Page 1

Tema

JAGTEN PÅ VIRKELIGHEDEN - AUTENTICITET I MEDIERNE

Bonderøven

Mig og mine medier SJIT Happens

Crowdsourcing styrker autenticiteten Selvoptaget

Reality i virkeligheden

MEDIEMAGASINET SAMSON SAMMENSLUTNINGEN AF MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSSTUDERENDE

012014 [1]


Kasper Agerbo Bech Indehaver Nybolig City & Christianshavn

Vi hjælper dig i jagten efter din drømmebolig EKSKLUSIVT TILBUD TIL ALLE MEDLEMMER AF SAMS 10% på salæret ved boligsalg i København. Ring på tlf. 3311 0800 for en gratis salgsvurdering.

Kasper Agerbo Bech [2] Indehaver Tlf. 2280 2421

Nybolig City & Christianshavn

City: Nørre Voldgade 21 · 1358@nybolig.dk · Tlf. 3332 6020 Christianshavn: Torvegade 27 · 1400@nybolig.dk · Tlf. 3311 0800


[ MEDIEMAGASINET SAMSON ] #1

TEMA JAGTEN PÅ VIRKELIGHEDEN

06-27

04 06 09 12 13 14 16 18

MEDIEMAGASINET SAMSON 012014

20 22

26

FORSIDEFOTO: FORENINGEN NATURPARKENS VENNER

|

CHRISTINA VASBY

20

MIG OG MINE MEDIER - FRANK ERICHSEN Frank Erichsen, bedre kendt som Bonderøven, fortæller om ansvaret som tv-vært og om tv-mediets indbyggede manipulation.

REALITY I VIRKELIGHEDEN Hvordan ser livet ud for en realitystjerne, når rampelyset slukkes, og hvad er deres sande jeg”? Det forsøger DR3 at vise i programmet, Selvoptaget.

VI ELSKER DET UPERFEKTE Instagram-fænomenet #mitsandejegudenfilter har vundet stor popularitet og er en hyldest til vores ’skæve’ og uperfekte sider.

Leder Mig og mine medier - Frank Ladegaard Erichsen Crowdsourcing: SJIT Happens - I samarbejde med dig? Sponsoreret blogging: Når din soulmate bliver sælger Spørgsmål til redaktionen Klumme: Den ekstra virkelige virkelighed Kærlighed ved første Snap Amerikanske tv-serier har gyldne tider Fotoserie: Autenticitet i medierne Selvoptaget på DR3: Reality i virkeligheden Autenticitet i Paradise

24

On/Off listen

26

Vi elsker det uperfekte

28 29

05

23. ÅRGANG

I dette nummer

05

indhold

MARTS 2014

Praktikanten: Kommunikation på Christianshavn Protektorklumme: Autentiske medier – en selvmodsigelse?

30

Boganmeldelser

31

Siden sidst fra SAMS

SAMSON – VI INSPIRERER DIG SAMSON er dit landsdækkende mediemagasin, der bringer skarpe fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer både knaldskarpe medieanalyser og lettilgængelig underholdende kommunikation. SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse de mange interessante artikler på www.samsnet.dk

[3]


[ LEDER ]

Vi vil ha’ virkeligheden Ægthed, pålidelighed, originalitet og troværdighed. Synonymerne er mange for begrebet, der står bag temaet for denne udgivelse af SAMSON og dette års SAMS seminar. Det handler om autenticitet. Umiddelbart da jeg hørte, at emnet bag årets SAMS seminar var autenticitet i medierne, kunne jeg ikke helt gennemskue, hvordan det skulle hænge sammen og køre af stablen. Måske skyldes det, at mediernes indhold i dag i høj grad er redigeret, opstillet, tilpasset, manipuleret og i nogle sammenhænge direkte utroværdigt. Medierne er blevet noget, vi ofte forbinder med det modsatte af autenticitet. Takket være SAMSONs dygtige skribenter, der har skrevet nogle solide artikler til dette nummer af magasinet, står sammenhængen nu mere klar for mig. Vi mediebrugere tager mere og mere afstand fra mediernes redigerede virkelighed. Falskhed i medierne springer os i øjnene, og vi hungrer efter troværdige budskaber, originale personligheder og ægte underholdning. VI JAGTER VIRKELIGHEDEN. Men hvordan forholder medierne sig egentlig til seernes "virkelighedssult"? Arbejder de på at blive mere autentiske? Eller kører falskhedstoget videre, hvorpå brændstof som billedredigering, lydmanipulation og ekstraeffekter pøses på? Det er netop nogle af disse spørgsmål, du kan få svar på i denne udgave af SAMSON. Her kan du læse om, hvordan reality-genren sættes under kritisk lup i DR3’s nye program Selvoptaget. Du kan blive klogere på, hvordan produktomtale og sponsorater på blogs skræmmer læserne væk. Og du kan få opskriften på, hvordan man møder ægte kærlighed på Snapchat. Du kan også høre om, hvordan TV2 Zulu kommer sine seeres virkelighed nærmere i SJIT Happens ved at lade tv-serien inspirere af seernes egne historier. Med den første udgivelse af SAMSON i 2014 vil jeg ønske god læsning til alle læsere af magasinet. Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at ønske gæsterne til årets SAMS seminar en god weekend. En weekend, der forhåbentlig vil give jer ny troværdig viden, ægte inspiration og autentiske netværk med i bagagen, når I går derfra. Jeg ved, at der er en masse seje frivillige studerende fra SAMS, der har brugt mange timer og kræfter på at arrangere et fedt seminar for jer. Jeg glæder mig i hvert fald til at læne mig tilbage på tilskuerpladserne og blive endnu klogere på det dersens autenticitet.

23. årgang Nr. 1, marts 2014 Oplag 500 + webudgivelse SAMSON c/o: Chefredaktør, Nete Green Johannsen Svinget 9, 5.tv 2300 København S www.samsnet.dk samson@samsnet.dk Chefredaktører Nete Green Johannsen Johanne La Cour Anne Ravn Skribenter i dette nummer Nana Davida Kring Cecilie Sara Cholewa Rasmus Rørdam Lund Johanne La Cour Line Kjær Røge Katrine Klelund Josephsen Helene Tappe Søren Lund Vicki Søby Rasmussen Ann Ørum Christensen Karina Them Stig Hjarvard Fotografer Katrine Sterup Christina Vasby Forsidemodel Johan Thorstein Korrektur Alexandra Bendixen Katrine Reinhold Pedersen Line Ringgaard Vicki Kragh Pedersen Anne Kristine Hundahl Mikkelsen Illustrator Amalie Vestergaard Olsen Cecilie Sara Cholewa Layout Rasmus Rørdam Lund Cecilie Sara Cholewa

På redaktørteamets vegne Mange oprigtige hilsner fra Nete Green Johannsen Ansv. Chefredaktør

Webredaktør Jonas Kirkegaard Næste nummer Det næste nummer af SAMSON udkommer primo september 2014. Deadline for indlevering af artikler er ultimo juni. Send en mail til samson@samsnet.dk, hvis din artikel skal med i næste nummer. SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af medie- og kommunikationsstuderende (SAMS). Magasinet udkommer tre gange årligt. Til årets SAMS seminar udkommer SAMSON på tryk. Resten af året udkommer magasinet digitalt på www.samsnet.dk.

[4]


mig og mine medier

FRANK LADEGAARD ERICHSEN

TEKST: NANA DAVIDA KRING & CECILIE SARA CHOLEWA FOTO: BJARNE BERGIUS HERMANSEN / DR

Frank Ladegaard Erichsen, bedre kendt som en vaskeægte bonderøv, er hovedperson og vært i den populære tv-serie Bonderøven. Frank bor på Kastanjegården på Djursland, hvor han sammen med sin familie udlever drømmen om et enklere liv med bæredygtig selvforsyning. Bonderøven er blevet synonym med autentisk tv og har, siden de første udsendelser løb over skærmen på DR2 i 2008, været en massiv seersucces, hvorfor den i 2009 blev flyttet til moderkanalen DR1. SAMSON har sat bonderøven i stævne for at få et indblik i hans medievaner. HVORDAN OPLEVER DU DEN VIRKELIGHED, MEDIERNE FREMSTILLER? »Når man, som jeg, er involveret i fjernsyn, må jeg indrømme, at jeg ser med stor bekymring på meget af det, som bliver vist i fjernsynet. Det skyldes, at man som en del af mediet – især tv-mediet – har en enorm magt i forhold til at manipulere. Medierne sætter standarden for den opfattelse, vi har, af hvordan vores liv skal være. Det synes jeg ikke, de klarer særlig godt. De sætter ofte bestemte kodeks, eksempelvis for forbrug, som er meget ukritiske. Det skaber en særlig opfattelse af, hvad der er succes – hvornår man er "med", og hvornår man har succes. Når man har med fjernsyn at gøre, har man et kæmpe ansvar i forhold til det, man formidler videre. Og når man som tv-vært sidder og ser på andre tv-programmer, så ved man jo, at en del af indholdet ofte er en klar forvridning af virkeligheden. Det øjeblik, man peger et kamera på nogen, vil man altid opnå en kraftigere reaktion, end hvis der ikke var et kamera. Som seer bør man derfor have sig for øje, at man skal tage visse forbehold, når man benytter et medie.«

lige nu... SER JEG ... Jeg kommer en sjælden gang i biografen. Enkelte gange ser jeg drama eller nyheder på tv. Men jeg må sige, at tv er noget, jeg laver, og ikke noget, jeg ser. KLIKKER JEG IND PÅ ... Tja, vejrudsigten! LYTTER JEG TIL ... Jeg hører meget radio, som regel P4. Det går ikke at høre P1, for så får jeg ikke lavet noget, da jeg skal koncentrere mig om det, der bliver sagt. Selvom jeg ikke er så gammel, så magter jeg ikke helt de der ungdomskanaler. LÆSER JEG ... Jeg læser altid masser af faglitteratur – gammel faglitteratur. Jeg samler gamle bøger i stakke og bladrer dem igennem for at se, om der skulle være noget interessant. Så er jeg faktisk også lige blevet færdig med at læse Ken Folletts Verdens Vinter. Jeg kan godt lide at læse, men det er kun om vinteren, der er tid til det. ANBEFALER JEG ... Jeg er af den overbevisning, at man i det omfang, man kan, skal berige sig med alle de kulturoplevelser, man kan få. Men man skal også huske at kunne trække stikket ud og så bare gå en tur i stedet. [5]


[ TEMA ]

[6]

TEKST: RASMUS RØRDAM LUND, MEDIEVIDENSKAB, AU | FOTO: TV2 ZULU


Crowdsourcing:

SJIT Happens I samarbejde med dig? I bestræbelserne på at skabe den mest autentiske tv-serie om livet som ung i Danmark, er TV2 Zulu gået all in på brugerinddragelse og har skabt en serie på baggrund af crowdsourcing.

D

er er røde roser, levende lys, champagnen bobler i glasset.

Olau har glattet sit hår. Rose er i fræk leopard. Alt er klart, snart skal de have sex. På Skype forstås. Men så åbner døren, og Mads træder ind, snakker lidt, går igen. Seancen fortsætter, og Olau når sit klimaks. I samme nu popper Øland op på skærmen, som trold ud af en æske, i et nyt vindue. En pinlig affære, og sådan skal det være. SJIT Happens, nok en gang. ET KOLLEKTIV ANNO 2014 Du kender dem måske allerede, de fem venner fra Nørrebro. Olau, Øland, Ane, Mads og Emil. En moderne pendant til 60’ernes kollektiv. Vennerne entrerede den danske tv-scene sidste efterår i TV 2 Zulus sitcom, SJIT Happens. Nu er de tilbage i sæson nummer to, og ja, SJIT still Happens. Pinlige situationer og sjove bemærkninger er primus motor, mens vi følger de fem venner, som alle bøvler med sit, nogle med hinanden, men når dagen er omme altid kan drikke en forsonende hyggesjus på den lokale stambar. TV MED ET TWIST En serie om venner er ikke just noget nyt fænomen. Derfor var det, ifølge Maj-Britt Landin, afgørende, at serien blev mere end det. Den skulle have et twist, et »add-on«, og således forklarer hun, hvordan de fandt på, at SJIT Happens skulle laves i samarbejde med brugerne. Seriens undertitel, I samarbejde med dig?, er nemlig ikke så meget et spørgsmål som en opfordring. En opfordring til dig og mig om at bidrage til seriens indhold og udtryk. Strategien hedder crowdsourcing og

betyder, kort fortalt, at en organisation, eller som her et produktionshold, ”outsourcer” opgaver til et crowd uden for organisationen selv. I SJIT Happens’ tilfælde foregår crowdsourcingen gennem seriens Facebook-side, hvor brugerne i produktionsfasen kan byde ind med alt fra scorereplikker til Brian-biler og skulle du selv have lyst til at medvirke, er der også

