt at have for øje, at visuel kommunikation nogle gange kan være sværere at afkode: ”Altså, hvad betyder en GIF af en kat, der falder i

KØ B

E T-

Der er ikke sparet på

Aske Kammer • Uddannelse: Cand.mag. i Medievidenskab fra Københavns Universitet i 2009 og Ph.d. fra Kø benhavns Universitet i2013. • Nuværende jobtitel: Lektor i Digital Innovation ved IT-universitet i København. • Formand for SMiD (Sammenslutningen af medie forskere i Danmark). • Forfatter bag Digital journalistik udgivet i 2018. • Tidligere skribent for SAMSON under sin studie tid.

[ 21 ]

[ARTIKEL FORTSAT ]

søvn? Hvordan skal vi som brugere tolke det? [...] Så her er der naturligvis en balancegang mellem på den ene side at hvile ved det formsprog, der er på platformen, og på den anden side at gøre det, som man formidler, mere utvetydigt.” DR Nyheder på Messenger er stadig i sin spæde start. Starten er naturligvis svær, hvilket gælder for alle nye medier, platforme og tiltag. På trods af det kan DR’s chatbot, som teknikken bag DR Nyheder på Messenger hedder, dog have et stort potentiale.

Nyheder på Messenger – den nye dreng i klassen? DR har forklaret chatbot-fænomenet som en måde, hvorpå brugerne får forklaret nyheder i stedet for blot at få dem gengivet. Denne måde at fortælle nyheder på er bestemt relevant for det yngre segment eller måske et segment med lavere uddannelse. Selvom chatbotten og de tilhørende journalistiske genrekonventioner stadig er i sin eksperimenterende fase, er der store håb for chatbotten hos DR. Med chatbotten håber DR på at kunne fange folk, der bruger mobilen og

[ 22 ]

sociale medier meget. Aske Kammer påpeger, at det i den sammenhæng er vigtigt at huske på, at nyhedschatbots bør ses som en tilføjelse til de eksisterende nyhedsmedier: ”Nok ser vi nyhedsformidlingen på Facebook Messenger, chatbots og så videre, men de mere traditionelle former for nyhedsformidling spiller stadigvæk en meget stor rolle for rigtig mange menneskers medieforbrug.” Derfor er det væsentligt snarere at se DR Nyheder på Messenger som en videreudvikling af nyhedsdistributionen. Måske vil fremtiden byde på flere chatbots, og måske vil der både være chatbots og de traditionelle nyhedskilder, som vi kender? Fremtiden er svær at spå om. Aske Kammer fremhæver, at man altid ender med at blive overrasket over, hvordan fremtiden tager sig ud. Han er dog sikker på, at der er nogle altafgørende faktorer i forhold til den succes, nyhedschatbots såsom DR Nyheders kan opnå.

Fremtiden for nyhedschatbots Uanset om du slet ikke kan få armene ned over nyhedschatbots eller ryster på hovedet over fænomenet, er der stadig nogle brikker, der mangler at falde på plads, før nyhedschatbots potentielt kan blive et udbredt nyhedsmedie. Aske Kammer mener, at en af de største udfordringer er, at DR lægger sit indhold over på en tredjepartstjeneste: ”Man gør sig som organisation meget afhængig af eksterne partnere for at kunne formidle nyheder på Messenger.” Når DR bruger Facebook Messenger som en part i nyhedsformidlingen, giver de afkald på en portion magt over sin egen nyhedsformidling. For hvem kan vide, hvornår Facebook Messengers tekniske setup ændres, så chatbots ikke længere kan bruges? Aske Kammer forklarer, at DR ikke vil møde det problem, hvis DR beholder og distri-

Altså, hvad betyder en GIF af en kat, der falder i søvn? Hvordan skal vi som brugere tolke det? - Aske Kammer

buerer indhold på sine egne platforme. Men hvis man vil ramme de mange mennesker, som hver dag bruger tid på Messenger, er man muligvis nødt til at tage den risiko. Aske Kammer nævner desuden en anden udfordring. Udfordringen, at finde en god forretningsmodel for denne type nyhedsdistribuering, der indebærer, at kommercielle medier ikke direkte taber penge. Han ser et paradoks, da Messenger på den ene side er en platform, hvor brugerne anvender en stor del af deres tid. På den anden side er det nødvendigt at få nyhedsdistributionen succesfuldt finansieret og samtidigt tage forbehold for de principielle udfordringer ved brugen af en tredjepart.

