Samfondens Magasin 2023

Et liv i trivsel Indblik i Samfondens projekter

“Vores parforhold ” Samfonde n støtter e n forebygge nde indsa ts, der har til formål at styrke fa miliers triv sel.

Medmenneskelighed

Ungdomsliv

Karakterdannelse

Filadelfia står bag en ny strategi og metode, der fremmer medmenneskelighed i processer og relationer.

Flere og flere unge mistrives. I et interview med direktøren i GirlTalk taler vi om, hvordan vi kan fremme trivsel.

Et nationalt projekt vil skabe en fornyet faglig bevidsthed og bevægelse om karakterdannelse i folkeskolen.

INDHOLD 6 GirlTalk Samfonden taler med Anna Bjerre en dag, hvor morgennyhederne igen har rettet spotlightet på Danmarks unge. Skolebørnsundersøgelsen viser, at mere end halvdelen af alle piger i 9. klasse mistrives.

10 Center for Familieudvikling og Aarhus Universitet “Vores Parforhold” giver forældrepar let tilgængelig inspiration og hjælp til at passe på parforholdet. Det kommer både børn og voksne til gavn, mener en forsker, en psykolog, en borgmester og et helt almindeligt par.

Ansvarshavende: Jesper Oehlenschläger Redaktør og layout: Vita Møller Kristensen Foto: Barbara Helbo Laursen Magasinet er udgivet af Samfonden Lysbrohøjen 3 8600 Silkeborg samfonden.dk info@samfonden.dk

03

Velkommen til Samfonden

04

Samfondens stiftere

06

GirlTalk

10

Center for Familieudvikling og Aarhus Universitet

15

Center for Åndelig og Eksistentiel Omsorg og Udvikling

19

Samfondens projekter

20

Religionslærerforeningen

22

Center for karakterdannelse

24

Filadelfia Uddannelse

26

Samfondens projekter

28

Center for Videnskab og Tro

2

VELKOMMEN TIL SAMFONDEN I Samfonden er vi dybt optagede af, hvordan vi kan være med til at støtte projekter, der fremmer det gode menneskeliv. Det gode liv i fællesskab med andre mennesker. Videnskabelige undersøgelser viser faktisk, at menneskelig trivsel bl.a. handler om at have et højere formål i livet, at være et menneske med karakter og værdier og have nære relationer.

DET GODE BØRNE- OG UNGDOMSLIV Vi har fokus på unge, hvor vi gerne vil arbejde med på at modvirke den mistrivsel, vi ser. Ønsket er at styrke de unges udvikling af deres karakter og ikke bare deres faglige kompetencer. Vi mener, det gode børne- og ungdomsliv ikke kun handler om at få dækket fysiske behov. Derfor tror vi, at de store eksistentielle spørgsmål om mening og formål i livet er vigtige at arbejde med, og at ånd og eftertanke er vigtigt for et godt liv.

Jesper Oehlenschläger, Udviklingsdirektør i Samfonden

TRIVSLEN HOS PAR OG FAMILIER Familien er og bliver den sammenlivsform de fleste af os stræber efter, så derfor vil vi styrke trivslen i danske familier gennem en indsats med at støtte danske par. Vi tror, at familien er en bærende samfundsinstitution, der er værd at kæmpe for. For mange er oplevelsen, at det gode liv leves sammen med andre. Både i de nære relationer og de større fællesskaber i samfundet.

Fondens støtteområder 1. Familien Fonden støtter projekter, der fremmer anerkendelsen af familien som samfundsbærende institution, og som bidrager til styrkelse af parforholdene og familiernes trivsel.

2. Karakterdannelse Fonden støtter projekter, der fremmer børn og unges karakterdannelse og livsduelighed.

Der er brug for etik og sund dømmekraft, alle de steder, vi lever, og i de forskellige faglige professioner vi har. Etik handler om vores fælles normer, og hvordan vi skaber samfund med plads til individuel frihed, men også med forpligtelse til at bidrage til de større fællesskaber.

3. Eksistentiel dannelse og åndelig omsorg Fonden støtter projekter, der fremmer eksistentiel dannelse og åndelig omsorg som bærende for det gode liv.

BLIV INSPIRERET TIL AT SKUBBE MED Vi håber, nærværende magasin ikke bare informerer dig om Samfondens projekter, men at det også inspirerer dig til at være med til ”at skubbe samfundet i en bedre retning”, som vores formand og stifter udtrykker det.

4. Etisk dannelse og dømmekraft Fonden støtter projekter, der fremmer etisk dømmekraft i faglige professioner, samt udvikling af karakterbaseret lederskab i civilsamfundet.

5. Tro og videnskab Fonden støtter projekter, der fremmer et holistisk syn på mennesket, og som bidrager til samtalen mellem videnskab og tro.

Etik og fællesskab er den røde tråd i vores projekt-portefølje, som du kan læse om i dette magasin. God læsning

3

VI DRØMMER OM AT SKUBBE SAMFUNDET I EN BEDRE RETNING DEN SPÆDE START I 1975 stiftede vi en lille auto-og elektromekanisk virksomhed ”Toft-Jensen Elektro ApS” i Rudkøbing på Sørens fødeø Langeland. Firmaet blev gennem de næste år udvidet mere flere medarbejdere, og der kom tre sønner til: Simon, Jakob og Kristian.

FLYTNING Elektroværkstedet voksede, og der kom et handelsfirma til: Elstock ApS. I 1987 flyttede Elstock ApS til Silkeborg sammen med 10 ansatte. Ud over handel, blev der sat gang i refabrikation af bilreservedele, (den spæde start på genbrug), som blev solgt til grossister i ind og udland.

NYE EJERE Udviklingen i refabrikation af reservedele voksede kraftigt, senere med produktion i Polen. I 2017 blev virksomheden solgt til Schouw & Co A/S i Aarhus. Derved blev der frigjort en betydelig formue.

Vi havde i forvejen tænkt, at en del af formuen fra salget skulle sættes i en fond, hvis formål var at understøtte og udvikle demokrati, ledelse og dannelse.

DET PRIVATE INITIATIV I ”gamle dage” tog borgere langt flere initiativer. Man skabte i fællesskab alt fra vandforsyninger til realkreditselskaber og meget andet, som ikke var sat i verden for at skabe indtjening, men som skulle bidrage til at skabe god udvikling i samfundet. Men skiftende regeringer har valgt at kommercialisere flere af disse forbrugerejede organisationer.

SAMFUNDET Samfonden er grundlagt på det kristne menneskesyn, som vores demokrati bygger på. I dette livssyn ligger nemlig ideen om at vise næstekærlighed, tanken om at man har pligt til at hjælpe andre, med det man har. Vi har fået mange midler betroet, og det ligger der en forpligtelse i. Når vi tænker, at det at vise hensyn og empati overfor fremmede er naturligt, så er det faktisk noget tillært fra kristendommen.

I urmennesket ligger det derimod nært, at vi mennesker skal sikre ”os” vores cirkler/familie, og derfor ”rager til os”. Vi drømmer derfor om, at samfundet både holder fast ved de kristne grundværdier, men også at vi udvikler demokratiet, så der også vises hensyn til mindretal.

FONDENS VIRKE Derfor glæder vi os over projektet ”Vores parforhold”, som er med til at skabe trivsel i familierne, helt konkret i fire kommuner i rundt i landet, indtil videre.

Vi begyndte fonden som en ”solnedgangsfond”, da vi er bevidste om, at det kræver mere end renteafkastet af en hovedstol, for at skubbe til udviklingen på forskellige områder.

Med årene er vi blevet overrasket over, hvad det kræver af arbejde at grundlægge og drive en fond. Men når vi først er i gang, er vi også blevet glædeligt overrasket over, at man faktisk kan være med til at skabe et bedre samfund hist og her.

Vi arbejder derfor på at gøre det muligt for andre at donere til Samfondens projekter. Enten til fonden generelt eller fx til øremærkede projekter i fonden og derved forlænge fondens impact.

Vi vil derfor opfordre andre til, sammen med os i Samfonden, at være med til at skubbe samfundet i en bedre retning.

Hanne og Søren Toft-Jensen, Stiftere af Samfonden

Hanne og Søren Toft-Jensen har begge rundet de 70 år og er stadig aktive på erhvervsmarkedet. Hanne er fondsadministrator i Samfonden og Borgfonden. Søren er administrerende direktør i Profound Partners A/S.

DER ER BRUG FOR MENING, HVIS VI SKAL NEDBRINGE MISTRIVSLEN Interview med Anna Bjerre, psykolog, direktør for GirlTalk

Samfonden taler med Anna Bjerre en dag, hvor morgennyhederne igen har rettet spotlightet på Danmarks unge. Skolebørnsundersøgelsen viser, at mere end halvdelen af alle piger i 9. klasse mistrives.