Du kunne jo læse 600800 historier fra folk i målgruppen, så det gav en stor inspiration, som egentlig bare lagrede sig i baghovedet. Producer, Mia Marie Borup, om brugerinddragelsen i sæson 1.

mulighed for at melde sig som statist. På den måde øger Zulu brugernes engagement i serien, samtidig med at de udnytter den "ekspertviden", som brugerne ligger inde med – for hvem kender de unge bedre, end de unge selv? EN GENVEJ TIL MÅLGRUPPEN Serien har indtil videre fået knap 23.000 likes på Facebook, og producer på serien Mia Marie Borup (Fridtjof Film) er også godt tilfreds med den nye måde at inddrage brugerne på. Hun fortæller, at de i første sæson kunne læse et sted mellem 600 og 800 historier fra folk i seriens målgruppe. Dermed var der masser af inspiration at starte på, da serien skulle tage form på papiret. Når det er sagt, er

[7]


Der har manglet en serie, som de unge kan identificere sig med og som ikke ser ned på dem. Maj-Britt Landin, redaktør TV2 Zulu det ikke mange bidrag, der er blevet brugt direkte i serien, og det er der en meget naturlig forklaring på. »De er ikke forfattere, dem der skriver til os, og de har ikke noget overblik over, hvad vores karakterer helt overordnet skal igennem på en sæson. Det er en dramaturgisk beslutning, som ligger hos professionelle forfattere,« siger hun. Der er med andre ord grænser for, hvor vidt man kan drage crowdsourcing uden, at det går ud over den samlede fortælling. Kunsten er, som hun siger, at finde en naturlig balance mellem ikke at lade brugerne styre for meget, og dog lade dem styre nok til, at de ikke føler, det er spildte kræfter. 75 ORD FOR MENSTRUATION Afvejningen af, hvor konkret de skal anvende brugernes bidrag er ifølge Mia Marie Borup klart den største udfordring ved crowdsourcing. Blandt andet derfor valgte Zulu at konkretisere efterspørgslen på brugerbidrag i forbindelse med produktionen af sæson 2. Hvor man til første sæson skulle bidrage med hele historier, har det til anden sæson primært været replikker og rekvisitter. »Vi kunne se, at det var, når vi var helt konkrete i vores efterspørgsel, at det fungerede bedst,« fortæller Maj-Britt Landin om første sæsons-erfaringerne med crowdsourcing. »Altså ’Kom med et andet ord for menstruation’ – bum, så kom der 75 forskellige.« På mange måder virker crowdsourcingen i sæson 2 altså væsentligt bedre end den første, og det er da også en læringsproces, fortæller Maj-Britt Landin, når man som SJIT Happens er første og eneste danske tv-serie, der er lavet ved brug af crowdsourcing. CROWDSOURCING STYRKER AUTENTICITETEN Udover at crowdsourcing kan styrke brugernes engagement i serien, er en af de helt store fordele, at crowdsourcing kan øge autenticiteten. En af de seere, der hver

[8]

uge følger med i SJIT Happens er Mathias Danielsen, 24 år og studerende fra Aarhus. Han mener, at brugen af crowdsourcing har været med til at bringe serien tættere på virkeligheden. »Det at du kan komme med dine egne inputs, det gør, at du får noget, du kan relatere til. Det er ikke et eller andet 14 år gammelt Friends afsnit, det er her og nu, det er in the making, og det giver en følelse af, at man er en del af det.« EN SERIE PÅ 25 ÅR Maj-Britt Landin nævner også, at seriens forfattere alle er ældre end de 25 år, som er den alder, serien ønsker at portrættere. Derfor hjælper det at involvere de unge og tage dem med på råd, når det kommer til elementer som sprogbrug og musiksmag, ellers risikerer man at ramme ved siden af. Hun mener desuden, at SJIT Happens har ramt et hul i dansk tv-fiktion. »Der har manglet en serie, som de unge kan identificere sig med og som ikke ser ned på dem – som er tilpas cool,« siger hun. Mathias Danielsen betragter serien som en slags semi-realisme, fordi serien spiller på de små bidder af virkelighed, som brugerne bringer. »Tanken om, at det, du ser, ligeså godt kunne være en rigtig historie, og i nogle tilfælde er det, synes jeg, sammen med valget af nogle forholdsvist ukendte skuespillere, giver et meget autentisk udtryk. Det giver en fornemmelse af, at det kunne være dig og mig.« Ifølge Maj-Britt Landin har målet med SJIT Happens og introduktionen af crowdsourcing været at skabe en serie i øjenhøjde med de unge. Som hun siger, skal serien ikke bare have en idé om, hvordan det er at være 25 år – serien skal være 25 år. Se selv, om du kan finde din plads i det lille kollektiv på Nørrebro. Det er hver mandag kl. 21.30 på TV2 Zulu.

CROWDSOURCING Crowdsourcing er ikke noget nyt fænomen, men det har taget fart med udviklingen af Web 2.0 og de interaktive muligheder, der ligger heri. I den forbindelse defineres crowdsourcing som en online aktivitet, hvor et individ eller en organisation overdrager en opgave til en frivillig, åben gruppe af mennesker. Løsningen af den givne opgave forudsætter crowdets bidrag i form af arbejde, penge, viden og/eller erfaring og er altid i begge parters interesse. For crowdsourceren gælder det, at man får flere og derved potentielt bedre bidrag, end det ville være muligt, hvis man løste opgaven internt i organisationen. Crowdet tilfredsstilles af det simple faktum, at der er brug for deres bidrag, og samtidig kan deltagelsen give crowdet en følelse af ejerskab over det endelige produkt, hvilket vil øge dets engagement i produktet. Kilde: Estellés-Arolas, E. & GonzálesLadrón-de-Guevara, F. (2012). Towards an integrated crowdsourcing definition. Journal of Information Science (38), 189-200.

SJIT HAPPENS Produceret af Fridtjof Film for TV2 Zulu Medvirkende: Claes Quaade Jonathan Harboe Nikolaj Stokholm Ruben Søltoft Stephania Potalivo


TEKST: LINE KJÆR RØGE, MEDIEVIDENSKAB AU

FOTO: BLOGGERS DELIGHT

[ TEMA ]

Sponsoreret blogging:

Når din soulmate bliver sælger

I det kommercielle blognetværk Bloggers Delight bliver de mest læste bloggere tilbudt at skrive om forskellige produkter mod betaling. Men er sådanne indlæg troværdige, og har de nogen indflydelse på antallet af læsere? SAMSON har taget en snak med direktøren for Bloggers Delight og undersøgt holdningen til de sponsorerede blogindlæg blandt læsere og bloggere.

D

e er mange, og der kommer hele tiden flere til. At være blogger er de senere år blevet ekstremt populært, og hver dag udgiver bloggere et hav af indlæg om dem selv, deres liv og de produkter, som de enten køber eller får sponsoreret – indlæg som mange tusinde læsere hver dag mæsker i sig på deres daglige "blogrundfart". Spørger man direktør og stifter af Bloggers Delight, Henrik Akselbo, skaber de sponsorerede indlæg målrettet reklame og flere læsere. Omvendt er der hos flere læsere en overvejende negativ holdning til formatet og dets troværdighed – så negativ, at de til tider vælger helt at droppe de kommercielle blogs. Selv har bloggerne svært ved at forstå den negative læserdiskurs, fordi de selv mener, at de altid tilkendegiver deres egne holdninger, sponsorat eller ej. PERSONLIGHEDENS STYRKE Ifølge Danmarks største blognetværk

Bloggers Delight er op mod 600.000 læsere hver måned forbi netværkets i alt 125 såkaldte Premium blogs. De mange læsere er lig mange potentielle kunder, og derfor ser virksomheder dollartegn i blogmediet til eksponering af produkter. Ifølge direktør Henrik Akselbo, bliver omkring 50 af de mest læste Premium-bloggere tilbudt samarbejde med virksomheder. Et samarbejde som Bloggers Delight selv mener, at de er eksperter i. Ifølge Henrik Akselbo kender Bloggers Delight nemlig de cirka 50 Premium-bloggere så godt, at de hurtigt kan matche et produkt med dem:

læsere fortæller, at de oplever et personligt kendskab, hvor "vi kender dig-jargonen" træder tydeligt frem: »Alle de blogs, jeg har fulgt med i, har fået mig til at føle, at jeg kender bloggerne ret godt. Bloggerne introducerer os for deres familie, venner og kærester og sætter os ind i deres daglige kost, mode og motion. Derudover giver de gode råd, som man kan bruge i sin hverdag, og det tror jeg får os til at føle et tættere bånd til dem,« fortæller den 19-årige bloglæser Tilde.

»Vi ved for eksempel, om en blogger er imod parabener i kosmetikprodukter, og kommer der så en producent med et produkt, der indeholder parabener, så spørger vi slet ikke den blogger,« fortæller direktøren for Bloggers Delight.

Bloglæseren Alice på 18 år fremhæver især bloggen med det spanske navn Mi Confesión, der betyder ’Min bekendelse’. Som navnet antyder, giver indehaver Line Sofie bekendelser fra sit eget liv, hvor især kærestesorg har været et gennemgående emne.

Ikke kun teamet bag Bloggers Delight har en solid viden om bloggerne. Også flere

Det personlige indblik finder 23-årige bloglæser Nete også hos Cathrine, der står

[9]


FOTO: BLOGGERS DELIGHT

bag bloggen Rock Paper Dresses, der med jævne mellemrum lukker sine læsere ind i sine følelser og frustrationer. TVIVLSOM ÆRLIGHED Selvom både Bloggers Delight og flere læsere oplever et personligt kendskab til bloggerne, så er der stor forskel på, om det er en styrke for de sponsorerede indlæg. For selvom direktør Henrik Akselbo fortæller, at Bloggers Delights personlige kendskab til bloggerne gør det lettere for virksomheder at målrette reklame mod læserne, så mener flere læsere, at de sponsorerede indlæg sår tvivl om bloggernes ærlighed. Overvægten af de adspurgte læsere er altså ikke letkøbte, men tværtimod reklamekritiske. Flere læsere finder det for eksempel mindre sandsynligt, at en blogger selv ville købe et produkt, hvis det ikke var sponsoreret, og de mener derfor, at de sponsorerede indlæg er mindre troværdige end de almindelige blogindlæg. En af de læsere er 23-årige Sofie: »Hvis en blogger reklamerer for noget, som man ikke lige forbinder hende med, så kan jeg godt føle, at hun bare sælger ud og ikke er seriøs, men bare gør det for penge,« fortæller hun. Hun finder det især problematisk, når op til flere bloggere skriver positivt om samme produkt: »Nogle gange er det bare så kluntet, at alle

[ 10 ]

bloggere i samme kollektiv lige pludselig elsker Kleenex-lommetørklæder,« fortæller Sofie.

Absurdistan tog forsøgsbrillerne på og gik i kødet på den sponsorerede blogverden med produktet Kejser Vand – en kildevand skabt af intet andet end det pure Scroller man igennem de sponsorerede opspind. Ikke desto mindre lykkedes det blogindlæg, er det da også primært de de to fyre bag programmet, Jesper Juhl positivt ladede ord, der dominerer. Det og Kristoffer Eriksen, at få kendisbloger stort set umuligt at støde på negativ gerne Mascha Vang og Jackie Navarro til at skrive sponsorerede indlæg med rosende anbefalinger Min hypotese er, at hvis en blogger tjener om deres fupvand. Vandet penge på sin blog, så kan hun også bruge blev brandet som smeltet is mere tid på sin blog. På den måde bliver fra Nordpolen i flasker med kvaliteten bedre, og hun laver flere indlæg. nedbrydningstid som et æble. Og de informationer skabte Henrik Akselbo, direktør og stifter af Bloggers Delight rosende anbefalinger. Mascha Vang kaldte ligefrem Kejser omtale. Og selvom 24-årige bloglæser Vand for »jomfruelige dråber,« mens Jackie Johanne generelt oplever en positiv retorik Navarro opfordrede sine læsere til at købe i blogmediet, så finder hun den sjældent Kejser Vand, idet hun promoverede det negative omtale problematisk: som hendes bedste skønhedstip. »Jeg synes, at det er utroværdigt, at man sjældent eller slet ikke oplever en dårlig anmeldelse af et produkt,« fortæller hun. INDLÆG DER IKKE HOLDER VAND At der i det hele taget optræder adskillige sponsorerede produkter på de forskellige blogs, blev bloglæseren Tilde først opmærksom på efter at have set DR3programmet Absurdistan, der sidste år undersøgte, om den slags indlæg er tydelige og giver troværdige informationer. Tilde ser det derfor som en brist for både produkternes og bloggernes troværdighed, at de sponsorerede indlæg ikke altid er lette at spotte.