DR Nyheder i din Messenger-indbakke DR Nyheder på Messenger er et friskt pust inden for nyhedsformidlingen, og Aske Kammer anser det som positivt, at DR søger at efterleve sine public service-forpligtelser herigennem. Han ser DR’s chatbot som et innovativt tiltag med et potentiale til at fange en del af de danskere, som ellers ikke vil få læst nyheder. Personligt er jeg også hoppet med på chatbot-bølgen. Indtil videre har jeg været overvejende positiv over, at DR Nyheder er rykket ind mellem mine private beskeder. DR formår at fange min opmærksomhed ved at pushe nyheder til mig, der er gennemvædet af emojis og GIFs. Bragt i et overskueligt

og letlæseligt sprog får jeg læst nogle nyheder, som ellers vil gå min næse forbi. Dog bliver det nogle gange lidt for hipt, men så trækker jeg bare på smilebåndet af den far-joke-agtige humor, der kommer til udtryk, når DR prøver at være lidt for ung med de unge.

Sådan får du DR Nyheder på Messenger Åbn din Messenger-app. Søg efter ”DR Nyheder”. Åbn en chatbesked med DR Nyheder. Tryk på ’tilmeld’. Vælg imellem de forskellige nyhedskategorier. Herefter vil du modtage et nyhedsoverblik på alle hverdage mellem kl. 18-20.

[ 23 ]

[ ARTIKEL ]

TEKST: EMMA LOUISE JENSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

MIT MEDIEREDE MATCH

”Er du en del af Generation Ego, som lever i et cyber-kollektiv fyldt med uforpligtende relationer på sociale medier? Mangler du et sted at bo, og er du klar på at indgå i et rigtigt fællesskab med ægte relationer ude i den virkelige verden?” Det lyder lidt spændende ikke? Det synes 25-årige Masja i hvert fald, da hun ser dette opslag på Facebook. Masja ender med at blive en af de ti deltagere i DR3’s programserie Mit hemmelige match, hvor deltagerne bliver filmet i alle døgnets timer. Både kamera, produktion og seere kommer tæt på Masja og iagttager hende, mens hun danner nye relationer og forsøger at finde sig selv.

[ 24 ]

”Jeg har det med at kaste mig ud i mærkelige projekter, og det her var bestemt et af dem,” siger Masja. Hun flytter ind i kollektivet en lørdag slæbende på en lyserød stol og flere flyttekasser, end hun kan bære. Masja har været i tvivl om, hvorvidt hun skulle deltage i Mit hemmelige match lige siden, hun sendte sin ansøgning afsted til produktionsselskabet, Mastiff. Om fredagen – dagen før Masja skal flytte ind i kollektivet –skal hun ud på Mastiff og underskrive kontrakten. ”Da jeg er på vej derud, er jeg stadigvæk i tvivl, om jeg gør det. Jeg bliver ved med at tænke, at jeg endnu ikke har skrevet under på noget. Jeg kan stadig nå at melde ud, hvis jeg vil det. Så det beroligede mig, fordi jeg stadigvæk ikke helt vidste, om jeg skulle gøre det,” forklarer Masja. Hun fortæller videre, at hun faktisk spørger, hvad Mastiff gør, hvis nogen springer fra nu. ”Vi regner jo med, at vi kan stole på hinanden,” gengiver Masja. Selvom Masja har sin tvivl, skriver hun under. Masja er nemlig drevet af lysten til at gøre op med idéen om det perfekte liv og ikke mindst sin egen usikkerhed. ”Jeg var bare rigtig træt af at tvivle på mig selv, så jeg havde bare brug for at gøre et eller andet, der slet ikke var mig. Bare at gøre et eller andet og være ligeglad med, hvad folk tænkte. Jeg tænkte bare, at det gør jeg. Jeg er ligeglad.”