DE UNGE ER PRESSEDE AF INDRE OG YDRE VILKÅR ”Men samtidig er der sket en samfundsudvikling i de seneste 15-20 år, som gør det vanskeligere at være ung i dag. De unge er pressede af indre og ydre vilkår på en måde, som vi aldrig har set før.

Her er de sociale medier, uddannelsessystemet, accelerationen i samfundet, globaliseringen og overfladiskhed i relationer bare nogle af de udviklingstendenser, der har skubbet på denne udvikling, og det må vi ikke bagatellisere.”

PIGER I 9. KLASSE MISTRIVES GirlTalk arbejder for at fremme trivsel og afhjælpe mistrivsel blandt unger piger, og Anna Bjerre har derfor ugentlig kontakt med de unge piger, som undersøgelsen omhandler. Vi spørger ind til stigningen, som undersøgelsen viser, og Anna svarer, at det igen er med til at understrege et behov for, at der bliver gjort noget for de unge piger.

”Uanset hvad der er årsagen til disse tal, så er det alarmerende, at pigerne har den oplevelse, som de har. Man bliver nysgerrig på, hvad det er, der gør, at vi ser, at tallene for pigers mistrivsel er stigende. Udviklingen går fortsat den forkerte vej, desværre.” siger Anna Bjerre.

”De unges identitetsdannelse har fået vanskeligere vilkår, og vi oplever i GirlTalk, at hvis de unge ikke har et meningsbåret fundament at stå på og et stærkt fællesskab at være en del af, kan de risikere at fare vild i processen. Og det kan lede til alvorlig mistrivsel.”

MARKANT STIGNING FRA 2010 TIL 2022.

Undersøgelsen viser, at særligt blandt de ældste piger er andelen med emotionelle symptomer som at være ked af det og nervøs steget markant fra 2010 til 2022.

HVORNÅR TALES DER OM MISTRIVSEL? Det er altså rigtig vigtigt at tage tallene alvorligt, når man ser på fx skolebørnsundersøgelsen. På den anden side er der også noget i den måde, vi taler om tingene, som vi skal være opmærksomme på, så vi ikke er med til at forstærke en forsimplet forståelse af mistrivsel. Det at være ked af det, behøver ikke nødvendigvis i sig selv være et udtryk for mistrivsel.

”Tallene er bekymrende, og vi skal tage dem alvorligt. Der er en grund til, at vi ser den stigning, som vi gør. Årsagerne er komplekse, og derfor skal vi også passe på med at ty til forsimplede svar på udfordringerne. Vi er nødt til at have alle perspektiver med”.

GirlTalk blev stiftet af Anna Bjerre i 2004. Nonprofitorganisationens formål er at hjælpe og rådgive unge piger i alderen 12-24 år til bedre trivsel. GirlTalk.dk har ca. 400 frivillige fordelt på forskellige indsatser.

VI HAR NOK ALLE VÆRET KEDE AF DET Til spørgsmålet om, hvorvidt det bare er normalt, at man kan svinge i sine følelser i teenageårene, svarer Anna: ”Vi har nok alle været kede af det på et eller andet tidspunkt i løbet af den seneste uge. Og vi skal også virkelig holde tungen lige i munden for, at vi ikke kommer til at proppe det hele ned i den kasse, der hedder mistrivsel. Hvis vi oversætter for de unge, at det at være ked af det, er det samme som mistrivsel, så er det jo også den måde, de begynder at opleve deres liv på.”

Samfonden har bl.a. støttet indsatsen ”Girls Empower Girls”, som tilbyder influencere et uddannelsesforløb, der giver indsigt i mental trivsel. Influencerne samarbejder med GirlTalk omkring, hvordan de i fællesskab kan styrke de unge pigers selvværd og derigennem påvirke ungdomskulturen i Danmark, så en generation af stærke og livsduelige unge vokser frem.

7

Vi er interesserede i at høre, hvad Anna mener, der hører med til et almindeligt menneskeliv, og hvornår man begynder at tale om mistrivsel.

DET MÅ IKKE VÆRE EN VEDVARENDE TILSTAND ”Man kan sige det på denne måde, at man godt kan være bundulykkelig i en periode uden at man behøver at kalde det mistrivsel. Men hvis det er en tilstand, som er vedvarende, og hvis tilstanden medfører flere symptomer, eller den fører til udvikling af en uhensigtsmæssig adfærd som fx at isolere sig selv, straffe sig selv, eller at man presser sig selv udover alle grænser, så vil jeg mene, at vi er på vej over i decideret mistrivsel.”

er perfekt. Derfor går de meget af tiden rundt med en utilfredshedsfølelse, fordi de føler, noget skal være anderledes. De synes, de burde have det bedre, være gladere og være mere lykkelig.

Det skubber til utilstrækkelighedsfølelsen. Det er med til at fodre en forestilling om ikke at være tilstrækkelig med den og det, man nu engang er, og det kan føre til en følelses af magtesløshed og meningsløshed.”

Anna udtrykker det rammende på denne måde: ”Jeg har aldrig været lykkelig en hel måned, men jeg har heller aldrig oplevet en måned, hvor jeg ikke har været lykkelig. Lykken kommer og går, og den kan ikke være målestok for vores hverdag."

VI SKAL KUNNE TALE OM AT VÆRE KED AF DET GIRLTALK SOM CENTRAL AKTØR ”Men det handler igen om, hvordan vi definerer Til spørgsmålet omkring hvad GirlTalk gerne vil det? Hvordan bruger vi ordene? Hvis man oplevære kendt for, kan man mærke engagement i ver et dødsfald, kan man blive ked af det. Det er Annas svar. forventeligt. Der er jo ingen tvivl om, at det øje”GirlTalks vil gerne være kendt for at være en blik noget så forfærdeligt tragisk sker, så slår det central aktør i forhold til at nedbringe mistrivden unge i 10 milliarder styksel. Vi vil gerne bidrage ker, og noget af det bliver ”Jeg har aldrig været lykkelig med vores særlige fokus sikkert aldrig helt igen. Men og viden omkring pigerne det er ikke det samme som, en hel måned, men jeg har heller i forhold til løsninger på at den unge er i mistrivsel. Vi aldrig oplevet en måned, hvor området. Vi vil gerne være skal kunne tale om, at det at kendt for, at vi hjælper pivære ked af det, at være ked jeg ikke har været lykkelig.” gerne til et ungdomsliv i af det på en andens vegne trivsel, og vi vil være kendt og at være i sorg, hører livet for at være en organisatil.” tion båret af stærke værdier i forhold til blandt andet at tage ansvar og forpligte sig overfor Selvom man er ked af det og oplever tristhed, andre i opbyggende fællesskaber." kan man samtidig også opleve glæde, taknemmelighed og tilfredshed. Det ene behøver ikke ALLE HAR BRUG FOR EN AT TALE MED udelukke det andet. Det er vigtigt at præsentere Hvad er GirlTalks særlige tilgang til at arbejde de nuancer for de unge, så de kan acceptere de med den mistrivselsproblematik, vi ser blandt de svære følelser, som er en del af livet. unge i øjeblikket? ”Det er investeringen i pigerne som enkelt-perDET ER FØRST RIGTIGT, NÅR DET ER PERFEKT soner. Det handler om, at vi tilbyder pigerne et ”De unge oplever, at det ”først er rigtigt”, når det værdibåret og fællesskabsbaseret ståsted, og

HVORDAN KAN VI FREMME TRIVSEL HOS UNGE? Til sidst vil vi gerne høre, hvordan vi kan i det små, som forældre eller voksne være med til at fremme trivsel hos de unge mennesker?

at vi taler ind i, at vores fællesskaber og vores samfundsstrukturer skal understøtte dette fundament. Vi fortæller pigerne, at de er værdifulde – det er et grundprincip, at alle er værdifulde, og det står ikke til diskussion. Og vi fortæller dem, at vi alle har brug for en at tale med, og de har derfor også lov til at få en stemme og blive lyttet til.”

”Det er helt afgørende, at du sætter tempoet ned og ser den unge. Jeg tror, at hvis du skal gøre en forskel for et andet menneske, så må du give dig tid og være nysgerrig. Du må give dig tid til at lytte og give dig tid til at se bag om det overfladiske. Gør du det, vil du bedre kunne få øje på hele personen i stedet for det, du får øje på ved første øjekast. Og når du giver dig tid, vil der blive plads til nuancerne og refleksioner om, hvad der er virkelig meningsfuldt. Jeg tror på, at de samtaler vil kunne fremme trivslen hos vores unge.”