Absurdistans test af bloggernes til tider letsindige omgang med markedsføringsloven er altså et eksempel på, at de sponsorerede indlæg ikke altid holder vand. At det kunne lykkes DR3 at få bloggere med mange tusinde læsere til at skrive indlæg om et ikkeeksisterende produkt, vidner derfor om formatets svært gennemskuelige troværdighedsgrænse. En grænse som læserne har svært ved at opdage, men som også bloggerne må balancere på. »HOLDNINGERNE ER VORES« De negative læserkommentarer er ikke svære at få øje på, hvis man løber igennem kommentarfelterne til sponsorerede


FOTO: MARIA GREGERSEN

« «

indlæg blandt Bloggers Delights Premiumbloggere. Flere bloggere har derfor valgt at skrive indlæg, der forholder sig til læsernes negative syn. Sådanne indlæg ses på bloggen Sidsel og Lasse, der drives af et århusiansk kærestepar. Her beskriver de, hvordan de oplever en mistillid til i hvor høj grad de og andre bloggere udtrykker en ærlig holdning i de sponsorerede indlæg, når de modtager betaling for dem. Den negativitet skyldes ifølge Sidsel og Lasse, at læserne netop føler et personligt kendskab til dem: »Blogs er mere personlige og har et konkret ansigt, som man forbinder bloggeren med. Derfor kan sponsoreret indhold på blogs for læserne føles som at blive ført bag lyset af en god ven,« skriver de på deres blog. Selv har Sidsel og Lasse dog svært ved at forstå læsernes mistro. De understreger derfor, at deres holdning ikke kan købes. For selvom de skriver, at der optræder indlæg på deres blog, som muligvis ikke havde fundet vej dertil, hvis ikke de var sponsorerede, så pointerer de, at holdningerne er deres – en holdning der i blogverdenen ofte understreges i sætningen »Indlægget er sponsoreret, men udtryk for egen holdning.« Sidsel og Lasse skriver derfor også, at de har takket nej til mange produkter, fordi de enten vurderer, at produkterne ikke passer ind, eller fordi de ikke føler, at de har noget positivt at sige om dem.

Tv: Henrik Akselbo, direktør og stifter af Bloggers Delight.

Bloggerparret, Sidsel og Lasse, mener det personlige forhold mellem bloggere og læsere gør genren særligt følsom over for sponsorater. Sponsoreret indhold på blogs kan for læserne føles som at blive ført bag lyset af en god ven, skriver de på deres blog.

Men den velreflekterede holdning er ikke gennemgående i alle blogs. Lasse fortæller, at nogle bloggere desværre giver hvad som helst for omtale, også god omtale af dårlige produkter. Bevæger man sig væk fra Sidsel og Lasse, ser man da også andre bloggere skrive indlæg om, hvorfor de siger ja til de sponsorerede indlæg. For eksempel erkender Isabella Thordsen på sin blog af samme navn, at hun blandt andet har en dyr husleje, og derfor kan se sig nødsaget til at takke ja til de sponsorerede indlæg. Samtidig skriver hun dog også, at hun kun takker ja til produkter, som hun kan stå inde for. Men for læserne kan det muligvis være svært at vurdere, om kroner og ører trumfer den personlige holdning. Direktør for Bloggers Delight Henrik Akselbo fortæller da også, at det økonomiske perspektiv er årsag til, at nogle bloggere ligefrem brokker sig over ikke at få tilbudt nok sponsorerede indlæg. LÆSERFLUGT ELLER EJ? Holdningen til de sponsorerede indlæg er i flere tilfælde årsag til, at læserne vælger at droppe de kommercielle blogs. De mister simpelthen lysten til at læse med, hvis de sponsorerede indlæg virker utroværdige eller overstiger de almindelige indlæg.

soreret. Hvis man bare vil se reklamer, kan man jo tænde tv’et, læse magasiner eller tilbudsaviser.« Virkeligheden ser dog markant anderledes ud, hvis man spørger direktør Henrik Akselbo, der har adgang til datastatistik fra blogs på Bloggers Delight. Han fortæller, at han endnu ikke har set data, der bekræfter en sammenhæng mellem sponsorerede indlæg og læserflugt. Tværtimod ser han en tendens til, at de sponsorerede indlæg forstærker læsertallene: »Min hypotese er, at hvis en blogger har en del læsere, men ikke tjener penge på det, så er det begrænset hvor meget tid, hun kan bruge på sin blog. Hvis hun så pludselig begynder at tjene penge på sin blog, så kan hun sige sit studiejob op og bruge mere tid på sin blog. På den måde bliver kvaliteten bedre, og hun laver flere indlæg – og det har en rigtig positiv effekt på læsertallene,« fortæller han. Ifølge Henrik Akselbo tyder intet altså på, at læserne flygter fra de sponsorerede blogs.

For eksempel nævner bloglæseren Sofie, at det kommercielle format kan være så kedsommeligt, at hun vælger at droppe nogle blogs: »Det er trættende at læse en blog, hvor det ene indlæg efter det andet er spon-

[ 11 ]


? å:

Redaktionens svar p

u d e k a f t s e m t Hvad er de ? e n r e i d e m i t e v e l p ha r o

Nybroe, , var i 2007, da Jeppe har oplevet i medierne , manipulerede med DR - Det mest fake, jeg hos t den pon res rnalist og kor , at han selv der var ansat som jou Jeppe Nybroe seerne . I et indslag for tæller de på vej ind. er en hed en reportage fra Irak elig virk i n vej ud af Irak, me e med lyden, og nogle soldater er på hvor han manipulered en reportage i 200 6, kellige steder i fors tre r elle Derudover lavede han to sat me eksplosion blev ind så lyden fra den sam Aarhus. indslaget. n, Retorik, 6. semester, Vicki Søby Rasmusse

de brugt et billede at TV2 Nyhederne hav - Da det kom frem, baggrund under et som ed Cre in's ass fra computerspillet Ass det havde været en viste sig imidlertid, at indslag om Syrien. Det ren havde fundet fike gra at d, me det skyldte askus' skyline, ærlig fejl, og man und Dam af de bille te var et æg ionen havde billedet i den tro, at det akt red på en ing hedstro, at ulerede bilog at det var så virkelig nip ma stro hed , hvor virkelig det trænede reageret. Igen viser det selv at og re, e taget kan væ skue, hvad leder og grafik i det hel nem gen at kan have svært ved og professionelle øje . ke" "fa er der d hva enhavn. der er autentisk, og torie, 4. semester, Køb Anna L. Pedersen, His

nye (falske) nati forbindelse med den sse- Mediedækningen der sendt en falsk pre v ble 3 201 uar jan I n klub: Eye Candy. bureauer, og historie die me re sto s det lan e meddelelse rundt til åd den råt. Ingen stilled alle at , nde kke væ var så vild og opsigts tjekkede, om den r elle en lels dde me sse sig kritisk overfor pre flere af landets stoHistorien blev bragt i rent fak tisk var sand. Medieverdenen fik ry. Lor TV2 og Politiken re medier såsom BT, re pure opspind, væ at sig e vist , da det efterfølgende røde øre tionsselskabet duk pro ge Iføl ertainment. dig tet af Douglas Ent ke pressemedtjek at n me , re medierne , ifølge dem, var formålet ikke at nar ene ting r hvo sk journalistik, delelseskulturen i dan , 10. semester, bare bliver tryk t. sen, Medievidenskab Aarhus Katrine Klelund Joseph

møder Tyrkiet, og en bold i 2002. Brasilien - Det var til VM i fod hen til Rivaldo, så den bol der sky al Uns an lettere frustreret Hak , at bolden rammer ser den ver e Hel rk. spa han kan tage et hjørne den brasilianske desto mindre kaster Rivaldo på knæet, ikke er blevet ramt i han at er, fak og i græsset røde kor t op af deltidsskuespiller sig det r hive ren me ald, at dom hovedet – med det udf ud. tyrkiske spiller lommen og smider den endda det afgøene igen, og scorede Rivaldo selv kom på ben . ester, Aarhus. rende mål i kampen Medievidenskab, 8. sem Rasmus Rørdam Lund,

kan være, var fake tv-programmer oplevelser med hvor fri fra skole. de hav jeg når - En af mine tidligste , dag r dt på TvDanmark hve og det ret Glamour som blev sen r, de stive grimasser botox-pumpede ansigte for selvom tvigt, rigt rt gjo e Jeg husker tydelig t de hav l eve n noget må de jo allig elendige skuespil. Me t nye episoder. ic., Aarhus 7 (!) bliver der stadig lave 198 i de rte sta ien ser Anne Ravn, Cand.publ

er oplevelse. For mig virk på én bestemt medie - Jeg kan ikke pege er for konstrueret. Jeg bliv tv når igt, turl una det generelt falskt og ænger af programmet og var der for stor tilh elsker at ”medienørde” t, men Ane Cor tzen lag ned rre væ des v et ble TV!TV!TV!. Programm . Desværre synes Råd nes ter Vog nye i det og "mediegejlet". for tsatte sin værtsrolle et tylt ops for alt v oncept ble jeg , det nye programk e. Aarhus. Og nå ja, en anelse fak enskab, 6. semester, Nana Kring, Medievid

Press finalebilleder til World nyligt, at 10 ud af 120 manipulerede. Det - Politiken skrev for foto var de i ford en, eres af jury Foto i år måtte frasort er i konkurrence anvenfotografer, der deltag . er tankevækkende. Alle redigere deres billeder at til e hop eller lignend ne ting fjer ret ide der formentligt Photos dec n ma Må hvor grænsen går? Spørgsmålet er bare, er sikkert: det bliver ikke nye elementer? Én ting fra billedet eller tilføje autentisk, når alt kan og te skue, hvad der er æg nemmere at gennem rak tion, 6. semester, redigeres. , Procesledelse og inte København. Nete Green Johannsen

n Oscaruddelingen er det mest fake, me .... - Jeg ved ikke, om det rternes præstation som væ om jeg r kke sna oods nærmest hvert år. Her e fra toppen af Hollyw iller esp sku det er værter. Hovedsageligt man skal lede længe sen. Dog synes jeg , at repertoire, der får tjan marionetdukker, der som rer age ikke rterne efter et show, hvor væ at kunne levere for n tere mp pro fra tele er hver gang. Det knap nok fjerner blikket tæ lidt er mm kru jokes. Jeg nlyst. halvhjertede, indøvede åbe dre min et, and e - om ikke 8. semester, må kunne gøres sjover -og Medievidenskab, Film n, sse mu Ras rtin Ma København.

[ 12 ]

n. Det er ekstremt har set, er tv-shoppe mig. - Det mest fake jeg rt dragende effekt på sæ en l eve allig har igt ivel ang som dårligt tv, men det e, ælt reklamer for et saunab Jeg elsker især de der gennem varme og ack sixp en til frem skulle kunne svede dig e bæltet på, og så n tager simpelthen bar elektriske impulser. Ma ns man venter på at me , bog god en er og læs sidder man i sin sofa også rimelig fake. rre væ des nok n me art, miraklet sker. Super sm ! et? e men hav ester, Aarhus. Ellers ville vi vel alle sam listisk Formidling, 6. Sem Johanne la Cour, Journa

år tilbage. n Danmark for nogle indslag fra Go' Morge rten Resen med Mo r stå - Jeg husker især et lig dse plu og så programmet, slag om, Jeg sad halvvågen og n og lægger op til et ind på baggrundsskærme ogi på Aalborg kol psy er Sidney Lee kørende læs og l heden hedder Michae han i at Sidney Lee i virkelig t. Sidney for tæller, at pelthen så utroværdig diegruppe stu sin d me n Universitet. Det var sim me litystjerne, fordi han sam skreg af løgn. fire år har levet som rea i medierne. Indslaget r let det er at komme hvo for pænt , lidt øge n ers ste und næ lle et i sku og stod gang sin store ring i næsen talte om, at han var i Sidney havde for tsat for og r nde hæ urte tionindsm er eget udsagn, havde eft , jakkesæt med founda han som er, ring nge tatove april. Men med at få fjernet de ma var naturligvis den 1. in" på rollen. Og ja, det hvis den havde været nk, fået lavet for at gå "all pra ste seje og e ret den vildest det kunne da have væ er, Aarhus. sand! videnskab, 6. semest Line Kjær Røge, Medie


[ TEMA ]

TEKST: SØREN LUND, MEDIEVIDENSKAB, AU

Klumme:

Den ekstra virkelige virkelighed Vi skal ind bag ved linsen, altså helt ind bagved. Ind bag manuskriptet og replikkerne, alt det planlagte og virkelig se den virkelige virkelighed. Det skal ikke være opstillet, men udstillet, som det ville se ud, selv hvis kameraerne ikke var der, og vi som seere bare var fluen på væggen hjemme hos sportsstjernen og politikeren, mens de bager, broderer, og hvad deres PR-medarbejder nu ellers har bedt dem udføre af hverdagssysler.