Et godt match Mit hemmelige match er også et godt match til Masja, der gerne vil blive bedre til at hvile i sig selv: ”Hele castingen virkede bare så naturlig, fordi jeg bare skulle være mig selv. Der var ikke nogen, der sagde, at jeg skulle være noget andet. Hele projektet gik ud på, at man var sig selv. Det kunne i sig selv godt virke ret skræmmende, når jeg egentlig tvivler ret meget på, hvem jeg er. Men der var jo ikke nogen, der kunne sige, at det var forkert, fordi det er sådan her, jeg er.” Masja er igennem flere omfattende tests, samtaler og interviews, før hun endelig – en uge før programmet skal filmes – får at vide, at hun er blevet udvalgt til at deltage. En kvinde fra castingen siger: ”Tillykke,” men Masja er lidt i tvivl: ”Ja, det er en god ting, men det ved jeg alligevel ikke, om det er. Det er mit liv, som jeg på en eller anden måde lægger ud. Men jeg bliver glad. Jeg kan huske, at jeg ryster helt vildt, og at jeg ikke helt kan finde ud af, hvad jeg skal gøre af mig selv. Hvad er det egentlig lige, jeg har rodet mig ud i? Det bliver jo mere og mere virkeligt, selvom jeg stadigvæk ikke forstår det.”

Kollektivet opstår I kontrakten til programmet står der, at Masjaskal deltage i et relationseksperiment med

FOTO: MASJA

[ 25 ]

[ ARTIKEL FORTSAT]

den foreløbige arbejdstitel ’Kollektivet’. Masja læser op fra kontrakten: ”Programserien er et relationseksperiment og handler om, hvordan mennesker, der ikke kender hinanden på forhånd, danner relationer. Rammen for programmet er et kollektiv, som seriens ti deltagere flytter ind i og sammen skal få til at fungere over en periode på 28 dage. Optagelserne består dels af optagelser af livet i og omkring kollektivet og dels af en rækker interviews, som vil blive lavet løbende gennem optageperioden.” Ud fra dette har Masja lagt vægt på ordet ’kollektiv’ og ikke så meget ’relationseksperiment’. Selve relationseksperimentet er derfor en stor overraskelse for Masja og de andre deltagere i seriens sidste afsnit, hvor matchene afsløres. ”Egentlig har der hele tiden stået, hvad det var, vi havde meldt os til. De havde så lige undladt at fortælle, at de havde matchet os op i forhold til vores personlighedstest,” siger Masja der er glad for, at hun ikke havde fået et kærlighedsmatch. Mange tror, at det er et datingprogram, og når folk spørger, om hun har fundet en kæreste, svarer hun: ”Nej, jeg har fundet et andet match. Det handler ikke kun om kærester, men det er jo det, det lyder som om.” Masja har slet ikke vidst, at program-

været for at være søde? Og hvor meget af det, har de sagt for at få et godt svar? Det har været mærkeligt at lukke dem så tæt ind, når jeg ikke vidste, hvor meget de selv lagde i det. Jeg ved ikke, om de syntes, at jeg var pisseirriterende, eller om de syntes, at jeg var meget sød.” Masja fremhæver dog også hele holdets professionalisme og imødekommenhed: ”De var bare sindssygt gode til at få en til at føle sig hjemme i projektet.” I programmet skal alle deltagere løbende fortælle om deres følelser og tanker i et interview – noget Masja finder lidt irriterende: ”Nogle gange fik jeg stukket et kamera i hånden, eller også lå det bare på min seng. De ville gerne ind under overfladen; hvad tænkte jeg? Man kan jo godt gøre nogle ting og samtidigt tænke noget andet. På en eller anden måde var det jo meget fint, men det var også irriterende at få stukket et kamera i hånden, og de så siger: ”Film lige det her”. ”En dag i eksperimentet har Masja brug for en lille pause, så hun tager hjem til sine forældre. Her får hun et kamera i hånden, og nogle fra produktionen spørger, om hun ikke vil filme, hvorfor hun tager hjem til sine forældre. ”Der var jeg sådan: ”Lad mig nu være.” På den

met kom til at hedde Mit hemmelige match. Hvis hun havde vidst det fra starten af, havde hun ikke meldt sig på grund af de signaler, hun synes, titlen sender.

