Tema:

Vejen til succes gennem medier Koden til … Kærlighed eller Selvindsigt?

HVILKEN KODE KNÆKKER DELTAGERNE? Anders Breinholt: Kan du finde ud af at skrælle kartofler?

LÆS OM ANDERS BREINHOLTS EGEN SUCCESHISTORIE OG UDVIKLING Dennis smovser sig til succes på YouTube

FRITURE, FEDT OG FLÆSKESTEG ER I HØJSÆDET I TOUR DE GRILLBAR

MEDIEMAGASINET SAMSON SAMMENSLUTNINGEN AF MEDIESTUDERENDE (SAMS)

022019 [1]

SOM MEDLEM AF KOMMUNIKATION OG SPROG FÅR DU

Billig indboforsikring fra 36 kroner om måneden

Adgang til KS JOB med ledige studiejob og praktikpladser

Rabat i over 4.500 butikker

Mulighed for at søge legater til udlandsophold

Juridisk hjælp og vejledning fra vores karrierevejledere

Se flere fordele og meld dig ind på www.kommunikationogsprog.dk – de første 6 måneder er gratis*

[2]

*Forudsat at du er studerende og ikke har været medlem de seneste 2 år.

Årligt over 400 gratis kurser, der øger dine jobchancer nu og senere

( MEDIEMAGASINET SAMSON ) #2 | NOVEMBER 2019 | 28. ÅRGANG

TEMA: VEJEN TIL SUCCES GENNEM MEDIER

4-35 I dette nummer

4 5 8 12 14

indhold MEDIEMAGASINET SAMSON 022019

5

DR's Talenthold Mange kendte navne har gået på DR’s Talenthold, og derfor dukker følgende spørgsmål op i mit hoved: Er et forløb hos DR’s Talenthold lig med succes? Signe Muusmann og Christian Frederiksen, som begge er ansvarlige for DR’s Talenthold, samt det tidligere talent Jannik Schow har hjulpet mig med at blive klogere på DR’s Talenthold og dets muligheder.

16

Jobsucces – mød to medievidenskabere i job Er du som medievidenskaber i tvivl om, hvad du kan komme til at arbejde med, når bøgerne lægges væk, og tiden på universitetet er slut? Frygt ej! SAMSON har taget en snak med to tidligere medievidenskabsstuderende, der begge har knækket koden til jobmarkedet.

Leder Kan vejen til succes gå gennem DR's Talenthold? Anders Breinholt: "Kan du finde ud af at skrælle kartofler?" Anmeldelser Spørg redaktionen

16

Jobsucces – mød to medievidenskabere i job

20

Koden til Kærlighed

23

Mig og mine medier

24

Succes på Instagram

27 28 32

3 historier der vakte opsigt i mediebilledet Tour de Grillbar LinkedIn ifølge en Newbie

28

Dennis smovser sig til succes på Youtube Dennis Okkerstrøm og Henrik Jensen er de to primære drivkræfter bag YouTube-serien Tour de Grillbar, der i skrivende stund har over 3,5 millioner visninger. Serien skildrer Dennis, der mæsker sig i grillmad, mens han vurderer herlighederne i en uhøjtidelig og bramfri tone.

SAMSON – VI INSPIRERER DIG SAMSON er dit landsdækkende mediemagasin, der bringer skarpe fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer både knaldskarpe medieanalyser og lettilgængelig underholdende kommunikation. SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse de mange artikler på www.samsnet.dk

[3]

[ LEDER ]

Succes gennem medier Kolofon

Succes. En affære, der brygger på handlingsorienterede drivkræfter, personlige drømme og indre mål, der skal bane vejen. Succesen kan komme i alle afskygninger – både i relation til karriere, økonomi, men også generelt bare i livet. Der findes mange definitioner af, hvordan vi kan betragte succes, og på hvilken måde vi selv stræber efter succes. Formentlig er det en meget individuel tolkning, når det kommer til stykket. For succes kan jo hverken måles eller vejes, tværtimod er det i sidste ende os selv, der kan bedømme, hvorvidt vi mener at have opnået succes i livet. Det er langt nemmere at afmåle andres succeser og for eksempel konkludere, at en medieaktør som Anders Breinholt med sin værtsrolle i Natholdet har opnået en form for succes. Han er jo kendt. Kendt i medieverdenen, ligesom så mange andre kendte aktører. Men hvad gør de – hvordan er det overhovedet muligt at komme til tops i en konkurrencepræget medieverden, hvor den, der råber højest, ender i det attraktive søgelys? Det er i hvert fald måden, det kan anskues på udefra. Generelt er det interessant, hvordan verdenen omfavner succeshistorier, og hvordan vi i en medieret verden anno 2019 kan bruge medierne til netop at opnå den succes, mange længes efter. I denne udgivelse af SAMSON stiller vi netop skarpt på temaet ”Vejen til succes gennem medier”. Et tema, der synes aktuelt i en tid, hvor mediernes dominans baner vejen for ihærdige influencere og kendte aktører i mediebilledet. Du kan forvente at læse velskrevne artikler fra vores dygtige skribenter, der har været ude at undersøge forskellige historier om succes gennem medierne. Du kan læse alt lige fra, hvorvidt det nye program Koden til Kærlighed kan defineres som koden til selvindsigt snarere end succes. Artiklen præsenterer deltageren Simon Weber, der giver et bud på, hvad der rent faktisk skal til for at få succes i programmet og knække koden til kærlighed. Du kan desuden læse et interview med Anders Breinholt, der giver sin version af, hvordan han selv har opnået succes gennem medier. Er du fortsat i vildrede og har svært ved at finde ud af, hvad du kan blive med en kandidat eller bachelor i medievidenskab, kan du læse succeshistorier om to tidligere medievidenskabere i job. Vi har sørget for, at der er lidt til enhver smag – så du kommer ikke til at kede dig, når vi præsenterer dig for ”Vejen til succes gennem medierne”. God læselyst. Med venlig hilsen, Emma Louise Jensen & Sofie Skov Rømer. Chefredaktører // SAMSON

28. årgang Nr. 2, november 2019 Oplag: 150 + webudgivelse SAMSON c/o: Ansvarshavende redaktør, Sofie Skov Rømer Bissensgade 5, 1 tv. 8000 Aarhus C www.samsnet.dk samson@samsnet.dk Redaktører: Sofie Skov Rømer Emma Louise Jensen Skribenter: Malene Christiane Bæk Søren Lassen Camilla Struck Anne-Sofie Thiel Mathilde Katrine Bach Sofie Skov Rømer Mathias Littau Camilla Broe Sørensen Nicoline Lisby Emma Louise Jensen Caroline Maria Rynord Rosa Veilgaard Andreas Thomsen Layout: Rikke Drøgemüller Ji Qi Lam Morten Friis Andersen Korrektur: Sofie Amdisen Pauline Bønnerup Møller Rosa Veilgaard Morten Friis Andersen Næste nummer: Det næste nummer af SAMSON udkommer i foråret 2020. Send en mail til samson@samsnet.dk, hvis din artikel eller andet indhold skal med.

FOTO: CHRISTINA SMEDEGAARD JENSEN

SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af mediestuderende (SAMS). Magasinet udkommer to gange årligt, på tryk og digitalt på www.samsnet.dk

[4]

[ ARTIKEL ]

TEKST: ANNE-SOFIE THIEL, THIEL, MEDIEVIDENSKAB, AU

Kan vejen til succes gå gennem 's Talenthold? Modsat Journalisthøjskolen eller en anden lignende medieuddannelse vægter DR’s Talenthold personlighed, udstråling og intensitet højt. Hvor eleverne på Journalisthøjskolen eller en anden medieuddannelse lærer at løse opgaver, lærer eleverne på DR’s Talenthold at stille en opgave med udgangspunkt i sig selv. Mange kendte navne har gået på DR’s Talenthold, og derfor dukker følgende spørgsmål op i mit hoved: Er et forløb hos DR’s Talenthold lig med succes? Signe Muusmann og Christian Frederiksen, som begge er ansvarlige for DR’s Talenthold, samt det tidligere talent Jannik Schow har hjulpet mig med at blive klogere på DR’s Talenthold og dets muligheder.

[5]

[ ARTIKEL FORTSAT ]

Hvert andet år er det muligt at søge ind på DR’s Talentholds toårige forløb. I år havde over 1.600 ansøgt, hvoraf kun fem personer kom igennem nåleøjet og blev en del af talentholdsforløbet. Normalt er det kun fire personer, som er en del af talentholdet, men på grund af ekstra bevillinger har DR’s Talenthold penge til at hive flere ind på kortere forløb. Det er altså grunden til, at der i øjeblikket er fem personer på DR’s Talenthold. Formålet med talentholdet er at finde folk, som tænker mere anderledes og skævt end kollegaerne i mediebranchen. DR’s Talenthold skal dermed ikke ses som en decideret uddannelse, som vi kender fra for eksempel Journalisthøjskolen eller universitetet, men mere som et udviklingsforløb, der fokuserer på personlighed og skæve idéer. DR har altid haft øje for, at talent kan komme mange forskellige steder fra, og tankegangen bag DR’s Talenthold har således altid eksisteret. De to ansvarlige for DR’s Talenthold, Signe Muusmann og

feedbacken går på personen mere end på produktet, gør det også mere ondt, når man får kritik. Til gengæld uddyber Jannik Schow, at ros føles bedre, når man får den. I og med at personligheden er omdrejningspunktet på talentholdet, er det til tider hårdt at være på talentholdet: “Det er nemmere at gemme sig bag noget arbejde, end det er at gemme sig bag ens personlighed.” Selvom man på talentholdet får hård kritik af ens personlighed, forklarer Jannik Schow, at det altid er med en følelse af tryghed, hvilket gør, at han har respekt for DR som institution. Signe Muusmann og Christian Frederiksen forklarer, at netop deres rolle består i at stille krav til deres talenter samt give feedback på deres arbejde. De kan blandt andet hjælpe deres talenter med at løse de problemer, der står i vejen for deres arbejde, for eksempel ved at sende dem til coachingsamtaler eller til værtstræning.

Christian Frederiksen, fortæller dog, at selve talentholdsordningen har eksisteret i 33 år.

Rig kritik af ens personlighed Jannik Schow blev i april 2019 færdig på DR’s Talenthold og befinder sig lige nu som vært på DR Ultra. Da jeg spørger Jannik Schow, hvordan han vil beskrive sit forløb hos DR’s Talenthold, er det med en masse kærlighed. Han pointerer dog hertil, at det har været to hårde år, da man hele tiden skal levere under pres samtidig med, at man bliver evalueret på sin person: “Man bliver aldrig kritiseret for, at man ikke kan finde ud af et eller andet teknisk, som man ikke har lært endnu. Til gengæld er der rig kritik på din personlighed.” Det, at DR’s Talenthold i så høj grad fokuserer på personlighed, kan være både hårdt og godt. Da jeg snakker med Jannik Schow, forklarer han, at fordi

Tænk anderledes Det er som sagt ganske få, som kommer igennem nåleøjet og bliver en del af DR’s Talenthold. Jeg kunne derfor heller ikke lade være med at spørge Signe Muusmann og Christian Frederiksen om, hvilke egenskaber og kvaliteter man skal besidde, hvis man gerne vil være en del af talentholdet. Signe Muusmann forklarer, at de ikke prøver at være alt for specifikke i det, som de søger, men de er generelt på udkig efter nogle, som tænker anderledes: “Det kan være nogle, som når de åbner munden – så bliver vi overrasket. Altså simpelthen den måde, som de tænker på. Måden, de anskuer verden på.” De er desuden også på udkig efter personer med personlighed, god udstråling og dybde, som gør, at de differentierer sig fra andre i mediebranchen. Signe Muusmann

Det er nemmere at gemme sig bag noget arbejde, end det er at gemme sig bag ens personlighed.” “