A

utenticitet har længe været et buzz-ord i underholdningsbranchen, hvor tilrettelæggere summer omkring denne bikube af virkelighedsnektar i et tilsyneladende forsøg på at udviske grænsen mellem de to sider af fjernsynsskærmen. Årsagerne kender de nok kun selv, men som udenforstående i en kommercialiseret medieverden skal man måske skæve til reklamebranchen for en mulig forklaring. Her synes udviklingen klart at gå i retning af en, måske ikke skjult, men i hvert fald subtil form for markedsføring, hvor produktplaceringer, indlejret markedsføring og sponsorater kan maskere salgsmissionen ved at lade produktet, der skal sælges, indgå i en helt naturlig sammenhæng. Det synes at virke. Udviklingen går i hvert fald stadig i den retning, og årsagen ligger faktisk hos os selv, forbrugerne. Vores reklamefilter er gennem tiden blevet forstærket som følge af at være under konstant påvirkning, og det er derfor også blevet tilsvarende sværere for virksomheder med et salgsbudskab at penetrere det. Det har udfordret de i forvejen smarte markedsføringsfolks kreativitet til at finde på ’metoden’: Hvis reklamen ikke fremstår som reklame, kan den slippe igennem forbrugerens kritiske filter. FAKEFILTERET Men nu er reklamer imidlertid ikke det eneste, vi som forbrugere har udviklet et filter over for. Påvirkning kommer i mange former, og tv-shows, programmer og personligheder skal også sælge dem selv til os. Men efterhånden, som vi har fundet ud

af, at de bare læser op fra en teleprompter, mens publikum klapper på kommando, har vi udviklet et lignende filter over for den slags påvirkning – vi kan kalde det et fakefilter. Det er selvfølgelig ikke optimalt for medieproducenterne, at deres målgruppe i stadigt højere grad kan se gennem det perfekt stylede hår og colgate-smilet med viden om, at det bare er fjernsyn, og at fjernsyn står som modsætning til det oprigtige, det virkelige, det autentiske. Men nu har mediefolk heldigvis en del fællestræk med reklamefolket, og de kan bestemt også være smarte og kreative. Så hvis reklamerne kunne omgå filteret ved at fremstå som en del af en naturlig sammenhæng, så kan det samme måske lade sig gøre med tv? PARADOKSET Og med ét flød landskabet med mælk og honning fra den buzzende bikube i form af autentisk fjernsyn med helt almindelige mennesker i deres helt almindelige virkelighed, så du nu kan sidde i din stue og bruge skærmen som dit vindue til virkeligheden. Det er i hvert fald sådan, det bliver fremlagt i reklamerne. Men er det ikke helt igennem paradoksalt at bruge autenticitet som et virkemiddel og salgsparameter? Svarer det ikke til at sælge den nye udgave af FIFA under den parole, at det er det tætteste, du kommer på at spille fodbold – udover selvfølgelig at spille fodbold? For når du begynder at tænke autenticitet i potens – hvordan du kan få virkeligheden til at fremstå endnu

mere virkelig, end den er – ja, så har du netop ofret de selvsamme kvaliteter for det planlagte og perfekte. For selvom sportsstjernen og politikeren sikkert bager og broderer fra tid til anden, så håber jeg egentlig, at de bruger 90 procent af deres tid på at træne og føre politik og simpelthen leve i deres virkelighed i stedet for at prøve at fremstille en hyper-autentisk virkelighed, som vi andre kan lappe i os. VILDLEDELSE KONTRA VIRKELIGHED Det handler ikke kun om imagepleje og facader, men også om ren og skær vildledelse. Som når DR3 proklamerer, at de laver et autentisk eksperiment for at undersøge, hvordan mennesker i virkeligheden kan presses til at være ond, ondere, ondest, og man så i samtale med en af deltagerne finder ud af, at sekvenser fra forskellige dage er klippet sammen for at tilføre spændinger, der reelt ikke var til stede under optagelserne, så er det ikke virkelighed, men underholdning. Og det er måske det, vi ender med. Hvor meget vi end gerne vil kunne se virkeligheden fra vores magelige plads i sofaen, så kan vi kun få underholdning. Selv en dokumentar er jo kun en repræsentation af virkeligheden, og det nærmeste, langt de fleste programmer og personligheder kommer på begrebet, er at anvende det i deres salgstale. Så vi skal desværre stadig finde autenticiteten og virkeligheden alle andre steder end på de pixelerede skærme – heldigvis er den også alle andre steder.

[ 13 ]


[ TEMA ]

TEKST: JOHANNE LA COUR, MEDIEVIDENSKAB, AU

Kærlighed

ved første snap Det startede som et eksperiment, men endte som et digitalt eventyr. Anders og Mette fandt hinanden på Snapchat og blev kærester.

D

et er december, og Anders på 23 er på vej til sin stamcafé i København for at møde Mette for første gang. Når han hører Mettes stemme, vil han ikke kunne genkende den, for han har kun set glimt af ti sekunders varighed fra hendes liv som grafisk designstuderende i Haderslev. Anders har nemlig mødt Mette på det sociale medie Snapchat. På Snapchat kommunikerer brugerne via billeder, tegninger, korte videoer og tekster, som forsvinder efter få sekunder. Mediet adskiller sig således markant fra Facebook, Instagram og Twitter, ved at brugernes historik ikke er tilgængelig. »Det var lidt spændende lige pludselig at skulle møde den her person, som man på en eller anden måde har haft så meget kontakt med. Man ved både intet om personen og så alligevel en hel del« , fortæller Anders. Det startede som et eksperiment Da Anders og Mette begyndte at snapchatte for 6 uger siden, var det egentlig lidt en tilfældighed. En fælles ven mente, at Anders burde lære Mette at kende, og tilføjede hende derfor på Anders’ snapchat.

»Jeg havde ikke brugt Snapchat så meget, men det havde Anders, og for sjov blev vi enige om at lave et eksperiment«, siger Mette. Eksperimentet gik ud på, at de kun måtte kommunikere med hinanden over Snapchat. Ingen screenshots, ingen telefonnumre og ikke noget med at lure på hinanden på Facebook. Kun Snapchat, indtil de engang skulle mødes ude i virkeligheden. »Vores venner troede ikke rigtig på eksperimentet. De var sådan lidt; ’det gør I i to uger, og så gider I ikke det mere’. Men der gik alligevel halvanden måned«, fortæller Mette. »GODNAT ANDERS« I begyndelsen handlede Anders og Mettes snaps ikke om kærlighed, men om deres

[ 14 ]

hverdag og snapshots fra våde aftener i byen. Det ændrede sig dog efterhånden: »Jeg kunne godt finde på at sende et billede til Mette, hvis jeg så en eller anden serie. På den måde opdagede vi lige pludselig, at vi havde nogle ting til fælles«, fortæller Anders. »Vi begyndte også at skrive godnat til hinanden hver aften. Det kunne for eksempel være et billede, hvor jeg stod og børstede tænder, og så stod der bare ’Godnat Anders’. Det var sindssygt hyggeligt«, husker Mette. DET FØRSTE MØDE Ugerne gik, og Mette og Anders blev ved med at sende snaps til hinanden. Til sidst aftalte de at mødes en decemberdag i 2013: »Jeg havde planlagt at komme i god tid. Men da jeg kom, var Mette allerede på caféen, og så blev jeg sindssygt nervøs. Men lige pludselig var der bare gået seks timer«, fortæller Anders om det første møde, og Mette supplerer: »Ja, det var helt vildt. Tiden forsvandt bare. Jeg skulle egentlig hjem til Jylland og havde lavet en aftale på GoMore. Den blev jeg nødt til at ringe og aflyse, for jeg kunne bare slet ikke tage hjem der«. VI SNAPPER STADIG I dag er Mette og Anders kærester. De pendler mellem København og Haderslev hver anden weekend, og når de ikke ses, skriver de stadig til hinanden på Snapchat. »Vi snapper stadigvæk vildt meget med hinanden. Jeg synes, det er rart. Det er en uforpligtende måde at vise, hvad man går og laver i hverdagen«, fortæller Mette. Nogle vil måske mene, at det er lidt underligt at møde sin kæreste på Snapchat, men Anders og Mette beskriver det selv som en kæmpe oplevelse. »Vi fik jo lov til at møde hinanden, så vi vil klart opfordre andre til at kaste sig ud i et eksperiment som vores. Alle burde tilføje hinandens venner på Snapchat, hvis de gerne vil møde den eneste ene. Prøv lykken«, griner Mette. »Det var lidt et eventyr. Det tiltalte os begge, at det var så anderledes«, slutter Anders.

Info: Mette og Anders ønsker ikke at have deres fulde navne med i artiklen. Deres fulde navne er redaktionen bekendt.


Derfor dater unge

på de sociale medier Internettet bugner af datingsider, som kan matche dig med din perfekte partner. Alligevel vælger flere og flere unge at søge kærligheden på de sociale medier.

E

t museklik, en profiltekst og en tur gennem datingsidernes kærlighedsalgoritmer. Jagten på den perfekte partner har tilsyneladende aldrig været lettere. Alligevel vælger et stigende antal unge datingsiderne fra til fordel for deres eget netværk af mulige partnere på de sociale medier.

»De fleste unge har som udgangspunkt et dynamisk socialt netværk, som giver dem gode muligheder for at finde en partner. De dater for underholdningens skyld, for sjov og måske bare for at prøve noget andet«, siger Casper Høeg Radil, der er sociolog med speciale i online dating.

”De fleste mennesker tror kun, at der findes et begrænset antal eneste ener derude.

Singler over 30 år foretrækker dog stadig at date på datingsiderne, da udvalget af seriøse potentielle partnere i denne aldersgruppe er størst her. Casper Høeg Radil forklarer, at det er noget vidt forskelligt, som singlerne på datingsiderne og de sociale medier søger:

»Det interessante på de sociale medier er at møde nogen. Det interessante er ikke, hvorvidt den man dater, helt sikkert vil have børn indenfor de næste to år. Det er lidt mindre seriøst«, siger sociologen. TÆTTERE PÅ DEN ENESTE ENE Selvom dating på de sociale medier ikke er så seriøs som på en datingportal, så handler det stadig om at møde den eneste ene, mener Casper Høeg Radil:

ILLUSTRATION: AMALIE VESTERGAARD OLSEN

»De fleste mennesker tror kun, at der findes et begrænset antal eneste ener derude, og sandsynligheden for at møde en af dem øges naturligvis ved at bruge så mange kanaler som muligt«, forklarer sociologen. Han mener faktisk, at de sociale medier er et rigtig godt sted at lede efter kærligheden. Chancen for at du finder en, som du har noget til fælles med i dit sociale netværk, er nemlig væsentligt større end på datingsiderne: »Hvis man tilfældigt har mødt hinanden på en datingside, er sandsynligheden for, at man har noget til fælles markant mindre end på de sociale medier. Det har altid været den store udfordring for internetdating,« forklarer Casper Høeg Radil og fortsætter: »Det handler om at have nogle ting til fælles. De sociale medier er en stærk platform at mødes på«. [ 15 ]


[ TEMA ]

TEKST: KATRINE KLELUND JOSEPHSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU & HELENE TAPPE, MEDIEVIDENSKAB, AU

Amerikanske tv-serier har

Gyldne tider

Danskerne er vilde med amerikanske tv-serier, som netop nu er inde i det, forskere kalder ”tv-seriens tredje guldalder”. Lektor i Medievidenskab Jakob Isak Nielsen har taget SAMSON med på en tur gennem tv-seriens historie for at gøre os lidt klogere på fænomenet.

JAKOB ISAK NIELSEN Født i 1975. Lektor ved Medievidenskab, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. Medstifter af filmtidsskriftet 16:9. Et gratis uafhængigt dansk filmtidsskrift, som udkommer fem gange om året. Har medforfattet og -redigeret bogen Fjernsyn for viderekomne – de nye amerikanske tv-serier.

[ 16 ]

J

akob Isak Nielsen, lektor i Medievidenskab, er tv-entusiast og medforfatter til bogen Fjernsyn for viderekomne – de nye amerikanske tv-serier. I bogen gør Jakob Isak Nielsen op med fordommene om, at tv-seriegenren skulle være underlødig og fordummende. Tv-serier er i dag populære i en sådan grad, at forskere, heriblandt Jakob Isak Nielsen, taler om ”tv-seriens tredje guldalder”:

»Tv-serier er mere udfordrende rent fortællemæssigt og æstetisk i forhold til tidligere. Før så man ofte episodiske tv-serier som Columbo, hvor man introducerer og afvikler en fortælling indenfor det enkelte afsnit. Nu ser vi i større grad føljetonserier, som dyrker de kontinuerlige fortælletråde over flere afsnit,« fortæller Jakob Isak Nielsen. I føljetonserier strækker seriens fortælling sig over flere afsnit. Det frister seeren til at snuppe flere afsnit af en serie i streg, og derfor egner føljetonserier sig godt til de mediemuligheder, vi har i dag, så som streamingtjenester, dvd og blueray. Men sådan har det ikke altid været.