Kameraer tæt på

FOT

O: M

A SJ A

Masja vænner sig hurtigt til, at kameraerne fysisk hænger overalt i det hus, hvor programmet optages. Noget, hun har lidt sværere ved at vænne sig til, er, hvem der sidder bag kameraerne. I husets kælder sidder hele programmets produktion. De er der for at passe på deltagerne, men også for at holde øje med skærmene og kameraerne. Deltagerne må ikke gå ned i kælderen, og Masja har kun mødt få af dem fra bag kameraerne. ”Det var underligt at tænke på, at der sad nogen dernede, som hundredeprocent vidste, hvem jeg var, og jeg overhovedet ikke anede, hvem de var. Hvem fanden var de egentligt?” udbryder Masja, der især er blevet klar over, at for produktionsfolkene har det her bare været endnu et job. ”Efterfølgende har jeg tænkt over, hvor meget af det, de har sagt, har

[ 26 ]

AT RI V O: P FOT

måde kunne jeg godt mærke, at det kom tæt på. At de alligevel på en eller anden måde havde kontrollen over én.”

Twist af reality Nogle vil måske associere Mit hemmelige match med realityprogrammerne Paradise Hotel eller Big Brother. Masja kan godt se, hvorfor nogle vil sammenligne Mit hemmelige match med disse: ”Jeg tænkte ikke, at programmet var ligeså realityagtigt. Det er så det, der har overrasket mig mest, fordi, det synes jeg, det er blevet. Men det er jo også, i forhold til hvad, folk synes, er sjovt at se på.” Underholdningsaspektet har fyldt langt mere, end Masja troede. Hun kan mærke, når hun bliver interviewet under optagelserne, at der bliver søgt efter drama. Masja nævner et eksempel herpå allerede i første afsnit, hvor hun i et interview fortæller om Sofie, der har taget rollen som ordstyrer: ”Jeg er lidt bange for, at Sofie overtager kollektivet og gør det på sin måde.” Masja forklarer, at resten af sætningen er blevet klippet ud, og at hun faktisk fortsatte med at sige: ”Men jeg er glad for, at hun gør det, for jeg tror ikke, at nogle af os andre ville gøre det.”

Masjas historie Masja fortæller, at hun har vist den ærlige side af sig selv. Hun har været sig selv, og derfor kan hun stå inde for det, hun gør og siger i programmet: ”Jeg har ikke fortrudt det, men jeg frygter stadigvæk, hvordan det hele er klippet sammen. Jeg er glad for, at jeg har haft mig selv med hele vejen. Jeg føler ikke, at jeg kunne have gjort noget anderledes, og jeg har været den, jeg er.” Det eneste, Masja ærgrer sig over, er måden, programmet er blevet klippet sammen på indtil videre. ”Jeg kan jo kun sige, at det ikke er min skyld, at de har klippet mig på den der måde. Jeg er stadig, den jeg er. Det er især det, jeg har skullet lære. At det er okay, at alle ikke kan lide én. Jeg kan ikke gøre alle glade, og hvis folk synes, at jeg er en idiot i det program, så fuck da det”. Masjas historie er med til at understrege, hvor tæt på medierne egentlig kan gå for at få ’et godt program’. Der er opstået en tendens, hvor tv ’tæt på’ fylder rigtig meget. Lignende programmer er, som tidligere nævnt, realitykendinger så som Paradise Hotel og Big Brother. Dog er DR begyndt at komme på banen og har foruden Mit hemmelige match også sendt Gift ved første blik, der tydeligt har træk fra denne udefinérbare genre. En genre, som vi helt sikkert kommer til at se mere af i fremtiden.