[6]

uddyber også, at de ofte er på udkig efter nye stjerner, som har noget andet at byde på. Umiddelbart burde man tro, at det er svært at vurdere, hvorvidt en person har det, som DR’s Talenthold ønsker på blot en optagelsesprøve, men Christian Frederiksen forklarer, at de tester de mulige kandidater af flere omgange. Det er på baggrund af forskellige videoer, en samtale og en intens tredages optagelsesprøve med forskellige udfordringer, at man

har et hav af kendte navne – som for eksempel Mikael Bertelsen, Simon Jul og Iben Maria Zeuthen – været en del af DR’s Talenthold. Navne, som på en eller anden måde har opnået succes, og derfor stillede jeg også Jannik Schow spørgsmålet om, hvorvidt et forløb hos DR’s Talenthold er lig med succes. Jannik Schow afslår, at der kan sættes et lighedstegn mellem et forløb hos DR’ Talenthold og succes, men forklarer dog hertil: “Talentholdet skaber en masse muligheder, og så er det op til dig selv at gribe dem.” Talentholdet skaber ikke alene nogle bedre rammer for den enkelte, men er, ifølge Jannik Schow, også et prædikat at have på sig, da talentholdet er kendt i mediebranchen. Signe Muusmann og Christian Frederiksen er også enige i, at DR’s Talenthold i mediebranchen er attraktivt og eftertragtet. Særligt det, at talenterne bliver dygtige, synlige og tør at tage chancer, gør dem eftertragtede. Desuden lærer de at gøre noget, som andre i branchen ikke tør. Jannik Schow påpeger også, at den eksklusivitet, der er forbundet med at være en del af DR’s Talenthold, er årsagen til, at talenterne i mediebranchen er eftertragtede: “Vi er nemme at få øje på. Vi hedder talentholdet, og der er fire af os hvert andet år.” Selvom DR’s Talenthold i mediebranchen er eftertragtet, pointerer Christian Frederiksen også, at det er svært at gå på talentholdet, da man ikke får nogen uddannelse. Man har derimod kun sin personlighed – modsat for eksempel en journalist, som har en uddannelse som bevis for sine evner. Selvom man ikke får et uddannelsesbevis med fra DR’s Talenthold, vil det formentlig være en ordning, som DR vil satse på i fremtiden. Konkurrencen i mediebranchen har aldrig været større, og Signe Muusmann påpeger derfor, at DR’s Talenthold er en måde for DR som public service-institution at skille sig ud på samt vise, at de tør tage chancer.

finder de bedste og rette kandidater til DR’s Talenthold.

Udbyttet hos DR’s Talenthold DR’s Talenthold er netop interesseret i mennesket bag produktet, hvilket også differentierer forløbet fra andre journalist- eller medieuddannelser. De er særligt interesseret i, at deres talenter tager udgangspunkt i dét, som de brænder for, og som driver dem frem: “Vi leder jo efter nogle, som selv kan finde ud af at sætte gang i ting.” Det er også derfor, jeg får svaret: “Man lærer at være sig selv og tro på det, man selv kan,” da jeg spørger Signe Muusmann og Christian Frederiksen om, hvad man lige præcis lærer på talentholdet. Jannik Schow påpeger også, at selvom han ikke er uddannet fra en af de klassiske medieinstitutioner, så kan han byde på noget andet samt en tro på sig selv. Hertil uddyber han, at han særligt på talentholdet har lært at tænke vildere. For eksempel det, at en idé aldrig kan blive for vild. Netop det gør også, at Jannik Schow ikke mener, at han har kunnet få samme udbytte andre steder end fra DR’s Talenthold.

Lig med succes? Jannik Schow har i dag det job, som han altid har drømt om, og det kan han takke DR’s Talenthold for. Ifølge ham selv havde han ikke stået med samme job i dag, hvis det ikke havde været for talentholdet. Udover Jannik Schow

FOTO: JANNIK SCHOW

Jannik Schows råd til dig, som ønsker at blive en del af DR’s Talenthold næste gang • H av en skør idé for at skabe blikfang – hellere en skør ide fremfor noget pænt • L ad være med at køre en klassisk værtsstil • V is at du har en masse uforløst potentiale • V is din personlighed og dine usikkerheder • Vær modig og tag chancer

[7]

[ ARTIKEL]

TEKST: NICOLINE LISBY & SØREN LASSEN JENSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

FOTO: ANDERS BREINHOLT

[8]

ANDERS BREINHOLT:

"KAN DU FINDE UD AF AT SKRÆLLE KARTOFLER?” Succes er et bredt begreb, og det kommer i mange former, men hvordan opnår man det egentlig? Vi har taget en snak med tv-vært Anders Breinholt, der fortæller om sin vej til succes og alt det, som han tager med sig.

H

istorien om Anders Breinholt starter på hans lokale ungdomsskole, hvor interessen for alle mulige former for sange og musikgenrer resulterede i en tjans som DJ. Derfra tog han fra Radio83 og Radio Roskilde videre til The Voice, Sony og Danmarks Radio for så at finde sig til rette på TV 2 – lidt af en tur, om man vil. Med musikarbejdet på Sony skabte Breinholt sig en kontaktflade, som førte til en værtsrolle på P3, hvor han blev et par år, indtil han fik pladsen som redaktør på DR Ung. Redaktørjobbet skulle dog vise sig ikke at være den mest optimale rolle for Breinholt. Han besluttede at stoppe efter en omgang “DR-syge”, som han beskriver det. Heldigvis tog han, inden han forlod Danmarks Radio, et smut forbi den daværende P3-chef sammen med Anders Lund Madsen. De to startede, hvad der senere skulle vise sig at blive en af de største succeser på DR i nyere tid, De Sorte Spejdere. Vi tog en snak med Anders Breinholt over telefonen, mens han var i sit sommerhus. Breinholt er en mand med meget på hjerte og med meget at fortælle om det danske medielandskab og sin definition af succes, samt hvad det egentlig kræver at blive en ’mediehaj’.

FRA DE SORTE SPEJDERE TIL NATHOLDET Succesen omkring De Sorte Spejdere eskalerede, da det blev ændret til et eftermiddagsprogram i stedet for at blive sendt sent søndag aften. Breinholt beskriver De Sorte Spejdere som noget, der blev til en lidt lukket klub, hvor det bare var de to værter og P3’s lyttere. Det var dog aldrig tiltænkt som en lukket klub. “I starten syntes man måske enten, at vi var skide skægge eller pisse irriterende, hvilket jeg godt kan forstå, for vi var da også skide irriterende,” fortæller Breinholt om publikums opfattelse af ham og Lund Madsen. Breinholt beskriver De Sorte Spejdere som sit egentlige gennembrud, men han stiller i samme ombæring spørgsmålet om, hvad reel succes egentlig er. “Succesen måles jo ikke kun i, hvor mange der ser, lytter eller følger en. Den måles jo lige så meget i, hvad det er for et produkt, man laver om det er et ordentligt program, om man har hjertet med i det,” fastslår Breinholt. De Sorte Spejdere var et musikalsk talkshow med en generel finurlig og satirisk tone. Breinholt og Lund Madsen overholdt ikke nødvendigvis den ’normale radioopførsel’ og ville ofte tale i munden på hinanden, hvilket gav showet en meget improviseret atmosfære.

[9]

[ARTIKEL FORTSAT ]

Succesen måles jo ikke kun i, hvor mange der ser, lytter eller følger en. Den måles jo lige så meget i, hvad det er for et produkt, man laver - om det er et ordentligt program, om man har hjertet med i det. De Sorte Spejdere var en del af den faste sendeflade på P3 i fire år, indtil programmet lukkede i 2008, hvorefter Breinholt gik over til at være vært på Go’ morgen Danmark i en rum tid. I 2010 fik Anders Breinholt sit eget talkshow på TV 2, nemlig Natholdet, som stadig ruller over danskernes tv-skærme i dag. Om det fortæller han: “Det, der er med Natholdet, er, at det er en lidenskab, det er fedt at lave. Vi har det som blommen i et æg, vi har fået lov at lave det, vi laver, i 10 år.” Anders Breinholt føler sig godt tilpas i sin rolle som tv-vært, og han har da også været en fremtrædende figur i de danske medier i mange år efterhånden. TALENT OG ARBEJDSINDSATS Anders Breinholt beskriver nogle umiddelbare faktorer for sin succes med ordene: “Det handler om, at man selv skal tro på det – og at man gider at arbejde. For det er så en anden ting, som jeg tror har gjort, at jeg har været så heldig at få lov til at lave det, jeg laver i dag.” Breinholt er altså ikke kommet sovende til den succes, der præger hans karriere i dag. Til gengæld forklarer han det med hårdt arbejde og vedholdenhed. Som bekendt startede Breinholt ikke på toppen, men han har i stedet brugt mange år på at arbejde sig frem mod den position, han har i dag. Dette beskriver han som en vigtig faktor i at opretholde succesen: “Det er som om, at man har glemt dyderne i at starte fra bunden. Det handler jo ikke om, at man skal ydmyges eller noget. Det handler om, at hvis man starter fra bunden, så lærer man altså også bare en masse ting fra bunden.” I cocktailen, der skal udgøre succes, nævner han også talent som en rigtig vigtig ingrediens. Han nævner, at man skal overveje, om den korteste vej til succesen nødvendigvis er den bedste, og at man skal tænke over, hvad det egentlig er, man brænder for. Hvad er formålet? “Succes er jo overhovedet ikke forkert at stræbe efter. Det er en god ting at stile efter, uanset om det er i mediebranchen, eller hvis man er god damn slagter eller kok,” siger Breinholt. Breinholt sammenligner medieverdenen med kokkeverdenen med, at man skal starte fra bunden. “I virkeligheden vil jeg påstå, at kokkebranchen er meget sammenlignelig med medieverdenen. Man kan komme ind på alle mulige måder – journalistuddannelse, og hvad ved jeg. Det starter alt sammen

[ 10 ]

med, at man skal have en interesse, flair, talent for det, man gerne vil lave, og så må man så komme ind og komme i lære i køkkenet.Men ret hurtigt finder folk ud af, om man bluffer, og om man rent faktisk har noget: “Kan du finde ud af at skrælle kartofler?” siger Breinholt. At ’finde ud af at skrælle kartofler’, det kan man vist roligt sige, at Breinholt efterhånden har et stærkt greb om. Natholdet ruller på niende år, slog seerrekord i vinter og havde de bedste tal i fem år. Alligevel siger han om Natholdets store succes: “Man tænker ikke over det som i “kæft, hvor er vi succesfulde, hvor er vi vilde”. Jeg tænker, at det går godt, men mest som i, at det må der være en årsag til, og det er, fordi vi er dygtige.” Breinholt beskriver Natholdet som noget, han i høj grad nyder at bruge sin tid på, men at han også sætter pris på, at han kan bruge pauserne mellem sæsonerne på at lave andet. Han fandt for eksempel i 2016 sammen med sin tidligere kollega Anders Lund Madsen fra De Sorte Spejdere, og de to startede Anders & Anders Podcast, hvor de snakkede om stort og småt. AT STOPPE MENS LEGEN ER GOD Hvis man er trofast lytter af Anders & Anders Podcast, så ved man, at Breinholt og Lund Madsen desværre har trukket stikket – noget, som Breinholt forklarer som et bevidst valg om kvalitet frem for kvantitet. “Det handler i bund og grund om at lave det ordentligt, og til sidst lavede vi ikke Anders & Anders ordentligt mere (...). Det kan godt være, at lytterne lystigt lyttede med, men vi syntes ikke selv, at det var up to par.” På trods af, at der var rigtig gode lyttertal på podcasten og mange glade lyttere, valgte makkerparret at stoppe, mens legen var god, frem for at skabe noget de ikke kunne stå ordentligt inde for. “Hvis man ikke har hjertet med i det, og bare laver det for at tjene penge på det (…), så skal man ikke gøre det.” Breinholt og Lund Madsen sluttede dog podcasten med et brag, hvor de inviterede spidskandidaterne til folketingsvalget 2019 forbi deres lokale vinbar til en hyggelig samtale. Der er måske håb endnu for Anders & Anders Podcast engang ude i fremtiden, men skal det være, skal programmet finpudses og have en ny omgang maling. “Vi snakkede om, at hvis vi skulle fortsætte, så skulle vi tage det et andet sted hen. Måske et liveshow. Det kunne gå i alle mulige andre retninger, end at vi bare sidder ned og snakker, for det gør alle andre også.”