”At formidle til pigerne, at det er okay at række ud, at det er okay at tage en plads i verden, og at hjælpe dem til at tro på, at de har noget at tilbyde verden, er vores fokus og udgangspunkt. Og det giver pigerne et fundament af mening at stå på, fordi de får en oplevelse af høre til og have betydning. Dette perspektiv løfter vi fra det individuelle over til det relationelle, hvor det handler om fællesskaberne, og videre til det strukturelle niveau, som omhandler den måde, vi organiserer vores samfund på”.

Indhold

SAMFONDENS PROJEKTER

REVITALISERING AF FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB Indhold Aktuel status for religionsundervisningen

10

Rådgivningsgruppens anbefalinger

14

Motivering af de enkelte anbefalinger

16

Religiøs læsefærdighed (’religious literacy’) 17 Elevernes åndelige udvikling 20 Den religiøse dimension 23 Livsfilosofi og filosofi med børn 27 Forskning i religionspædagogik og ­didaktik 29

Bilag

30

Det oprindelige kommissorium 31 Rådgivningsgruppens medlemmer 35 Aktuel status for religionsundervisningen Litteraturliste 36

10

Rådgivningsgruppens anbefalinger

14

Motivering af de enkelte anbefalinger

16

Anbefalinger fra rådgivnings­ gruppen til revitalisering af faget kristendoms­ kundskab i grundskolen

Religiøs læsefærdighed (’religious literacy’) 17 Elevernes åndelige udvikling 20 Den religiøse dimension 23 Livsfilosofi og filosofi med børn 27 Forskning i religionspædagogik og ­didaktik 29

Bilag

30

Det oprindelige kommissorium 31 Rådgivningsgruppens medlemmer 35 Litteraturliste 36

I 2019 nedsatte Undervisningsministeriet en rådgivningsgruppe, der skulle arbejde med kristendomskundskabsfagets rolle ifht. folkeskolens dannelsesopgave. Arbejdet blev nedlagt, før det var begyndt, da regeringsmagten skiftede.

Rådgivningsgruppen mente, at det kommissorium, der var blevet lavet, havde et stort potentiale, og derfor ønsker de at gennemføre arbejdet.

Samfonden har støttet rådgivningsgruppens arbejde med udarbejdelse af en rapport om bla. dannelsespotentialet i faget kristendomskundskab, en høring på Christiansborg samt arbejdet med at få en debat i gang om fagets rolle blandt politikere, på læreruddannelsen og ude på den enkelte skole.

2023

Hæfte udgivet af rådgivningsgruppen 9

10

“VORES PARFORHOLD” SKAL STYRKE FAMILIERS TRIVSEL Artikel af Mattias Stølen Due, psykolog og direktør og Tea Trillingsgaard, psykolog, lektor, Ph.d.

En ny strategi til styrkelse af familiens trivsel blev lanceret 1. marts 2023 med udviklingsstøtte fra Samfonden. Den består af en digital platform, der hedder Vores Parforhold, som giver forældrepar let tilgængelig inspiration og hjælp til at passe på parforholdet. Og det kommer både børn og voksne til gavn, mener en forsker, en psykolog, en borgmester – og et helt almindeligt par.

PARFORHOLDETS VILKÅR I EN MODERNE VERDEN ”Det har altid været svært at indgå i en nær relation med et andet menneske. At skulle dele tanker, følelser, børn, boliglån, drømme og seksualitet med et andet menneske er pr. definition en udfordring,” fortæller Mattias Stølen Due, som er psykolog og direktør for Center for Familieudvikling.

Det kan være en vanskelig opgave at bevare god trivsel i parforholdet over tid, og når der kommer børn til verden, bliver det ikke nemmere at få parforholdet til at fungere. Det har de fleste erfaret, og ser vi på skilsmissestatistikken, taler den sit eget tydelige sprog.

KONFLIKTER HAR KONSEKVENSER FOR ALLE Samtidig ved vi fra forskning, at det har store konsekvenser for alle i familien – og ikke mindst for børnene – at leve i et hjem, hvor der er store konflikter imellem forældrene.

”Samtidig synes parforholdet at være under et yderligere pres i dag. Vi lever i en tid med skyhøje idealer om, hvad livet og samlivet skal kunne tilbyde os.”

”Det øger risikoen for, at børn og unge udvikler angst, depression og adfærdsforstyrrelser, ligesom konflikterne i hjemmet kan medføre koncentrationsudfordringer og problemer i skolen.

Når forældre med et højt konfliktniveau går fra hinanden, er der desuden større risiko for en konfliktfyldt skilsmisse,” fortæller Tea Trillingsgaard.

VORES PARFORHOLD • Vores Parforhold er en forebyggende indsats, der har til formål at styrke familiers trivsel.

• Platformen blev lanceret 1. marts 2023 og rulles i første omgang ud i fire af landets kommuner: Gentofte, Mariagerfjord, Ikast-Brande og Syddjurs Kommune.

• Er man borger i en anden kommune, vil man også kunne få glæde af inspirationen på voresparforhold.dk, ligesom man kan lytte til podcasten ’Vores Parforhold’, der findes på Spotify og i Apples podcast app.

• Vores Parforhold er udviklet af NGO’en Center for Familieudvikling i et samarbejde med Aarhus Universitet med lektor Tea Trillingsgaard i spidsen og med støtte fra Samfonden.

• Læs meget mere på voresparforhold.dk

Hun er leder af enheden for par- og familieforskning ved Aarhus Universitet. Sammen med Center for Familieudvikling er hun initiativtager til indsatsen Vores Parforhold, der giver en håndsrækning til forældrepar – for børnenes skyld.

FORSKNINGSBASERET STRATEGI ”Bag den digitale platform Vores Parforhold ligger en forskningsbaseret strategi for levering af parforholds-indsatser. Strategien kan forbedre adgangen til rettidig og virksom hjælp og på samme tid sænke ressourceforbruget til traditionel parterapi. Det handler om at give den mindste, men virksomme indsats først og så følge op med mere intensiv hjælp til de forældrepar, som har brug for det,” siger Tea Trillingsgaard.

11

SEJLE MED SAMME KURS Tea Trillingsgaard tilføjer, at par billedligt talt kan blive som to færger, der sejler fra samme havn, men problemet kan opstå, hvis der er en lille kursforskel.

steder,” siger Søren Thuesen til Jyllands-Posten d. 25. juli 2023.

Ifølge Tea Trillingsgaard peger han på noget, som kan blive en væsentlig udfordring for mange par.

”Som tiden går, kan vi i hverdagens stress og jag glemme at opdatere hinanden på, hvad der rører sig bag facaden. Vi får måske ikke investeret tid til hinanden og kan blive optagede af hver vores gøremål. En lille forskel i kursen fra start kan over tid betyde, at vi driver længere og længere væk fra hinanden, hvis vi ikke i tide får rettet op og vendt skuderne mod hinanden,” forklarer Tea Trillingsgaard.

”Når vi følger par over tid, kan vi se, at tilfredsheden med parforholdet daler, særligt i årene hvor børn kommer til. I min forskning har jeg derfor været meget optaget af at finde den rigtige timing og de rigtige metoder til at hjælpe,” siger hun.

BÅDE FOREBYGGENDE OG MERE INTENSIV HJÆLP TIL FORÆLDREPAR På dette bagtæppe opstod ambitionen bag Vores Parforhold – nemlig at give forældrepar adgang til gratis inspiration til parforholdet, mens de stadig har det godt sammen. Desuden kan de par, som har flere konflikter eller vanskeligheder få adgang til terapeutisk hjælp efter behov.

SAMARBEJDSPARTNERE OG ELSKEDE Det genkender ægteparret Signe og Søren Thuesen fra Syddjurs. De er gift på 11. år og er netop blevet forældre til deres fjerde barn. For dem er der en stor forskel på deres parforhold, fra før de fik børn til nu. Kæresteturene er på mange måder skiftet ud med praktiske gøremål og en travl kalender, der skal gå op.