[ 27 ]

[ ON/OFF LISTEN]

TEKST: REDAKTIONEN

ON Der kommer en ny sæson af Doggystyle til efteråret instrueret og skrevet af det spirende talent Anna Emma Haudal. Det tog ikke lang tid før Neflix’ nyeste serie You blev anbefalingsværdig. Den er mystisk, grænseoverskridende og bygger på en spænding, der gør, at du umuligt kan slippe den med det samme. Netflix’ serie The Ted Bundy Tapes og hele snakken om hvordan en seriemorder skabes er spændende. Snart kommer der også en film med Zac Efron i hovedrollen, og vi tror, at det bliver yderst interessant at se, om denne true crime-udvikling vil fortsætte på Netflix. Sæson 3 af True Detective er i fuld gang på HBO med Mahershala Ali i hovedrollen. På mange måder minder den om sæson 1, men det er bestemt ikke en dårlig ting. Mange stjerner herfra! Spotify har introduceret en mute-knap til brugerne, der gør, at man ikke længere hører den mutede artist på eksempelvis Charts eller i radio-funktionen. En relevant udvikling på musikmediet i takt med at flere og flere voldtægtssager kommer frem i lyset mod store artister som R. Kelly og XXXTentacion.

Bedrag er tilbage for fuld styrke på DR1! Genial serie, der både har gengangere og nye ansigter blandt de dygtige skuespillere, og som fortæller en vild, virkelighedstro og opslugende fortælling.

[ 28 ]

Hvad kan Snapchat egentlig, som andre medier ikke kan efterhånden? Godt nok var Snapchat der først, men app’en har brug for nogle nye og unikke funktioner, hvis vi skal blive ved med at bruge denne app. Huxi Bach har fået et nyt program på DR2 søndag aften, hvor han gennemgår ugens nyheder på en satirisk måde. Lyder det ikke lidt bekendt? Det er nærmest en kopi af Jonatan Spangs Tæt på sandheden. Kom igen DR2 – eller vælg i det mindste en komiker, der ikke ligner Jonatan Spang til forveksling.

Som en afhængig binge-watcher er det vildt fedt, at Netflix konsekvent ligger fede serier op som You og Sex Education. Dog er det samtidigt dybt frustrerende, at der går så lang tid, inden en sæson 2 kommer. Vi vil have flere afsnit af de her pisse fede serier NU. TV 2 har vist det absolut sidste afsnit af den populære dokumentarserie Årgang 0, hvilket desværre betyder, at vi skal sige farvel til Rachel, Stephanie og Christian, som mange danskere har fulgt gennem tykt og tyndt.

OFF [ 29 ]

[ ARTIKEL ]

TEKST: MALENE CHRISTIANE BÆK, MEDIEVIDENSKAB, AU

Hey Google... Vi lever i en verden, hvor privacy og overvågning spiller en større og større rolle i samfundet. En verden hvor Facebook er blevet mistænkt for at lytte til private samtaler og anklaget for at videregive personlige data til en tredjepart. Det kan derfor virke mærkeligt, at vi samtidig lever i en verden, hvor kloge og altid lyttende elektroniske enheder såsom Google Assistant er blevet populære. Men hvorfor er Google Assistant egentlig så populær, og hvad kan den hjælpe med? Det vil jeg undersøge ved at bruge min egen Google Mini, der har Google Assistant integreret. Jeg vil i løbet af en tilfældig dag benytte Google Assistant, når det giver mening for mig. Jeg benytter altså ikke alle Google Assistants funktioner, men kun dem der giver mening for mig i den pågældende situation. Muligvis med undtagelse af nogle funktioner som jeg undervejs finder ud af, at andre bør kende til, fordi de er fede. Jeg taler engelsk til Google Assistant til trods for, at den har ’lært’ dansk, så forstår den stadig bedst engelsk. Desuden skal hver kommando indledes med ordene ’Hey Google’.

[ 30 ]

Søndag den 3. februar 2019: Klokken 9:00

Jeg vågner til tonerne af NOAHs sang ’Før Vi Falder’, fordi jeg i går indstillede Google Assistant til at vække mig klokken 9 til selvsamme toner. Egentlig kan Google Assistant også bare sætte en helt almindelig alarm, men det er meget hyggeligt at vågne til en sang fremfor en irriterende lyd. En funktion jeg for nyligt har opdaget, som jeg bestemt synes om.