Succes er en god ting at stile efter, uanset om det er i mediebranchen, eller hvis man er god damn slagter eller kok.

KRITIK OG JORDBÆRHJELME Da vi får en snak med Breinholt, er han lige kommet sig over en gang sygdom, der krævede en vikar til Natholdet, der ellers er midt i 19. sæson. “Mens Nikolaj Stokholm var vikar, skrev en ældre mand, at han var så glad for, at jeg var syg, for så kom der endelig en ordentlig vært på Natholdet.” Dog er kritik ikke noget, der går Breinholt på, men forståelsen af, hvor det had kommer fra, kan i dén grad interessere ham. “Det går mig ikke på, når jeg bliver kaldt jordbærhjelm, får generel kritik og de ’hate-beskeder’, man får på Facebook. Det påvirkede mig måske for mange år siden, men det er ikke noget, jeg går op i – det er livet for kort til.” DEN GODE IDÉ Breinholt lader heldigvis ikke kritikken gå sig på, men fokuserer i stedet på at formidle sine gode idéer til publikum. “Jeg er i den situation, at når jeg får en god idé, som det nu sker en gang hvert fjerde år, så er jeg jo så heldig, at jeg kan udkomme med den – om man så skal prøve den idé, ja for helvede, vi prøver. Det er heldigt, at man får lov til at udkomme et sted.” Breinholt sætter stor pris på de muligheder og privilegier, som han har, og han er mere end klar over det arbejde, der ligger i at udkomme med en god idé.

Hvis man dog ikke har platformen til det, så kan man bare gøre det selv. “Det er det gode ved den tid, vi lever i. Hvis man har en god idé, og den er ekstremt gennemarbejdet og tilrettelagt, og hvad en idé nu skal være, før det er en god idé - hvis der ikke er nogen, der gider at udkomme med den, så kan man bare gøre det selv. Hvis man har lavet noget ordentligt indhold, og man har talentet, så er jeg ikke i tvivl om, at de rigtige nok også skal komme til at se det.” Da Natholdet kun sender om efteråret og foråret, har Breinholt også tid til at lave andre projekter indimellem, hvilket også gør, at han ikke bliver træt af at lave Natholdet. “Jeg er ikke træt af det, jeg laver, og det er stadig sjovt at lave, og så længe, at man forhåbentlig kan mærke, at jeg ikke er træt af at lave det, så bliver man vel heller ikke træt af at se det.” Anders Breinholt er en mand, der lægger betydelig vægt på kvalitet og at have hjertet med i det, han laver. Succesen skal være noget, man kan stå inde for uanset arbejde, man skal undgå venstrehåndsarbejde og finde sit talent og stræbe efter det. Hvis man har en god idé, skal man ikke være bange for at lægge arbejde i det uanset platformen. De rette mennesker skal nok se det. Skræl dine kartofler og nyd det.

Det går aldrig af mode at gide at ville lære noget, at rent faktisk have ro på og gide at fokusere på noget, inden man bare hopper videre til det næste.

FOTO: ANDERS BREINHOLT

[ 11 ]

[ANMELDELSER]

TEKST: MALENE CHRISTIANE BÆK, EMMA LOUISE JENSEN & MATHILDE KATRINE BACH, MEDIEVIDENSKAB, AU

Once Upon a Time in... Hollywood: Hvad skete der lige i 60’ernes Hollywood?

Q

uentin Tarantinos niende film Once Upon a Time in Hollywood (2019) kommer i kølvandet på Manson-familiens 50-års jubilæum på drabet af skuespillerinden Sharon Tate og det amerikanske par Leno og Rosemary LaBianca. Filmen udspiller sig i Los Angeles i 1969. Her følger vi den fallerede stjerne Rick Dalton (Leonardo DiCaprio) og hans stuntdouble Cliff Booth (Brad Pitt). Dalton og Booth forsøger at holde hovedet over vande i et Hollywood under forandring – samtidig med at Hollywood er påvirket af Charles Manson-mordene. Dalton har svært ved at leve op til et Hollywood, der ikke længere har et klart skel mellem det gode og det onde, som han kender fra sin egen serie Bounty Law, hvor han spiller cowboyhelten. Hollywood er i stedet begyndt at omfavne den nye hippiekultur, hvor Sharon Tate (Margot Robbie) er den nye it-girl og tilfældigvis også bliver Daltons nabo. Det skal dog vise sig, at Hippie-Hollywood gemmer på en mørk side, hvor effekterne af hallucinogene stoffer som LSD fremkommer som psykedelisk fascisme med Charles Manson i spidsen. Volden og mordene ligger hele tiden i undertonerne i filmens i alt to timer og 40 minutter både i form af Charles Manson-kulten, men også i mindre grad, som når Booth udfordrer Bruce Lee til en nærkamp om, hvem der er stærkest. Referencen til Bruce Lee er blot en af mange referencer til tidligere Hollywoodstjerner og -film, og det kræver derfor, at seeren holder tungen lige i munden og forstår, når disse referencer laves. I og med at jeg ikke selv er ekspert på film fra 60’erne eller for den sags skyld tidligere, var det svært for mig indimellem at forstå, hvad der foregik i filmen. Ligeledes er hele Manson-sagen så underliggende, at man let bliver tabt som seer, hvis man ikke er helt opdateret på den front. Filmen må dog være en skattekiste for de seere, der, modsat mig, er fuldt oplyst om, hvad der præcis foregik i Hollywood i 60’erne. Jeg kan heller ikke komme

[ 12 ]

Type: Dra ma/T hrille rfilm Instruktør: Quentin Ta rantino Længde: T o timer og 4 0 minutter Hvor kan du finde d en? Stadig i biografer kun tilgæn ne gelig

udenom, at de to hovedroller spilles af superstjernerne Leonardo DiCaprio og Brad Pitt, der leverer formidabelt skuespil. Filmen er heller ikke bleg for at vise de to attraktive skuespillere fra deres bedste sider, som når Booth ordner Daltons antenne kun iført et par slidte cowboybukser – ja tak! Jeg sidder dog stadig tilbage med en følelse af, at jeg lidt missede filmens plot, og jeg tog derfor mig selv i at blive i tvivl om, hvor filmen ville føre hen. Er pointen med filmen blot at vise, hvordan det var at være Hollywoodstjerne i 60’erne? Det tvivler jeg på. Der manglede noget fremdrift i filmen, noget der guidede mig til at forstå, hvor den ville have mig hen, og hvad der skulle ske. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at filmen indeholder noget hamrende godt skuespil, en interessant undertone med hele Manson-sagen og noget godt at se på. Jeg skal dog se den igen, når den bliver tilgængelig online. Med min nyerhvervede viden om 60’erne tror jeg, at det bliver en anderledes og endnu bedre oplevelse anden gang.

Type: Dokumentar Instruktør: Boris Benjami Længde: 78 minutter Hvor kan du finde den? i biograferne

MØRKELAND

in Bertram

? Stadig kun tilgængelig

ast imo Type: Podc Podcast, Pod e le im p t p 1 A : , e y d if g Læn en? Spot du finde d Hvor kan

H

vis du ikke er hoppet med på true crimebølgen endnu, så kan du stadigvæk nå det! I samtalepodcasten Mørkeland præsenterer de to kusiner og værter, Camilla og Kristine, hver en krimisag. De skiftes til at starte med at præsentere deres valgte sag, og eksempelvis ved Camilla ikke noget om Kristines valgte krimisag, udover et årstal. De beskæftiger sig mest med sager, der har en del år på bagen, og det er typisk sager fra Danmark, men de har også få sager fra udlandet. Podcasten er ikke for sarte sjæle, da Camilla og Kristine vender alle detaljerne fra den pågældende sag – lige fra blodige detaljer om mordet til politiets jagt på en seriemorder. Derfor kræver lytning af podcasten ofte lidt planlægning, da du helst ikke vil lytte til den, når det er mørkt eller skal være alene hjemme.

Mørkeland har dog fået en del kritik for dens måde at omtale sagerne på, fra både pårørende og lyttere. P7-radiovært Sandie Westh udtaler, som pårørende til sin søster, der blev dræbt for 12 år siden: ”At de her to piger for det første står og fniser over et mord og gennemgår det som en kaffeslabberas-snak, synes jeg er så moralsk forkert (…)”. Om kritikken er berettiget, må du selv vurdere, men vi kan ikke komme udenom, at det er nogle meget interessante sager, som de puster liv i. Personligt er jeg ret splittet, da tonen er en tand for uformel og hyggelig, men samtidig tror jeg heller ikke, at jeg ville lytte, hvis det var rene facts, der blev læst op. Det kan faktisk noget, at det er to nysgerrige kvinder, der blot er fascineret af mord – de stiller nemlig alle de spørgsmål til hinanden, som jeg som lytter kunne sidde med. Jeg er personligt fan af hele true crime-universet, og Mørkeland er et oplagt sted at starte som nybegynder.

Krigsfotografen: Stjernefotograf og far

K

rigsfotografen, som havde premiere d. 19. september, er en dansk dokumentarfilm om den folkekære fotograf Jan Grarup. Dokumentaren skitserer Grarups hverdag på hans arbejdsplads ude i verdens krigszoner og tager samtidig hånd om Grarups privatliv, hvor han er far til fire. Hans ekskone bliver alvorlig syg af kræft, og derfor står han pludselig alene med forældreansvaret samtidig med, at han skal genopbygge tillid og intimitet til sine børn efter mange års fravær og flygtige nærvær. Instruktør bag dokumentaren, Boris Benjamin Bertram, sætter derfor spørgsmålstegn ved, hvordan snigskytter og vejsidebomber hænger sammen med ansvaret for fire børn, og hvordan en sådan tilværelse håndteres og balanceres? Dokumentaristen, Boris B. Bertram, som tidligere har lavet dokumentarer med blandt andet Jørgen Leth, går helt tæt på krigsfotografen Jan Grarups liv – både på godt og på ondt. Det befriende ved filmen er, at det tyder på, at Bertram har fået ubegrænset adgang og frie tøjler til at filme, både

i krigszoner, som er hverdagskost for Grarup, men også i Grarups private hjem. Trods filmens kun 78 minutters varighed bliver vi introduceret til alt lige fra Grarups teenagedatter, der kalder sin far for ”en fucking idiot” grundet en mislykket tøjvask, til eksplosioner og skud, der flyver om ørene på Grarup i Mosul. En kæmpe kontrast mellem familiens og verdens brændpunkter, som Grarup til dagligt lever med. Dokumentaren er hårdrejsende, spændende, ægte og dansk! Grarup er i sandhed en mand, der har fået succes gennem medier, nemlig gennem sine enestående fotografier – dog med livet som indsats. Jeg er imponeret og fascineret over hans drivkraft, og måden hvorpå han balancerer tilværelsen med et livstruende job og et familieliv hjemme i Danmark. I stedet for at give mig svar, har filmen blot sat et hav af tanker i gang hos mig. Men ikke på den dårlige måde. Dokumentaren skildrer på bedste vis, hvordan Grarup er så drevet af sit kald, at han kompromisløst bliver ved med at opsøge denne voldsomme tilværelse, som han er så betaget af. Det er dedikation! [ 13 ]

[SPØRG REDAKTIONEN]

TEKST: REDAKTIONEN

SAMSON SPØRGER REDAKTIONEN

HVILKEN MEDIEPERSON ER DU INSPIRERET AF LIGE NU? Sofie Skov Rømer Redaktør Emma Louise Jensen Redaktør Klimaforkæmper Greta Thunberg er sej, stædig og beundringsværdig. Thunberg brænder så meget for sagen, at det næsten bliver for meget – men inspirerende, dét er hun!