”Med Vores Parforhold kan man lytte til en podcast, der allerede er blevet hørt mere end 15.000 gange, eller tilmelde sig Parguiden, som sender gratis inspiration til parforholdet direkte i mailbakken. Desuden kan man ringe til den anonyme rådgivningslinje Partelefonen eller tage et digitalt Par-tjek. Alt sammen med det formål, at

”Hverdagen kan være noget af det farligste for vores forhold. Når vi som ægtefolk med små børn bliver mere samarbejdspartnere end elskende, kan vi nemt glemme, hvor fantastisk vores partner er, og søge liv og anerkendelse andre

12

forældrepar bliver mere bevidste om det, der fungerer i parforholdet, og får inspiration og hjælp til det, der er vanskeligt,” fortæller Mattias Stølen Due. 6.000 PAR HAR TAGET PAR-TJEK Ægteparret Signe og Søren fra Syddjurs er ét af de mere end 6.000 danske par, der gennem tiden har taget et Par-tjek. De har svaret på en række spørgsmål og fået en ’tilstandsrapport’ på parforholdet, der gør dem klogere på netop deres styrker og udfordringer. ”Finder man gennem sit Par-tjek ud af, at man har brug for hjælp, får man tilbudt et bogforløb eller et digitalt selvhjælpsforløb med personlig vejledning for par over Zoom. Det er alt sammen gratis, frivilligt og kan klares hjemme fra sofaen,” siger Mattias Stølen Due. I første omgang tilbydes Vores Parforhold i fire danske kommuner – Mariagerfjord, Ikast-Brande, Syddjurs og Gentofte Kommune. Rigtig mange forældrepar viser interesse, og meget tyder på, at par med større problemer får god hjælp af det online forløb, der kombinerer selvhjælp med vejledning, som man kan tage hjemmefra.

den strategi, vi nu arbejder ud fra, kan vi nå forældrepar, før konflikterne har vokset sig store, og parforholdet måske hænger i en tynd tråd.”

Sammen med kolleger fra enheden for par- og familieforskning ved Aarhus Universitet står hun i spidsen for undersøgelser af strategiens effekter på børn og voksnes trivsel samt familiernes trivsel og sammenhængskraft. Hun forventer at kunne dele de første foreløbige resultater i en midtvejsrapport i foråret 2024.

”Det er meget opmuntrende, da en sådan indsats er mindre indgribende i hverdagen end traditionel parterapi, ligesom den er langt billigere at skalere. Samtidig kan de par, der ønsker og har brug for mere intensiv hjælp i form af parterapi, få tilbudt dette i kommunen,” understreger Mattias Stølen Due.

ER PARFORHOLDET ET SAMFUNDSANLIGGENDE? Vores Parforhold rulles i første omgang ud som et gratis tilbud til forældrepar i fire samarbejdskommuner.

INDSATSER PÅ FLERE NIVEAUER Tea Trillingsgaard tilføjer, at forskergruppen med denne strategi er de første inden for parforskningen til at afprøve et sammenhængende system af indsatser, som foldes ud på tre niveauer – nemlig folkeoplysende tiltag, webbaseret selvhjælp og mere intensiv hjælp som parterapi. Og det har potentiale på flere måder. ”Traditionel parterapi har det problem, at det bliver brugt for lidt, for sent og kun af de få. Med

”Når vi har ønsket at indgå i et samarbejde med nogle af landets kommuner, er det for at forankre denne indsats strukturelt og lokalt. Hvis vi for alvor skal komme det problem til livs, som konflikter i parforholdet udgør, er vi nødt til fra et politisk ståsted at gøre en forskel,” udtaler Mattias.

ENHED FOR PAR- OG FAMILIEFORSKNING VED AARHUS UNIVERSITET • Enheden for Par- og Familieforskning er en forskningsgruppe ledet af Tea Trillingsgaard og placeret på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

• Gruppens forskning centrerer sig om par og familiers udvikling og trivsel.

• Et selvstændigt formål med enhedens arbejde er at understøtte udviklingen og afprøvningen af fleksible og lettilgængelige interventioner rettet mod par eller familier.

• Læs mere her: https://psy.au.dk/forskningsenhed-for-par-og-familieforskning

13

Her er kommuner og stat en vigtig medspiller,” siger han.

ENIGT BYRÅD STEMTE FOR ”VORES PARFORHOLD” Ifølge borgmesteren i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen (V), var det et enigt byråd, der stemte for at få Vores Parforhold til kommunen.

”Nogle forholder sig kritisk til, at det offentlige skal betale for sådanne indsatser. Dét argument er også til at forstå. Men her er det vigtigt at huske på, at det offentlige allerede i dag betaler for indsatser, når konflikten mellem forældre eskalerer.”

”Det er børnene, det kommer an på, for de er virkelig sårbare, når far og mor ikke kan finde ud af det med hinanden. Mest af alt er det den menneskelige del, vi ser på, for det betyder meget for os, at borgere har det godt. Og det har man kun, hvis man har det godt med sin ægtefælle eller samlever,” fremhæver borgmesteren i et interview med TV2 Nord d. 15. marts 2023.

DET ER DYRT, NÅR FAMILIEN HAR DET SVÆRT Han påpeger, at store konflikter i familien f.eks. medfører flere lægebesøg, flere udredninger og behandlinger af angst og depression og tabt arbejdsfortjeneste. Det er altså dyrt for samfunSTOR MEDIEBEVÅGENHED OG POLITISK INTERESSE det, for arbejdsgiveren og for voksne og børn, Vores Parforhold er de første seks måneder blenår familien har det svært. Når forældre med vet mødt med stor mediebevågenhed, f.eks. et mange konflikter bliver skilt, starter desuden de 20-minutters indslag i Aftenshowet. Dertil komoffentlige udgifter til retshjælp og børnesagmer artikler bl.a. i Berlingske, Politiken, Kristeligt kyndig rådgivning, boligsikring, friplads i instituDagblad og Jyllands-Potion, sygedagpenge, tabte sten. skatteindtægter, mv. I det ”Jeg er villig til at investere i regnestykke er udgiften til digitale og forebyggen- stærke familier, og forskning Senest er den politiske inde indsatser at regne som viser, at en forebyggende ind- teresse for indsatsen også vokset. Det Konservative småpenge, mener Mattias sats virker.”

Folkeparti har stillet forslag Stølen Due. om, at Vores Parforhold udbredes til langt flere danske kommuner og også ”Der er et behov for at normalisere, at man kan bliver en del af finansloven. have det svært i sit parforhold, og samtidig udbrede det forebyggende perspektiv, hvor vi taler om vores parforholdsudfordringer på et tidligere tidspunkt og på en mere konstruktiv måde.

”Jeg er villig til at investere i stærke familier, og forskning viser, at en forebyggende indsats virker. Derfor har Det Konservative Folkeparti foreslået at lave en pulje på 30 mio. til at udbrede konceptet Vores Parforhold. Det er blot en start, og meget mere vil følge for at styrke familierne,” skriver Mette Abildgaard, politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, på sin Facebook-profil.

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING • Center for Familieudvikling er en NGO, som siden 2004 har specialiseret sig i arbejdet med at styrke trygheden og trivslen for børn via indsatser til familien.

• Arbejdet bygger på evidens og forskning og på værdierne faglighed, næstekærlighed og samfundsansvar.

• Aktuelt er der knapt 40 ansatte heriblandt højt specialiserede psykologer og psykiatere.

Derudover er der omkring 30 frivillige knyttet til den gratis telefonrådgivningslinje Partelefonen.

• Center for Familieudvikling har hovedsæde på Strøget i København og en mindre afdeling i Aarhus.

• Læs mere her: www.familieudvikling.dk

Udmeldingen glæder Mattias Stølen Due, som drømmer om, at indsatsen kan bredes ud til hele landet på sigt. ”Parforholdet hører til det vigtigste og vanskeligste i tilværelsen. Derfor har vi alle brug for inspiration fra tid til anden, hvis vi skal lykkes med det.

Vi ser store perspektiver i at udbrede mere viden på dette område, så endnu flere kan passe på parforholdet – til gavn for familier og børns trivsel,” udtaler han.

14

STYRKELSE AF DEN ÅNDELIGE OG EKSISTENTIELLE OMSORG FOR BØRN OG VOKSNE Artikel af Niels Christian Hvidt, Professor, teolog, Theol.Dr. og Dorte Toudal Viftrup, Lektor, psykolog, Ph.d

Åndelig og eksistentiel omsorg ydes ofte af sundhedsprofessionelle til patienter. Det er ligeså et sundhedsfagligt forskningsfelt, der har en forskningsgruppe på Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet i Odense. Gruppen koordineres af teolog og professor Niels Christian Hvidt.

digheder kan skabe øget åndelig bevidsthed og behov for åndelig omsorg.

TRO OG SYGDOM I nyere tid er der udgivet flere artikler om emnet, hvor ”tro” defineres som enhver overbevisning, der bringer håb, inklusive både åndelige og religiøse perspektiver. Sundhedsfaglig forskning peger på, at mennesker med en stærk tro generelt oplever færre sygdomme. For eksempel har en gruppe af danske syvendedagsadventister og baptister vist en lavere forekomst af multiple kræfttyper, hjertekarsygdomme og mentale udfordringer. Forskningen peger også på fordele ved regelmæssige kirkebesøg og åndelig praksis, såsom en reduceret dødelighedsrisiko, hvilket kort fortalt vil sige, at de lever længere.

Det kan der være mange grunde til, så som livsstil, fællesskab, coping ressourcer, osv.