Klokken 9:37

Jeg spørger Google Assistant om vejret i Århus. På den måde kan jeg klæde mig på til dagen uden først at finde min mobil eller computer frem. I samme ombæring beder jeg Google Assistant om at sætte musik på i hjemmet, hvilket den kan, fordi den er koblet til højtalersystemet. Igen, jeg skal blot bruge min stemme og ikke til at finde noget frem for at koble musik til – nice!

Klokken 10:46

Inden jeg tager ned for at træne, beder jeg Google Assistant om at starte robotstøvsugeren, nemt.

Klokken 11:31

Jeg beder Google Assistant om at lave en reminder om, at jeg har lagt mine nøgler inde på bordet i soveværelset. Egentlig ikke et behov jeg har, men ret smart hvis man har en tendens til at fralægge sig ting - alt fra nøgler til vigtige papirer. En reminder der kan fremkaldes, når behovet opstår.

Klokken 14:15

Jeg bager fastelavnsboller til en opskrift Google Assistant har fundet til mig. En funktion der også kan bruges, hvis man har glemt kogetiden af et æg, eller hvor lang tid bagekartofler skal have i ovnen. Når jeg snakker engelsk til Google Assistant, får jeg dog også enheder som kilo i pounds og grader som fahrenheit. Det er ikke et problem, fordi jeg beder Google om at overføre den givne enhed til den enhed, jeg ønsker det i. Imens jeg bager, kan jeg ligeledes få Google Assistant til at fortælle mig en historie eller fortælle jokes, hvilket er meget hyggeligt.

Klokken 16:32

Jeg fortæller Google Assistant, at jeg skal have indisk til aftensmad og beder den fortælle mig, hvor jeg derfor bør handle. Føtex lyder svaret, fordi der er størst sandsynlighed for, at de har de ingredienser, jeg skal bruge.

Klokken 18:45

Jeg står med hænderne i maden, og jeg kan ikke komme til at sætte en alarm på min mobil. Jeg beder derfor Google Assistant om at sætte en alarm på 15 minutter, så jeg ved, hvor lang tid min kylling har fået. Det er en af de bedste funktioner, Google Assistant har ifølge mig, fordi jeg kan stå med hænderne i noget og få den til at sætte en alarm. Før skulle jeg først til at vaske fingre for at indstille en alarm på mobilen. Alarmen er den funktion, jeg oftest bruger Google Assistant til, fordi det er så nemt, når man er beskæftiget med noget andet. Tip: Du kan spørge Google Assistant om alt mellem himmel og jord. Slut med at finde mobilen frem og Google det først – bare spørg. Nemmere bliver det ikke.

[ 31 ]

[ ARTIKEL FORTSAT]

d fra ovenstående fremkommer det tydeligt, at Google Assistant kommer helt tæt på mig og de ting, jeg laver i løbet af en dag. Jeg giver Google Assistant en masse viden om mig selv ud fra de ting, jeg beder den om at gøre for mig. Desto mere jeg bruger Google Assistant, desto tættere kommer den derfor også på mig. Jeg lader Google Assistant komme tæt på mig, fordi den kan lette min dag med små funktionelle ting i mit hjem. Det giver mening at få Google Assistant til at gøre de ting, jeg ellers skulle afsætte tid til at finde eller gøre selv. Selvom det er små ting, kan jeg godt forstå, at Google Assistant er blevet populær, fordi det er smart og nemt.

påvirket det amerikanske præsidentvalg. Det er i sig selv harmløst, når jeg beder Google Assistant om en opskrift på fastelavnsboller, men Google Assistant kan koble den information med andre informationer, jeg har givet den, og dermed udregne nogle mønstre baseret på min ageren med den. Problemet er altså ikke den enkelte handling, men den viden Google får ved at kombinere og sammensætte handlinger i forskellige mønstre. Det er en form for ikke-intenderede konsekvenser, der skal tages højde for, når der indsamles data om dig, som fremstår ubetydelig, fordi du ikke selv har en chance for at forudsige det mønster, der kan skabes ud fra dine data.

