8 y og 8 x essay og klummer (1)

8.Y og 8.X klummer og essays

Lena Omari Islev Skole 8.Y Faguge Dansk

Tanker om at blive voksen Det er egentlig sjovt, det der med forældre. Vi har dem alle sammen, og nogle af os bliver til dem senere i livet. Men sjovt som vi føler at der skal andre mennesker til at passe på os indtil vi er 18? Og hvem har også bestemt den alder, og fundet ud af at det er præcis når man er 18, og ikke 17, at man så er i stand til at klare sig selv?

Når man er lille er ens forældre er alt man kender til. De har lært en alt hvad man kender, og de ser ud til at have svarene på alle livets spørgsmål. Man kigger op til dem, de er jo store. For far er den bedste i verden, og mor ved alt, ik?

Hele ens liv er lavet om den ramme at mor kommer og henter dig fra børnehaven, og far står for aftensmaden. Hvis du er ked af det, er de som store sikre klipper, du altid kan komme til. Når de siger at alt nok skal gå, så skal det jo nok gå. Det er der ingen tvivl om. Men langsomt som man bliver ældre, lærer man selv at cykle hjem fra skole, og man hjælper måske far med aftensmaden. Man opdager langsomt at ens forældre egentlig ikke ved alt, og når man så pludselig bliver bedt om at stå for aftensmaden helt alene - ja, så slår det sku en. Ens forældre har aldrig haft styr på noget, de er ligeså usikre på dem selv som man selv er. Jeg husker at være kommet op at skændtes med mine forældre over noget så dumt som tøj, og der har jeg indset hvor lidt de egentlig ved. Her var det jo mig der havde ret, og dem der var de dumme og uvidende. Langsomt vender mønten sig - og det er nu dem der får viden fra dig, og ikke omvendt.

For hver centimeter jeg vokser, synes de mindre og mindre, og til sidst er jeg den store. Og de står i rollen som dem der skal tages hånd om. Nu har de gjort hvad de kan for at få mig godt ud i verden, og forventer nu man gør det bedste for at de kommer ligeså godt ud af den. Og det er hårdt at se sine klipper langsomt smuldre og vide at alting er vendt og det nu er din tur til at være deres klippe - deres besøgsven og hjælp. Og det er ikke alle der har tid til den slags, for så får man selv børn, og de kræver al ens tid.

Og uden virkelig at have tænkt over det, står du pludselig på en kirkegård og stirrer tomt på en gravsten med din mors navn på den. Ja, så savner man dem sku. Man savner alt fra de vuggeviser de sang da man var helt lille, til de halsbrækkende skænderier man havde i sine teenageår. For et eller andet sted bliver man jo aldrig voksen, ens viden vokser, og ens krop vokser. Men det der med at du er virkelig voksen når du er 18, og du nu som ved et trylleslag ikke behøver dine forældres nærhed - ja, det er sku en værre omgang høm-høm. Realiteten er at man aldrig bliver voksen, og at ens forældre heller aldrig har været det.

Men de er nu rare at have alligevel.

Lena Omari Islev Skole 8.Y Faguge Dansk

En slags grådighed Lena Omari

Nu har jeg været på mange restauranter i min levetid. Ja, alt fra indiske bistroer til små kebabsteder har jeg været på - okay, måske en del små kebabsteder, og ikke så mange fancy bistroer. Men hvorom alting er var jeg i sidste weekend på sushi restaurant, og noget slog mig. Dette sted var nemlig så smart at de tilbød running sushi, aka sushi ad libitum, aka æd-sushi-til-du-sprækker.

Og det der med running sushi, eller for den sags skyld i det hele taget tag-selvbuffet'er - ja, det er sku dælme smart! Du betaler et bestemt beløb, og så kan du eller tage for dig af varerne! Det er jo egentlig dumt at gøre andet! Alt for tit sidder man tilbage med den der følelse, med at din 100kr brunch tallerken egentlig ikke var helt nok, og at størrelsesforholdende mellem lækkert kød og slatten salat er lige lovlig stramt.

De slags problemer løber man ikke ind i med en buffet, og hvis buffeten så også tilbyder drikkevarer kan man være sikker på at have vundet. Vil du gerne have en tallerken bestående kun af bacon? Eller salat for den skyld? Eller har du lyst til at prøve alle de 50 retter som restauranten tilbyder? Jamen, så har du lov til det! Det er det jeg elsker, og så kan man oven i købet blive ved med at æde. Dette efterlader nok en del oppustede og overfyldte maver, men man skal jo sørge for at få valuta for pengene, ik?

Sushi er i hvert fald en spise jeg aldrig kan se ud til at få spist nok af, og jeg kan altid liige klemme et par sashimi'er eller lakseruller mere ned. Så at være på running sushi er nok noget nær det tætteste på himlen, jeg kommer til at være. For lad os indse det: mad er bare federe når der er rigeligt af det. Og så må man jo bære over med de dømmende blikke man får, når man sidder tilbage med et 1 meter højt tårn af brugte tallerkener, og lidt forpustet beder tjeneren om regningen.

Hvor går grænsen?

Sarah R. Har vi ikke alle hørt eller været øjenvidne til mænd, som snakker med mindreårige piger et offentligt sted? Det tror jeg vi har. Vi har alle hørt om mænd der har været i kontakt med mindreårige piger, lige fra de helt unge, til de ældre mænd. Er det i orden? Er det i orden at mænd f.eks. spørger om pigerne vil have en drink, om de vil med til fest, eller om de vil med hjem. Nej det er bestemt ikke i orden. Mænd skal holde sig til kvinder og ikke mindreårige, ikke til teenagere, eller for den sags skyld piger der er yngre, måske bare et barn. Er det okay at de chikanere de piger som de lige har fået øje på? Er det okay at holde øje med dem? Er det okay at studere deres kroppe? Er det okay at de røre ved dem? Er det okay at de måske piller ved deres hår? Det er på ingen måde okay, de mænd som gør det, dem skulle man give en flad, hvis man så dem. Jeg har selv oplevet at en mand nærmest

åd min krop, med øjnene, og så snart jeg fandt ud af det, vendte jeg mig om og spurgte ham om han var sød at kigge den anden vej, han sagde ikke rigtigt noget men skyndte sig væk. Jeg mener at det er den rigtige måde at reagere på, stand up! Du skal ikke lade dem slippe afsted med det, slet ikke hvis du føler dig utilpas.

Man bliver nødt til at forsvare sig selv, jeg siger ikke at du skal stille dig op og skrige dem ind i hovedet, men bare at du skal lade dem vide at det er ubehageligt, og at du ikke bryder dig om det.

Fordi hvor går grænsen? Hvis du ikke selv siger noget, kan mændene heller ikke vide om du synes det er okay at de sender blikke eller noget i den stil. Så du bestemmer faktisk helt selv, hvor DU synes grænsen går.

forældre der gjorde alt for en. Når man er voksen er der et job at tænke på, en mand, et hus og måske endda børn, løbene rundt om ens ben. Det ville da være dejligt med alle de ting, men tænk på det kæmpe ansvar der vil ligge

Hvorfor skal man?

på ens skuldre. Gad vide om at blive voksen er noget man brude se frem til.

Det er jo ikke dårlige ting der følger, men det er bare meget skræmmende at

Signe Nørgaard At blive voksen er noget mange teenager går og venter på. De vil bare væk for deres forældre, og bestemme over dem selv. De vil ikke have der forældre ikke har kontrollen over dem, og de vil gerne prøve at være selvstændige. Det er da klart man gerne vil prøve det, men når det har stået på i lidt tid, vil man bare tilbage til da ens forældre gjorde det hele for en.

Jeg husker tilbage til da jeg var lidt yngre og jeg kunne ikke vente med at bliver voksen, men nu vil jeg slet ikke blive ældre. Jeg er nærmest bange for at blive voksen, og alt det der følger med. Der gik ikke en dag hvor jeg ikke tænkte på, hvordan det hele ville se ud når jeg blev voksen.

Der er enormt meget at tænke på, når man kommer længere op i alderen.

Da man var helt lille var der slet ikke så meget at tænke på. Man kunne bare ligge i sin våge, og ikke bekymre sig om noget som helst, for det var jo ens

tænke på. Voksen lyder bare så stort, og som noget farligt og mystisk. Der er mange ældre mennesker der ville ønske de være små knægte og tøser igen, hvor deres liv nærmest ikke engang var begyndt endnu. Så det gælder bare om at være glad for at være i den alder man er i nu, også tage det med at blive voksen senere. Spørgsmålet er bare om at blive voksen, virkelig er noget der er vær at vente på.

Indre ødelæggelse Signe Nørgaard Slik? Hvorfor er der overhoved blevet lavet slik? Jeg er så mega irriteret over at slik er usundt. Hvorfor skal det være usundt og smage sååå dejligt.

Hvorfor kan noget som grøn peber frugt (som jeg hader) ikke være usundt?