FORSKNING KATEGORISERES I TO OMRÅDER Han forklarer: ”Forskning i forholdet mellem tro, helbred og åndelig omsorg kategoriseres i to områder: 1. Forbindelsen mellem tro og overvejende godt helbred, og 2. Forbindelsen mellem overvejende dårligt helbred og åndelige udfordringer, der kræver åndelig omsorg”. Han beskriver det som, at tro kan flytte bjerge i den forstand, at tro er forbundet med godt helbred, men også den anden vej, hvor bjerge har vist sig at kunne flytte troen, dvs. at svære livsomstæn15

Hvidt, at han med en bredt repræsenteret arbejdsgruppe har været med til at udgive den første danske retningslinje for eksistentiel og åndelig omsorg, der udkom 16. januar 2023 i regi af Danske Multidisciplinære Cancergruppe for Palliation (DMCG) og blev fagligt godkendt af Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet 23. januar 2023

Visionen for projektet er at (gen)etablere åndelig-eksistentiel sproglighed og dannelse blandt børn og unge, samt udbedre fysiske og psykiske konsekvenser af mangel på åndelig-eksistentiel sprog, dannelse, ressourcer og støtte i Danmark.

Samfonden støtter forskningen samt etableringen af “Videnscenter for åndelig og eksistentiel omsorg og udvikling”.

Det kan måske ved første øjekast forekomme lidt specielt at lave en retningslinje for noget så fluffy som åndelig omsorg, når man betænker at normale retningslinjer vejleder i korrekt brug af forskellige typer af medicin eller behandling.

Men der findes faktisk andre lignende retnings-

Niels Christian Hvidt fortæller videre: ”I forhold til åndelig og eksistentiel omsorg så indikerer forskningen, at alvorlig sygdom også kan forårsage åndelige udfordringer og lidelse. WHO anerkender disse åndelige smerter ved livets afslutning som en del af den samlede smerteoplevelse, som inkluderer fysiske, psykiske, sociale og åndelige aspekter. WHO betegner disse fire aspekter: Total-smerte”.

”... det at få en alvorlig sygdom kan være forbundet med åndelige udfordringer og smerter.” linjer, som Retningslinjen for Forebyggelse af Komplicerede Sorgreaktioner og lignende. Formålet med retningslinjen for åndelig omsorg er da også beskrevet eksplicit således:

Total-smerte (fysisk, psykisk, social og åndelig smerte) ligger til grund for sundhedsstyrelsens anbefalinger for helhedsorienteret omsorg på det palliative område. Det er vigtigt at tage hånd om patienters eksistentielle og åndelige behov, uanset personens religiøse overbevisning. Dette er en del af den helhedsorienterede omsorg. Nylige danske undersøgelser peger på eksistentielle og åndelige behov blandt almindelige danskere, især under alvorlige helbredsforhold som kræft, og at det gør stor forskel, når disse behov bliver mødt.

En retningslinje for åndelig omsorg kan på en vis måde opfattes som et format, der ikke afspejler åndelig omsorgs væsen - netop evnen til at stå i det åbne og være nærværende til stede hos patienten uden tidspres eller skabeloner lagt ned over hvert ord, der siges. Når vi alligevel gør forsøget, er det således med en ydmyg anerkendelse af, at vi ikke kan få åndelig omsorgs væsen på flaske eller formel, og at vi beder læseren være bevidst om dette forbehold.

RETNINGSLINJER Derfor er det også en glæde for Niels Christian

Fysisk smerte

Social smerte

Symptomer Træthed, etc.

Relationer til familie Arbejdsliv Finansielle problemer

Smerte Psykisk smerte

Åndelig smerte

Sorg, depression Angst, vrede Tilpasningsproblemer

Eksistentielle forhold Mening med liv og lidelse Trosspørgsmål

16

BØRN OG UNGE Forskningsgruppen påbegyndte i 2021-22 et øget forskningsfokus på børn og unges åndelige og eksistentielle behov, især under svære livsforhold som forældres sygdom og død. Børne- og unge-delen koordineres af psykolog og lektor Dorte Toudal Viftrup, som også har arbejdet psykologfagligt med børn, familier, sorg og tab. ”Den forskning vi bedriver i forhold til børn og unge, omhandler overordnet to områder”, forklarer Dorte Toudal Viftrup: ”1. eksistentielle og åndelige omsorgsbehov, når børn og unge står i konkrete, svære livsomstændigheder, som fx forældres sygdom og 2. eksistentielle og åndelige omsorgsbehov der omhandler deres almene udvikling og trivsel”.

Begge områder er vigtige, fordi eksistentielle og åndelige aspekter af livet er centrale, både når børn og unge har det svært, men også som en del af det at udvikle sig og vokse op. Børn og unge har, ligesom voksne, åndelige og eksistentielle behov, og åndelige dele af livet spiller en vigtig rolle i deres dannelse, hvor mødet med en større livshorisont, kritisk tænkning og ansvar over for samfundet er centrale elementer.

TALE OM DØDEN Dorte Toudal Viftrup beskriver, hvordan børn i 1. og 3. klasse giver udtryk for mange tanker og ord af eksistentiel og åndelig karakter, fx om himmel, helvede, Gud, Allah, Satan, engle og ønsker om at gøre godt, blive gode mennesker, udviser værdier, moral, etc.

De er meget interesseret i at tale om døden, ikke nødvendigvis fordi de har død tæt ind på livet. ”De vil bare gerne tale med en voksen om døden”. Dorte Toudal Viftrup fortæller, at der var en dreng, som afslutningsvist i et interview sagde: ”Det var sgu meget dejligt at snakke om døden.

Det ku’ jeg godt li’. Jeg troede sgu kun, at man måtte tale om døden med præsten”. Hun forklarer, at citatet peger på vigtig viden om børn: ”De vil meget gerne tale om døden med voksne, det er vigtigt for deres udvikling at forholde sig til døden, og de er ikke vant til, at de kan tale med voksne om det”.

Der er meget, der tyder på, at børn og unge har åndelige og eksistentielle omsorgs– og udviklingsbehov, men vi behøver mere viden om disse, så voksne kan være der for dem.

BØRNS EKSISTENTIELLE OG ÅNDELIGE UDVIKLING Det kan godt være svært at forstå, hvad der menes med ’det åndelige’ og ’det eksistentielle’, men i forhold til børns åndelige og eksistentielle behov handler det om, ”noget vi betegner som horisontale og vertikale livsdimensioner og relationer - Det er relationer til mennesker og til livet, som er ved siden af barnet (horisontalt) samt over og under barnet (vertikalt)” forklarer Dorte Toudal Viftrup.

”... at finde ud af, hvem de er, hvad de vil og kan med livet, og hvad livet vil med dem.”

Det horisontale handler om barnets relation til sig selv, andre mennesker og samfundet som helhed. Det er et eksistentielt/åndeligt anliggende, hvordan børn og unge bliver sig selv og finder deres plads i livet, fællesskabet og samfundet. Det vil altid have sine udfordringer for dem, men det er helt afgørende for deres liv, at det lykkes for dem at stå i meningsfulde og ansvarlige relationer til andre mennesker, og det samfund som de er en del af.

ningsfulde måder. Dorte forklarer: ”Dette sås for eksempel med børnene der i interviewet talte om himmel og helvede for at forholde sig til værdier om godt og ondt, eller vi ser det hos børn og unge der forholder til sig til klima som en meningsfuld livsværdi”.

Det er vigtigt for børn og unge at gøre sig tanker om dette for at finde ud af, hvem de er, hvad de vil og kan med livet, og hvad livet vil med dem.

Den vertikale dimension drejer sig om ’det større’, fx betydningsfulde tanker om livet, død, håb, mening, tro, eksistentielle og åndelige begreber, værdier eller forbindelser med naturen og fortiden. Børn og unge forholder sig til ’disse større ting’ for netop at vokse op, finde deres plads i livet, blive ansvarlige og leve deres liv på me-

Dorte Toudal Viftrup understreger: ”At forstå børn og unges åndelige og eksistentielle omsorg – og udviklingsbehov og anerkende dem som eksistentielle og åndelige mennesker kan bidrage til en dybere indsigt i deres sundhed og trivsel”.

Et sneak peak fra Videnscenterets hjemmeside, der er under udvikling.

18

SAMFONDENS PROJEKTER

CENTER FOR ETISK DANNELSE Projektets formål er at etablere og drive ”Center for Etisk Dannelse” ved Aalborg Universitet, herunder at udvikle undervisningsmaterialer til en række professionsuddannelser og udgive litteratur, producere podcasts og afholde arrangementer af relevans for den bredere samfundsdialog om etiske spørgsmål.

Samfonden støtter uddannelses- og samfundsrettede aktiviteter i forbindelse med projektet.