Samtidig er jeg også bevidst om, at den viden, jeg og mange andre videregiver om os selv, giver Google en magt i form af personlig viden om mig. Google kan benytte sin viden om dig til at målrette annoncer. Du kan blive påvirket gennem artikler og annoncer, hvilket kan få dig til at danne en mening, der er fordelagtig for Google eller for dem, der har betalt Google. Google kan på længere sigt bruge deres viden til at påvirke meningsdannelsen i samfundet, på samme måde som Facebook anklages for at have

Når det så er sagt, så er Google Assistant en nice enhed, der kan helt vildt meget. Så længe man har i tankerne, at Google Assistant lagrer alt, der bliver sagt. Det kræver virkelig, at du tænker sig om, inden du anskaffer sig sådan en enhed, eller i hvert fald hvilken form for information du giver den, fordi harmløse data som sagt kan kombineres til ubevidste mønstre og bruges til målrettede annoncer. Træd varsomt, men nyd den fede teknologi!

Vidste du… • Google Assistant er en kunstig intelligens-drevet personlig assistent – en personlig udgave af Google – der fungerer på mobilen og gennem smart-højtalere. • Google Assistant blev lanceret i maj 2016 og formodes nu at være spredt ud på én milliard enheder i hele verden. • Google Assistant kan kobles sammen med andre funktioner i hjemmet, så den eksempelvis kan tænde for musikken, slukke og tænde lyset samt regulere varmen. • Google Assistant bliver bedre og bedre til at assistere det enkelte individ, efterhånden som den lærer individet bedre at kende.

[ 32 ]

[ ARTIKEL ]

TEKST: ANJA BERGHOLDT ANDERSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

UNDERHOLDNINGSNARKOMANER Der findes mange udsagn om kedsomhed. ”Kedsomhed er sundt” eller ”kun dumme mennesker keder sig” er to af de mest kendte, og sjovt nok modsiger de hinanden. Så hvordan kan man beskrive kedsomhed som noget negativt eller positivt? De fleste vil forstå ordet ’kedsomhed’ som et ord med negativ ladning, men de senere år har kedsomhed ændret betydning. Kedsomhed er næsten blevet synonym med afslapning, selvrefleksivitet og ikke at have travlt. Underholdning ses nu som noget, vi desperat søger – som en junkie søger sit fix. Så er det blevet negativt at have medierne tæt på og have travlt med underholdning? Og er det blevet positivt at kede sig?

[ 33 ]

[ ARTIKEL FORTSAT]

FOTO: ALEX BUCK

DET HANDLER OM VANER Anders Colding-Jørgensen er blogger, foredragsholder og uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet med særlig interesse i digital adfærdspsykologi. Han er også i gang med at skrive en psykologisk selvhjælpsbog for ’skærmafhængige’. Jeg har snakket med Anders om hvordan dét at have medierne tæt på, kan forhindre os i at ’kede os’. Anders mener ikke, at vores øgede mediebrug stammer fra FOMO, men fra vaner. Han forklarer, at vi gennem hele livet har opbygget et ekvilibrium, en neurologisk ligevægt mellem os og verden, som også omfatter normalitet. Det vi bliver udsat for ofte, vil på et tidspunkt blive normalt. Sådan er vores medievaner også. ”Vi har en grundlæggende ramme, som vi forstår medievaner med. Hvis vi over længere tid vænner os til at have de her medievaner, så vil det på et tidspunkt føles unaturligt – som om der mangler noget, hvis vi ikke længere har dem,” siger Anders Colding-Jørgensen. IKKE ET GENERATIONSPROBLEM Ifølge Anders Colding-Jørgensen vil det være ubehageligt at miste det, som vi finder normalt. Det er også med denne forklaring, at Anders beder mig om at lade være med at tænke på medier som et generationsproblem. Hver generation har nemlig en tendens til at se sig selv som særlige – på godt og