Pigerne bag podcasten Fries before guys formår om nogen at levere hudløst ærlige samtaler, der hverken er filtrerede eller pakket ind. Sejt, at nogen tør.

Anne-Sofie Thiel Skribent

Caroline Maria Rynord Skribent Maria Fantino, radiovært på DR. Hun klarer sig godt i mediebranchen, selvom hun kun er få år ældre end en studerende som mig. Hende ser jeg op til!

Ji Qi Lam Layouter SimplyNailogical. Selv med 10 millioner YouTube-følgere har hun beholdt kontorjobbet og skabt et legat for at støtte studerende på videregående uddannelser.

Vores kære Puk Damsgård, som altid går tæt på krig og ødelæggelse. Takket være hende bliver vi klogere på Mellemøsten – både på godt og ondt.

Rikke Drøgemüller Layouter Anders Agger – med hans fødder plantet dybt i Ringkøbing og en journalistisk spørgestil, der kan knække selv den hårdeste nød – sagt med den bedste Anders Aggerske fortællerstemme.

Søren Lassen Jensen Skribent Eric Andre, manden er fuldstændig tosset og er helt sin egen. Ham og hans kærlighed til ranchdressing er noget, der inspirerer mig hver eneste dag.

[ 14 ]

Camilla Struck Skribent

Rosa Veilgaard Skribent Emily Salomon. Sympatisk, ærlig og virkelig inspirerende person. Jeg er stor fan af hendes blog, især fordi hun er meget selektiv i forhold til samarbejde med virksomheder.

Camilla Broe Sørensen Skribent Mathilde Trobeck bryder tabu efter tabu, italesætter tunge emner som sorg og ensomhed og er hudløst ærlig omkring sit liv på godt og ondt. Det er sejt!

Carla Mickelborg. Trods 96.400 følgere tør hun vise, at alle mennesker laver fejl. Carla starter brandalarmen i sin nye video på YouTube – INSPIRERENDE.

Andreas Thomsen Skribent Benjamin Hav – Danmarks bedste lyriker leverer hårde rim over en dunkende bas, mens han poster billeder af sine hulahoppende børn på Instagram.

Nicoline Lisby Skribentt Oliver Enné. Manden bag Programmet om Ingenting og Verdens Bedste Nogensinde. Han laver en masse fede ting, der rammer lige min smag – jeg er fan!

Mathias Littau Skribent Store fede aka. Pattesutter. Det er fascinerende, at man kan sniffe så meget kokain og samtidig spytte så mange hits ud. Jeg ville ønske, at jeg var så produktiv.

Mathilde Bach Skribent Anders Agger tør belyse ømme emner, som normalvis ikke berøres i dokumentarserien Indefra med Anders Agger. Jeg mener, at hans ærlighed er berigende for dansk medieproduktion!

Malene Christiane Bæk Skribent Bill Gates – Netflix’ nye serie Inside Bill’s Brain giver et godt billede af, hvad en af verdens mest geniale mænd bruger sin hjerne og penge til. Tak for dig, Bill!

Morten Friis Andersen Layouter Lea Korsgaard, medstifter af Zetland. Glødende idealist, fuldstændig kompromisløs og samtidig super sympatisk. Amen, hun er fandme for sej! [[ 15 15 ]]

[ARTIKEL]

TEKST: CAMILLA BROE SØRENSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

JOBSUCCES: MØD TO MEDIEVIDENSKABERE I JOB Er du som medievidenskaber i tvivl om, hvad du kan komme til at arbejde med, når bøgerne lægges væk, og tiden på universitetet er slut? Frygt ej! SAMSON har taget en snak med to tidligere medievidenskabsstuderende, der begge har knækket koden til jobmarkedet.

Det kan være svært at vinde et job på kompetencer som nyuddannet, for der vil (næsten) altid være andre ansøgere med erfaring, som er dygtigere end dig. Det var Johannes konklusion efter de første måneders jobsøgning under og efter specialet. Så der skulle i stedet findes en alternativ vej til drømmejobbet. NETVÆRK ER VEJEN FREM “Alle sagde, at netværk var vejen frem, men jeg kendte ikke nogen, i den branche jeg gerne ville arbejde i. Men jeg var fast besluttet på at komme til det,” fortæller Johanne. Det første, hun gjorde, var at give sin twitterprofil en overhaling, og stille og roligt begyndte hun at opbygge et netværk i SoMe-branchen. “På den måde fik jeg mit første jobtilbud, som var en seniorstilling på et sejt reklamebureau i København. De rekrutterede udelukkende via deres netværk på sociale medier. Men jeg fandt ud af, at jeg gerne ville blive i Aarhus, og endte med at takke nej til jobbet.” Via det spirende netværk på Twitter fik Johanne også en mentor, som hjalp hende med at navigere i branchen. “Min mentor hjalp mig med at finde ind til, hvad jeg brændte for at lave, hvordan jeg kunne brande mig selv overfor potentielle arbejdsgivere, og med sparring omkring de jobtilbud jeg fik. Det var guld værd,” fortsætter hun. Imens Johanne arbejdede på at opbygge sit netværk, arbejdede hun som praktikant i en række virksomheder, herunder Aarhus Festuge og Økologisk Landsforening. Det havde stor værdi for hende, da hun på den måde kunne tilegne sig erfaring og skabe et netværk. Det gav en følelse af, at hun arbejdede sig ud af ledigheden. Når hun ikke var på arbejde

[ 16 ]

eller på Twitter, kontaktede Johanne mennesker inden for kommunikation og markedsføring, som hun syntes virkede seje og spændende. ”Jeg inviterede mig selv til en masse kaffemøder, fordi jeg ønskede at lære nogle seje mennesker at kende. Selvfølgelig ville jeg også gerne have et job, men mit fokus var netværket – at vi kunne inspirere og hjælpe hinanden. Gensidigt. Også på længere sigt, uanset om de kunne hjælpe med et job eller ej." Igennem kaffemøderne mødte Johanne blandt andet en af partnerne på reklamebureauet Campfire & Co, der er kendt for at lave skæve og anderledes løsninger. De samarbejder med store og anerkendte virksomheder som fx Georg Jensen, JBS og Danish Crown. Hos Campfire & Co. begyndte hun i et praktikforløb, der endte med et job som SoMe-rådgiver. Fra specialet var afleveret til Johanne stod med et job, gik der i alt 6 måneder som ledig. Det føltes dog ikke som ledighed, fordi hun under hele perioden var involveret i praktikforløb og projektstillinger, hvilket gav hende ro i processen. Derudover gjorde hun meget ud af at betragte det første år efter studiet som et slags sabbatår, hvor tiden skulle bruges på at mærke efter, prøve af og lande det helt rigtige job. Derfor lægger Johanne især vægt på, at man skal give sig selv ro til at finde ud af, hvad der er det rigtige. ”Du skal ikke tage et job for enhver pris. Find noget, der gør dig glad og motiverer dig. Du bruger trods alt rigtig mange timer på din arbejdsplads, og derfor er det vigtigt, at du har det godt,” uddyber hun.

TV ELLER REKLAME? Interessen for Medievidenskab startede med en drøm om at blive vært på et livsstilsprogram på tv. Eller måske journalist. Det ændrede sig undervejs på studiet, og på kandidaten fandt Johanne sin retning. ”Jeg havde et fag, der handlede om kreativ kampagneplanlægning. Mange af timerne foregik lidt som case competitions, hvor vi skulle løse en udfordring på en indsigtsbaseret, strategisk og kreativ måde. Det var mega fedt!” fastslår Johanne, som efterfølgende deltog i case competitions hos både Dentsu Aegis Network og Kunde & Co. DET HELT RIGTIGE JOB Johanne arbejdede som SoMe-rådgiver det første halvandet år hos Campfire & Co. I dag er hun chefrådgiver og har snart været hos reklamebureauet i 3 år. Det er en kombination af mange ting, der gør, at Johanne er glad for at være hos Campfire: ”Der er en flad struktur, hvilket gør, at jeg kan få lov til at udvikle mig, prøve en masse ting af og skabe anderledes løsninger ud fra mine egne idéer. Derudover har vi alle slags kompetencer i huset, hvilket gør, at jeg kan sparre med kollegaer, der er dygtige inden for hver deres felt. Og det var faktisk et af de eneste krav, jeg havde, til mit første job som nyuddannet,” fortæller Johanne. “Jeg ville have nogen at lære af og sparre med." Kundekontakten er også vigtig for Johannes arbejde, og her fremhæver hun, hvorfor virksomhedens fremgangsmåde tiltaler hende: ”Vores tilgang bygger på viden og samarbejde med vores kunder, fordi det er vores erfaring, at det skaber de bedste løsninger.” Samtidig understreger hun, at den sociale atmosfære på arbejdspladsen er god, og at hun har det rigtig sjovt, når hun er på arbejde. ”Som du kan høre, er jeg rigtig glad for mit arbejde”, afslutter hun med et grin i stemmen.

5 GODE RÅD 1.

2. 3. 4.

Tag det roligt og brug noget tid på at finde ud af, hvad der giver mening for dig.

Find en mentor og få hjælp til at navigere i branchen.

Vær ydmyg og ærlig omkring dine kompetencer.

Fokuser på at få et netværk fremfor at få et job hurtigt.

5.

Benyt muligheden for at komme i praktik efter studiet.

JOHANNE LA COUR • Chefrådgiver hos Campfire & Co. • Bachelor og kandidat i Medievidenskab fra 2016, Aarhus Universitet Erfaring ved siden af studiet: • Sales consulant & supervisor ved 5R Marketing • Forskningsassistent ved Aarhus Universitet • Kommunikationsansvarlig ved Aarhus Universitets-Sport • Chefredaktør ved SAMSON • Frivillig ved NorthSide, Medskab, DGI, Kontekst og SAMSON Praktikplads: • Reklamebureauet Minuskel

FOTO: JOHANNE LA COUR

[ 17 ]

[ARTIKEL FORTSAT ]

TROELS ENGELBRECHT • Ejer, manuskriptforfatter og fotograf i Engelbrecht & Co. og filmproduktionsvirksomheden Antifilm, samt underviser i film på Odder højskole • Bachelor i historie og kandidat i medievidenskab fra 2016, Aarhus Universitet • Uddannet ved Super8 (Vestdanmarks frie filmuddannelse) fra 2016 Erfaring ved siden af studiet: • Formand ved Underhuset • Chefredaktør ved Institutavisen • Subformand ved Smukfest • Freelancer som manuskriptforfatter, fotograf, producer og klipper Praktikplads: • Praktik i eget firma • Praktik på Favrskov Gymnasium

FOTO: JWWW.DFI.DK

Troels begyndte sit arbejdsliv, allerede mens han var i gang med studiet på Medievidenskab. Da han var i gang med sin bachelor på historiestudiet, mødte han en række ældre elever, der fortalte ham, at det var vigtigt at lave en masse forskelligt ved siden af studiet. Dette tog Troels til sig og begyndte derfor at udforske verden udenfor universitetets rammer. VEJEN MOD EGEN FILMVIRKSOMHED På bacheloruddannelsen i Historie var forskning en stor del af Troels’ hverdag, og han havde egentlig besluttet sig for, at det var vejen, han skulle gå. Han fandt dog senere ud af, at han hellere ville lave film og søgte derfor ind på kandidaten i Medievidenskab. Troels havde lyttet til de ældre studerende og havde først meldt sig ind i en festforening. Derefter blev han tilbudt at blive redaktør på en avis på universitetet. Her havde han mange skribenter under sig og skabte sig på denne måde erfaring udenfor undervisningen på universitetet. På Medievidenskab fik han så endnu en gang at vide, at han skulle sørge for at skabe sig erfaring ved siden af. ”Så måtte jeg i gang med at lave en masse film. Først blev jeg spurgt, om jeg ville lave en musikvideo, hvilket jeg var lidt usikker på. Hvad hvis det ikke blev godt nok? Den endte dog med at få rimelig stor succes. Det ledte til, at SPOT-festivalen efterspurgte musikvideoer også. Efter det tænkte jeg, at jeg hellere måtte oprette et firma.”