Der er så mange mennesker der bliver tykke af slik og alt muligt usundt. Jeg

det vægt de har taget på væk. De vil begynde at tænke på andre og ikke kun dem selv og hvad de vil. Mange mennesker har måske ikke tid eller lyst til at røre sig, det er noget af det vigtigste at gøre, hvis man vil leve et godt og sundt liv. Det er ikke kun motion der er vigtigt en sund kost og masser af

har tit tænkt på hvorfor man har lavet usundt mad. Fedme er et klamt problem og det er svært for mange mennesker at gøre noget ved det, når det først har taget overhånd over deres hverdage. Jeg synes personligt at det ville være utroligt fedt hvis slik, ikke gjorde alt det ved ens krop. Det går ikke kun ud over ens udsende men også det der er inden i en og det sutter røv. Der er så utrolig mange mennesker der ikke er klar over hvor farligt det kan være at leve af alt det lort nogle indtager. Der er så mange mennesker i verden hvor slik har overtaget deres liv. De mener selv at de ikke kan leve uden slik og de vil blive ved med at spise det. Der kommet et tidpunkt i deres liv hvor de vil fortryde det grænseløst og vil gøre meget for at får alt

søvn er også en kæmpe del. Desværre er jeg et af de mennesker der elsker slik så forfærdeligt meget at man skulle tro det var løgn. Når man er så vild med alt det dejlige slik der findes er det sgu svært at få den krop man gerne vil have. Og det er sgu bare for meget.

Den usunde fornøjelse Mark Ebbesen Jeg kommer i tanke om dengang jeg havde terminsprøve og var ved at falde i søvn, fordi jeg var så udmattet. Jeg tog hånden ned i tasken og greb straks min super lækre Yankie bar. Den smagte utroligt godt og jeg fik energi til at lave min problemregning færdig. Siden den dag er jeg begyndt at spise flere og flere Yankie barer.

De er altid gode, at spise efter en lang skoledag, som dessert eller som et slags mellemmåltid efter sin frokost i spisefrikvarteret. Et af de gode ting ved en Yankiebar er at de er billige, og de mætter godt efter ens frokost. De er dog meget usunde og det gør, at man desværre ikke kan købe en hver dag. En god lækker, mættende og enkel Yankiebar betyd- er alt for mig og er afgørende for min dagligdag. Jeg tænker tit over de forskellige varianter af Yankie baren. Den orange har en mørk chokoladekant og noget lækkert skum indeni. Lakrids Yankie baren har en lidt tør smag, men dens søde og kraftfulde lakridssmag tilfredsstiller min forventning.

Den gyldne Hollybar som også hører under Yankiebar varianterne, har en lys chokoladekant og et lækkert fransk nougatfyld. Den sidste og bedste variant, er den gode gamle originale Yankiebar. Den har en dejlig lys chokoladekant og i midten er der en lækker smag af karamel.

Hvad er det der gør, at en lille Yankiebar kan være så afgørende for ens dagligdag?

Dengang jeg var mindre og næsten kun spiste is, spiste jeg aldrig disse Yankie barer, men nu hvor jeg er ældre, kan jeg ikke leve uden dem. Den første gang jeg smagte Yankie baren var da jeg købte Toms

Julekalender. Jeg var lidt usikker på at smage den, fordi jeg troede, det var ren mørk chokolade, og derfor var jeg besluttet på at det måtte smage dårligt, men da jeg smagte den, føltes det som om jeg var i himlen.

Her i sidste uge bestemte jeg mig for at spise en lakrids Yankiebar. Den havde en perfekt konsistens og smag som gav mig kræfter til at udføre resten af den hårde dagligdag.

Hver gang jeg er ude at handle, er det første jeg går hen til den dejlige Yankiebarhylde ved siden af Guldbarrerne. De fleste kunder kigger nogle gange lidt underligt på mig, men jeg er ligeglad for jeg forguder disse Yankie barer og ingen i verden skal tage dem fra mig.

Jeg mener ikke at Yankie barer er så usunde når kun man spiser én en gang imellem. De indeholder meget sukker men man kan jo altid forbrænde den, ved at løbe eller være aktiv.

Et af de ting der også gør at jeg elsker disse Yankie barer er, fordi man kan spise dem til enhver lejlighed: Til fester, når man er lidt lækkersulten, til fødselsdage, inden du skal til træning for at få noget energi eller som en dessert efter et stort mættende måltid.

Selvom jeg siger til alle jeg kender, at Yankie barer er det bedste i verden, kan de stadig bedre lide andet slik. Jeg synes, det burde være ulovligt, og jeg mener, at alle burde elske Yankie barer.

Jeg tror at grunden til Yankie barer er så gode, er fordi det er en slags benzin for folk der har en travl hverdag. Det er ligesom når håndværkere tager hjem fra arbejde og er trætte og sultne og forventer deres højdepunkt på dagen, nemlig aftensmaden og for mig er det Yankie baren.

Hvorfor sluger jeg så meget tid foran computeren?

Mark Ebbesen I dette år er jeg begyndt at spille mere end aldrig før, sammen med venner eller evt. alene.

Jeg har i gennemsnit mindst 7 fritidsaktiviter om ugen, så mine forældre har ikke noget problem med, at jeg sluger så meget tid foran computeren.

Det der gør det sjovt at spille med venner, er at man kan give feedback på sine venner hvis de laver sjov eller drille dem hvis de ”failer”.

Men hvad er det der gør, at jeg bruger så langt tid foran computeren?

Det der gør det sjovt ved at spille alene er at komme træt hjem fra skole og spille med musik i ørerne en time eller to inden man skal til træning.

Jeg mener selv, at det at glo på en skærm er meget usundt, men det at man skaber et større fællesskab ved at spille, ser jeg som en meget positiv ting.

Mens vi spiller kommunikerer vi gennem et socialt medieprogram, der hedder skype. Ved hjælp af skype kan man snakke sammen ligegyldigt hvor man er, hvis man har internet. Man kan også se hvornår man er ”online” så man ved hvornår man kan ringe til hinanden.

Det spil vi for det meste spiller sammen hedder; League of Legends. League of Legends er et fem mod fem PvP (player versus player) spil,

hvor man skal arbejde sammen for at vinde. På den måde kommunikerer vi meget sammen, ellers vinder vi ikke.

De fleste jeg har snakket med mener, det er skidt børn i dag mødes sammen foran computeren i stedet for at spille fodbold eller lege tagfat udenfor. Det giver jeg dem fuldstændig ret i, men jeg synes det er bedre at spille sammen med venner end overhovedet ikke at være social.

Et af tingene jeg tror der gør jeg sluger så meget tid foran computeren er, fordi vi griner sammen og har det sjovt sammen. Jeg gør det også tit bare for at få tiden til at gå.

Så svaret på mit startspørgsmål er at man er social med sine venner og på den måde har det sjovt når man spiller computer.

Smovseri i offentlige rum Cathrine Jeg bruger mere og mere tid i offentlige rum, og jeg oplever at det er blevet en trendens at spise hele tiden. Jeg sidder tit i bussen eller i toget, og hører 7-eleven poserne rasle omkring mig. Jeg forstår ikke at et er nødvendigt at spise hver gang der er en mulighed for det.

Fedme bliver mere og mere udbredt, men alligevel vælger folk lige at tage en lækker bid mad mens de venter på toget. Jeg fatter det ikke.

Hvis det er fordi at folk virkelig er sultne kan de vel tage en banan eller lign.? Det er da i hvert fald det jeg plejer at gøre. Jeg mener det er jo også billigere at købe en banan, så hvorfor ikke gøre det? At sidde i et offentligt rum og se det ene wienerbrød efter det andet forsvinde er så ulækkert. Jeg kan da godt se at det kan være lækkert at få en stykke kage efter en lang dag, men jeg ser de samme mennesker hver dag sidde med fyldte 7-eleven poser. Jeg husker engang jeg kørte i tog sammen med en dame, hun sad hver evig eneste dag og åd donuts i lange baner. Hun blev tykkere og tykkere, men hendes donuts smovseri stoppede ikke. Jeg har en gang smagt donuts fra 7-eleven og jeg er ikke sønderligt imponeret. Så gode er de heller ikke. Jeg tror ikke hun spiser dem fordi de smager godt, jeg tror bare det er fordi hun ikke har andet at lave. Men er danskere virkelig så kedelige at vi bliver nødt til at spise hele tiden for at holde os i gang? Kan vi virkelig ikke finde på andet at lave end at spise? Det synes er forfærdeligt. Mange folk kæmper hver dag for at få deres drømme krop, mens nogle andre har givet op. Jeg ville ønsker at de fedme programmer der kører på tv kunne hjælpe folk, men det tror jeg desværre ikke de gør. Eller de hjælper i hvert fald ikke nok. Mange mennesker vælger jo også at se programmerne mens de nyder et lækkert stykke kage.

Folk spiser hele tiden, og det burde ikke være nødvendigt. 7-eleven må tjene styrtende med penge, når så mange mennesker ser det som en nødvendighed at spise så meget. Der er også nogle mennesker der bruger mad som tidsfordriv, og det er da noget af det dummeste jeg har hørt. `Toget kommer først om 12 min. så går jeg lige ned og køber noget lækkert´. Jeg kan slet ikke se hvad det skulle gøre godt for. Vi andre gider da ikke sidde og kigge på cremen der løber ud af kagen. Vi andre vil bare gerne hjem, du kan spise din kage når du kommer

hjem. Er det over grænsen at folk spiser hele tiden? Det vil jeg mene det er. Man kan ikke gå nogen steder hen hvor folk ikke spiser.