[ 34 ]

ondt. Det er ofte nostalgi at tro, at verden ville være bedre uden skærme. Anders er ikke sikker på, at det er bedre kun at være alene med sig selv. De gamle dage er ikke nødvendigvis bedre – de er bare anderledes. Anders beskriver sin ungdom og forklarer: ”Det er voldsomt overrated at kede sig, hvis du ikke gør det på nogle fede måder.” På trods af at Anders ikke mener, at vi som mennesker bare skal kede os for at gøre det, mener han alligevel, at kedsomheden kan være gavnlig. ”Dét at sidde stille og ikke have sin opmærksomhed rettet mod nogle indtryk, eller ikke have den rettet mod skærme […], der er nogle situationer, hvor det kan være en sund egenskab at have […], fordi alternativet, konstant at befinde sig i en situation, hvor der sker noget. Det kan være stressende og stå i vejen for en indre fordybelse og generelt være forstyrrende for relationer,” siger Anders Colding-Jørgensen. Anders mener, at selvom underholdning fra skærmen er nemt, er der andet i livet, der dog er svært, men måske endnu federe. Han fremhæver, at kedsomhed og mindre stimuli måske er vejen til at opdage disse ting. FLYTTET FRA STORBY OG SKÆRM Hvad er kedsomhed? Hvornår kan det føre os ind i noget nyt, der måske giver mere mening? ’At kede sig’ er et interessant dobbeltudtryk, ifølge Anders.

Han forklarer, at kedsomhed, hvis det skal forstås positivt, ikke må blive en form for selvbuddhisme, hvor man nægter sig selv alle stimuli. Anders er, ifølge sin blog, flyttet på landet og har droppet alle sociale medier, så hvordan håndterer han kedsomhed, rastløshed og travlhed? Han forklarer: ”Jeg anerkender for det første, at mit behov for at blive stimuleret altid vil være der. Jeg er ikke flyttet på landet for at flytte væk fra noget, men jeg er flyttet hen til noget, der på mange andre måder giver mig mere besvær.” Anders Colding-Jørgensen uddyber, at lejlighederne i byen kan virke funktionstomme. En grund til at vi bruger medierne så meget, er fordi, at vi har svært ved ikke at foretage os noget, og på landet er der for ham altid noget at foretage sig. Når ting tager tid og opmærksomhed, oplever han mindre tomrum, hvorfor det gavner ham at bo på landet. Da Anders dropper de sociale medier, tager det tid for ham at lære at være uden. Dét at være uden, skal man ønske, for ellers er det meget energi at bruge på at ændre sit liv. Ens ekvilibrium for, hvad der er normalt, kan ændre sig, men det tager tid og skal derfor være noget, man ønsker. Det var et ønske, som Anders havde. Det var ikke en rar proces, og Anders forklarer, hvordan han i starten formede tweets i sine tanker. I dag er han dog glad for at have ændret sit liv. ”Du går ikke tilbage til noget

normalt, hvis du fjerner dine skærme, du går tilbage til noget unormalt, og der er ikke noget at sige til, at det ikke er rart,” siger Anders. ER KEDSOMHED NATURLIGT? En anden interessant tanke, Anders nævner, er også: ”Hvad nu hvis det at blive stimuleret er det naturlige” – altså at kedsomheden aldrig har været naturlig? Hvis kedsomheden ikke er naturlig, skal vi så ikke stræbe efter en anden stimuli end skærme frem for at stræbe efter ingenting? Han betegner skærme som nem stimuli og forklarer, at det måske er noget, vi bør komme væk fra. ”Der er mange, der har vænnet sig til hele tiden, med få minutters mellemrum, at der sker et eller andet. Det er blevet det normale, og det, mener jeg personligt, er synd. Det, mener jeg, er for meget [...] i mange situationer står det i vejen for noget fordybelse og fører til en fortravlethed og en optagethed af nogle få ting i livet – nemlig at være på og kommunikerende.” Anders påpeger desuden, at når samfundet sætter miljøer op, står samfundet til ansvar for disse, og at det kunne være interessant at undersøge, om man kunne træne individer til at komme af med ovenstående vaner. Særligt er der et ansvar overfor børn for at sørge for, at de får en anden stimuli end den nemme.

[ 35 ]

Bliv medlem af

og få mere ud af din studietid SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netærk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet. Vi besøger virkshomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer. Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs. Hold dig opdateret om vores arrangementer på facebook, samsnet.dk og på www.samsnet.dk, hvor du også kan blive medlem af SAMS. Vi glæder os til at hilse på dig!

[ 36 ]

SAMS

Published on Mar 11, 2019

SAMSON 2019 #1

Published on Mar 11, 2019

samsonnet

Go explore