EKSISTENTIEL KOMMUNIKATION I PSYKOLOGIUDDANNELSEN & PSYKOLOGISK PRAKSIS Projektets formål er at øge kompetencerne inden for eksistentiel kommunikation for psykologer med henblik på at kunne møde og integrere klienters eventuelle eksistentielle, åndelige og religiøse udfordringer og ressourcer i den psykologiske samtale og relation.

Samfonden støtter projektet, som er et praksisorienteret studie i klinisk religionspsykologi, som forgår på Syddansk Universitet.

19

DEN ÅNDELIGE UDVIKLING DER BLEV VÆK Artikel af John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen Tilbage i ”Den Blå Betænkning” vedr. folkeskolen, hed det sig i kapitel 2 om skolen og dens læseplaner bl.a.: ”Afgørende vægt må lægges på de kulturelle, moralske og åndelige værdier, …”.

I den følgende skolelov fra 1975 var ordet åndelig ikke at finde – vel sagtens fordi det politiske dannelsesideal om den demokratiske borger, efter et helt århundredes opgør med teologiens indflydelse på skolens dannelsesideal, her slog igennem. Som element i dannelsesarbejdet indførtes, under denne revision af loven, til gengæld termen om elevernes alsidige udvikling, som i bemærkningerne til loven blev indkredset til: den sociale, den intellektuelle, den fysiske og den følelsesmæssige udvikling.

Med den følgende revision af skoleloven i 1993 blev forståelsen af alsidigheden i bemærkningerne til loven imidlertid udvidet, så den fra det tidspunkt også skulle indbefatte den musiske, den åndelige og den etiske udvikling (værdier og holdninger). Det interessante i den forbindelse er især, at disse bemærkninger er juridisk forpligtende så længe, der ikke er ændret i intentionerne i skolens formålsparagraf – også selv om der siden er vedtaget andre revisioner af loven. Derfor er skolen juridisk set fortsat forpligtet på at bidrage til elevernes åndelige udvikling.

HÅNDTERING AF ÅNDELIGHEDSASPEKTET Når dette er interessant, skyldes det, at Undervisningsministeriet siden ’93 har taget forskellige konkrete initiativer til at inspirere landets lærere til, hvordan der kunne arbejdes med de forskellige aspekter af elevernes alsidige udvikling – dog undtaget den åndelige udvikling, som ministeriet tværtimod helt har undladt at medtage i de udspil vedrørende elevernes alsidige udvikling, der er kommet.

Religionslærerforenigen arbejder med at kortlægge, hvad åndsbegrebet dækker over aktuelt og historisk. Disse indsigter skal omsættes til en lærebog om underviseres og omsorgsmedarbejderes arbejde med åndelig omsorg og udvikling.

Ambitionen med åndsprojektet er ad den vej, at få sat en ny dagsorden på uddannelserne af lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, sosu’er og sygeplejersker, hvor den åndelige dimension i tilværelsen bliver en mere bevidst del af arbejdet indenfor disse professioner.

I det faghæfte om eleverne alsidige udvikling, som blev udsendt i 2009, og som siden udgik igen, stod der intet om det åndelige aspekt af elevernes alsidige udvikling, og det gør der heller ikke i det inspirationsmateriale, som ministeriet aktuelt har liggende på sit EMU-site, og som for en dels vedkommende er udarbejdet af et konsortium med bl.a. Rambøll, Århus Universitet og tre professionshøjskoler samt for en anden dels vedkommende af Danmarks Evalueringsinstitut i samarbejde med ministeriet.

Samfonden støtter udarbejdelsen af “Åndtologien” samt lanceringskonferencer på landets professionshøjskoler.

I forlængelse heraf kan det virke lidt som skæbnes ironi, at det i disse år primært er forskere fra sundhedsvidenskab, der peger på behovet for en styrkelse af åndeligheden. Gennem en længere årrække har man indenfor sygeplejen forsket i åndelig omsorg, og man har en klar formodning om, at en af de væsentlige årsager til, at mange børn og unge mistrives i disse år, er en effekt af manglende åndelighed i såvel opdragelse som i kulturen generelt.

Dette kan man kun undre sig over, al den stund, at det som nævnt står i loven, men også fordi noget tilsvarende fremgår af FN’s Børnekonvention, som Danmark også har forpligtet sig på.

Her står der i artikel 17, at deltagerstaterne skal medvirke til at fremme bl.a. børnenes åndelige sundhed, og i artikel 23 at det åndelige er at regne for en del af den personlige udvikling, som deltagerstaterne if. artiklerne 27 og 32 skal søge at skabe rammer for, kan ske på bedste vis.

FORSKNING I BØRN OG UNGES ÅNDELIG SPROG FAT OM NÆLDENS ROD Derfor er det glædeligt, at det, via donationer Symptomatisk for udviklingen i dansk kultur genfra henholdsvis Borgfonden og Samfonden til nem det meste af det 20. årh. og frem til i dag Forskningsenheden for Almen Praksis på Sydhar været, at vi har forsøgt dansk Universitet, er blevet at adskille religion og polimuligt at brede forskningstik i den offentlige diskurs, ”... at mange børn og unge feltet ud, så der nu også påhvorfor områder som tro og mistrives i disse år, er en ef- går en forskning i udvikling åndelighed er blevet privafekt af manglende åndelighed af børns og unges sprog for tiseret i en grad, så mange de åndeligt-eksistentielle har mistet sproget for dis- i såvel opdragelse som i kultu- sider af tilværelsen og skase sider af tilværelsen, fordi ren generelt.” be rum for samtaler herfor, det ikke har været passenligesom der er etableret en de at tale om dem. arbejdsgruppe til udredning af, hvordan der vil kunne tales om det åndelige og arbejdes med udvikling af de åndelige sider af tilværelsen indenfor rammerne af andre offentlige institutioner som fx børnehaver og skoler.

Når udviklingen er gået, som den er, hænger det i høj grad sammen med naturvidenskabens succes gennem de seneste 4-500 år. Denne succes har trængt fag som teologi og filosofi, der ellers traditionelt har beskæftiget sig med områder som tro og åndelighed, i defensiven, så også de i en eller anden grad er begyndt at spille på naturvidenskabens præmisser.

21

KARAKTERDANNELSE I FOLKESKOLEN Artikel af Jonas Norgaard Morgensen, direktør, forfatter og projektleder

Et nyt nationalt projekt skal være med til at skabe en fornyet faglig bevidsthed og bevægelse om karakterdannelse i folkeskolen. En del af projektmålet de kommende tre år er at etablere "Center for Karakterdannelse".

I Danmark står bekymrende mange børn og unge psykisk sårbare og socialt svagt. Børne- og skolelivet vakler på danske folkeskoler.

“De sociale relationer, den sociale ansvarlighed og livsmodet er vaklende i Folkeskolen.

Børn, unges og det skolefaglige liv og samliv kalder på karakterdannelse. En karakterdannelse, som skaber et menneskes selvstændighed og personlighed af individuel integritet, moralsk ordentlighed og social ansvarlighed,” siger projektleder Jonas Norgaard Mortensen, der igennem de seneste år har ledt arbejdet med at udvikle projektet.

Projektet ”Center for Karakterdannelse” vil skabe en fornyet faglig bevidsthed og bevægelse om karakterdannelse i folkeskolen, og opbygger over tre år ”Center for Karakterdannelse”. Projektet er støttet af Samfonden og samarbejder med 10 skoler, 5 kommuner, 10 fageksperter og 10 fagorganisationer.

DANNELSE LØFTER OS TIL MENNESKELIGHED Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer (1900-2002) definerede dannelse som ”højnelse til humanitet gennem kultur”. Sagt med ordene fra Gadamer vil projektet højne børn og unge til humanitet (menneskelighed) igennem skolekulturen. Skolen skal højne (op-drage, op-lyse, op-lære og op-høje) børn og unge til mennesker af ånd og refleksion, indsigt og udsyn, ansvarlighed og selvstændighed.

”Center for Karakterdannelse” bygges op fra neden ved at 10 skoler, støttet af 10 fageksperter og 10 fagorganisationer, bliver udviklingshuse for karakterdannelse. I udviklingsforløbene vil lærere og pædagoger dels blive opkvalificeret i karakterdannelse og dels bidrage til udviklingen af fagforståelse, karakterdannende skolekultur, kvalitetsmateriale og konkrete redskaber om og til karakterdannelse i skolen og skolelivet.

I første projektår arbejder Mølleskolen i Ry som en pilotskole og foregangsskole, hvorefter udviklingsarbejdet fortsættes og udfoldes på de 9 andre skoler. ”Center for Karakterdannelse” åbner dørene på Grundlovsdag 5. juni 2026 og skal sammen med det tilknyttede netværk af folkeskoler, kommuner, fageksperter og fagorganisationer drive og fortsætte udbredelsen af karakterdannelse som faglig bevidsthed og praksisnær bevægelse på folkeskoler i Danmark.