[ 18 ]

Firmaet Engelbrecht & Co. opstod i studietiden og blev en sidebeskæftigelse. Efter SPOT-festivalen blev Troels kontaktet af Aarhus Teater, der gerne ville arbejde med ham. Troels mente ikke, at han var den bedst kvalificerede til disse jobs, men han beskriver, at han altid har opført sig pænt og ordentligt de steder, han har været ude. ”Folk har hyret mig ind, selvom nogle var meget dygtigere, fordi de hellere ville have en, der behandler folk ordentligt,” fortsætter han. Firmaet begyndte lige så stille at køre ved siden af studiet og skaffede ham et job som manuskriptforfatter på en dokumentar, der endte på DR. De mange visninger skabte nu helt andre muligheder for Troels, der blev tilbudt at undervise. NU SOM UNDERVISER Troels forsøgte sig med rollen som underviser, hvilket han hurtigt blev bidt af. Han valgte derfor på kandidaten først at tage praktik i sit eget firma for at viderebygge det. I den praktik valgte han bevidst ikke at aflevere noget og skiftede derefter fag, for at kunne komme i praktik et halvt år på et gymnasie. Her var det planen at styrke hans undervisningsevner. ”Igennem mine undervisningsjobs fik jeg skabt en masse erfaring indenfor undervisning, hvilket resulterede i et job hos Odder Højskole, hvor jeg nu har filmlinjen,” fastslår han.

Dette medførte, at Troels blev nødt til at skrue ned for sin filmvirksomhed. ”Jeg arbejder tre dage på højskolen og to dage på mit eget kontor. Dette gør, at jeg har skåret al reklameproduktion fra og nu kun fokuserer på større projekter ad gangen. Det kunne eksempelvis være, at jeg skriver på en dokumentar, en spillefilm eller et teaterstykke om året,” beskriver Troels. Arbejdet som underviser har desuden givet en anden form for tryghed på den økonomiske front. Som selvstændig er fremtiden aldrig sikret, selvom det i Troels’ tilfælde aldrig har været et problem at få nye jobs. ”I min virksomhed stolede jeg altid på, at der ville komme et nyt job, når et andet var overstået. Det ene job tog altid det andet, men nu er det meget rart at have en fast løn,” pointerer han.

5 GODE RÅD 1.

Lav en masse ting ved siden af studiet og få prøvet det af.

2.

TO SIDER AF SAMME SAG Begge jobs har filmskrivning og -produktion i højsædet. ”De to jobs genererer hinanden. Jeg bruger min erfaring her, hvor jeg underviser, hvor jeg også får afløb for selv at være kreativ på kontoret. Det er helt forskellige jobs, men alligevel er de forbundet,” gengiver han. Som underviser får han lov til at se mennesker vokse og får mulighed for at løfte dem fagligt og personligt. Undervisningen giver mulighed for at være i kontakt med alle slags mennesker. For Troels er det fantastisk at se, når en person finder en interesse eller pludselig får mere selvtillid. Disse oplevelser giver ham noget helt specielt på et menneskeligt plan. Ved sin filmvirksomhed brænder han i stedet for at fortælle og skabe historier. Her er det en leg at videreudvikle idéer og opleve forskellige situationer, han aldrig selv ville opleve, igennem de opfundne karakterer. ”På denne måde er kombinationen virkelig perfekt for mig,” afslutter han.

Favn bredt – du kan altid specialisere dig idenfor dit håndværk.

3. 4.

Sæt dig ind i hvor du kan blive bedre.

Spring ud i det – man rykker sig hver gang, det bliver svært og ”farligt”.

5.

Sørg for at efterlade et godt indtryk – folk vil huske dig for det.

ARTIKEL GRAFIKDESIGN: LYSPÆRE: GSTUDIOIMAGEN @ FREEPIK.COM SKILLEVEJ: SLIDESGO @ FREEPIK.COM

[ 19 ]

[ ARTIKEL ] TEKST: CAROLINE MARIA RYNORD, MEDIEVIDENSKAB, AU

01101100 01101111 0 Koden til Kærlighed ... eller Selvindsigt? 00101100 0100000 0 01101100 01110000 01101111 0110000100 00101100 0100000 0 01111001 00101100 01110000 0110000100 01101101 01110000 01111001 01101101 0010110001 0 01101101 01110100 01110000 00101100 00 01111001 01110010 01101101 0110100101 0 01110100 01100100 00101100 01110011 00 01110010 01101001 00 01101001 01101110 01100100 01110011 0 01110010 01100101 Efterårets tv-programmer på Danmarks Radio udforsker blandede muligheder for at få succes med kærlighedslivet. Med hjælp fra medier dannes utallige par, som skal forsøge at få følelserne til at blomstre på landsdækkende fjernsyn. Hvor underholdende det end må være for seerne at følge med i, er det sjældent, at det resulterer i faktiske parforhold. Dette er tilfældet i programmet Koden til Kærlighed, som i efteråret kører på 2. sæson. Jeg har taget kontakt til Simon Weber, hvis deltagelse i seneste sæson ikke endte med forelskelse. Han giver et indblik i problematikkerne, der kan opstå i sådan et eksperiment samt personlige bud på, hvad der skal til for at få en succesoplevelse.

I Koden til Kærlighed dannes parrene på baggrund af en videnskabelig tilgang. Ved deltagelse i programmet besvares en lang række spørgsmål. Disse data indsættes i en algoritme, som teoretisk set skal ’matche’ par med størst mulighed for forelskelse. Men én ting er at have en teori – en anden ting er at føle det på egen krop. Simon Weber er 23 år og meldte sig til programmet i håb om at finde kærligheden og komme videre efter bruddet med sin tidligere kæreste. For Simon var data dog ikke nok til at skabe følelser, og parret endte ikke med at blive mere end venner efter programmets afslutning. Simon giver udtryk for, at deltagelsen alligevel ikke har været spild af tid. Han har mest af alt lært rigtig meget om sig selv, og han har derfor ikke fortrudt at afprøve denne ’hypermedierede’ form for blind dating. Programmet hviler nemlig i så høj grad på algoritmer og kameraets tilstedeværelse, at det ikke ville være muligt at udføre eksperimentet uden. Men hvorfor jagter flere og flere kærligheden i mediernes søgelys, når succesraten ikke er tårnhøj?

[ 20 ]

01110110 01100101 “Det er virkelig svært, når man har en kameramand omkring sig 24/7 og 01100101 01101101 skal opføre sig, som man er normalt. Fordi det vil man selvfølgelig ikke 01110110 altid kunne01100101 gøre, fordi man tænker 01110100 01101000 over, hvad man siger, og hvad man gør” gør ” 01100101 01101101 0010000001100101 0111010001101111 01101000 01101100 0010000001100101 01100101 01101110 01101100 0010000001101111 01100110 01100101 0110010101101110 01101110 0010000000100000 01100110 00101100 01100101 01100101 01101110 01110100 0010110001110100 00100000 01110011 I en Tinder-æra

Det er ikke usandsynligt, at flere ser udsigten til at blive klogere på sig selv og sit kærlighedsliv som en motivationsfaktor for at tilmelde sig programmet. Derudover kan udsigten til at lære en anden person at kende på et dybere plan virke tiltrækkende. Især i en tid hvor mange bruger datingapps som Tinder. Platforme, som denne, gør det nemt at ’swipe’ videre til den næste person udelukkende ud fra et førstehåndsindtryk. ”Normalt hvis jeg dater en, er jeg meget hurtigt klar over, hvis det er en type, der er min eller ikke er. Jeg fandt da i hvert fald ud af, at når man bruger så meget tid sammen intenst i en måned, så er man i hvert fald sikker på udfaldet bagefter. Jeg var slet ikke i tvivl om, at vi ikke passede sammen” siger Simon. Han betegner det som et positivt aspekt, at man tvinges til at tage stilling til sine følelser løbende, som eksperimentet skrider frem. På den måde kan man godt blive afklaret omkring, hvorvidt man fungerer sammen på kun en måned.

[ 21 ]

01101100 01101111 01110110 01100101 00101100 0100000 01100101 01101101 01110000 01100001 01110100 01101000 01111001 00101100 0010000001100101 01101101 01110000 01101100 01101111 [ ARTIKEL FORTSAT ]

Optimering af algoritmen

Bag om kameraet

I en artikel til skaerm.nu forklarer en af hjernerne bag algoritmen, professor Jan Larsen fra DTU, at de havde til formål at skabe en mere objektiv form for dating. I stedet for at fokusere på udseende, som er tilfældet på flere datingsites, er det i stedet kategorier som uddannelse, døgnrytme og madvaner, som er i fokus. I teorien vil det give deltagerne muligheden for at undgå at dømme på baggrund af førstehåndsindtrykket. I praksis har det vist sig at stå lidt anderledes til. Udviklerne af algoritmen har siden første sæson måttet indse, at præferencer i forhold til udseende også er nødvendige at inkludere i ligningen. Simon fortæller, at ”de ændringer, de havde lavet, var blandt andet spørgsmål i forhold til udseende, hvilket ikke var med i første sæson. Så på den måde kan man sige, at de har optimeret algoritmen”. Han giver desuden sit person-

I og med eksperimentet er etableret af DR’s produktionsselskab, skal det hele formidles på tv. Simon pointerer, at han gennem sin deltagelse har fået indsigt i, hvor svært det kan være at gøre en situation som denne naturlig. ”Det er virkelig svært, når man har en kameramand omkring sig 24/7 og skal opføre sig, som man er normalt. Fordi det vil man selvfølgelig ikke altid kunne gøre, fordi man tænker over, hvad man siger, og hvad man gør.” Desuden forklarer Simon, at nogle scener måtte tages om igen og igen for at få det rigtige udtryk. ”I sidste afsnit skal jeg forklare hende fem gange i forskellige scener, hvorfor vi ikke skal ses. Det gør selvfølgelig, at det bliver totalt unaturligt, og det er også totalt unfair overfor Line, som fem gange skal høre på, at jeg ikke vil se hende.” Simons oplevelser viser, at der kan dannes po-

lige forslag til forbedring af algoritmen til gavn for potentielle kommende deltagere: ”På en eller anden måde skal man prøve at finde ud af, hvor den anden står følelsesmæssigt. Lidt dybere end bare udseendet. Selvom jeg havde svaret på spørgsmålene, så følte jeg alligevel, at jeg fik en helt anden type end mig.” Jan Larsen understreger ligeledes, at algoritmen ikke er færdigudviklet, og at den kan forbedres ved at sammenligne svar fra par, der ikke fungerer på trods af, at de matcher på papiret.

tentielt gode par på baggrund af algoritmens logik. Dog oplevede han, at omstændighederne for datingen medførte nogle udfordringer – dette i kraft af eksperimentets formidling på tv, som sætter deltagerne i meget opstillede og unaturlige situationer. Man kan optimere algoritmen yderligere, men i det store hele vil det ikke ændre på, at medieret dating ikke skaber et naturligt miljø for kærligheden at blomstre i. Måske er det alligevel ikke det værste, der kan ske, hvis man ikke får taget sin ansøgning i betragtning til en potentiel næste sæson af Koden til Kærlighed. Vejen til succes i kærlighedslivet findes i hvert fald ikke alene ved hjælp af data – indtil videre.