Trængsel efter mad er gået over gevind og det burde fede mennesker også godt kunne se.

Hvor går grænsen?

Mille Forleden stod jeg på Islev st. helt alene, det var nogle dage efter nytårsaften. En gammel mand kom hen til mig, han spurgte om jeg havde haft en god nytårsaften. Jeg svaret ja og gik ned i den anden ende af Islev st., jeg kigget ikke på ham jeg ignoreret ham bare, så spurgte han mig igen om noget, nu spurgte han mig om hvor jeg boet. Jeg syntes at det var lidt ubehageligt, at han skulle følge efter. Jeg gik tilbage til den anden ende af Islev st., manden fulgte stadig efter mig, og lidt efter spurgte mig hvor gammel jeg var. Jeg ignoreret ham stadig, og så kom toget, så blev jeg lykkelig.

Jeg syntes ikke at det er i orden, at sådan et menneske, skal følge efter mig. Jeg tænker bare hvis det var et lille barn, på ti år ville det da være mere forfærdeligt, nu er jeg 14 år, så kan jeg nok bedre håndtere det. Jeg syntes at sådan nogle mennesker, skulle have en straf for det, for folk bliver bange, når folk gør sådan noget. Jeg har prøvet det flere gange, at gamle mennesker gør sådan noget, og spørge hvor gammel man er, og hvor man bor, og sådan nogle ting. Jeg har også prøvet, hvor der var vold indblandet. Jeg syntes at dette skal stoppes, det er forfærdelig

for de mennesker det går ud over. Jeg syntes især at det er forfærdeligt, når de gamle mennesker er, indblander vold i det. Hvis man ringer til politiet, tror jeg ikke at de ville gøre noget ved det. Jeg tror heller ikke at folk, tør at ringe til politiet, når gerningsmanden, står lige ved siden af. Jeg tror heller ikke at jeg er den eneste, der syntes at det skal stoppes, som sagt er det jeg forfærdeligt. Det kan jo også ædelægge folk liv, hvis gerningsmanden er rigtig voldlig, over for ofret for så er det ikke sikkert, at folk tør at gå på gaden alene mere.

Sådan kan man ikke opføre sig!

Andreas S. Det er simpelthen for dårligt, sådan kan man da ikke tillade sig at opføre sig, og især i et offentligt sted som et tog! Jeg kan huske engang hvor jeg sad i toget på vej over til Tivoli for at møde en ven. Jeg havde siddet lidt i kupéen, da jeg pludselig lyttede efter til hvad der skete rundt omkring mig. Det var her

jeg også så de andres ansigtsudtryk, der så helt forkerte ud i hovedet, men prøvede at skjule det så godt de kunne imens de kiggede over på dem der sad lige foran mig. Foran mig sad der nemlig 3 mænd i midten af 20’erne, men dét var ikke det underlige, det underlige var den meget højlydte samtale de tre havde sammen, der lød meget privat, men alligevel snakkede de som om de var de eneste i hele toget. Jeg vil slet ikke engang komme ind på hvad de snakkede om, men jeg kan sige så meget at det omhandlede sex, så må du selv gætte dig til resten.

Min pointe er, at hvis folk snakker højlydt om den slags ting i en togkupé, hvor der sidder mødre med deres små børn der ikke ved hvad de skal gøre af sig selv af bare akavethed. Hvis folk snakker om sådan noget, hvad er der så sket med vores samfund? Jeg ved det ikke, men heldigvis er det ikke noget med oplever hver dag, endnu. Det håber jeg i hvert fald aldrig sker, for man kan da ikke tillade sig at være sådan over for andre

mennesker. Man har jo ingen respekt for andre mennesker hvis man snakker om ting i et offentligt rum!

disse

Ventetid i lufthavnen Salman Nadeem

Tiden løber og uret tikker. Sekunderne bliver til minutter, minutterne bliver til timer, timerne bliver til dage og dagene bliver til år. jeg hader, at vente på mit fly.

Rejser og flyveture betyder alt for mig, mine rejser består af mine drømme. Rejser er en af de ting, som jeg har gjort mange gange i mit liv. Jeg kan ikke forstå, at nogle folk ikke kan lide rejser og flyveture. Men der er en ting jeg hader, det er, at vente på flyvemaskinen. Min flyvemaskine kommer om meget lang tid.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave andet end, at vente. Rejser gør mit liv sjovere men ventetid gør mit liv til nul.

Jeg glemmer aldrig første gang, da jeg var ude, at rejse. Jeg havde sommerfugle i min mave og var meget spændt. Da vi ankom til lufthavnen, kunne jeg føle luften fra flyvemaskinerne, lyden af mennesker der snakkede i telefonen og lugten af mad over det hele. Jeg skulle rejse via et flyselskab som hed Lufthansa til Hawaii. Flyveturen varede 6-7 timer og det føles som 24 timer. For, at underholde mig selv, så jeg en masse film på deres tv skærm, som sad ved siden af sædet foran mig. Maden var ankommet. Man kunne vælge mellem kylling og karry eller ris med kylling stykker. Jeg valgte kylling i karry, duften af kyllingen var meget god. Da jeg endelig var ankommet, savnede jeg allerede den lange flyvetur.

Tiden går alt for langsomt, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Mit fly kommer først om 3 timer. Grunden til, at jeg kom før tid, var fordi, at man skal forbi alle mulige ting før man skal rejse, man skal tjekkes og bagagen, skulle forbi flere maskiner. For at tiden kan gå hurtigere, går jeg en tur omkring lufthavnen. Tiden går meget hurtigere end jeg havde forventet og jeg glædet mig meget mere. Tiden går alt for stærkt, og jeg glemte alt om min rejse med flyvemaskinen, jeg kan risikere, at miste mit fly.

Tiden er inde, flyve maskine står foran mig. Jeg er den sidste i køen, som står og venter. Køen blev mindre og mindre, jeg havde de største sommerfugle i maven, som man nogensinde kan have. Det er min tur, jeg giver mit pas til kontrolløren og går stille ind i flyet. Jeg har fundet min plads og begyndte, at sætte mig ned.

Jeg har siddet i flyvemaskinen i langtid, jeg er ankommet.

Ventetiden er det værd.

Undskyld ventetiden Benjamin Nielsen

Ventetid er noget, jeg selv kender alt for godt. Det kan være så irriterende, at man går fra sin aftale. Ventetid behøver ikke skyldes at personen eller tingen, du venter på ikke gider aftalen. Det kan skyldes, de skal vente på andre, som skal vente på andre, som skaber en kædereaktion. Det er ikke til at sige, hvem eller hvad der starter det hele, men det er noget, jeg godt kunne være foruden.

Jeg kan huske for nogen år siden, jeg ventede på min mor og min mormor, de var lige gået ud at handle. Jeg sad i bilen og ventede. Selvom det ikke var flere timer, føltes det næsten som om det var det. Tiden går ikke lige frem hurtigt, når man bare sidder og stirrer ud i den blå luft. Jeg er sikker på, at mange har det på samme måde, ventetid er kedeligt, uanset hvor lang tid det er. Ventetid er også noget, som efter min mening man ikke rigtigt kan gøre noget ved. Det opstår jo bare, selvom man planlægger sin dag, for at undgå det.

Jeg tænker egentlig ikke særlig meget over ventetid normalt, men når jeg endelig gør, kan jeg godt se problemet. Som der står i teksten ”Undskyld ventetiden” er ventetid noget vi hele tiden oplever, men også noget vi hader. Den siger også, at vi planlægger det meste af vores dag. Det er rigtigt, men så snart vi oplever ventetid bliver dagen rykket

længere tilbage i tiden, kan man sige, og det der så ligger til sidst, må man jo så bare lad være med at gøre.

Jeg tror at ventetid også kan påvirke søvnen, fordi hvis vi har noget vi absolut skal, men ikke kan før vi har ordnet en anden ting, som er påvirket af ventetid, vil det hele blive rykket længere tilbage. Vi kan ikke bare stå senere op, vi har jo planlagt vores dag så vi lige kan nå, det vi skal. På en måde er ventetid, noget vi forvente skal ske, men ikke noget vi lige har planlagt ville ske. Man kan ikke undgå det, vi oplever det alle sammen, nogen mere end andre men uanset om vi vil det eller ej, er det en del af vores liv. Det er i hvert fald, en del af mit.

Tag dig sammen!

Alexander Heise Jørgensen Flere danske børn er ligeglade med skolen. Jeg synes simpelthen det er for dårligt, at mange unge ødelægger deres uddannelse, fordi de tror at skolen bare skal overstås. Jeg har selv haft følelsen før om, at jeg ikke gider skolen, men så må tog jeg mig sammen og forstod, hvorfor skolen var så vigtig. Man må bare gøre skolen til en sjov og spændende ting. Hvis man vil lære noget og man så opnår sine mål, så får man en fantastisk følelse. Denne følelse giver et lille ”boost” så man får lyst til at arbejde hårdere. Karakterer er også meget vigtigt i skolelivet, for jeg kan sagtens se at dem som får gode karakterer, er dem som helst vil lære noget, og dem som altid får dårlige karakterer, har ikke lysten til at lære noget. Faktisk er det nogle gange dem som er de dygtigste som ikke laver noget, fordi de føler at de kan det som man lærer allerede. Men på et tidspunkt lærer man noget nyt og de elever som stadig er ligeglade, de får intet ud af skolen, derfor føler de at det er nyttesløst, at lave noget.