NEW YORK VERSUS HOLLYWOOD I slutningen af 1940’erne blev antologi-dramaerne lanceret. Det var sponsorfinansierede serier, hvor sponsorerne kunne stille krav om alt fra seriens varighed og genre til udsendelsestidspunktet. Serierne var livetransmitterede enkeltstående tv-spil, der varierede afhængigt af sponsorernes krav. I starten af 1950’erne var den amerikanske tv-produktion primært baseret i New York, og filmbranchen i Hollywood var grundlæggende fjendtligt indstillet mod tv-branchen. Derfor afholdt filmbranchen sine stjerner, manuskriptforfattere og øvrige medarbejdere fra at arbejde med tv-branchen, der, som følge heraf, måtte rekruttere medarbejdere fra New York’s teaterscene og radioverdenen: »Det var andre medarbejdere, der var med til at producere disse tv-spil. De var mere lødige, med større respekt for de litterære klassikere, og de havde stærkere kunstneriske aspirationer. Det var altså en generation af skuespillere og manuskriptforfattere, som kom til orde. En lidt mere venstreorienteret og elitært orienteret generation,« siger Jakob Isak Nielsen.


I Danmark er der sket en ekstrem kanaldifferentiering og publikumsdifferentiering. Samtidig er der flere og flere aktører, som byder ind med tv-serier. Jakon Isak Nielsen, Lektor ved Medievidenskab

FOTO: RASMUS RØRDAM LUND

»NBC skabte tanken om at satse på class i stedet for mass, og NBC begyndte at lancere tv-serier til nichepublikummet heriblandt Hill Street Blues fra 1981,« siger Jakob Isak.

Instruktører som John Frankenheimer og Robert Altman samt skuespillere som Rod Steiger og Paul Newman trådte deres spæde barnesko i de live-transmitterede tv-spil. Der var et stort produktionsbehov i slutningen af 40’erne og begyndelsen af 50’erne, og tv-branchen var kendetegnet ved såvel usikkerhed som eventyrlyst: I takt med fjernsynets udbredelse i løbet af 50’erne måtte de omkostningstunge tvspil dog vie pladsen for Hollywoods billige masseproducerede situationskomedier, westerns og politiserier. Denne tendens fortsatte ind i de kommende årtier med udviklingen af nye genrer som sciencefiktionserier, retsalsdramer og soapserier. KVALITET FREM FOR KVANTITET TV-SERIENS ANDEN GULDALDER I 1980’erne skete der en omvæltning i tvbranchen: »NBC havde en seermæssig krise. De kunne ikke mønstre samme seertal som CBS og ABC,« fortæller Jakob Isak Nielsen. Løsningen på krisen blev netværkets tvserier.

NBC fulgte op med tv-serier som Miami Vice (1984-1989) og Moonlighting (19851989), og ABC satsede med Twin Peaks (1990-1991) i høj grad på klasse frem for masse. Serierne bevægede sig i denne periode væk fra det episodiske mod føljetongenren. Der var dog stadig tale om broadcastserier, der var bundet af flere markante censurbestemmelser. »Der var meget klare begrænsninger i forhold til sprogbrug, nøgenhed og vold og så videre. Derfor var der nogle tematiske områder, serierne ikke rigtig kunne bearbejde, eller de måtte gøre det på en nænsom, ikke særlig stødende facon,« fortæller Jakob Isak Nielsen. Dette ønskede den amerikanske abonnementsbaserede kabelkanal HBO at gøre op med, og kom i 1996 med sloganet ”It’s not TV. It’s HBO”, hvilket blev starten på ”den tredje guldalder”. TV-SERIENS GRÆNSER SKUBBES TV-SERIENS TREDJE GULDALDER I 1997 lancerede HBO tv-serien Oz. Serien var nyskabende på en lang række områder, fortæller Jakob Isak Nielsen: »Serien rørte ved tabubelagte emner og skildrede blandt andet nynazistiske fraktioner og homoseksuelle relationer. Derudover var serien også nytænkende rent stilistisk, da den gjorde meget opmærksom på sine egne virkemidler.« Oz fik dog aldrig det store gennembrud. Men det fik de næste to serier, som HBO lancerede: Sex and the City (1998-2004) og The Sopranos (1999-2007).

stationer til at reagere. Dels opnåede de to serier ekstremt mange seere, og dels var HBO’s seere de meget attraktive urbane, højtuddannede og højtlønnede. Disse ville de reklamefinansierede stationer også gerne have fat i, men hvordan? Ifølge Jakob Isak Nielsen var der to overordnede strategier: »Man kunne enten forsøge at efterligne ’The HBO Playbook’. Men det kunne broadcaststationerne alligevel ikke helt, da de ikke kunne tillade de samme sproglige, seksuelle og voldelige excesser som HBO. De skulle derfor finde en anden måde at appellere til stort set den samme målgruppe. Eller også kunne de gå en anden vej og anerkende, at de ikke kunne fokusere på den snævre, attraktive målgruppe.« Her ser Jakob Isak Nielsen nogle tendenser. Mens kabelserier som The Sopranos og Breaking Bad trækker på kunstfilmens og indiefilmens ekspressive stil, så bruger netværkserier som Heroes (NBC) og Terra Nova (Fox) i højere grad virkemidler lånt fra filmens verden. Samtidig forsøger de via karaktersammensætningen og fortællestilen at samle hele familien foran fjernsynet og appellere til et internationalt publikum. Ifølge Jakob Isak Nielsen er det slut med at kunne samle 80 millioner seere til en tv-serie. Også i USA. Kun ved at medtænke udlandet kan amerikanske tv-serier anno 2014 nå et massepublikum af dén størrelse: »Ligesom i Danmark er der sket en ekstrem kanaldifferentiering og publikumsdifferentiering. Samtidig er der flere og flere aktører, som byder ind med tv-serier. Netflix har allerede været med til at ændre serielandskabet, og Amazon og Google vil givetvis spille en større rolle i fremtiden. Det er derfor spændende, hvad der kommer til at ske – både med landskabet af serier og med tv-mediet som sådan.«

HBO’s succes tvang de øvrige broadcast-

[ 17 ]


Autentisk eller selvopfunden identitet p책 de sociale medier?

[ 18 ]


FOTO: KATRINE STERUP, MEDIEVIDENSKAB, AU [ FOTOSERIE ]

De sociale medier er gennem de sidste år blevet en fast del af de fleste danskeres hverdag. Til at begynde med var de sociale medier noget, du måtte have en computer for at få adgang til, og de var derfor ikke en del af din cykeltur, dit museumsbesøg eller din middag med kæresten. Siden smartphonens indtog har vi kunnet bruge de sociale medier i disse og alle andre sammenhænge. Med de sociale medier kan vi desuden opfinde vores helt egen identitet og dele lige præcis dét, som vi synes, sender de bedste signaler om os, med alle og enhver. Men hvem er vi egentlig på de sociale medier, og er vi selv klar over, hvornår vi befinder os i hvilken identitet? Vi har lavet denne billedserie som en illustration på det ”dobbeltliv”, vi lever. For hvordan ved vi, om det vi ser i medierne er autentisk? Vi oplever en splittelse mellem den sociale identitet, som vi selv har opfundet på de sociale medier, og som ofte er en forbedret og mere spændende udgave af os selv, og vores hverdagsidentitet, som er den vi befinder os i, når vi er hjemme på sofaen i joggingtøj. Det afgørende spørgsmål bag denne billedserie er i virkeligheden: Hvor meget af det, vi poster og deler på de sociale medier, er i virkelighed autentisk? Og er vi selv klar over hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er?

[ 19 ]


[ TEMA ]

TEKST: NANNA KRING, MEDIEVIDENSKAB, AU

Selvoptaget på DR3:

Reality i virkeligheden DR3 går med Selvoptaget helt tæt på en række reality-stjerner for at give et mere ægte og helstøbt billede af livet post-reality. SAMSON har talt med programseriens redaktionschef om visionen bag reality-dokumentaren.

D

et er næppe nogen nyhed, at reality-tv eller ’virkeligheds-tv’ er en populær genre, der i ét væk underholder, forundrer og forarger. Selve begrebet reality-tv er imidlertid misvisende. Reality-tv indebærer i de fleste tilfælde en høj grad af iscenesættelse af virkeligheden, hvor castede deltagere agerer i et spil med bestemte roller, ritualer og udfordringer. Det var netop med denne indsigt i dynamikkerne bag reality-tv, at idéen til tv-programmet Selvoptaget opstod. Seriens to tilrettelæggere, Andreas Bense og Magnus Bardeleben, har nemlig selv været med bag produktionen på en række reality-programmer, herunder Paradise Hotel. Det har givet dem lyst til lave en dokumentar, som viser, hvordan den ægte virkelighed bag reality-tv’s kulørte kulisser forholder sig, og hvad det i virkeligheden vil sige at være en reality-stjerne. Redaktionschefen for Selvoptaget, Louise

[ 20 ]

Kjeldsen, fortæller, at: »Andreas og Magnus, de to tilrettelæggere på programmet, begyndte at lære reality-deltagerne rigtigt at kende gennem deres arbejde og kunne se, at nogle af dem levede et lidt hårdt liv og kæmpede med livet. Det ville de gerne sætte fokus på.« REALITY I VIRKELIGHEDEN Serien har fået en blandet modtagelse og er flere steder blevet skudt i skoen for at være reality-tv i forklædning. Og det ærgrer redaktionschef Louise Kjeldsen, at der tilsyneladende er en del forvirring i forhold til reality-begrebet: »Det er som om, at folk ikke ved, hvornår noget er dokumentar, og hvornår noget er reality. Der er rigtig mange, der kalder dokumentar for reality. Og det synes jeg er ærgerligt. Dét, at man går tæt på mennesker, betyder ikke nødvendigvis, at det er reality,« slår redaktionschefen fast, og fortsætter:

»Selvoptaget er klassisk dokumentar. Deltagerne har ikke fået nogen løn. Der er ikke noget spil i det. Der er ikke nogen, der bliver sendt hjem. Og vi finder ikke på ting, de skal gøre, som de ellers ikke ville have gjort.« REALITY-LIVET ER EN (KORT) FORNØJELSE De fleste reality-programmer som Paradise Hotel eller Fristet fascinerer og forarger med drama, druk og sex for åben skærm, men efterlader samtidig os seere i mere eller mindre lykkelig uvidenhed om, hvad der sker for reality-deltagerne – relativt almindelige unge mennesker – når kameraerne slukkes. Dét, at tv-selskaber rekrutterer almindelige mennesker til reality-tv, er et meget vigtigt og undertiden overset tema, som Selvoptaget forsøger at sparke liv i: »Gør tv-selskaberne det godt nok? Er vi


FOTO: KONCERN

tone frem på skærmen. Måske fortryder de, som en af de medvirkende i Selvoptaget, Irina, at de dyrkede sex for rullende kameraer. Irina fortæller, hvordan sexscener mellem hende og en anden deltager i reality-programmet, Fristet, i dag piner hende meget. Selv har holdet bag Selvoptaget været meget opmærksomme på at inddrage de medvirkende. Det er et valg, de ifølge Louise Kjeldsen har truffet for at undgå situationer, hvor reality-deltagerne føler sig udstillet og fremstillet på måder, de ikke kan genkende: »De medvirkende i Selvoptaget har ikke redigeringsret. Men alle deltagere fik tilbud om at se alle de programmer, de medvirker i, inden de blev vist på tv. Det har været vigtigt for mig, at de medvirkende ikke er gået ud af klipperummet og har været kede af det. Det er der ingen, der har glæde af – hverken dem eller os,« understreger redaktionschefen.

gode nok til at udvælge mennesker, som ikke er for skrøbelige og ødelagte?« spørger Louise Kjeldsen. Helle Kannik Haastrup, der er lektor og ph.d. i film- og medievidenskab, mener, at deltagelse i reality-tv ikke per definition behøver at være nogen dårlig ting: »Reality-tv kan gøre deltagerne nogle oplevelser rigere. Men tvselskaberne burde nok forberede deltagerne på, at reality-livet kun er en karriere for ganske få. Det gælder for langt de fleste, at det er en kortvarig oplevelse, som de hurtigt skal komme videre efter.«

SELVOPTAGET I MERE END ÉN FORSTAND Selvoptaget spiller på en tvetydig pointe. Seriens titel refererer ved første øjekast til ordets banale betydning, nemlig dét at være egocentrisk og overoptaget af sig selv. Samtidig retter titlen fokus mod de hjemmevideoagtige optagelser leveret af de medvirkende selv.

DR3 – SELVOPTAGET Selvoptaget havde premiere d. 15. januar 2014 på DR3 klokken 21.30. Programserien blev sendt i 8 dele af 30 minutters varighed. Vi følger fem unge reality-personligheder, der gennem egne optagelser med håndholdt kamera skildrer og beretter om deres liv efter deltagelse i reality-programmer som Singleliv, Mig og min mor, Fristet, Divaer i junglen og Paradise Hotel.

koreograferede reality-koncepter. Louise Kjeldsen forklarer værdien af de medvirkendes egne optagelser: »Der vil simpelthen være nogle scener, som vi aldrig havde fået, hvis de ikke selv havde filmet. En af dem går hjem og er ulykkelig kl. 5 om morgenen, der er tv-holdet jo typisk gået hjem. Eller Pernille der er ved at komme op at slås en morgen i Frederikshavn. Det havde vi aldrig fået. At det så tit ser meget rodet ud, og lyden ofte bliver lidt utydelig, må man tage med,« slår redaktionschefen fast som forklaring på seriens til tider afvigende lydkvalitet og afbrudte filmning. AT VÆRE ÆRLIG SOM REALITY-STJERNE Noget, der virkelig har overrasket redaktionen på Selvoptaget, er, hvad det helt konkret indebærer at være hudløst ærlig som reality-stjerne.

Redaktionschef, Louise Kjeldsen, er rent ud sagt chokeret og stiller sig i dén grad undrende over for Det er som om, at folk ikke ved, hvornår den meget hårde og rå tone, noget er dokumentar, og hvornår noget er de medvirkende ofte bliver reality. Der er rigtig mange, der kalder dokumentar for reality. Og det synes jeg er mødt af. Det virker på mange måder absurd, at realityærgerligt Louise Kjeldsen, deltagerne udsættes for Redaktionschef på Selvoptaget så hadske og nedgørende henvendelser:

Det væsentlige er altså at indstille realitydeltagerne på, at deres berømmelse kun er kortvarig, hvilket netop er en af farerne ved reality-livet: »Tragedien består i, at reality-deltagerne tror, at det kan fortsætte. De er ikke blevet orienteret om, at den korte berømmelse, de har fået gennem deltagelse i reality-tv, som regel kun varer i ganske kort tid,« lyder det fra Helle Kannik Haastrup. Noget andet, der ofte gør sig gældende for reality-tv, er deltagernes forventninger til, hvad der bliver vist på tv. Ikke sjældent sidder deltagerne med en halvdårlig smag i munden, når de efterfølgende ser sig selv

Helle Kannik Haastrup hæfter sig netop ved denne indlejrede ambivalens i programserien: »Serien er på den ene side en udstilling af deltagerne, deres situation og behov for medieret anerkendelse. På samme tid har programmet en form for metadiskurs, som handler om, at deltagernes situation er et resultat af, hvordan medierne fungerer, herunder reality-genren,« fortæller lektoren. At Selvoptaget er filmet af deltagerne selv, udstyrer deltagerne med en unik mulighed for selv at skabe rammerne for deres fremtræden og potentielt fremstå mere ægte og mindre iscenesatte. Det er desuden en afveksling fra de ofte meget komplekst

»Det er jo ikke mennesker, der er skyld i Danmarks dårlige økonomi, terrorister eller folk, der har gjort noget grimt mod andre mennesker,« pointerer hun. Ifølge redaktionschefen lader det generelt til, at mange opfatter reality-deltagerne som »fiktive figurer« – en slags følelsesløse brikker på tv. Louise Kjeldsen minder om, at det er vigtigt at huske på, at der rent faktisk er virkelige mennesker af kød og blod bag de kulørte tv-personligheder. Selvoptaget forsøger ikke at skabe medlidenhed, men derimod respekt og en ordentlig retorik i debatten om dét at lave reality-tv og dét at være reality-deltager.

[ 21 ]


[ TEMA ]

TEKST: VICKI SØBY RASMUSSEN, RETORIK, AU | FOTO: MASTIFF

Et autentisk Paradis? Inden Paradise Hotel bliver sendt i fjernsynet, er en stor del af materialet klippet væk, og reality-seriens autenticitet kan derfor diskuteres.

P

aradise Hotel er en af Danmarks mest succesfulde reality-serier. Den 27. januar fik den 10. sæson præmiere på TV3, så seerne endnu engang kan følge en gruppe unge danskeres ophold på et luksushotel i Mexico, hvor det aldrig går stille for sig. Paradise Hotel skal som realityserie vise virkeligheden, men er det muligt, når man redigerer i optagelserne og klipper scener fra? SAMSON kontaktede redaktionschef og postproducent for Paradise Hotel, Jakob Skovgaard Nielsen, som er ansat ved produktionsselskabet Mastiff, for at få besvaret det og andre spørgsmål. PARADISE HOTEL VISER VIRKELIGHEDEN Succesen for Paradise Hotel bunder ifølge Jakob Skovgaard Nielsen i, at seerne kan identificere sig med deltagerne. Nogle af deltagerne minder måske om én selv, andre elsker man at hade. Som seer kan man ofte nikke genkendende til deltagernes oplevelser, på trods af at omstændighederne er anderledes, fordi de fleste har oplevet ulykkelig kærlighed eller at stå i et svært dilemma. De følelsesmæssige oplevelser ligger tæt op ad de oplevelser, som almindelige unge danskere kan have, og seerne kan dermed relatere til det, som sker på Paradise Hotel. Det kan være svært som seer at vurdere, om man ser virkeligheden på Paradise Hotel, eller om det er en redigeret virkelighed. Jakob Skovgaard Nielsen understreger dog, at seerne får virkeligheden. Programmet er selvfølgelig bygget op omkring et

[ 22 ]

kunstigt univers, men deltagerne reagerer naturligt. Man får dog ikke det hele med. For eksempel er det ikke interessant at vise de otte timer, hvor deltagerne sover, men alt det sjove og interessante kommer med, næsten da. For der er også grænser for, hvad folkene bag Paradise Hotel vil vise. »Ja, der bliver valgt klip fra af hensyn til deltagerne. Vi kan jo godt lide vores deltagere, og vi vil gerne passe på dem. Modsat Fristet (reality-serie, red.) bliver der ikke trukket tråde tilbage til fortiden. Seerne lærer deltagerne at kende gennem Paradise Hotel, og det er ikke vigtigt for programmet, hvad de har lavet tidligere. Fokus er på det, de gør, og ikke på, hvad de tidligere har gjort. Og med hensyn til at dyrke sex, så viser vi det ikke bare for at vise det. Vi har det med for at vise de pågældende deltageres relationer udvikle sig,« siger Jakob Skovgaard Nielsen. DEN TEKNISKE PROCES Dem, som producerer Paradise Hotel, benytter nogle virkemidler, for at seerne skal føle, at det, de ser på skær¬men, er autentisk. Jakob Skovgaard Nielsen forklarer, at de for eksempel ikke starter programmet med, at man ser deltagerne snakke taktik om eftermiddagen. I stedet viser de, at deltagerne vågner, går i bad og spiser morgenmad. De viser ting, som den almindelige dansker også gør, for at give en bedre fornemmelse af virkelighed. Når redaktionen skal redigere i optagel-

serne fra Paradise Hotel, sidder de med mange times optagelser, som skal ende

Vi forsøger ikke at fremstille en deltager på en bestemt måde, men vi dyrker selvfølgelig deltagernes kendetegn og personlighed, for noget af det mest fantastiske er at følge en deltagers udvikling Jakob Skovgaard Nielsen, redaktionschef Mastiff ud i et program af 33 minutters varighed. Det medfører en lang beslutningsproces,


«

Den 27. januar slog TV3 dørene op til endnu en sæson af Paradise Hotel. I alt 37 deltagere ryger ind og ud af den opstillede virkelighed på det famøse hotel i Mexico.

omkring autenticiteten i reality-serien. Han fortæller dog, at der i redigeringsprocessen selvfølgelig bliver brugt visse virkemidler for at understrege et humoristisk element. For eksempel når Kasper Birch kysser en pige, så spiller sangen ”Man kan vel ikke gøre for, at man har charme” med Ove Sprogø. Sangen bliver ikke spillet i virkeligheden på hotellet, men bliver tilføjet i redigeringen for at gøre det sjovere.

hvor redaktionen skal vælge de bedste optagelser. Jakob Skovgaard Nielsen fortæller: »Når vi skal vælge, hvilke optagelser, der skal med i programmet, har vi de fleste optagelser i hus, og derfor ved vi allerede, hvilke deltagere der kommer langt, og hvem der er hovedpersonerne i en bestemt uge. Det gør det lettere at vælge nogle optagelser fra, fordi det er vigtigt, at scenerne i programmet har relevans. Det bliver et dårligere program, hvis seeren går glip af nogle scener med for eksempel et skænderi, som

»I forhold til autenticitet er det vigtigt, at deltagerne kan kende sig selv, når de ser programmet,« forklarer Jakob Skovgaard Nielsen.

får betydning i en senere uge. Men det er svært, når man skal få 24 timer reduceret ned til et afsnit på 33 minutter. De forskellige scener er derfor også forholdsvis korte, fordi vi er nødt til at skære meget fra.«

deltagere, som alle er blevet castet, fordi de kan noget forskelligt. Vi arbejder selvfølgelig efter, at deltagerne ikke ligner hinanden, for det er da klart sjovere tv, hvis de deltagere, der er på hotellet på samme tid, kan noget forskelligt,« fortæller Jakob Skovgaard Nielsen i forhold til sine overvejelser

AUTENTICITET I PARADISE HOTEL

»Det er rigtige mennesker, som deltager i programmet, selvom universet er kunstigt. Vi forsøger ikke at fremstille en deltager på en bestemt måde, men vi dyrker selvfølgelig deltagernes kendetegn og personlighed, for noget af det mest fantastiske er at følge en deltagers udvikling. I denne sæson er der 37

Spørgsmålet er, om en reality-serie som Paradise Hotel kan være autentisk, når der bliver redigeret og klippet i optagelserne. Til det svarer Jakob Skovgaard Nielsen, at det kan den godt, for deltagerne træffer deres egne valg og siger, som de har lyst til, uden påvirkning fra produktionsselskabet. Paradise Hotel er et kunstigt univers, men deltagerne træffer deres egne valg. Jakob Skovgaard Nielsen siger: »Det er rigtige mennesker, som træffer deres egne valg ud fra den situation, de står i,« og han afslutter: »Det er muligt at skabe godt tv og vise virkeligheden samtidig. Det gælder om at få castet de rigtige mennesker til programmet. I virkeligheden er det et kunstigt univers, hvor der en uge for eksempel er en morder på hotellet. Det ville jo nok aldrig ske i virkeligheden, men for deltagerne bliver det virkeligheden. Deltagernes virkelighed er hotellet i Mexico, og alt hvad der foregår på det. Virkeligheden er udgangspunktet.«

[ 23 ]


[ ON/ OFF ]

TEKST: SØREN LUND, MEDIEVIDENSKAB, AU

LISTEN B EG IV E N H E SAMS SEMINAR - Topper selvfølgelig listen. Datoen er den 29. marts, og programmet er et sandt overflødighedshorn!

DER FITNESS-OPDATERINGER I JANUAR OG FEBRUAR - Stop det nu! Det eneste det viser er, at du er der aaaalt for sjældent, hvis det stadig er en begivenhed for dig.

P E R SON E R EVA HARLOU - Den nye værtinde løfter arven fra Lise Rønne og gør, at X-faktor i hvert fald er en fryd for øjet.

PETER INGEMANN - Der synes at gå en lige linje fra brun sovs og kartofler til Hr. Ingemann – hyggelig, folkelig, men efterhånden også en smule kvalm.

RA P R OG

MMER

TV2 FRI - HJORTEN I SKOVEN - Slow-tv er kommet til DK, og vi er klar til at give kadaverforrådnelse og 24timers togture en chance.

VINES - De ultrakorte videoer er allerede på vej ud igen takket være mangel på kreativitet og dårlig humor.

POL I T

IK

STUDIERABAT PÅ LICENS - Licens er noget vi gir’ til hinanden, rabat er noget vi gir’ de studerende – vi siger ja tak!

OFFENTLIGHEDSLOVEN - Det er blevet svære at kigge magthaverne efter i sømmene, fordi de gerne vil have arbejdsro. Vi håber inderligt, at de kun bruger roen på arbejde.

T R E N DS AUTOFIKTION - Genren slog for alvor igennem med Klovn-serien, og nu slår den også igennem på boghylderne.

[ 24 ]

SUNDHEDSOPDATERINGER - Broccolismoothies og spelthelvedet bør du holde for dig selv, medmindre du virkelig går efter at vække dine venners dårlige samvittighed (og irritation).


LEDELSE · MARKETING OG KOMMUNIKATION · ØKONOMI OG FINANS · IT- OG E-BUSINESS · JURA · HR CONSULTING · PROJEKTLEDELSE · SUPPLY CHAIN MANAGEMENT · IVÆRKSÆTTER OG SELVSTÆNDIG

ER DU TIL KLAR TALE?

Bliv gratis studiemedlem i en a-kasse, der siger tingene lige ud.

VÆLG DEN A-KASSE, DER FREMMER DIN KARRIERE Din kommende karriere er for vigtig til at blive overladt til tilfældigheder. Med et gratis studiemedlemskab i CA bliver det lettere for dig at få det job, du ønsker dig, både under og efter studiet. I CA får du ikke kun økonomisk sikkerhed, hvis du bliver ledig. Du får også sparring og effektive kurser, der styrker din udvikling og din karriere. En stor del af vores medlemmer arbejder med kommunikation i erhvervslivet. Derfor kan vi fortælle dig, hvad der virker, når du skal have drømmejobbet. Helt klart. Se CA’s spændende kurser for studerende på studiemedlem.dk .dk w w w.ca 90 45 Tlf. 3314 et

rhvervsliv

nnede i e

dda Fo r højtu

SE STUDIEMEDLEM.DK [ 25 ]


[ TEMA ]

TEKST: NANNA KRING, MEDIEVIDENSKAB, AU

Vi elsker det Vi bruger uanede mængder af penge i jagten på det perfekte og fejlfri ydre. Vi får rettet tænderne, lavet brysterne større og fedtsuget lårene. Men samtidig er der en tendens til, at fascinationen af det realistiske, fejlene og det naturlige i stigende grad vinder frem.

S

ociale medier som Facebook, Twitter og Instagram bliver dagligt bombarderet med tonsvis af statusopdateringer og billeder med forskellige bud på det gode liv. I kølvandet på den ene smarte opdatering efter den anden opstår den følelse, de fleste af os formentlig kender; følelsen af, at alle andre har et langt mere spændende, indholdsrigt og ikke mindst perfekt liv i forhold til os selv.

På samme tid synes bevidstheden om ’det uperfekte’ at fylde mere og mere. Den amerikanske tv-serie Girls og Instagram-bølger som #mitsandejegudenfilter har vundet stor popularitet og er begge eksempler, der netop hylder vores ’skæve’ og ikke mindst mere uperfekte sider. GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Trods dét, at fascinationen af det ægte og uperfekte i øjeblikket virker forstærket, er der ifølge ph.d.-studerende i kropskultur, Lise Dilling-Hansen, ikke tale om nogen ny tendens: »Det er vigtigt at understrege, at det ikke kun er det moderne menneske, der er fascineret af den skæve og uperfekte krop. Tænker vi for eksempel tilbage i tiden, hvor freakshowet var en udbredt underholdningsform, i 1800-tallet, er det i stor stil det samme, der optager os nu; vi elsker at se tv-programmer med folk, der er ekstremt overvægtige (fx Ekstremt fed), der slet ikke har styr på økonomien (fx eksempel Luksusfælden), [ 26 ]

eller har ’sære’ sygdomme (fx Krop umulig). Vi elsker det blandt andet fordi, vi kan ånde lettet op og glæde os over, at vores egne liv trods alt ikke er så skæve,« forklarer Lise Dilling-Hansen. Forfatter og lektor i antropologi, Karen Lisa Salamon, anfører ligeledes, at vores jagt efter naturlige og mere autentiske idealer ikke er ny. Dog understreger hun, at et stigende antal medier alt andet lige medvirker til at øge vores bevidsthed om, at den digitale verden ikke nødvendigvis afspejler den sande virkelighed: »Når vi kan bearbejde virkeligheden så meget gennem tv, film og digitalitet, bliver vi mere opmærksomme på, at der er forskellige versioner af virkeligheden – og så bliver vi også opmærksomme på os selv i det spil. Det har mennesker selvfølgelig altid været. Men den digitale verden gør det blot endnu mere intenst og tydeligt for os, at vores samfund er iscenesat,« fortæller lektoren. EN SAND DIGITAL VIRKELIGHED? I efteråret 2013 gjorde en række danske kendiskvinder op med illusionen om, at den digitale verden fremstiller den sande virkelighed. Som forbilleder for især unge kvinder var deres ønske at vise, at ikke alting er, som det foregiver at være ser ud til på de sociale medier, i magasinerne eller på tv. Kvinderne valgte at vise billeder af sig selv uden makeup og uden de


tv: Karen Lisa Salamon, forfatter og lektor i antropologi. th: Lise Dilling-Hansen, Ph.d studerenede i kropskultur

«

t uperfekte populære filtre på billeddelings-app’en Instagram under hashtagget #mitsandejegudenfilter. De filterløse billeder viser, at de i virkeligheden også kæmper med sorte rande under øjnene, pigmentforandringer, ujævn hud og bumser. Den første, der delte et filterfrit billede, var sangerinden Saseline Sørensen. Hun giver med en mere uperfekt udgave af sig selv – uden makeup, med rodet hår og hævede øjne – fans og følgere (36.000) et kig ind bag sin ellers så polerede og fejlfri facade på den røde løber. Flere af Saselines veninder valgte efterfølgende at følge trop ved at dele billeder af sig selv au naturel. Sangerinden Szhirley og skuespillerinden Christiane SchaumburgMüller opfordrede således andre kvinder til at dele lignende billeder. Dét, at netop kendte kvinder stiller op og går i forvejen, virker særligt effektivt: »Når disse kvinder deler filterløse billeder af sig selv på Instagram, viser de, at de ikke lever 100 procent op til de herskende skønhedsidealer og formår stadig at tilbyde en figur, folk kan se op til,« slår Lise Dilling-Hansen fast. Mere end 3000 Instagram-brugere har på nuværende tidspunkt gjort kendiskvinderne kunsten efter og delt et billede af sig selv uden makeup efterfulgt af #mitsandejegudenfilter.

MAYBE SHE’S BORN WITH IT. MAYBE IT’S AN INSTAGRAM FILTER Instagram-kampagnen lægger vægt på, at vi gerne vil vise, hvem vi i virkeligheden er. I den forbindelse forklarer Christiane Schaumburg-Müller på sin Instagramprofil, at trenden både skal få offentlige og private personer til at stå frem uden filter og makeup for at vise den digitale verden, at der også findes en filterløs verden; den virkelige verden. Ifølge Karen Lisa Salamon er #mitsandejegudenfilter-kampagnen ikke nødvendigvis et udtryk for, at vi i dag vægter det

mere naturlige og uperfekte højere end hidtil. Unge generationer har altid problematiseret bevidstheden om, at de spiller bestemte roller, for eksempel 70’ernes hippiebevægelse eller 80’ernes punkere. Dog er Instagram-bølgen et eksempel på den postmoderne identitets høje selvbevidsthed. Med andre ord en konstant bevidsthed om, at vi selv kan programmere og skabe vores ’sande jeg’: »#mitsandejegudenfilter-trenden viser, at vi reflekterer over, at vi iscenesætter os selv på bestemte måder i hverdagen. Iscenesættelsen handler i høj grad om at tage en maske på. Masker forbinder vi i vores kultur med noget, der ikke er

sandsynligvis i forvejen hviler så meget i sig selv, at de uden tøven tør vise sig offentligt med make-up-fri hud. »Kampagner som den førnævnte Instagram-kampagne fungerer som en modreaktion på det perfekte liv, der ofte afbilledes i mainstreammedier, men jeg vil mene, at det samtidig ofte er en velgennemtænkt PR-strategi. Der er brug for nye forbilleder, og det formår nogle kendte mennesker at udnytte på en fin måde, så det både er til gavn for dem og for deres publikum,« siger kropsforsker Lise Dilling-Hansen.

Lise Dilling-Hansen fortæller videre, hvordan fokus på det uperfekte og skæve ligeledes fungerer som en form for modvægt til jagDe viser, at de ikke lever 100 procent op til ten på det perfekte og fejlde herskende skønhedsidealer og formår fri liv: »Der har været en del af sådanne modreaktioner stadig at tilbyde en figur, folk kan se op til. de sidste år, for eksempel Lise Dilling-Hansen, også Dove-reklamen med Ph.d studerende i kropskultur ‘rigtige’ kvinder, hvis formål er at vise, at man sagtens kan være sej, sexet og autentisk. Sådan behøver det dog ikke at lækker, selvom man ikke er perfekt.« være. I nogle religioner er masker noget af det mest autentiske. Men i vores kultur er I dag dyrker vi altså det uperfekte på nye masker og sminke noget, vi forbinder med digitale måder. Selvom vores fascination af noget mindre autentisk,« forklarer Karen det autentiske ikke er nogen nyhed, åbner Lisa Salamon. de digitale medier op for, at langt flere tør tage del i fællesskabet, som hylder de mere Det pudsige er, at vi kun reflekterer rigtigt naturlige sider, og hvor »det nye perfekte«, over vores ’sande jeg’ ved at lægge vores ifølge Lise Dilling-Hansen, er »det næstenfilterløse billeder ud på ’scenen’: perfekte med små skønhedsfejl.« »I princippet kunne vi jo nøjes med sidde hjemme i sofaen uden sminke og reflektere. Men vi har et behov for at dele det på sociale medier som Instagram. I den bevægelse tager vi en maske på igen, men det er bare en anden maske, hvor vi iscenesætter os som naturlige,« fortæller lektoren. GODE INTENTIONER MED ET TWIST AF PR Vi jonglerer altså med flere masker og forskellige roller. Derfor er spørgsmålet, om fascinationen af det uperfekte og den omtalte Instagram-bølge ikke blot er udtryk for et nyt filter og tilmed en oplagt brandingmulighed for de kendte kvinder, der startede trenden. Kendte personer, der [ 27 ]


[ PRAKTIKANTEN ] TEKST: ANN ØRUM CHRISTENSEN, MEDIEVIDENSKAB, KUA

Kommunikation på Christianshavn

En tilfældig drømmepraktik

PRAKTIKSTEDET Den 1. februar 2012 mødte jeg op på et stemningsfyldt kontor under spærene i en flot gammel bygning på Christianshavn lige overfor Nordeas hovedkontor tæt ved Udenrigsministeriet. Her skulle jeg være praktikant i et halvt år og så tilbage til Aarhus for at gøre min uddannelse færdig. Hvad jeg ikke vidste var, at jeg endte med at blive på kontoret i to år, og måtte pendle frem og tilbage imellem Aarhus og København. Kreab & Gavin Anderson hed det sted, hvor jeg endte med at bruge rigtig meget af min tid i de næste to år. Et internationalt kommunikationsbureau med over 400 konsulenter fordelt på 25 kontorer i hele verden. Noget som lød frygtindgydende for en studerende, som aldrig havde haft et studierelevant arbejde før, og som i øvrigt heller aldrig havde haft et fuldtidsjob. Men kontoret i København var et forholdsvis lille kontor med tre partnere, fem-seks konsulenter, en office-manager og en enkelt praktikant. ARBEJDSOPGAVER Jeg blev tilknyttet to konsulenter, som sad med vidt forskellige opgaver og kunder. Den ene uge arbejdede jeg med produktlanceringer indenfor sundheds- og medicinalindustrien, mens jeg den anden uge assisterede med pressearbejdet for verdens største kapitalforvalter. Det interessante ved arbejdet i et alsidigt kommunikationsbureau som Kreab & Gavin Anderson er, at

[ 28 ]

der er mange forskellige kunder og derfor mange forskellige opgaver. Jo længere tid jeg var der, jo mere ansvar fik jeg. Jeg endte med at have alt ansvar for opgaver, og stod med eget ansvar for kunder i perioder. INTRODUKTION TIL DET VIRKELIG LIV Gabet mellem studiet og det virkelig liv kan synes meget stort, især når man sidder på læsesalen. Jeg ville i praktik, netop fordi jeg gerne ville opleve det virkelige liv. Jeg var simpelthen ikke sikker på, hvad jeg kunne bruge min uddannelse til - hvad kunne jeg? Hvad kunne jeg ikke? Helt konkret gik det rigtig hurtigt op for mig, at min uddannelse i Medievidenskab havde givet mig en rigtig stor viden om medier og samfund. Jeg havde en baggrundsviden og et analytisk blik, som gjorde, at den verden jeg blev kastet ud i var velkendt og forståelig. Hvad min uddannelse ikke havde forberedt mig på, var de konkrete arbejdsopgaver, som min hverdag pludselig var fyldt med. For eksempel havde jeg aldrig skrevet en pressemeddelelse, hvilket må siges at være noget jeg brugte meget tid på i mit praktikforløb. Vel havde jeg analyseret pressemeddelelser, men det viste sig ikke at være helt det samme som at skrive dem selv. Men det gode ved det virkelige liv er, at man får alle de forsøg, man har brug for til at lære det. Især i praktikken. De konsulenter jeg var tilknyttet var forberedt på, at jeg brugte lang tid og ikke mindst flere forsøg på de opgaver, jeg blev stillet. PRIORITERINGER Min kandidatuddannelse kom til at bære rigtig meget præg af jobbet hos Kreab & Gavin Anderson. Da jeg havde været i praktik i 4 måneder, blev jeg tilbudt at blive i bureauet efter min praktik – et tilbud, som jeg forholdsvis hurtigt sagde ja til. Til dels var jeg rigtig glad for at være der, jeg synes arbejdet var vildt interessant, og jeg havde det rigtig godt socialt. Derudover øjnede jeg muligheden for at udvide min erfaring og kontaktflade endnu mere. Jeg arbejdede derfor meget, mens jeg færdiggjorde min kandidat med to semestre på Københavns Universitet. Jeg forsøgte at vælge fag som

var relevante, men prioriterede mit arbejde højere. Jeg tror simpelthen, at den erfaring jeg har fået gennem arbejdet hos Kreab & Gavin Anderson kommer til at have større værdi på mine kommende jobansøgninger, end de fag og resultater jeg fik på de to semestre på Københavns Universitet. TILFÆLDIGHEDERNES SPIL Jeg indledte med at fortælle, hvorledes tilfældighederne gjorde, at jeg endte med et praktikophold i København. Jeg håber at netop de tilfældigheder også vil bringe mig videre, når jeg til sommer er færdig med at skrive speciale. Jeg håber at mit praktikophold har givet mig så meget af den enormt vigtige erfaring, som alle efterspørger, men ingen nyuddannede har.

FOTO: PRIVAT

J

eg kendte én, som kendte én. Sådan fik jeg, i efteråret 2011, en samtale hos et kommunikationsbureau i København. Jeg læste på kandidatuddannelsen i Medievidenskab på Aarhus Universitet og havde sendt forholdsvis mange ansøgninger ud til opslåede praktikstillinger uden positive tilbagemeldinger. Gennem min onkel, hvis firma havde været kunde hos et kommunikationsbureau i København, fik jeg mulighed for at sende en uopfordret ansøgning, som bar frugt. På trods af tilfældighederne blev det alligevel en drømmepraktik.


TEKST: STIG HJARVARD, MEDIEFORSKER, KU OG PROTEKTOR FOR SAMS [ PROTEKTORKLUMME ]

Autentiske medier – en selvmodsigelse?

A

utentisk’ kommer af det græske ord authentia, der betyder pålidelighed. I daglig tale bruger vi ’autentisk’ til at betegne det ægte og uspolerede. Det autentiske er ikke sat i scene for omverdenens skyld og gemmer sig ikke bag en maske. Det autentiske er noget i sig selv. ’Medier’ kommer af det latinske medius, der betyder ’i midten’, altså noget, der kan skabe forbindelse mellem forskellige parter; det er ikke noget i sig selv, men er et redskab til at opnå noget andet. Massemedier er industrier, der skaber iscenesættelser af enhver art, og sociale netværksmedier er redskaber for individers kalkulerede selviscenesættelse over for andre. Alligevel søger folk det autentiske i medierne, og medierne prøver at iscenesætte det autentiske. Er det hele et stort selvbedrag: er ’autentiske medier’ simpelthen a contradiction in terms? Reality-tv er den genre, der på den mest iøjnefaldende måde har forsøgt at spille på autenticitet som et middel til at opnå seerkontakt. Reality-tv har set virkeligheden som et råstof – et middel – til at underholde sit publikum, ikke mindst ved at iscenesætte intense situationer, hvor de medvirkende bringes i følelsesmæssig affekt. Hvad enten det er docu-soaps som De unge mødre, game shows som Paradise Hotel, eller reality-magasiner som Sporløs, skal de autentiske øjeblikke skabes gennem den hudløse indlevelse i det personlige. Jo tættere vi kommer på den nøgne personlighed, desto mere autentisk – lyder reality-tv’s dramaturgiske formel.

kun er professionelle og nøgterne i formidlingen. Seerne vil ikke have konstrueret tv, dvs. programmer hvor dramaturgi og form gør opmærksom på sig selv og peger på udsendelsens iscenesatte karakter. Kort sagt, seerne vil have personlighed og skinbarlig virkelighed. Det er sådanne indsigter, der har styret DR’s revitaliserede primetime, hvor diverse nyheds-, aktualitets- og livsstilsprogrammer er blevet udstyret med karismatiske tv-værter og masser af indhold med rigtige mennesker, der skal finde en ægtefælle på Læsø, indrette hjemmet eller lede efter en forsvunden slægtning. TV 2, der skal prøve at genvinde tabt terræn over for DR, vil gå samme vej, forstår man på TV 2’s programdirektør, Anne Christensen, der har lovet mere ”hverdags-tv for almindelige danskere”.

dukke indeni, for hver dukke man tager af. Autentiske oplevelser findes snarere ude i samfundet og i den store verden, i de sammenhænge vi ikke kan genkende, blandt de mennesker vi ikke umiddelbart forstår, og hvor virkeligheden ikke kun handler om hverdagslivets samtalekøkkener og parforhold. I jagten på autenticitet virker det som om, at kravet om væsentlighed er gået tabt. For virkeligheden skal ikke blot være ægte, men også vigtig. Ellers er resultatet blot en flygtig følelse, der alene tjener til at holde seeren til skærmen. Reality-tv og sociale netværksmedier har store muligheder for at skabe engagement i virkeligheden, men hvis de skal realiseres, skal vi turde udfordre os selv.

Tv-stationerne søger efter det autentiske ved at gå tættere og tættere på det personlige liv og den genkendelige virkelighed. Men måske er det autentiske slet ikke at finde inde i den personlige kerne; det er som en russisk dukke, hvor man bare finder endnu en

Men det autentiske søges også i andre genrer og af public servicestationer. I sin årlige rapportering om medieudviklingen i Danmark peger DR’s medieforskning på hvad ”seerne vil ha’”: Seerne vil have personligt engagerede værter, frem for værter, der ILLUSTRATIONER: CECILIE SARA CHOLEWA

[ 29 ]


[ BOGANMELDELSER ]

Opslagsværk til enhver kommunikationsproces [ANMELDER] KARINA THEM JENSEN »Kommunikation er grundlaget for enhver formidling, forståelse og sparring. I alle sammenhænge, hvor vi vil noget med hinanden, er det nødvendigt at kommunikere.« Sådan indledes bogen Kommunikation i praksis af Heidi Andersen og Marianne Leth Jørnø, der både omhandler kommunikation mellem mennesker samt ekstern og intern kommunikation i virksomheder. Bogen er inddelt i fire dele, som hver især indeholder nogle underpunkter, der gør bogens indhold mere overskueligt. Det første afsnit omhandler kommunikationens grundlæggende teorier, og her får man et godt overblik over forskellige dele af kommunikationsbegrebet. De efterfølgende to dele af bogen omhandler henholdsvis dialogbaseret kommunikation og organisationskommunikation. I afsnittet om dialogbaseret kommunikation får man et godt indblik i kommunikationen mellem mennesker, samtidig med at man får gode værktøjer til intern virksomhedskommunikation. Dette bliver videreført over i afsnittet om organisationskommunikation, der indeholder en masse vigtige værktøjer til ekstern virksomhedskommunikation. Bogen går ikke i dybden med teorierne, men den fungerer rigtig godt som opslagsværk, da den er letlæselig og overskueligt inddelt. I den sidste del af bogen har forfatterne

opstillet en lang række opgaver, der passer til hvert afsnit i bogen. På den måde kan man bruge teorierne i praksis med det samme, hvilket er en stor fordel ved værket. Bogen henvender sig især til studerende på videregående erhvervsuddannelser. For universitetsstuderende er bogen også nyttig, da den, til trods for at den ikke går i dybden med teorierne, fungerer godt som en form for opslagsværk, hvor øvelserne ligeledes hjælper på forståelsen.

KOMMUNIKATION I PRAKSIS Af Heidi Andersen & Marianne Leth Jørnø Samfundslitteratur 200 sider, 299 kr.

Et historisk indblik i dansk dokumentarisme [ANMELDER] CECILIE SARA CHOLEWA Ib Bondebjergs bog Virkelighedsbilleder – den moderne danske dokumentarfilm er ideel for filminteresserede, der ønsker sig større indsigt i de historiske udviklinger, der ligger til grund for den danske dokumentarfilm, som vi kender den i dag. Bogen er også oplagt, hvis du synes, at dokumentarfilmens tag om virkelighedsforhold er fascinerende og gerne vil vide, hvordan instruktører og filmfolk løbende har forholdt sig til det at formidle virkeligheden ud på ’the big screen’. Danske dokumentar fra 60’erne og til nu I lyset af den danske spillefilms nutidige succes både nationalt og internationalt beskriver Bondebjerg, hvordan den danske dokumentarfilms historiske udvikling både er betinget af successer og nedture, der strækker sig tilbage til 1930’ernes filmland. Bondebjerg lægger særlig vægt på perioden efter 1960, hvor den danske dokumentarfilm oplever radikale ændringer som følge af en række større internationale udviklinger, der påvirker filmlandskabet lokalt og internationalt. På denne måde sætter Bondebjerg skellet mellem den klassiske dokumentarfilm før 1960 og den moderne dokumentarfilm efter 1960. Værkets overblik i den historiske udvikling af dokumentarismen holdes op i et filmsociologisk perspektiv, hvortil bogens kultur- og samfundsmæssige aspekter løbende holdes op over for større sociologiske temaer. Dette ses blandt andet i kapitlet om Magtens billeder i det gennemgående globaliseringstema for 1960’ernes dokumentarfilm. Yderligere opstår der i samme periode et markant skel mellem film og tv-mediet, der påvirker deres fremtidige fokusområder. Hvor Bondebjerg udtrykker, at tv søger i en mere journalistisk retning, opstår der en samfundskritisk tendens i dokumentarfilmen i 1960’erne, hvis politisk orienterede fokus atter ser nyt lys i Christoffer Guldbrandsens Fogh Bag Facaden (2003). Bogen byder også på analyser af centrale instruktører og deres værkers betydning for filmverdenen med navne som Lise Roos, Jørgen Leth, Christoffer Guldbrandsen og Lars Engels, hvor [ 30 ]

sidstnævnte viser dokumentarens tilknytning til tv-dokumentaren. Yderligere er der fokus på den samfundsmæssige og teknologiske udviklings betydning for filmmediet i udtryk og indhold gennem historien. Brugbar filmviden til studerende Bogens struktur giver dig som læser mulighed for hurtigt at slå væsentlige passager op, alt efter hvilke centrale historiske perioder og udviklinger du er interesseret i – både i indholdsfortegnelsen forrest og i navneindeks bagerst. Som bonus indeholder bogen også en Top 125 over de bedste dokumentariske værker 1960-2010, og så er den fyldt med en række centrale citater, som Bondebjerg så venligt har oversat til dansk. Samtidig er bogen med sine præcise kildeangivelser glimrende som referenceværk i dine opgaver. Den sproglige klarhed gør, at værket kan læses af alle, uanset hvor stor en indsigt man har i filmfeltet. Både i forhold til sprog og indhold er bogen særdeles medrivende, hvilket giver læseren mulighed for at fordybe sig i de større historiske sammenhænge, der er med til at forme dokumentarismen frem til i dag. Alt i alt får du bare ufattelig meget filmviden til en meget studievenlig pris!

VIRKELIGHEDSBILLEDER Af Ib Bondebjerg Samfundslitteratur 500 sider, 149 kr.


Postkort fra (SAMS) SAMS har haft travlt med en masse interessante arrangementer og aktiviteter. Tak til jer, der var med! Til jer andre, får i her et udpluk fra de seneste arrangementer.

– et s Seismonaut Rundvisning ho rhus Aa i u rea bu lt digita

Bag skæ

rmen i st

udierne ho

s TV 2

BLIV MEDLEM AF SAMS - OG FÅ MERE UD AF DIN STUDIETID

Vild brainstorm, der blev til SAMS Semina

SAMS - VI STYRKER DIT NETVÆRK

r 2014!

SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netværk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet.

decemb kalenderen os i hele På samsnet.dk tog jule er, f.eks. fedeste prak tikplads

er rundt til landets Oplevelseskom munikation er hot , lær te vi hos Bysted i Kb h

Vi besøger virksomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer. Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs. Hold dig opdateret om vores arrangementer på facebook/samsnet.dk og på www.samsnet.dk, hvor du også kan blive medlem af SAMS. Vi glæder os til at hilse på dig!

www.samsnet.dk

Følg (SAMS)

[ 31 ] @samsnet

@samsnetdk

#samsnet

www.samsnet.dk

facebook.com/samsnet.dk


Er du medie- eller kommunikationsstuderende? ... så er Kommunikation og Sprog den mest specialiserede fagforening for dig.

Bliv medlem og få ... • Adgang til mere end 100 ledige studiejob og praktikpladser og 300 fuldtidsstillinger – lige til at søge. • Indboforsikring fra 70 kroner om måneden. • Op til 35 % rabat i 4.700 butikker. • Gratis kontanthævninger med Visa/Dankort i alle pengeautomater i Danmark. De første 6 måneders medlemskab af KS er gratis.

[ 32 ]

Gratis kurser Bliv medlem af KS, og få vores efterspurgte kurser helt gratis Photoshop København Mandag 31. marts 13:00 - 17:00

Photoshop – Århus Torsdag 3. april 13:00 – 17:00

InDesign – Århus Tirsdag 1. april 13:00 – 17:00

SEO-webinar Fredag 4. april 9:00 – 10:30

WordPress-webinar Onsdag 2. april 16:00 – 17:30

SEO-webinar Mandag 7. april 16:00 – 17:30

SAMSON #1, 23. årgang  

Magasin for alle med interesse i medier og kommunikation

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you