FOTO

[ 22 ]

: SIM

ON W

EBER

[ MIG OG MINE MEDIER ]

MARIA FANTINO

Mig og mine medier: Maria Fantino

FOT

O: M AR

IA N FA

TI

N

O

Vi kender hende som Maria Fantino, men hun går også under det borgerlige navn Maria Emilie Prehn Hansen. 24-årige Maria Fantino er radiovært på Curlingklubben på P3 sammen med Christian Bonde, hvor de tager udgangspunkt i deres egen dagligdag og tanker om at være ung anno 2019. Maria blev optaget på DR’s Talenthold i 2015, og hun har siden da arbejdet ved Danmarks Radio. I september vandt Maria prisen som ”Årets Radiopersonlighed” ved Prix Radio, mens Maria og makkeren Christian vandt prisen som ”Årets Radioprogram”. Maria Fantino har gjort kometkarriere ved DR, og hun er i den grad én, der har haft succes gennem medierne. Lige nu lytter jeg til… The Daily om morgenen derefter Den korte på vej hjem, så Østrogenial. Du lytter til Politiken hver mandag og fredag, samt Politikens Poptillæg og Det vi taler om. Jeg hører P3 på mit arbejde hver dag, så det er jeg fuldt opdateret på.

Lige nu klikker jeg ind på… Jeg bruger internet-fritid på YouTube og TikTok på mobilen. Hvis man ikke er på det endnu (og det er de færreste), så er det bare om at få fingeren ud – det er Vine møder Musical.ly, og der er fart på!

Lige nu læser jeg… Jeg læser desværre ikke rigtig bøger – det er for stillesiddende og for altopslugende – jeg foretrækker at høre podcast i stedet, da jeg på den måde kan lave flere ting samtidig. Effektivisering er et af mine yndlingsord i 2019.

Lige nu ser jeg… Efter jeg færdiggjorde Mindhunter sæson 2 er mit liv blevet lidt tomt. Jeg plejer at se Twin Peaks om efteråret, men jeg er 5 minutter i en hård vinter-tristesse, så jeg tror, jeg skal lade være. Jeg tænker at gå i gang med Borgen, som man kan se på DRTV for tiden. Jeg har altid været alt for langsom med serier, så på et eller andet tidspunkt skal jeg vel også se Game of Thrones, Gilmore Girls, Rejseholdet, Arvingerne, Broen, The Crown… Den liste er uendelig.

Hvordan bruger jeg de sociale medier i min hverdag? Jeg går meget op i ikke at ændre min Instagram for meget, efter jeg blev radiovært. Jeg har haft Instagram, siden jeg gik i 9. klasse, så det at poste ting er rimelig naturligt – men jeg tænker dog over ikke at have en profil, der udelukkende handler om DRting, da det simpelthen er for kedeligt at se på, plus det gør mig langt mindre relaterbar for mine seere. Derudover så prøver jeg at svare på de beskeder, jeg får fra mine følgere – lige på nær de klamme.

[ 23 ]

[ARTIKEL]

TEKST: MATHILDE KATRINE BACH & ROSA VEILGAARD, MEDIEVIDENSKAB, AU

Succe

FOTO: METTEHOGH.DK

M

ette Høgh fortæller, hvordan arbejdet som influencer og blogger i høj grad har styrket hendes selvtillid. Da hun tilbage i februar 2017 startede sin blog op på medieplatformen Nouw, forklarer hun, at hun var usikker og alt for selvbevidst. I dag rører det hende ikke længere, hvad andre tænker om hende og de billeder og opslag, hun uploader: ”Hvis folk smutter ved at unfollowe mig, er det jo, fordi jeg ikke laver content til dem, og så skal de være velkomne til det. Jeg er bare mig selv, og jeg prøver ikke at være nogen anden.”

I øjenhøjde med sine følgere Inden Mette startede sin blog op i starten af 2017, havde hun 2.700 følgere på Instagram. Antallet er i dag steget til over 21.500, og derfor spurgte vi Mette, hvorfor hun tror, at folk synes, det er spændende at følge med i hendes liv: ”Jeg får ofte at vide, at jeg er i øjenhøjde med mine følgere, og det er nok, [ 24 ]

fordi det er rigtigt vigtigt for mig at værne om de følgere, jeg har. Jeg vil også gerne lære dem at kende, og derfor bruger jeg mindst en time hver morgen og hver aften på at snakke og skrive privat med dem.”

"Det er vigtigt, at man ikke sætter sig selv op på en piedestal i influencer-verdenen." Udover ikke at distancere sig fra sine følgere bruger Mette også sin Instagram-story til at vise, at hun også har dårlige dage: ”Jeg har ikke lyst til at poste et billede, hvor jeg smiler, hvis jeg i virkeligheden sidder og græder. Det er virkelig falskt, og jeg har ikke lyst til at være med til at danne det der glansbillede.”

Forventninger fra kunder Der sættes oftest lighedstegn mellem det at være influencer og at samarbejde med virksomheder. Det gælder også for Mette. Når man bliver betalt for et

es på Instagram Den hårfine grænse mellem det perfekte og det uperfekte Indenfor de seneste par år har medieplatforme som Instagram og YouTube vundet stort indpas i influencer-verdenen. Flotte, polerede og inspirerende billeder og videoer uploades dagligt og kan i mange tilfælde være med til at kreere en ”falsk virkelighed”, da indhold redigeres og bliver manipuleret af virksomheder, der efterfølgende bliver brugt i den intention at få skabt bedst mulig reklame for deres brand. Dog er der mulighed for stor succes, når man arbejder på de sociale medier, hvis man kan formå at vedligeholde arbejde med virksomhederne og samtidig kan stå inde for indholdet på sin profil. Denne mulighed, for at bruge de sociale medier som arbejdsplads, har Mette Høgh grebet. Mette Høgh arbejder som influencer på Instagram, blogger og uploader videoer på YouTube. Hun kan derfor fortælle mere om denne verden, og hvad der blandt andet skal til for at opnå succes ved at arbejde på sociale medier. Mange influencere oplever nemlig denne hårfine grænse mellem det perfekte og det uperfekte. Der er mange opgaver, som skal opretholdes, hvis man ønsker en succesfuld karriere på de sociale medier, og derfor har vi taget udgangspunkt i Mette Høghs erfaringer og oplevelser med denne verden.

samarbejde, forventes det også, at man gør arbejdet ordentligt, mener hun: ”Mine kunder betaler rigtig mange penge, for det jeg laver, og derfor skal jeg også præstere noget. Det vil sige, at hvis jeg skal lave reklame for et brand, kan jeg altså ikke bare lægge et tilfældigt billede op, hvor jeg slænger mig på sofaen. De forventer noget af mig, når de vælger at bruge penge på mig fremfor en anden.” Derfor kan det ifølge Mette også være svært at holde stilen low-key samtidig med, at det skal se professionelt ud.

”Det kan godt være, at du får mere arbejde, jo flere følgere du har, men hvis du ikke værdsætter de følgere, du har, så bliver de heller ikke ved med at være der, og så bliver du jo heller ikke ved med at have det arbejde, som du så godt kan lide.”

Algoritmernes pres Sociale medier som arbejdsplads kan i nogens ører lyde som en drøm. Men der er også en bagside ved at arbejde med og på de sociale medier: ”Nogle gange kan jeg godt føle et pres, da jeg aldrig har fri. Det lyder måske lidt skørt, nu hvor mit arbejde foregår på sociale medier, men jeg kan faktisk godt føle mig presset, da mit job også er min alderstørste hobby. Når jeg har fri, laver jeg jo det samme, som når jeg er på arbejde. Jeg er hele tiden online, jeg er hele tiden på, og der er hele tiden en mail, jeg kan svare på eller en video, jeg kan redigere.” Hertil forklarer Mette, hvordan Instagrams algoritmer er med til at underbygge dette pres, hvilket gør det endnu sværere at holde fri og lukke ned for sine sociale medier: ”Folk kan godt sige til mig: så hold dog fri – men når jeg holder fri, så sidder jeg jo på Instagram alligevel. På grund af alle de algoritmer, der spiller ind i forhold til Instagram lige nu, er jeg nødsaget til at poste mindst et billede om dagen, for ellers bliver mine billeder [ 25 ]

[ ARTIKEL FORTSAT ]

ikke set længere, og derfor er jeg tvunget til at følge den stime, jeg er i.” Mette havde en periode, hvor hun ikke uploadede et billede i fem dage. Hun mistede 300 følgere og gik fra at få 1.500 likes på sine billeder til 400 likes. Dette eksempel er et tydeligt bevis på, at det som influencer er svært at være offline. Jobbet kræver ens fulde opmærksomhed og tilstedeværelse, hvis man vil sørge for, at man forbliver inde i varmen.

Indholdsovervejelse på profilen Når omdrejningspunktet for Mettes arbejde lyder på, at det hele helst skal fremstå flot og uproblematisk, kan der også dukke overvejelser op omkring, hvad profilen er med til at skabe. Mette giver udtryk for, at hun har stor fokus på, hvordan hendes Instagram for alt i verden ikke må give hendes følgere dårligt selvværd, på trods af de redigerede og pæne billeder, hun uploader: ”For et halvt års tid siden blev jeg rigtig ked af mit arbejde. Jeg blev virkelig rørt ved tanken om, at mange unge piger får dårlig selvtillid af at følge med i influenceres perfekte liv på Instagram. Det sidste, jeg ønsker med min profil, er nemlig at skabe usikkerhed og lavt selvværd hos nogen.”

’’Gør jeg det rigtige? Er der nogen ude i landet, der får dårlig selvtillid af mig, og det jeg deler?’’ Mette vil gerne kunne gøre en forskel, og hun har tidligere filmet en video til YouTube om netop dette emne, men hun valgte ikke at dele den, da hun ikke følte, at hendes talerør var stort nok. Mette fortalte yderligere, at grænsen mellem perfekt og uperfekt materiale er svær at finde, når man er influencer, men råder blot alle til, ”at have sit hoved med, når man agerer på sociale medier, fordi virkeligheden er langtfra, som den er i den

Mette Høgh • • • • • • •

[ 26 ]

22 år gammel Kommer fra Skødstrup (Århus) Startede sin blog i februar 2017 Bor i København Lever af at blogge, lave YouTube og poste billeder på sin Instagram Har et deltidsjob på en kaffebar i København ”Alle folk er bare mennesker. Man er ikke mere værd, om man har 100.000 følgere frem for 100 følgere."

medierede verden. Der er også de billeder, hvor man piller næse eller nyser, men det er jo klart, at man uploader det pæneste billede, når det er ens arbejde”, fortæller hun. Heldigvis får Mette stor støtte og ros fra sine følgere. Hun har ikke oplevet at få én eneste negativ kommentar på sin Instagram: ”Dog har jeg ikke oplevet tegn på, at jeg er med til at give dårlig selvtillid, og det gør mig tryg. De piger, som skriver til mig, er så søde og positive omkring mit indhold. Dog er det altid vigtigt at have i baghovedet, at jeg også har et ansvar for ikke at give unge piger selvværdsproblemer eller en forkert virkelighedsopfattelse.” Et arbejde gennem sociale medier byder altså på mange muligheder for at nå ud til rigtig mange mennesker, især gennem arbejde med virksomheder. Samtidig er det dog også en kæmpe udfordring at opretholde en succesfuld profil, hvor man skal kunne stå inde for sit indhold som privatperson uden at vise en falsk virkelighed. For som Mette selv beskriver, er det eneste negative ved succesfulde influencere, især på Instagram, at de kan give unge piger dårlig selvtillid og få dem til at føle sig forkerte, fordi de ofte sammenligner sig selv med den virkelighed, de ser på Instagram. Trods Mettes 21.500 følgere synes hun, det er svært at vurdere, hvorvidt hun selv vil betegne sig som værende succesfuld. For hende er succes et stort ord, som yderligere kan defineres bredt – men hvis hun, dengang hun startede, så sig selv i dag, ville hun være enormt stolt. Der er altså ikke ét bestemt antal følgere eller én specifik algoritme, der definerer, hvornår man ”er en succes” på Instagram. Mette beskriver, hvordan hun og andre af hendes kollegaer ofte har tårnhøje ambitioner for deres karriere, men når de opnår nogle af de mål, de sætter sig, kan dette ofte være en indikator for succes på arbejdet. Med andre ord: Succes på Instagram.

mettehogh 1.243

Opslag

21,8 tusind Følgere

Mette Høgh Digital Creator Fashion, lifestyle & travel influencer Copenhagen #hunkemöller ambassador Contact: Mettehogh@hotmail.com

1.379 Følger

3 [ ARTIKEL ]

TEKST: SOFIE SKOV RØMER, MEDIEVIDENSKAB, AU

historier der vakte opsigt i mediebilledet Artiklen tager udgangspunkt i de mest spændende og aktuelle historier, der er umulige at overse nyhederne iblandt. Måske har du ikke lige fået gennemgået ugens eller periodens mest omtalte historier i mediebranchen, fordi du har været begravet i bøgerne. Derfor giver vi dig her en række korte resumeer af de væsentligste historier, som vi lige nu kategoriserer som de mest aktuelle, så du hurtigt kan danne dig et overblik og komme dine medstuderende i forkøbet.