Lærere kan også være skyld i manglen på skolelysten. F.eks. kan man have en lærer som ikke gør noget ved, at folk snakker i timerne.

Dette kan sagtens få eleverne til at tro, at det er lige meget at gå i skole. Til gengæld er der også nogle lærere, som der ikke tolerer uro i timerne og har respekt. Så laver de mindre skolelystige elever noget og de lærer noget. Lektier er også en stor faktor i skolelivet. Jo flere lektier man får for jo mere lærer eleverne. I hvert fald de dygtige elever vil gerne lave lektier og det gør dem intet. Men de mindre gode elever hader lektier og laver dem ikke, både fordi de ikke gider, at lave dem men også for, at irritere deres lærere. Jeg hader virkelig disse elever især i timerne. Man bruger så meget tid på grund af uro. Nogle gange gør det endda sådan, at læreren bruger det meste af sin tid på grund af de støjende elever. Noget man også kan se er, at eleverne hører mere efter i timerne med de lidt strengere lærere og dette er en god ting. Disse lærere er vigtige, deres måder at være strenge på kan f.eks. være hvis nogen har ”pjækket” kan læreren sende en besked til elevens mor/far eller værge.

En anden god faktor som indgår i beskederne fra lærerne er skyldfølelsen som eleverne får. Skyldfølelse kan vende en situation totalt. Jeg kan godt kalde mig selv en af de ”gode” elever. Jeg vil gerne lære noget. Derfor at jeg ved så meget om mine mindre gode medelever er, fordi jeg selv var sådan engang. Da jeg begyndte i de mindre klasser, hadede jeg ting som lektier og lærere. Jeg snakkede altid i timerne og det fik jeg af vide, til næsten hvert evigt eneste forældremøde. Men som årene gik, fandt jeg ud af, at være ikke aktiv i timerne ville gøre ingen nytte. Endnu en faktor er forældrene. Hvis mine forældre ikke havde været som de er, havde jeg aldrig været som jeg er i dag. Jeg får selv et ”boost” af karakterer, ros, feedback og det gør mig engageret.

Chokolade afhængighed Alexander Heise Jørgensen

De fleste vil sige at mælkechokolade smager bedre end mørk chokolade, men er det dét værd?

Jeg har i mange år undret mig over, hvad der gjorde chokolade så tiltrækkende, derfor har jeg sat mig ind i chokoladens fordele og ulemper.

Hvorfor bliver man afhængig af chokolade? Man kan gå ned i den nærmeste Fakta, og få sig en Yankie bar til en 5’er. Og så kan man gå ned i en chokoladeforretning, og købe sig en chokoladetrøffel for 1300kr stk. Jeg synes selv, at 1300kr er lidt i overkanten for 60g chokolade. Så vil jeg hellere have en dejlig Yankie bar. Med tiden er chokolade blevet en af de mest solgte råvarer. I verden er Danmark det 6. mest forbrugende land af chokolade.

Folk elsker virkelig chokolade. Man ved ikke rigtig hvorfor, men det er nok på grund af konsistensen og smagen. Chokolade består også af nogle stoffer som kan gøre, så man får følelsen af afhængighed. Chokolade kan være både godt og skidt. På den ene side giver chokolade bedre humør, mere selvværd, er afstressende og indeholder mange næringsstoffer. Mørk chokolade med et

kakaoindhold på 50 % er faktisk sundt for hjertet, karsystemet og velværd, men kun i små mængder. Denne effekt har mælke- og hvid chokolade ikke. På den anden side, hvis man spiser for meget mørk/lyst/mælke chokolade kan det give åreforkalkning og fedme.

Jeg hader faktisk at elske chokolade, fordi man bliver så hurtigt afhængig af det. F.eks. hvis man har købt en pose M&Ms og spiser nogle få af dem, så er det som om man ikke kan stoppe igen. Min mening om chokolade er, at man gerne på spise det, men man skal passe på, at mængden ikke bliver for stor. Jeg anbefaler at give chokolade til en sur ven, en ked af det kæreste eller et sørgeligt familiemedlem.

Chokolade kan altid gøre folk glade igen. Der er mange former for chokolade. Både hvid- og mælkechokolade, mørk chokolade, orange chokolade, lakrids chokolade, oreo chokolade og daim chokolade. Konklusionen omkring chokolade er, at det kan være en godt ting, hvis man bare spiser små mængder af gangen, men kun mørk chokolade, fordi mælkechokolade kun giver fedme.

Tid og ventetid Evelin

Det værste man kan udsætte mennesket for, er ventetid. Det moderne menneske lever i nuet, og tænker kun på at have det sjovt NU, ikke senere men NU. Livet er en lang ventetid, og vi er bange for at miste tid. Hvis vi fx spilder 6. timer på at vente på hospitalet, tænker man at ens tid er blevet spildt på noget, som man kunne have gjort i stedet for. Vi venter på enden af livet, og vi ved, at døden vil komme på et tidspunkt, og derfor bruger vi hele vores liv på at udrette vores mål og opleve noget, for vi er her kun en kort stund. For nogen er livet en lang ventetid, mens andre ikke føler, at de har tid nok til at leve i. Er det kun mig der nogle gange føler, at vi ikke har nogen som helst betydning. Alt hvad vi gør, er jo for, at vi skal huskes i fremtiden. Men hvad skal huskes, hvis vi spilder tid? Vi studerer, så vi bliver kloge og udretter noget, der kan have betydning for livet efter os. Hvis ikke vi bruger vores tid på jorden korrekt, så har vores liv ikke haft nogen betydning.

Tid er en besynderlig størrelse. Nogle gange føles tiden som et vældigt ocean, man bare kan øse af. Andre gange som en sparsom kilde, der truer med at tørre ud. Vi ved godt, at den time, vi har oplevet hvirvle forbi os, af andre kan føles som en evighed. Nogle gange når man er lykkelig og har en god stund, kan tiden føltes som bare et par sekunder. Tiden flyver væk, når vi ikke vil have at tiden skal gå, og modsat.

Jeg er meget musikalsk og jeg synger og spiller en del guitar og piano. Når jeg spiller, går tiden meget hurtigt. Det gør den fordi jeg laver noget, som jeg elsker. Det for mig til at føle at jeg lige var begyndt med at spille, selvom at jeg har brugt hele min aften på det.

Man skal være tålmodig, det er det Gud siger. Men skal man blande religion ind i sine frustrationer i hverdagen? Lige meget hvor meget man bare vil videre med sit liv, kan ventetid ikke undgås. Vi oplever det alle sammen. Når vi venter på en forsinket bus, på hinanden, hospitalet og mange andre steder. I teksten står der ”Vi regner ikke med ventetid. Derfor er ventetid en ukendt faktor. Og hvis der er noget, vi frygter, er det som bekendt det ubekendte”. Her er et eksempel på, hvor ventetiden er ubekendt og skræmmende. Man har lige fundet ud af at ens søn er endt i en forfærdelig bilulykke. Du venter på hospitals gangen, og venter, venter, og venter på svar. Hvordan er han, hvad er der sket med ham og er han mon okay? Ventetiden føltes som et evighed, og du er meget bange. Du vil bare ønske at tiden vil forsvinde,

men den er der, og der er intet man kan gøre end at græde. . Du ved ikke hvad der kommer til at ske. Hvad sker der nemlig, efter at du venter? Ender tiden nogensinde? Det er en ting som vi mennesker undrer os over.

Dumme folk i supermarkedet Evelin

Jeg hader at så mange mennesker taber hovedet, når de er i supermarkedet. Det er pisseirriterende og det er ikke i orden at gå ligeså langsomt med indkøbsvognen midt i gangen. Når man ligesom har lidt travlt og skal nå at købe en dåse cola. Eller når folk bruger supermarkedet som en cafe. Det er fint, at naboen skal se lille Jakobs første tand, men det behøver altså ikke være midt i supermarkedet! Arggh kan de ikke forstå at det er irriterende, og hvis man skal forbi nogen, flytter de sig aldrig.

Men det er ikke kun problemet, der er mange forskellige typer dumheder i markederne. Fx sleske mænd. Jeg har faktisk oplevet en grim episode, hvor jeg var i Superbest. Jeg var 6 år gammel og jeg var med min storesøster på 9, ude for at købe kage. Vi stod i køen, og pludselig rørte en gammel mand ved mit hår. Han så væmmelig ud, og han havde tabt næsten alle tænderne. Han havde posen fuldt med øl, og han drak sikkert en del. Jeg rykkede mig lidt væk, men han blev ved med at tale til mig. Kassedamen bad mig og min søster om at vente, indtil han ville forsvinde.

Men selv da vi kom ud, stod han og ventede på os. Vi skyndte os at løbe hjem. Så det er et problem for samfundet at der er sådan nogle mennesker, når man er ude at handle.

Eller når man er ude og handle og der er kunder der bare brokker sig. Hvorfor er kunder så dumme? Man skulle tro de lægger hjernen derhjemme når de er ude at handle. ”Har i ikke noget mælk fra i dag?" kan de finde på at spørge. Der burde man så svare: "Jo, men det der står der er fra i går, er det måske ikke godt nok til dig". Hvor har folk dog godt nok små problemer. Hvad skal en medarbejder dog gøre når der kommer en brokkende kunde og skælder en ud over at mælken udløber i morgen. Det er jo ikke medarbejdes skyld. Hvorfor give medarbejderen en dårlig dag, og skælde voldsomt ud? Eller hvad med de kunder der leder hele butikken rundt, kun for at se om noget er blevet gammelt, ødelagt, råddent eller andet, kun for at få den gratis? Det er

virkelig også bare mærkeligt. Så derfor HUSK, at du bare har om at opfører dig pænt, næste gang du er i supermarkedet. Jeg håber virkelig at i læsere, vil hjælpe med at gøre en

Hvor går grænsen Af Mathias Nielsen

Forleden så jeg en mand der smed sit skrald på jorden, jeg blev mega irriterede fordi han ikke tog det op og smed det i en skraldespand, og han stod lige ved siden af en skraldespand så jeg forstå det ikke at han bare smider den ud nå han står lige ved siden af en skraldespand.

En dag så jeg også en mand, som havde øl i hånden og han var meget fuld så han smed bare øl og alt muligt ned på jorden jeg sagde til ham om han ikke kunne samle det op og smide det ud i en skraldespand jeg har også prøvet hvor min mor kysset mig på kinden, foran mine venner det var meget pinligt for mig.

Der er mange forskellige opførelser om mobilen, nå man er på arbejde eller i tog nå der er nogen der ringer til en, og han eller hun tager telefonen og så råber de bare op, og i S-tog har de lavet en mobil fri zone, og der er nogen der ikke overholder det, jeg synes det er irriterende og så råber de også op nå der er mobil-fri zone det er gamle mennesker der sidder der og så kommer der nogen og bare sidder og taler i telefon, de gamle mennesker bliver mega sure og irriterende fordi

de vil godt have stilhed, og jeg kan godt forstå at de bliver sure og irriterende.

Undskyld ventetiden Marcus Tik tak, tik tak, lyder uret oppe over mig. Klokken er 13:40, vi har en lære som kun giver os fri præcis klokken 13:45, også lige en bonus han er en af de kedeligste lære vi har her på skolen. Det der virkelig er irriterende er at han bare trækker tiden helt ud til det alder sidste sekund der er til vi har fri. Når klokken altid er spise tid altså klokken 17:30 så min fætter han trækker den simpelthen ud til det sidste minut, til han skal til træning, bare fordi han ikke gider at spise det der er blevet serveret, det er noget der virkelig noget der irritere mig. Når jeg køre i skole klokken 8, så er der altid en bil der køre så snegle langsomt at jeg er lige bed at komme forsendt.

Sushi D

et er meget dyrt at købe sushi, og det koster forskelligt fra butik til butik. Jeg kan huske engang at min søster inviterede mig på sushi det var vildt hyggeligt efter hun gjorde det blev det nok min yndlings ret. Jeg køber det sjældent men jeg elsker det, jeg plejer at bestille det så vi kan tage det med hjem. Der laver de det bedst og der har de også running sushi. Det er nok det bedste sted jeg kender.

Sushi er forholdsvis nyt i Danmark normalt var det kun rige der købte det men nu er det blevet mere normalt blandt de danske familier. Der er også mange der hader sushi de kan ikke lide smagen af rå fisk, sushi er også meget sundt så derfor er der også mange der spiser det.

Mange danskere køber også sushi til fester det er også blevet meget populært men det er måske kun lidt rigere folk som gør det.

Running sushi En Running sushi restaurant er lidt hen af en normal sushi restaurant, men i stedet for at der kommer en tjener og spørger om hvad man kunne tænke sig så er der et rullebånd der transportere sushien ned til dit bord. Det synes jeg er en god ide og det indbringer

også mange kunder til stedet. man kan købe meget forskelligt slags sushi de fleste har japanske navne som Amaebi, Ebi, sake, og så har de også andre navne som California rolls min yndlings er nok Ebi og California

rolls. Sushi er ved at blive en meget almindelig ting her i Danmark

Skolegården sanseopgave Alberte Skolegården er stille og den friske vind strejfer mit hår. Stilheden bliver brudt, ved et par børn løber rundt og spiller fodbold. Jeg kan se, at de har det sjovt. De råber til hinanden. Der bliver igen stille, og der bliver pludseligt koldt. De nøgne trætoppe lader sig bevæge af den friske og ivrige vind. Det virker som om alt går i stå. Det eneste jeg kan høre, er de børn der spillede fodbold og udluftningsrøret fra festsalen.

Jeg står nu ude på den lille græsplæne. Der er ingen mennesker, luften er frisk, og det er tåget. Indimellem går en af solens stråler igennem tågen, og det bliver en lille smule varmere. Det våde græs hvisler, når jeg går på det. Lugten af den friske vind og udluftningsrøret får det til at lugte lidt af sommer, der

når solen står højest og det er varmt. Ude på parkeringspladsen holder bilerne, i forskellige farver. De er alle en smule våde på grund af tågen, som laver en lidt støvregn. Hvis man tager hånden frem, kan man ikke mærke regnen, men man kan se den. Jeg går hen over skolegården, og den småvåde asfalt, knitre under mine fødder. Solen er begyndt at komme frem, og den varmer mit ansigt. Vinden er begyndt at lægge sig, men en gang imellem får den fat i mit hår, og hvirvler det rundt. Lugten af vinden får mig til at tænke på forår og efterår. Når bladene er ved at komme frem, eller når de er ved at falde af. Alle de flotte farver der er ved at komme, eller de farver der er

ved at forsvinde. Alt det der minder om foråret og efterår, får mig til at blive glad.

Fuglene pipper, græsset er vådt, knopperne på buske og træer, er ved at springe ud, og solen er ved at bryde igennem skyerne. Det er ved at blive forår, og jeg kan mærke det.

UNGE OG DE SOCIALE MEDIER ANNESOFIE Bruger de danske unge for lang tid på de sociale medier?

Jeg har tænkt længe over, om de unge egentlig bruger for lang tid på de sociale medier. Mange unge danskere sidder flere timer på de sociale medier hver dag. Jeg syntes, at i nogle tilfælde er det så slemt, at man godt kan kalde det for afhængighed. Hver dag kommer der jo flere og flere tilhængere på de sociale medier. Det kan både være positivt og negativt. Jeg finder det negativt på den måde at unge bliver afhængige og ikke kan klare en dag uden at have tjekket de sociale medier. Jeg syntes at en af de værste ting ved de sociale medier, er mobning. Det er en nem måde at mobbe over internettet, fordi du kan holde dig anonym. For ofret er det rigtig svært, for ikke nok med de kan blive mobbet i skolen, nu kan de også blive mobbet hjemme hele døgnet rundt. Det kan være positivt på den måde, at de unge har et sted at chatte, og de kan få nye venner. Jeg kan mærke at i forhold til for fire år siden, er tiden og antallet på de sociale medier vokset markant. For fire år siden kunne man godt gå i flere dage uden at tjekke sin mobil eller computer, nu er man limet til mobil og computer. Selv når man er sammen med venner, kan det være svært at holde sig for de elektroniske vidundere. For unge

er internettet også blevet et stort samtale emne. Der sker hele tiden nye ting, og man kan følge sine idoler hele dagen lang om alt og alle.

Jeg mener mange folk bruger alt for meget tid på de sociale medier. Jeg bruger selv tid, men jeg kan ikke forstå dem, som hele tiden skal tjekke deres mobil. Jeg kan ofte godt føle mig overset, hvis fx jeg er i gang med en samtale med min ven, og han/hun pludselig tager telefonen op af lommen, fordi den bimlede. Det kan ødelægge hele vores samtale, og straks sidder jeg også selv med min telefon, fordi at andre omkring mig er dybt optaget af noget på mobilen.

Det er vel ikke usundt at være på de sociale medier, eller er det? Det kan godt være usundt, hvis det er hele tiden, du kan miste meget af det sociale, du måske havde, fordi du er dybt begravet i de forskellige hjemmesider. Men jeg mener også det kan være godt, fordi jeg personligt kan få en masse viden fra de sociale medier eller internettet. Men det er jo bare min mening, hvad synes du er det godt eller dårligt, at vi har de sociale medier?

Venskab Anne Venskab er det mest fantastiske i verden. Det er det, der kan gøre dig mest lykkelig, men også det der kan sorger dig mest. Hvad er et venskab egentligt?

Der findes gode og mindre gode venskaber. Jeg mener, at et ægte venskab er et meget stærkt bånd imellem to personer. To personer, som stoler blindt på hinanden og kan lave alt sammen. Jeg har få ægte venskaber og mange gode venskaber. Hvem ville vi være uden venskaber? Hvordan skulle vi lære at opfører os i et offentligt rum? Hvordan skulle vi lære at tackle situationer hvor det virkelig gør ondt? Hvem skulle vi have det sjovt med? Hvem skulle vi opleve verden med? Hvem skulle vi være os selv med? Uden nogen form for venskaber, ville vi være en flok samfundsdumme egoister. Vi ville ikke vide, hvordan vi skulle behandle andre. Vi lære alt fra venskaber.

Venskab er en anden form for kærlighed, den kærlighed som er nem at få og nem at gengælde. Hvis man virkelig holder meget af et andet menneske, er man meget sårbar. Hvis personen pludselig ændrer sig eller, hvis der kommer noget imellem jer. Det værste er, hvis du selv kommer til at skuffe en du virkelig holder af. Jeg har flere gange taget ting alt for nært. Hvis en af mine venner har sagt noget til mig, eller ændret den måde som skrev/snakkede til mig på. Hvis de ændrede sig til at blive koldere, har jeg nemt tolket det, som om de ikke gad mig længere. Det kan virkelig ruinere ens verden, fordi man ikke kan

forestille sig selv uden vedkommende. Det påvirker sådan, at man ofte ikke føler sig god nok. Hvorfor skal vi gå rundt og være bange for at miste? hvorfor kan vi ikke bare stole på, at det holder foreviget? Jeg vil så gerne stole på det, men jeg har før oplevet ordene ”vi holder sammen for altid” blive misbrugt.

Jeg mistede en af mine bedste veninder, hun ændrede sig til en anden person, som jeg godt ved hun ikke er. Jeg savner hende. Jeg ved, at folk har andre meninger end mig. Nogle har så mange tætte venner, de synes det er det fedeste i verden. Jeg kan godt forstå dem, de har altid en at snakke med, hvis de har brug for det. Jeg vil hellere have, at det er få som kender alt om mig, i stedet for at mange forskellige folk ved en del om mig.

Jeg har et helt specielt venskab til en, jeg ved hun er der for mig uanset hvad. Hun skiftede skole, og jeg frygtede at vi ville miste vores venskab, men tværtimod er det kun blevet stærkere siden det. Vores venskab kan beskrives som to magneter, for hver gang jeg skilles fra hende, har jeg lyst til at gå tilbage. Det rart at have en udenfor min skole, så føler jeg at jeg kommer lidt væk fra det hele. For at indse, hvor meget et venskab betyder for en, skalman prøve en periode uden kontakt, der vil man virkelig kunne indse, hvor meget eller hvor lidt det venskab betyder. Hvis det betyder meget tænker du over, hvordan hun/han har det. Hvis det betyder lidt, tænker du egentligt ikke over at du savner Hende/ham.

Forældre krisen Daniel Hein Du tænker nok ikke over det, men dine forældre er de vigtigste i verden. Uden dem ville du ikke være blevet født, men dit liv ændre sig langsomt og forholdet ændre sig. Du får måske kæreste og familien kommer længere og længere væk fra dit eget liv. Når du endelig er sammen med dine forældre diskutere man kun om hvad tid man skal være hjemme. Du begynder langsomt at få følelsen, at dine forældre hader dig, du bliver langsomt ældre og ældre og kommer måske længere og længere væk hjemme fra. Du får måske børn, kæresten begynder at snakke om bryllup. Dine forældre tænker over, hvorfor du ikke engang kommer til jul mere, og når du ser tilbage er dine forældre kun et fotografi, du elsker dem men. Jeg tror, at mange andre mennesker tænker det sammen som mig. Livet går så hurtigt. Som barn tænker du, at dine forældre altid vil elske dig, lige meget hvad du gør. Hvis du aldrig hører fra dem og de aldrig hører fra dig, hvem er skurken i det her? Er det dig som flytter hjemme fra og får en hel ny familie, eller er det familien?

Dem som sagde som barn, at du altid kunne komme til dem? Jeg husker specielt. En episode. Jeg kom hjem fra en af mine venner, jeg gik direkte ind på min mors værelse og sagde, at jeg var begyndt at ryge. Men min mor tog det helt pænt, og sagde jeg synes det er en dum ide, at starte så tidligt som du gør. Jeg tænkte engang over det, og siden har jeg ikke røget sådan rigtigt. Forældre skal og vil altid være der for dig, du ved det bare

ikke, før du ved, de er der for dig. Jeg er glad for at mine forældre faktisk er der for mig, der mange familier, som holder hemmeligheder for hinanden. Men ikke i min familie, vi kan sige alt til hinanden. Allerede som 12 år i tog, min mor snakken om sex med mig. Min mor er og vil altid være den bedste mor i verden. Selvfølgelig vil min mor altid sige, at de ting jeg laver er dumme. Men jeg vælger selv hvordan jeg vil leve mit liv. Min far ser jeg ikke så tit, han bor langt væk herfra og selvfølelig elsker jeg ham, men jeg vil bare aldrig få det samme forhold til min far som min mor efter jeg altid har kommet til hende.

Men jeg er til gængæld glad for, at jeg har forældre. Tænk hvis jeg var på børnehjem. Eller adopteret af en plejefamilie? At jeg ikke engang kendte mine forældre, jeg ville have det rigtig dårligt, hvis jeg ikke kendte mine rigtige forældre. Det er ligesom at spille skuespil over for en, hvis du har plejeforældre, der ikke engang har sagt, at du er adopteret. Mine forældre er og vel altid betyde alt for mig, selv den dag der kun er billeder tilbage af dem tilbage.

Min kærlighed til Starbucks Isabella Det er dyrt, men utrolig godt. Det er alle pengene værd. Jeg har en stor kærlighed til Starbucks. Hvorfor er Starbucks så godt?

Der er mange smagsvalg til en hver person. Man kan få det hele på Starbucks. Det er en egentlig bare en café, som sælger kaffe, the, kakao og andre lækkerier. For nogle minder Starbucks måske meget om Baresseso, Joe & Juice, som også er hyggelige caféer. Jeg synes bare, at Starbucks er noget helt specielt. Der er altid en hyggelig stemning, søde ekspedienter, god betjening, også er det man får helt tip top.

Jeg elsker Starbucks. Jeg kan simpelthen ikke få for meget af det. Det er ligesom kærlighed, man bliver aldrig træt af det. Jeg synes det er meget godt, at man kan få så meget forskelligt. Jeg elsker alt på menuen, både det med kaffe og uden kaffe. Både milkshakes, Juices, frappuccinos og iceblends.

Jeg kan huske engang, hvor jeg var på Starbucks med min mor. Vi skulle først ud og handle, derefter shoppe. Det eneste jeg havde i tankerene hele dagen var Starbucks. Min mor havde lovet, at vi nok skulle på Starbucks, når vi havde kigget lidt i nogle butikker. Jeg var slet ikke i shoppehumør overhovedet. Normalt plejer jeg at elske at shoppe, men ikke denne dag. Jeg husker, at jeg blev ved med at tikke min mor, om hvornår vi skulle på Starbucks som et ur. Hun blev meget irriteret på mig.

Hun sagde, at jeg skulle vente. Jeg følte, at hun blev ved med at udskyde. Det gjorde mig faktisk sur. Til sidst fik jeg hende overtalt, og vi tog på Starbucks café. Jeg var overlykkelig og tog tonsvis af billeder.

Hvorfor er jeg så glad for Starbucks? Det spørger jeg faktisk mig selv om tit. Det er bare så hyggeligt at være sammen med dem, som man holder af. Man får hyggelige snik snakke.

Nogle af mine veninder synes, at Starbucks er for overvurderet. Det synes, at det er for meget, at man tager billeder af det og lægger det på de sociale medier. På den ene side har de ret, fordi det kan godt blive for meget i længden. På den anden side er det hyggeligt at tage billeder af det, man har bestilt. Det er ligesom at gemme minder på sin telefon.

Hvad ville jeg gøre uden Starbucks? Mange har ikke mulighed, for at tage på café. Mange ved slet ikke, hvad Starbucks er.

Nogle har økonomiske problemer, andre bor langt væk fra en Starbucks café. Jeg ville nok kunne overleve uden Starbucks.

Det er ikke så vigtigt som f.eks. venner og familie. Det er bare en hygge- ting. Det at komme ud og spise engang imellem sætter jeg pris på. Jeg synes, at det ville være kedeligt, hvis man kun var hjemme hele tiden.

Det dårlige ved Starbucks er, at man hurtigt kan bruge over 100 kr. på en dag. Det er meget, når man i forvejen ikke har så mange penge. Jeg synes godt, at det kan blive for dyrt. Som eksempel koster en kop kaffe med mælk på Starbucks 35 kr. I en anden café koster en kaffe med mælk måske 25 kr. Gid pengene voksede på træerne.

Engang var jeg på Starbucks med min farmor. Hun vidste ikke så meget om det, så jeg fortalte hende en del om det. Hun lovede, at hun nok ville betale for det hele. Da vi kom derhen, og hun så priserne, blev hun overrasket. Hun havde ikke forventet, at det ville blive så meget. Hendes øjne var store, og jeg vidste, at hun var blevet chokeret. Jeg fik dårlig samvittighed, og jeg sagde til hende, at vi ikke behøves at bestille alligevel. Hun sagde, at hun havde lovet mig det, så hun gik hen og stillede sig i kø. Jeg blev lykkelig.

Der kan også være mange mennesker på Starbucks. Jeg synes det kan blive for meget. Heldigvis er der masser af stole og borde, som næsten altid er ledige. Udenad set, hvor proppet der er, kan man altid finde et sted og slå sig ned i en Starbucks

Café. Køen kan være lang. Man kan stå i kø i omkring 5-7 min, hvilket er lang tid ifølge min mening, når man ikke har så meget tålmodighed. Jeg synes derimod, at ens bestilling kommer hurtigt. Ekspedienterne er hurtige til at lave det, så man får sin bestilling indenfor 2 min. Det er dejligt.

Hvornår startede min kærlighed til Starbucks? Det er faktisk et godt spørgsmål. Jeg tror det var omkring 1 år siden. Jeg havde hørt en masse om det, og jeg havde set nogle billeder på Instagram. Jeg tænkte, at jeg gerne ville smage det, og jeg måtte bare prøve at være på en Starbucks café. I dag er det virkelig, der gør mig glad og lystig.

Hvor går grænsen?

Mathilde

Han går lige foran mig. Han laver en kæmpe snotklat lige på midten af vejen og går videre, som om intet er hændt. Jeg går forbi snotklatten og får opkastfornemmelser. Det er så klamt, at folk ikke engang kan have deres eget spyt inde i deres mund. Hvorfor SKAL de absolut spytte til højre og venstre? Det er ikke engang, fordi det er særlig sejt. Tværtimod er det noget af det mest klamme, man kan gøre. Det er som om, man er en hund og skal afmærke sit territorium, men vi er jo mennesker, og sådan noget gør man bare ikke! Nogen gange kan jeg godt tænke på, om de også gør det derhjemme.

Altså indenfor i deres hjem eller i andres, hvis det er blevet så slem en vane for dem. Det kan ikke være rigtigt, at nogen mennesker skal spytte konstant.

SÅ meget spyt kan man heller ikke producere, så man har et behov, får at spytte så meget som nogen gør.

Lige så slemt er det også, når folk spytter deres tyggegummi alle steder. Det er så ulækkert, alle de små sorte flade pletter der snart er over alt. De er på fortove, på parkeringspladser og selv ude i naturen, hvor fugle kan blive kvalt og dø, og så koster det mange penge at få fjernet. Hvorfor ikke bare vente til der kommer en skraldespand og smide den ud der. Jeg synes slet ikke, at man er stor nok til at spise tyggegummi, hvis man smider det på gaden. Nogen gange må man altså også godt lige bruge hjernen selv. Næsten alle har prøvet at træde i et tyggegummi, og jeg tror ikke, der er nogen der synes, det er særlig rart.

Når vi nu, eller rettere sagt, når jeg nu skriver så meget om klamme ting, jeg frastødes fra, kan jeg ikke undgå at skrive om folk, der ikke samler deres hunds lorte op. Når man lige svinger om et hjørne og er ved at falde, fordi man har gledet i en lort. Så svært kan det heller ikke være at samle sin hunds

lort op og smide den ud. Det ville være okay, hvis hunden gjorde det på en mark eller ude i en skov, og man ikke samlede den op, men inde i byen og på gaden, hvor der går mange mennesker hver dag og kan risikere at brække arme og ben. Måske er det lidt overdrevet, men i hvert tilfælde lugte af lort resten af dagen.

Jeg hader også, når man har travlt og en gammel dame går foran en, og man bare ikke kan komme forbi. Det er næsten værre, når det ikke er en gammel dame, når det bare er en, der går virkelig langsomt på en meget snæver vej. Man prøver at komme udenom, men lige meget hvor meget man prøver, kan man bare ikke.

Undskyld ventetiden Amalie

Jeg tænker tid og ventetid, bruger man jo døgnet rundt. En gang var jeg til lægen, og han blev forstyrret fem gange, imens jeg var inde hos ham. Det endte simpelthen med, at jeg sad derinde i tre kvarter bare for, at få tjekket min fod. Så ringede telefonen, så var der nogle der skulle have en prøve, så skulle han have kaffe osv.. Sådan foregik det i al den tid jeg sad og, ventede på ham. Han fik kiggede på min fod i ti minutter, også var den fin. Tænk, jeg brugte tre kvarter bare for at vente på, at han skulle kigge på min fod i ti minutter. Jesus Kristus.

Der må være en forklaring på, hvorfor folk tænker så meget på tid og ventetid. Vi lever med det til hverdag, hele tiden. I realiteten er tid og ventetid slet ikke det samme. Tid er jo den tid, vi bruger på at regne ud, hvor lang tid vi har til at sove i eller lege, hvor lang tid det tager at tage på arbejde eller den tid vi bruger på at

snakke med hinanden. Ventetid er den tid, hvor vi venter på hinanden, bussen, hospitaler, lægen osv. eller den ventetid der er når, man står i lange køer i supermarkedet.

Da jeg var lille, talte min veninde og jeg altid, hvor lang tid vi havde, at lege i. Det gik vi meget op i. Det endte altid med, at vi skulle vente på hinanden,

om at gøre en barbie dukke færdig f.eks. Det indgik både tid men ikke mindst ventetid. Vi brugte altid mere tid på, at sætte det hele op(til legen), end vi legede. Vi brugte så meget tid på, at det skulle se godt ud, og tingene stod det rigtig sted. Men at vi så legede med det i en time, kan så diskuteres, om det var den tid værd, men det var det jo dengang. Der kendte vi ikke til tid og fornemmelse. Selvom vi altid lige skulle tælle, hvor lang tid vi kunne lege i.

Okay, det er selvfølgelig svært at sige, hvor meget folk tænker på tid og ventetid. Hvis man nu tager kun, og kigger på tid. Hvor meget tid bruger vi egentligt i hverdagen? Vi bruger tid hele tiden. Jeg bruger tid nu. Jeg bruger tid på at kigge på folk, snakke med folk, smile til folk. Faktisk bruger man tid, hver gang man gør noget. Eller er det bare mig? Jeg tænker at tiden, der går på uret er jo den tid vi lever i. Og den tid vi lever i, er den tid vi hele tiden gør noget i. Det lyder meget forvirrende, men det giver reelt mening, i hvert fald for mig. Hvis vi så kun kigger på ventetid. Hvor meget fylder ventetid i vores hverdag? Det forskeligt, hvor man befinder sig henne. Man vil altid komme ud for ventetid. Når man skal hjem på arbejde, handle eller hente børnene. Ventetid kan både fylde meget og lidt i ens hverdag.

Mange gange har jeg oplevet, at stå i lange køer. Folk bliver utålmodige og sure. De gider ikke stå og spilde deres tid i en dum kø, efter en lang arbejdsdag. De har en masse andre ting, de skal bruge deres tid på. Tid og ventetid fylder meget i folks hverdage. Mange bliver stresset og forvirrende over tid og ventetid. Man kan aldrig slippe udenom tid og ventetid. Det vil altid være her, lige meget hvad man prøve.

Den smukke vinter Pernille

Vinter er den koldeste årstid, vi har, den varer fra december til februar. Mange ser vinter som en kold og kedelig årstid. De synes, det er for koldt at lave noget aktivt udendørs, og når sneen smelter, bliver der vådt og sjasket. Fuglene flyver sydpå for at undgå det kolde vejr, og de små insekter finder et sted et gå i vinterhi. Mange ser ikke alt det gode ved vinter.

En af de bedste ting ved vinter er, når sneen falder. En hvid dyne, der lægger sig over land og by. Når man går en aftentur i skoven, og sneen glimter i de sidste solstråler, inden den går ned. Det er noget af det bedste ved vinter. Det virker som et eventyrlandskab, helt fortryllende. Når man går og kigger ned i sneen, kan man være heldig at se spor fra en af de tilbageværende fugle. Man kan også se spor fra mennesker, katte og hunde.

Når jeg tænker tilbage til, da jeg var barn, var noget af det bedste ved vinteren at kælke. Vi gik fra mit hus til bakken ved Vestforbrændingen. Det var en sjov tur, min far ville gerne trække mig i min, kælk hvis jeg spurgte pænt. Jeg synes ikke det var en lang tur, så vi var hurtigt fremme ved bakken. Jeg elskede, at kælke ned ad bakkesiden, gennem sneen i høj fart. Når vi så kom hjem igen, lavede min mor varm kakao til min lillesøster og jeg.

En anden ting jeg husker er, når man havde venner på besøg, og der lå sne i haven. Vi skyndte os at få tøj på, så vi kunne komme ud og lave sneboldskamp. Det var sjovt. Andre gange gik vi ud og lavede en snemand. Vi fik en gulerod af mine forældre og fandt nogen sten på vejen. Det var altid sjovt, men når vi blev våde og kolde gik vi ind igen. Hvis vi var heldige, fik vi noget varmt at drikke og en småkage.

Jeg forstår ikke, hvorfor folk bliver ved med at sige, at de ikke kan lide vinter. Noget af det første de gør, når sneen falder, er at tage hen til den nærmeste bakke og kælke. Mange tager også på skiferie, det er jo også koldt. Det bliver ikke varmere, af at de tager til Frankrig og står på ski. Intet af det folk siger til mig, om vinter vil ændre min holdning. Jeg vil altid elske den kolde årstid, og den hvide dyne, der lægger sig over landet.

Søvnen vi alle drømmer om Maiken Jeg elsker at sove. Kan du følge mig? Vi bruger næsten halvdelen af vores liv på at sove, medmindre man er en natteravn. Jeg elsker at sove, fordi man er afsl Jeg elsker at sove. Kan du følge mig? Vi bruger næsten halvdelen af vores liv på at sove, medmindre man er en natteravn. Jeg elsker at sove, fordi man er afslappet. Man

kan selv bestemme, hvordan man opfører sig og påvirker andre i sine drømme. Og ærlig talt, hvem kan ikke lide at sove? Når vi sover, ”oplader” vores krop til den næste dag. Man kan også betegne det at sove som at loade den næste dag. En af grundene til jeg elsker at sove er fordi at jeg ofte er aktiv, jeg træner otte gange om ugen og får sjældent tid til venner. Når jeg så endelig kan få lov at slappe af og se en god film, ender jeg oftest med at falde i søvn midt i filmen.

Det er faktisk ret fascinerende, at når vi sover, forbrænder kroppen energi. Noget som er endnu mere specielt, er at hjernen og hjertet arbejde 24/7. Hjertet sørger for, at der kommer blod, ilt og andre vigtige ting rundt i hele vores krop. Hjernen arbejder på højtryk for at sende beskeder rundt i hele kroppen, og for at sende illusioner ned til øjnene, så vi oplever at vi drømmer. Jeg synes det er interessant at, kroppen kan finde ud af at drømme. Drømme er oftest episoder,

man har set, nogle gange på tv. Andre gange er det noget, man har forestillet sig gennem en bog.

Man kan heller ikke gå lang tid, uden at have sovet en god nat søvn. Men hvad er det egentligt, som får os til at kunne lide at sove. Min mening er, at vi sover alt for lidt efterhånden. Derfor sætter vi mere pris på at sove, eller det tror jeg i hvert fald. De voksne arbejder fem ottendedele væk af deres dag og sover måske tre ottendedele.

De unge går i skole cirka halvdelen af dagen. Resten af dagen bruger de på at lave lektier, slappe af og sove. Da tv’et udkom, og blev til en norm i hjemmet, påvirkede det også søvnen blandt mange unge og voksne. Det påvirkede dem ved at der nu var noget interessant at se om aftenen. Det hjalp heller ikke på sagen, at kanalerne sender nogle reality programmer sent, som de unge måske syntes er interessante.

Man plejer at sige, søvn også er vigtig for at have en sund og velfungerende krop. Derfor forstår jeg ikke de unge, som bliver sent oppe for at se programmer, der ikke er vigtigt af hensyn til mængden af viden. Jeg synes også det er vigtigt at teenagere får meget søvn, det er nemlig om natten at kroppen producerer de stoffer, som udvikler kroppens måde at vokse og tilvænne sig livet.

Jeg kan huske engang, hvor jeg blev vækket tidligt en søndag. Det skulle min mor ikke have gjort. Hun havde en utilfreds teenager med sig inden i kirken under hele gudstjenesten. Jeg gabte konstant og hadede alt og alle. Derfor er det vigtigt for mig at få min søvn, ellers er jeg sur og ugidelig. Det bliver jeg blandt andet fordi jeg ikke er udhvilet nok. Jeg opnår derfor, at jeg har for lidt energi, og jeg bliver doven og sur.

appet. Man vigtige ting run Derfor kan jeg ikke forstå folk, som kan finde ud af at lave en såkaldt ”døgner”. Jeg kan knapt nok holde mig vågen seksten timer i træk. Hvis jeg skulle holde mig vågen 24 timer i stræk, ville jeg nok sove to døgn bagefter, for at gøre op med den tabte søvn. Jeg er fascineret af at deres kroppe kan holde til at de, kan lave ”døgnere”. Min krop begynder at ryste, og jeg bliver ukoncentreret, når min krop ikke har genopfrisket energien. Det er overskud, at nogle kan stå op lidt i fire, for at løbe sig en tur tidligt om morgenen. Jeg fatter ikke at folk kvitter noget af deres søvn, for at kunne arbejde. Det at sove er jo noget at det skønneste, som man kan gøre her i livet.

Om vinteren efter en god nattesøvn, har jeg svært ved at stå op af sengen. Specielt hvis det er mørkt udenfor, fordi så tror min krop det er nat, og er lig med at jeg burde sove. Jeg syntes det er uhyggeligt, at nogle mennesker har nattevagter, og kan gå på arbejde ligesom normale mennesker. Det er jo om natten, at de tager på arbejde, der hvor alle andre normalt ligger og sover. Men det hele handler vel om døgnrytme. Jeg selv er hverken et A- eller B-menneske. Jeg hører til den tredje og ikke så kendte gruppe af mennesker. Jeg står sent op og går tidligt i seng, mens jeg andre dage går sent i seng og står tidligt op.

Det i hele vores krop.

En alvorlig forelskelse Gustav Rugaard De kan købes i stort set alle supermarkeder og kiosker, og de koster omkring 9 kroner. Når jeg får en, føler jeg mig frisk og fornøjet. De bedste bliver lavet i Fakse her i Danmark, men jeg forskelsbehandler skam ikke… Jeg drikker også dem fra Brasilien, USA, Frankrig, Tunesien og Thailand med næsten lige så stor begejstring. Ja, de er i sandhed en af mine yndlingsting på denne jord. Jeg elsker dåsesodavand.

Jeg ved ikke rigtig hvorfor. Jo, det er fordi de smager godt og har en helt anden friskhed over dem, som en flaskesodavand ikke har, men jeg kan ikke finde nogen dybere grund. Jeg har ikke nogen specielle, fantastiske øjeblikke og heller ikke nogen personer, som jeg forbinder med en god dåse. Der har været nogle gode øjeblikke med dåser, men det er ikke sådan, at der var dåser til min bedste fødselsdag eller sådan noget. Det er vist bare en forelskelse. Ja, jeg er forelsket i dåsesodavand. I det kølige kondensvand på ydersiden af det smukke, farverige aluminium og den himmelske lyd den laver, når man åbner den.

Godt nok har jeg ikke nogle specielle øjeblikke, som jeg forbinder med dåsesodavand, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at en god dåse ikke var et symbol for noget for mig. For mig er den skønne dåsesodavand et tegn på sommer og sol. Efter min mening kan det ikke være sommer uden dåsesodavand - men der kan selvfølgelig godt være dåsesodavand uden sommer. Jeg vil vove at påstå, at jeg har drukket omkring 40 dåsesodavande på alle mine sommerferier, siden jeg var 7-8 år gammel. Ja, det lyder af meget, og måske er det også meget, men jeg kan bare ikke få nok af de guddommelige dåsesodavande.

Sidste år var jeg i Tunesien på sommerferie, og der var selvfølgelig ikke så mange af mine yndlingsdåser som herhjemme. Der var selvfølgelig de sædvanlige colaer og fantaer, men hvis der var nogle dåsesodavande, som jeg rent faktisk ikke holdt ligeså meget af som andre, så var det dem. Men det er bare endnu en ting, jeg elsker ved dem: lige meget hvor i verden du er, så kan du altid finde en dåse, som passer til din smag. Efter et par dages testen af de forskellige lokale sodavande, fandt jeg Boga Lemon - en sprite-agtig citrussodavand, i en limegrøn dåse med en gul spraymalinglignende kant i toppen og i bunden.

Efterhånden er jeg faktisk ved at kende ufatteligt mange forskellige dåsesodavande. Jeg ville faktisk gå så langt at kalde mig selv for en ”dåsesodavandsentusiast”. Jeg bedømmer altid supermarkeder og lignende ud fra, hvordan deres dåseudvalg er. Det bedste udvalg jeg har mødt indtil videre er i Odense i en lille gade ikke så langt fra rådhuset. Nu er det desværre ikke så tit, jeg er i Odense, men der var alt det, jeg bedst kunne lide. Lige fra den danske Faxe, til den brasilianske kirsebærsodavand, Guarana, som jeg også elsker så højt.

Det er faktisk sjovt, at der ikke er flere steder med et stort dåsesodavandsudvalg. Eller i det hele taget sodavand. For jeg ved, at jeg ikke er den eneste, som er vild med det, og de mere eksotiske sodavande fra fx Brasilien og Thailand, som er dem, man ser færrest af, er også dem folk bedst kan lide. Jeg tænker, at der kunne være utrolig mange penge i en kiosk eller et supermarked, som ”specialiserede” sig i dåsesodavand. Med en butik i parken på en varm sommerdag, måtte man da kunne sælge ufatteligt mange sodavande. Måske er det bare min forelskelse, der taler. Måske er det en dårlig idé.

Jeg ved det ikke. Hvad jeg dog godt ved er, at jeg ikke har drukket min sidste dåsesodavand. En god dåse kan gøre en god dag bedre, en dårlig dag god, den kan give gode minder og slukke tørsten samtidig. