8 y og 8 x essay og klummer

man bliver ældre og slidt. Det er faktisk meget pudsigt; man starter som en baby, vokser som barn og bliver en ung teenager. Efter mange års erfaringer samt træning og vilje, bliver man til en færdigudviklet voksen. Årene går, og vi bliver gamle og svage. Vi bliver afhængige af at andre tager sig af dig. Vi slutter faktisk det sammen sted, som vi startede. Det er naturens gang, og sådan har den været i flere milliarder år. Rent faktuelt er det umuligt for mennesket at leve for altid. Medmindre man opfandt en kur, som kunne bremse ens alderdom og endda bevare ungdommeligheden for evigt. Jeg ville bruge kuren. Jeg vil gerne leve i meget lang tid. Måske ikke til verdens ende, men nok til at jeg blev træt af livet og havde gjort alle de fantastiske ting, som man nu kan gøre.

Men hvorfor skal vi egentlig dø? Er det, fordi der er et efterliv? En himmel eller et helvede? Og hvad er meningen med døden? Bliver vi dømt på vores gerninger og ugerninger? Disse spørgsmål har vandret vores hoveder igennem tusinder af år. Der er bare ikke nogen, som kender svaret. Jeg tror heller ikke at vi nogensinde finder ud af det. Det er det overnaturlige, som ingen kan bevise eller modbevise. Jeg tror, det er derfor, mennesker er bange for at dø. Vi aner ikke, hvad der vil ske. Vi kan kun forestille os med vores egen fantasi. Ingen kan sige at det er rigtigt eller forkert, det er trods alt bare tanker. Jeg tænker selv på efterlivet. Om vi får et nyt liv, eller om vores sjæle vil vogte over familie og venner. Gud har også været en mulighed, hvis han/hun/den fandtes. Igen snakker vi om det overnaturlige, hvilket hverken kan bevises eller modbevises. Der er mange mennesker, som tror på gud. Ikke altid den samme gud, men en guddom. Det kan give en håb og mening. Jeg tror ikke på Gud, hverken Allah, Yahweh, Zeus eller Thor. Det ville være underligt, hvis bare en af dem eksisterede. For mig er det fjollet at tro på en guddom. Du kunne lige så godt tro på julemanden. Der er ikke nogen forskel. Desuden ville det bare medføre flere spørgsmål. Hvor kom guderne fra? Hvilken gud var den sande? Ville man komme i helvede for at tilbede den forkerte gud? Flere spørgsmål som ingen kan svare på. Men det hele er baseret på geografisk placering. Religion, etik og morale er vidt forskellige fra land til land. Ens værdier afhænger af, hvor vi befinder/ os. Hvis man nu for eksempel blev født i Saudi Arabien, ville man være muslim. Hvis man blev født i Israel, ville man være jøde. Det er alt sammen geografisk og præget af fortiden.

Vi dør, fordi alderdommen tager over, vi tager vores eget liv, og vi bliver dræbt. Det hele er et stort kaos, men i det mindste dør vi ikke alene. Vores venner og familie giver slip på os. De sørger over os, men tiden heler dem, til det er deres tur. Hvad angår de døde, er det hele et mysterium. Men mens vi lever, søger vi trøst hos guder, fordi det giver håb og vejledning. Men jeg vil hellere blive slået i hovedet med den kolde sandhed, end at blive trøstet med løgne. Jeg tror hverken på sjæle, gud, helvede eller himmel. Det eneste logiske for mig er, at man får det bedste ud af dette liv. Hvis der er et efterliv og en gud, burde han/hun/den ikke dømme dig for din tro, men din person.

Hvor selvisk og narcissistisk kan man være, hvis man konstant har brug for tilbedelse fra ynkelige mennesker. En almægtig og altvidende gud har ikke brug for tilbedelse. De kan kun kede sig.