Fortnite lukket og slukket Yousee i oprør med Discovery Er du Yousee-kunde eller generelt bare interesseret i de større tv-udbydere, kan du lige nu følge med i et intenst opgør mellem Yousee og Discovery. Krigen er opstået i kølvandet af, at Yousee uger tilbage meddelte et fremtidigt afbrudt samarbejde med Discovery i forbindelse med deres kanaludbudspakke. Det nye er nemlig, at de ikke længere vil tilbyde deres kunder kanaler fra Discovery Networks. Yousees meddelelse og afbrudte samarbejde kan i den grad komme til at sætte broer i brand og få konsekvenser for de kunder, der lige nu nyder godt af den blandede tv-pakke. Ifølge flere kilder formoder en undersøgelse lige nu iflg. Mobil.nu, at mere end 500.000 spekulerer i, hvorvidt de fortsat vil være kunde hos Yousee. Situationen er altså kritisk, og historien er i den grad i højsædet i medieverdenen.

Selvom du måske ikke har den store interesse i den digitale spilverden, var det alligevel noget, der i den grad vakte opsigt i mediebilledet, da spillet den 13. oktober gik i sort. Dr.dk sammenligner Fortnite med Facebook og konkluderer, at situationen ville være den samme, hvis der bliver lukket ned for et medie som Facebook. Fortnite er nemlig for mange et virtuelt univers, hvor man mødes med andre spillere og kommunikerer og spiller på tværs af landegrænser. Fortnite var fortsat lukket og slukket i to døgn, og spillerne måtte væbne sig med tålmodighed. Det så nemlig ikke ud til, at der var nogen endegyldig forklaring på, hvorfor spillet gik i sort.

Bagedysten har endnu en gang vundet danskernes hjerter Den 5. oktober løb Den Store Bagedyst for ottende gang over skærmen, og danskerne havde mulighed for at følge med i endnu en sæson krydret med intense bageprojekter, æstetisk bagværk og engagerede deltagere. Programmet har endnu en gang vækket danskernes forkærlighed for underholdende tv-dyster, der i samme anledning vandt førstepladsen på listen over de 20 mest sete programmer i uge 40 ifølge Mediawatch.

[ 27 ]

[ ARTIKEL ]

TEKST: ANDREAS THOMSEN & MATHIAS LITTAU, MEDIEVIDENSKAB, AU

Dennis smovser sig til succes på YouTube Hvad får man, hvis man blander en planteskolemedarbejder med deltagelse i DM i hotdogspisning på CV’et og en tv-tilrettelægger med forkærlighed for dårligt og tåkrummende lokal-tv? Dennis Okkerstrøm og Henrik Jensen er de to primære drivkræfter bag YouTubeserien Tour de Grillbar, der i skrivende stund har over 3,5 millioner visninger. Friture, fedt og flæskesteg er i højsædet, når Okkerstrøm smider remouladeklatter efter samtlige grillbarsmåltider serveret rundtomkring i det ganske, danske land. Serien skildrer Dennis, der mæsker sig i grillmad, mens han vurderer herlighederne i en uhøjtidelig og bramfri tone.

[ 28 ]

I vores optik er de to bærende bjælker bag Tour de Grillbar et usandsynligt godt match. Henriks baggrund inden for produktion af reality-tv gør, at han har flair for, hvordan man klipper levende billeder underholdende sammen, og når dette krydres med Okkerstrøms folkelige og ærlige persona, får man en ret, der hitter på YouTube. Men hvordan fandt de hinanden? Hvordan startede eventyret?

FOTO: JØJS KANAL @ YOUTUBE FOTO: JØJS KANAL @ YOUTUBE

Hvis man kender til fænomenet, er der sikkert et spørgsmål, der trænger sig på: Er Okkerstrøm virkelig, eller spiller han en fiktiv karakter? For med de ting, der kommer ud af hans mund, er tvivlen berettiget. Efter et interview med manden står det soleklart, at Okkerstrøm er, hvad mange middelmådige rappere med en SoundCloud-side ville ønske, de var: ægte. “Jeg gider ikke pakke det pænt ind. Jeg gider ikke det der uærlige pis. Hvis du serverer en hotdog for mig, og den er lort; jamen, så får du at vide, at den er lort.” Med grillmadsbeskrivelser som “cumshot på cumshot” og “det smager bedre end fisse” spurgte vi Henrik Jensen, som er tilrettelæggeren og manden bag kameraet, om han ikke prøver at hive de lumre kommentarer og skøre bemærkninger ud af Okkerstrøm. “Nej, jeg siger aldrig ’mere’, men jeg kan stille nogle ledende spørgsmål,” lyder svaret, mens smilet trænger sig på. 

Sammen med kammeraten Thomas, der også hjælper til med produktionen, faldt Henrik tilfældigvis over en udsendelse i TV Midtvest for nogle år tilbage, hvor Dennis guffede hotdogs i sig som forberedelse til sin deltagelse i DM i hotdogspisning (hvor hele 15 hottere blev fortæret på et kvarter!). “Der syntes vi jo bare, at du (Dennis, red.) var helt fantastisk!” siger Henrik og tilføjer spørgende: “Siger du ikke noget med, at du spiser pølserne hele, og så kommer de ud hele?” Dennis bekræfter erfarent, at maven ikke kan fordøje så mange hele pølser på én gang. Da Mathias, den ene skribent til denne artikel, selv byder ind og beretter om dengang, han

FOTO: JØJS KANAL @ YOUTUBE

Ærlig pølsesnak

Selvom afsnittene af Tour de Grillbar i dag snildt når over de 300.000 visninger, havde projektet ikke medvind fra start af. Da de første afsnit af serien blev udgivet for omtrent tre år siden i et løst samarbejde med nu hedengangne MetroXpress, skete der ikke det store. Visningerne var få, og samarbejdet faldt til jorden. Tingene tog for alvor fart, da en ung, dansk, populær youtuber, med et noget anderle-

FOTO: JØJS KANAL @ YOUTUBE

kæmpede sig igennem 10 hotdogs på en halv time til kvalificeringen af DM i hotdogspisning, kommenterer Dennis tørt: “Vatpik”, hvilket igen understreger hans hudløse ærlighed og sans for komisk timing. Der grines højlydt.

[ 29 ]

FOTO: JØJS KANAL @ YOUTUBE

[ ARTIKEL FORTSAT]

des og yngre publikum end MetroXpress, lavede en reaktionsvideo af Tour de Grillbar. “Der var nogle, der havde sendt det til ham her Jaxstyle – youtuberen. Det er dét, der har været succes for os, fordi der eksploderede det. Fuldstændigt,” siger Henrik. Jaxstyle har været katalysator for, at serien efterfølgende har opnået flere hundredtusinde af visninger. 

Børn og bøfsandwich? “Jeg tror slet ikke, vi havde regnet med, at børn ville se det,” understreger Henrik, idet snakken sporer sig ind på, hvem den primære målgruppe er. Dennis pointerer, at den tiltænkte målgruppe var meget anderledes end den nuværende. “Mange af dem, der ville se det, regnede vi med, ville være folk, der arbejdede,” hvilket også kommer til udtryk i hans ikoniske overalls, som han bærer i hvert afsnit. Dennis, som er ansigtet udadtil, har dog en klokkeklar fornemmelse af, hvem der primært ser og dyrker Tour de Grillbar : “Jeg bliver stoppet ofte. Af drenge mellem 10 og 17 år.” Henrik tilføjer hertil, at det stemmer meget godt overens med de statistiske data, som han kan aflæse fra YouTube. Derudover udgør drenge/mænd den klart største andel af seerne, for som Dennis siger: “Kvinder ser det og synes, det er klamt.”  Selvom dét at blive stoppet på gaden af fans kan være et tegn på succes, er det ikke altid fryd og gammen at være en stor kanon på YouTube. “Der er

[ 30 ]

altid haters til alle videoer. Der er altid en hater. Eller tre. Eller ti. Eller halvtreds,” siger Dennis, og Henrik tilføjer, at han jævnligt sletter kommentarer, fordi de er for grove og upassende: “Det er sådan noget “dø fede svin” og “kæft, hvor er du klam at se på”. Og det synes jeg bare – det hører ingen steder hjemme.” Makkerparret ser gerne, at folk kommer med faglig kritik, som de kan bruge til noget, men personlige tilsvininger er ligegyldige: “Det der med “fede svin, du skal dø” og sådan noget, det hænger jo ikke sammen med noget som helst. Der er ikke noget kritik i det, det er egentlig bare mig personligt. Personligt had. Det hører jo ikke hjemme nogen steder,” siger Dennis med en ærgerlig klang. Udover at skaberne af Tour de Grillbar er nogle gæve gutter, kan vi efter vores interview konstatere, at det i 2019 stadig er muligt at skabe originalt, fængende indhold. Dansk indhold på YouTube kan altså godt være andet end intetsigende teenagevlogs, overklassebørn med alt for dyre sko, latterligt ligegyldige challenges, og gud ved hvad der ellers hersker derude. Tour de Grillbar skiller sig ud fra den ellers meget ensartede danske YouTube-profil. De er et levende bevis på, at man ikke behøver at rette ind efter tidens digitale trends for at opnå succes på en platform domineret af stimulanshungrende børn og teenagere, der glor for meget ind i en skærm i jagten på det næste dopaminfix.

Fankommentarer: Hvorfor ser du Tour de Grillbar?

Kristian, 24, studerende: “Jeg ser Tour de Grillbar, fordi han (Dennis, red.) er en original. Jeg kan selv godt lide at prøve forskellige grillbarer af, så man kan se sig selv i noget af det – dog ikke i samme grad som ham. Det er sjovt, fordi jeg har mange venner, som ser det. Så går man og snakker om det og deler det med hinanden på Facebook.”

Morten, 23, studerende: “Jeg synes, det er sjovt, og jeg ville gerne selv på sådan en tur. Han er en fed karakter med passion for maden, og det ville ikke være det samme med en anden. Så er det også jydehumor, som også er min humor.” 

Note fra skribenterne: Vi ville gerne have haft en kønslig spredning af fankommentarer, men det er ikke lykkedes os at finde én eneste kvindelig seer af Tour de Grillbar.

[ 31 ]

[ ARTIKEL ]

TEKST: CAMILLA STRUCK, MEDIEVIDENSKAB, AU

Linked ifølge en newbie Kan man finde vejen til succes gennem LinkedIn? Det har jeg altid været meget nysgerrig efter at finde ud af. Jeg har snakket med mine medstuderende, og vi er ofte blevet enige om, at LinkedIn var et medie, som vi bare ikke kunne gøre os kloge på. For ca. tre måneder siden satte jeg mig for, at nu skulle jeg sætte mig ind i det dersens erhvervsorienterede netværksmedie. Det kunne jo ikke være rigtigt, at jeg som medievidenskabsstuderende ikke vidste, hvordan jeg skulle tilgå et socialt medie. Jeg kunne mærke, at en FOMO begyndte at vokse i maven på mig. For hvad nu, hvis LinkedIn var min vej til succes? En blanding af nysgerrighed og FOMO førte til, at jeg i sommerferien 2019 begyndte at bruge meget tid på at undersøge, hvordan LinkedIn egentlig fungerede. På få måneder har jeg lært utroligt meget – om andre mennesker, om mig selv og heldigvis også om LinkedIn. Jeg håber, mine personlige erfaringer kan give andre studerende inspiration til at prøve lykken med LinkedIn.