At være “elev” betyder at blive eleveret; højnet og opløftet. Skolen skal ikke bare højne og oplære elever til faglighed, men også opdrage dem til menneskelighed og karakterstyrker, så de kan være i relation med verden og dermed være med-mennesker, med-arbejdere, med-ansvarlige og med-borgere.

“Skolen og livet skal stå på to ben og flyve med to vinger: dannelse og uddannelse. I projektet vil vi derfor inspirere, motivere og udruste skolekultur og pædagogisk faglighed, så karakterdannelse igen integreres i hele skolelivet,” siger projektleder Jonas Norgaard Mortensen.

Projektes hjemmesiden er www.karakterdannelse.dk

22

“Jeg tænker dannelse som alt det, der binder os sammen. Det er en iboende værdi, der er i modsætning til en opportunisme. Dannelse er noget alment os imellem. En form for rockbottom for en kultur,” siger projektets forskningsleder Svend Brinkmann og fortsætter:

Projektets fageksperter er blandt andre Per Schultz Jørgensen (nu posthumt) og Svend Brinkmann.

“Dannelsesspørgsmålet er i dag klemt i en sandwich mellem på den ene side en hård konkurrencestatslogik, hvor man skal være opportunist og gøre det, som kan betale sig, og på den anden side en lidt blødere selvudviklingsideologi, som måske klinger bedre i mange menneskers ører, men som faktisk også truer den her idé om en fælles almen dannelse og nogle fælles menneskelige ståsteder.”

Fotos: Nordbyskolen, Nykøbing Falster

DANNELSE SOM FÆLLES MENNESKELIGT STÅSTED I karakterdannelsesprojektet er 10 folkeskoler udvalgt til treårige udviklingsforløb, hvor skolerne - i projektfællesskab med eksperter og fagorganisationer - skal udvikle, udfolde og udbrede karakterdannelse til hele skoleverdenen.

Professor Svend Brinkmann er forskningsleder på projektet

23

“MED ET ÅBENT HJERTE” - MENNESKESYN, ETIK OG FAGLIGHED I SUNDHEDSVÆSNET Artikel af Anika Follmann Kammadanam, projektleder, cand. soc.

Filadelfia Uddannelse står bag projektet “Menneskesyn, etik og faglighed” (MEF), som er en ny strategi og metode, der fremmer medmenneskelighed i processer og relationer.

Mennesker der arbejder inden for de traditionelle velfærdsfag er i risiko for at blive omsorgstrætte. Borgere, der har behov for støtte og pleje, er i fare for at blive behandlet uværdigt. Vores lands politikere står med store udfordringer, når de kigger ind i fremtiden – hvem skal løfte vores velfærd?

I sådan en tid er der brug for, at vi sætter fokus på, hvad der er ordentligt, medmenneskeligt og etisk og måske netop derfor, er interessen for dette projekt så stor.

Projektets mål er at tilvejebringe teori, metoder, redskaber, refleksionsrum og samtaleformer, der kan give den enkelte medarbejder, leder, beslutningstager, organisation m.fl. et menneskeligt og fagligt etisk kompas.

Med afsæt i grundforskning relateret til menneskesyn, etik og faglighed vil projektets indsatser bidrage til at dæmme op for forråelse.

Visionen er at gøre oprør imod dehumanisering. At skubbe på et paradigmeskifte, hvor medmenneskelighed og ordentlighed bringes ind i processer og relationer.

Halvandet år inde i arbejdet med projektet menneskesyn, etik og faglighed (MEF), er vi blæst bagover. Siden projektets start i maj 2022, har vi 24

oplevet stor nysgerrighed fra bl.a. uddannelsessteder og arbejdspladser, der inviterer os til at afprøve metoder, afholde undervisning og levere konsulentydelser. Således har vi i sensommeren afholdt et valgfag i menneskesyn, etik og faglighed for SOSU assistentelever på SOSU i Aarhus, som kører igen i november 2023, og vi har afprøvet en ny metode på tre valgfagshold på Sygeplejeskolen i Hillerød.

etik og faglighed, kan vi lære at tænke bevidst over vores praksis, handlinger og bevæggrunde – både før, under og efter en konkret handling.

Herved bliver vi bedre i stand til at handle i overensstemmelse med vores normer, værdier og menneskesyn, og således også skabe sprog for, hvordan en medmenneskelig og omsorgsfuld praksis kan se ud.

Der sker noget, når vi får sprog for, hvad der er MENNESKET ER ALTID ET MÅL I SIG SELV ordentligt, medmenneskeligt og etisk. Når en MEF begynder og slutter med ideen om, at mensygeplejestuderende bliver klar over, at det er nesket altid er et mål i sig selv. Det betyder, at muligt at sige fra og stå op for patienten. Når på et plejehjem – og i alle situationer og andre et team af pædagoger opdager, at man kan steder i øvrigt – vil vi insistere på at se beboehave en dialog, hvor det bliver muligt at tale om ren, medarbejderen og den pårørende som et den vanskelige situation på en saglig og kollemenneske, der må mødes på egne vilkår med gial måde. Eller når en social og sundhedshjælrespekt og medmenneskelighed. Både per får et nyt perspektiv på Hr. Jensens på gode dage og på dårlige dage. ”Vi må holde datter.

Både over for det menneske, der er let at holde af og det menneske, det næ- hjertet åbent, En sygeplejestuderende sagde efter ste er umuligt at udholde. så vi ser men- at have deltaget i ”MEF-ståsted” (metode under udvikling): ”Ståsted kan virNår vi kommer rundt i landet, mærker nesket.” ke forebyggende, så vi fremadrettet vi en stor længsel efter, at der (igen) kommer til at handle mere i overenssættes fokus på omsorg, medmenneskelighed stemmelse med vores værdier. Fx at mennesket og en etisk praksis. Vi oplever, at MEF er med til at er værdifuldt”. En SOSU assistentelev sagde ved give sprog og nye handlemuligheder. Der er stor udgangen af MEF-valgfag: ”Det her var en mevilje til forandring og efterspørgsel på konkrete get vigtig uge – det burde være et obligatorisk tilgange og metoder, der kan sætte mennesket fag – jeg har aldrig før dykket ned i det. Jeg ser i centrum, dæmme op for forråelse og forebyganderledes på flere ting nu”. En anden elev sagge omsorgstræthed. de: ”Når man har været igennem dette, kommer vi herfra med lidt mere mod. Jeg tør sige noget ”JEG TØR SIGE NOGET NÆSTE GANG” næste gang!”

MEF’s metoder og teori peger altid hen på en refleksiv praksistilgang. Ved at sætte fokus på Vi må holde hjertet åbent, så vi ser mennesket. og skabe sammenhæng mellem menneskesyn,

25

Foto: Lars Holmegaard Calundan

SAMFONDENS PROJEKTER

26

LEDERUDDANNELSE I FRIVILLIGE FORENINGER FDF, KFUM-spejderne og Videncenter for Folkeoplysning (VIFO) har samarbejdet omkring projektet “Lederuddannelse i frivillige foreninger - mellem værdier, identitet og praksis”.

Bag projektet ligger et fælles ønske om at skabe mere viden om lederuddannelse i frivillige børne- og ungdomsorganisationer samt bruge den mulighed til at videreudvikle de tilbud, der allerede findes inden for lederuddannelse.

Samfonden har været med til at støtte udarbejdelsen af en rapport samt en vidensdelingskonference.

RAPPORT OMKRING ONLINEPORNOGRAFIENS PÅVIRKNING AF BØRN OG UNGE ”Mediesundhed for børn og unge” står bag rapporten “Ny dansk viden om hvordan digitalt indhold af pornografisk karakter påvirker danske børn og unge – set fra et ungeperspektiv”.

Den landsdækkende undersøgelse er den største danske af sin art, og viser hvordan de unge lever deres liv med de digitale platforme, og hvordan det influerer.

Samfonden har støttet udarbejdelsen en rapport samt en høring på Christiansborg.

BLÅ KORS FAMILIENETVÆRK Familienetværket er et tilbud om socialt samvær og gratis aktiviteter for udsatte familier, som har brug for et frirum i hverdagen. Familienetværket er et sted at mødes, et sted at have nogen at snakke med, få nye venner og måske en frisk vinkel at se tilværelsen fra. Netværkene drives af Blå Kors Danmark i partnerskab med lokale kirker.

Samfonden har støttet oprettelsen af 13 nye netværk, så der forventes at være i alt 40 Blå Kors Familienetværk i 2024.

27

VERDEN ER STØRRE END VI VED OG TROR Artikel af Niels Henrik Gregersen, professor i samtidsteologi og Per Torp Sangild , professor, dr.med., dr.med.vet

Med en generøs støtte fra Samfonden har Københavns Universitet kunnet etablere et 5-årigt tværgående samarbejde mellem de sundhedsvidenskabelige og teologiske fakulteter. Samarbejdet har ført til dannelsen af et nyt selvstændigt forskningscenter. Center for Videnskab og Tro (CVT) er fysisk placeret på Det Teologiske Fakultet.

en håndbog i fysik, biologi eller urtidens historie, så beder man selv om konflikten. Eller hvis man tror, at videnskaben kan forklare alting, så udelukker man alle andre indsigter, og får skabt en konflikt.

VERDEN ER STØRRE END VI VED OG TROR Heldigvis mener vi, at der i dag er en langt større forståelse af, at både videnskab og tro har grænser. ”Verden er større end vi ved og tror…”, lyder CVTs motto. Det er ikke ydmygende at være ydmyg, men det kan faktisk være meget klogt.

TRO & VIDENSKAB: FRA KONFLIKT TIL SAMARBEJDE Hvorfor arbejde med forholdet mellem videnskab og tro – igen? Først og fremmest fordi samspillet mellem videnskabens og troens verden er øjenåbnende i sig selv. Men også fordi mange i det danske samfund fortsat ”Det er ikke ser videnskab og tro som modsætninger. Nogle mener, at hvor videnskaben ydmygende at går ind, dér går troen ud. Og omvendt, være ydmyg, hvor troen og etikken kommer ind, dér men det kan lukkes videnskaben ude.

I vores arbejde på universitetet møder vi passionerede kollegaer og studerende, hvor mange har en stærk etisk bevidsthed og en sans for, at verden har en dyb sammenhæng, som vi hverken kan lodde eller overskue.

Nogle af dem vil sige, at videnskab og faktisk være tro foregår i metodisk adskilte rum, ligesom også videnskab og etik. SåCVT imødegår denne opfattelse. Vi meget klogt.” dan kan det være i praksis, og det er anerkender naturligvis, at videnskab egentlig også ok. Men samtidig lever skal udøves uden religiøse bindinger, vi i en fælles verden med fælles problemer og og man skal ikke putte Gud ind i de matematimed behov for bidrag til løsninger fra flere sider. ske ligninger. På samme måde anerkender vi, at Her begynder læreprocesserne. religiøs tro baserer sig på erfaringer og grunde, som videnskaberne normalt ikke interesserer sig for. Men samtidig peger vi på, at det nu engang er sådan, at videnskab, tro og etik ofte mødes i samme person - som regel uden modsigelser.

Og nye horisonter åbner sig, hvis vi virkelig forsøger at forstå, hvad videnskab og tro kan lære af hinanden.

SUNDHED & ØKOLOGI SOM SATSNINGSOMRÅDER CVT har valgt at fokusere på sundhed og økologi de første tre år. På begge områder er samarbejdet naturligt. Nogle gange kommer vi fra hver vores side, og så opstår der et komplementært forhold mellem videnskab og tro. Men der er også masser af plads for samarbejde eller ”synergi”.

Naturligvis kan der godt komme til konflikt mellem tro og viden. Hvis man fx forstår Bibelen som 29

I CVT undersøger vi den tese, at sundhed ikke bare drejer sig om en velfungerende fysisk krop og det gode sociale liv, men også om mental sundhed og spirituel sundhed. Sidstnævnte sundhedsaspekt er sværere at definere end de tre første, men har at gøre med vores opfattelse af mening i tilværelsen, herunder håb, tillid, kærlighed – og tro. Vi har behov for mening i tilværelsen, både i sygdom og sundhed. På samme måde drejer økologi i verden ikke kun om energisystemer og kemiske processer, men også om hvordan vi som menneske lever i en verden, der er større end den rent menneskelige. Øko-logi betyder egentlig læren om huset (oikos). Hvordan hører vi hjemme i det store økologiske hus, der bliver ved med at overraske os og forundre os? Hvordan kan skabelsesglæden motivere os til at ændre vores klimatunge vaner?

humaniora og teologi. Hvis vi kigger nærmere ind i videnskabens verden, vil vi hurtigt opdage, at videnskaberne er mange og kan ikke skrives på en og samme formel. Fysikken leder fortsat efter en ”teori om alting”. Men det ville ikke hjælpe os til forståelse af, hvad det vil sige at være glad eller deprimeret, og hvordan vi kan føle os ’hjemme’ i verden, føle mening i livet. Også midt inde i vores videnscirkel støder vi ind i den tilværelse, hvor ”sorrig og glæde vandre tilhobe”, som salmedigteren Thomas Kingo skrev.

TEOLOGI HAR IKKE PATENT PÅ TRO (HELDIGVIS) ”Tro” forstår vi i CVT som en samlebetegnelse for en lang række menneskelige fænomener, der inkluder håb, tillid, formål og mening med tilværelsen, med eller uden en spirituel eller religiøs tro på Gud. I vores danske kontekst tager vi udgangspunkt i kristendommen og dermed i treklangen af tro, håb og kærlighed. Tro spiller en vigtig rolle i både alment-menneskelige og religiøse sammenhænge. At tale om mening med tilværelsen er særligt vigtigt i en tid, hvor mistrivsel og mangel på mening er på dagsordenen for mange grupper i samfundet, ikke mindst familier, børn og unge.

VIDENSKABENS CIRKEL UDVIDER SIG – MEN DET GØR OGSÅ CIRKLENS OMKREDS Videnskaberne gør store fremskridt, og det skal vi være glade for. Men fremskridtene skal ses i et større perspektiv. Hvis vi forestiller os samfundets samlede viden som en cirkel, så udvider cirklen sig til stadighed. Dermed bliver også cirklens omkreds og det, som ligger lige uden for cirklen, stadigt større. Videnskaben producerer både viden og uvidenhed, nye svar men også (mange) nye spørgsmål. Nye horisonter åbner sig, nye flader af forundring.

Inden for videnskaberne er spørgsmål om tro som regel uudtalte. Alligevel finder vi ofte ”tro” som afsæt og baggrund for videnskabelige hypoteser. Derfor er der også altid tvivl og uenighed inden for næsten alle videnskaber.

Tro indgår i videnskabelig teorier uden at tro kan bevises. Så tro kan stimulere videnskab—og

Med ”videnskab” forstår CVT ikke kun naturvidenskab, men også medicin, samfundsvidenskab,

30

omvendt. Det er sjældent nødvendigt at vælge mellem videnskab og tro, snarere kan vi se dem som samvirkende måder, hvorpå vi nærmer os virkelighedens storhed og kompleksitet. Vi skal turde tale om både videnskab og tro. Både for sagens egen skyld, og for at gøre verden til et lidt bedre sted.

På forskningssiden publicerer vi artikler og bøger og samarbejder med andre forskere på de danske universiteter. Vi har fundet inspiration fra forskningscentre i udlandet som fx Faraday Instituttet i England, International Society for Science and Religion og Biologos, USA. På uddannelsessiden indgår tro-videnproblematikker i den teologiske uddannelse. På det sundhedsvidenskabelige fakultet har vi oprettet et årligt ph.d.-kursus for danske forskere i ”videnskab, spiritualitet og sundhed” i et samarbejde med Faraday Instituttet i Cambridge. På formidlingssiden holder vi foredrag og arbejder sammen med forskellige organisationer, som har naturlig interesse for vort arbejde.

BRUG FOR SAMARBEJDE PÅ TVÆRS Hvordan kan vi indrette et samfund, der kan rumme både sundhed og sygdom, og som er økologisk bæredygtigt på lang sigt? Disse emner optager videnskabsfolk og alle andre. Netop når vi står over for disse presserende spørgsmål, er der brug for samarbejde på tværs af viden og tro.

Teologer har ikke patent på at beskrive tro. Også andre videnskabsfolk lever aktivt med tro og etik, både indenfor og udenfor videnskaben. Sansen for mening og meningsløshed, tillid og mistillid, tro og tvivl opstår midt i det daglige liv. Tilværelsen findes trods alt før alle videnskaber. Det er i denne komplekse verden, at troen, håbet og kærligheden kan leves – ofte i positivt samspil med videnskab.

ET CENTER PÅ TRE BEN Rent praktisk står CVT på tre ben. Centret har fokus på forskning, men drejer sig også om undervisning på universiteter og om formidling til offentligheden: Om at tage del i den offentlige debat i spørgsmål om viden, tro og etisk engagement.

Medarbejdere på CVT - oktober 2023 31

Udgivet af Samfonden 2023