[ 32 ]

tips. Jeg blev klogere af at være på LinkedIn, og derfor blev jeg ved med at udbygge mit netværk. Efter en måned havde jeg fået tilsendt flere bøger gratis og stødt på relevante artikler, som jeg kunne bruge til eksaminer på studiet. Det er netop derfor, at man som studerende skal være på LinkedIn. En masse nye muligheder åbnede sig, efter jeg bare var begyndt at følge hashtags, virksomheder og profiler – en minimal indsats i mine øjne, som havde en stor betydning for mit feed.

Men hvorfor skal man overhovedet gå op i LinkedIn som studerende? Personligt har jeg i et par år haft en profil på LinkedIn, men appen har egentlig bare ligget urørt hen på min telefon. LinkedIns profilstyrkebarometer havde længe vist, at min profil kun var standard. Jeg manglede nemlig at skrive et resumé, og jeg tænkte hele tiden: ”Så længe jeg har en profil, er det jo bedre end ingenting. Jeg kan altid opdatere den, hvis jeg bliver jobsøgende.” Jeg tror næppe, at jeg er den eneste studerende, der har den tanke – men det er faktisk ærgerligt, fordi det er allerede her, jeg gik helt galt i byen. Da jeg begyndte at optimere min LinkedIn, var feedet ikke særligt tiltalende, jeg havde under 50 forbindelser, og jeg syntes ikke, der var noget som helst at komme efter. Mit første step til en mere frugtbar profil blev, at jeg begyndte at acceptere anmodninger og oprette forbindelse til dem, jeg kendte. Jeg begyndte at følge hashtags som f.eks. #motivation, #personaldevelopment og #socialmedia, som jeg syntes kunne bidrage med spændende content til mit feed. Jeg opdagede, at LinkedIn var et fantastisk medie til vidensdeling og nyheder – noget, der aldrig havde faldet mig ind, at LinkedIn kunne. Folk deler ud af deres synsvinkler, idéer, karriererejser og ikke mindst brugbare

LinkedIn – langt fra en online CV-database Indrømmet; jeg tænkte det samme, da jeg først oprettede min profil på LinkedIn: ”Er det ikke det samme som at have sit CV liggende på nettet?” Efter jeg har lært platformen at kende, må jeg bare erkende: NEJ, det er det ikke. Mit næste step til at forbedre min profil var, at jeg gerne ville have en højere profilstyrke, men jeg havde ingen idé om, hvad jeg skulle skrive i mit resumé, som var det næste step ifølge LinkedIn. Jeg startede så et andet sted, hvor jeg fik indtastet alle mine erfaringer, uddannelse, certificeringer, frivilligt arbejde – faktisk ALT, jeg kunne komme i tanke om. Der er mulighed for at tilføje en beskrivelse ved enhver erfaring, hvilket jeg også brugte meget tid på at gøre. Det omfattende arbejde, som jeg faktisk syntes, det var, viste sig at bære frugt. For i takt med at jeg i erfaringsbeskrivelserne tvang mig selv til at liste, hvad jeg f.eks. havde fået ud af mit arbejde som omsorgsog pædagogmedhjælper, blev jeg så meget klogere på mig selv. Jeg tænkte dog med det samme, at ingen i min branche kunne bruge én, der havde mange års erfaring inden for andre brancher. Der slog det mig, at da jeg startede på mit studierelevante job, sagde min chef til mig, at man ikke skal nedgøre eller negligere de kompetencer, som man tager med sig fra tidligere jobs – studierelevante eller ej. Jeg indså, at mine snart tre-et-halvt års erfaring som pædagogmedhjælper har gjort mig god til at se andre menneskers behov, løse konflikter og gjort mig til en god menneskekender. De kompetencer vil jeg altid tage med mig for fremtiden, uanset hvor jeg arbejder. Derfor anbefaler jeg alle studerende at sætte sig ned og tænke over, hvad man har taget med fra tidligere jobs. Skriv det så ind

[ 33 ]

[ ARTIKEL FORTSAT]

på jeres LinkedIn-profil. Husk, at alt erhvervserfaring er relevant at skrive ind. Da jeg var færdig med at udfylde mine erfaringer, var jeg et skridt nærmere mit resumé. Lær dine kompetencer at kende Jeg kunne ikke skrive det pokkers resumé, fordi jeg stadig følte, at jeg malede et portræt af en person, som ikke matchede det, jeg egentlig gerne ville være for fremtiden. Hver gang jeg var på LinkedIn, sørgede jeg stadig for at linke med folk, jeg kendte. Her stødte jeg på Giovanni Niese. En kollega, jeg havde haft i en periode, dengang jeg var kasseassistent hos Jem & Fix. Jeg udnyttede alle muligheder for et nyt inspirerende menneske i mit netværk og oprettede derfor forbindelse til Giovanni; til trods for, at vi ikke kendte hinanden særlig godt. Det skal lige siges én gang for alle; det er ikke underligt at linke med nogen, som man ikke kender helt vildt godt på LinkedIn – kutymen på platformen er stik modsat. Hurtigt så jeg, at Giovanni var blevet LinkedIn-specialist og -strateg. Derfor gik jeg på opdagelse for at se, hvilke ting han havde stående på hans profil. Det gjorde jeg ofte, men jeg havde aldrig oplevet en med over 12.000 forbindelser. Jeg fandt tre ting, som Giovannis profil havde, som min egen manglede. Det var 1) kompetencer og anerkendelser og 2) anbefalinger og 3) resuméet, selvfølgelig. Straks sendte jeg en anmodning afsted til min chef, og der gik ikke længe, før jeg havde fået en flot anbefaling retur. Anerkendelse er altid rart at få, men anbefalingen bidrog til, at jeg kunne beskrive mig selv gennem andres beskrivelser af mine kompetencer. Jeg synes nemlig, at det kan være svært at sætte ord på det, jeg er god til. Det er især noget, som jeg har øvet mig på igennem LinkedIn. Ud fra arbejdet med LinkedIn kunne jeg indsætte mine kompetencer på profilen, fordi jeg kunne bruge de ting, jeg havde skrevet som udbytte fra uddannelser, erhvervserfaringer og frivilligt arbejde. Det gav mig mod til at skrive f.eks. ’Analytiske kompetencer’ og ’Teamwork’. Efterfølgende begyndte nogle af mine kollegaer og studiekammerater at anerkende mine kompetencer – så helt galt i byen var jeg nok ikke gået. Bagefter kunne jeg endelig skrive mit resumé, der gav det billede af

[ 34 ]

Jeg er stadig i gang med at lære at tage mod til mig og lave opslag – uanset om de er rent faglige, rent personlige eller en mellemting – fordi faktum er, at alle indlæg viser en del af min personlighed. mig, som jeg ønskede: mine kompetencer og min personlighed kombineret i én tekst. Jeg fik skrevet noget, som jeg synes indfangede essensen af mig, og ikke kun min faglighed eller tidligere erfaringer. Det, de alle snakker om: at være aktiv på LinkedIn Efter jeg havde fået styr på min profil, og i mine øjne gjort profilstyrken 10x bedre, så manglede jeg stadig at lære en egenskab, som mange af de inspirerende mennesker på LinkedIn besidder – nemlig at være aktiv på LinkedIn. Giovanni anbefaler sine følgere, at man poster egne opslag 1-2 gange om ugen og dagligt kommenterer på andres indlæg. Han siger, at man kan nøjes med en kommentering hver anden dag, hvis man har svært ved det. I starten tænkte jeg, at jeg absolut intet havde at bidrage med. Alligevel har jeg de seneste måneder forsøgt mig med forskellige typer af indlæg som f.eks. reklame for Zetland, deling af andres indlæg samt mere eller mindre personlige indlæg. Reklamer og deling af andres indlæg er absolut ikke noget, som man kan score hverken likes eller visninger på. Jeg opdagede derimod, at når jeg havde delt, hvad jeg f.eks. havde fået ud af et yoga-retreat, så var opbakningen en helt anden. Det gik op for mig, at det, som Giovanni lægger vægt på, er meget sandt. Giovanni fortæller: ”LinkedIn er SKABT af mennesker, LinkedIn BESTÅR af mennesker, og LinkedIn ER mennesker. Og relationer og den tillid, der vokser gennem disse relationer, vil bane og åbne mange døre for fremtiden. Vi relaterer til hinanden som mennesker og ikke som titler.” Jeg er stadig i gang med at lære at

Måske vi slet ikke skal være så bange for personlig branding Det kan godt være ret skræmmende for studerende at spørge sig selv, hvem man egentlig er, og hvilke kompetencer man egentlig har; fordi sandheden er, at vi ikke altid er helt klar over det selv. Derfor kan det være en stor udfordring at begynde at brande sig selv på LinkedIn. Men måske skal vi slet ikke være så bange for at brande os selv. Start f.eks. med at lave indlæg om dine projekter, udgi-

velser eller andet, som du har gang i på dit studie. Vis, hvad du interesserer dig for – og så vil du måske også blive klogere på, hvad der tænder noget i dig, og hvilken karrierevej du skal gå. Med udgangspunkt i mine egne erfaringer kan jeg sige, at jeg kun har oplevet positiv feedback. Mine indlæg har måske ikke opnået tårnhøje visninger eller mange likes, men det har f.eks. flere gange bidraget til sjove og spændende samtaler i frokostpausen på mit arbejde. Jeg har i hvert fald personligt, fagligt og socialt fået meget ud af at være til stede (læs: semi-aktiv) på LinkedIn – og jeg kan kun anbefale alle studerende at give det et skud. Det kan i høj grad være, at du gennem dette netværk støder på noget eller nogen, som kan være din vej til succes.

3 råd til den studerende fra Giovanne Niese, LinkedInspecialist og -strateg

Foto: Giovanni Niese

tage mod til mig og lave opslag – uanset om de er rent faglige, rent personlige eller en mellemting – fordi faktum er, at alle indlæg viser en del af min personlighed. Derfor ser jeg LinkedIn som et vedvarende projekt, hvor jeg hele tiden øver mig, får en masse viden og bliver bedre.

1. Kom i gang. Kast dig ud i det. Det er IKKE farligt. Husk på, at det er MENNESKER, der er på LinkedIn, og folk hepper vitterligt på dig. Mindsettet er anderledes på LinkedIn, og du kan virkelig hjælpe dig selv meget ved at bruge LinkedIn.

2. Skab værdi og byg relationer op. Det kan ikke gentages og siges nok. Du har både en faglig viden og personlige holdninger, og din faglige viden er IKKE unik, men det er du som person. Din faglighed kombineret med din personlighed: SÅ har vi noget unikt, fordi jeg ansætter eller investerer ikke kun i faglighed – jeg investerer i mennesker, så husk at vise mig begge dele.

3. Networking. Tag til kaffemøder, invitér til kaffemøder, tag på messer og relevante events for dig. Hav det som et klart mål, at du som minimum skal snakke med mindst én person, som du føler er interessant for dig. Brug LinkedIns søgefunktion til at finde interessante mennesker for dig. Connect eller følg dem og inviter dem på kaffe. Tag fat i din fagforening og undersøg, hvilke tilbud, arrangementer osv. de har – og tag så afsted for læring, inspiration og networking. Vil du blive klogere på LinkedIn og få konkrete værktøjer til at skabe relevant content, kan du naturligvis finde Giovanni på LinkedIn.

[ 35 ]

Bliv medlem af

og få mere ud af din studietid SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netærk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet. Vi besøger virkshomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer. Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs. Hold dig opdateret om vores arrangementer på facebook, samsnet.dk og på www.samsnet.dk, hvor du også kan blive medlem af SAMS. Vi glæder os til at hilse på dig!

[ 36 ]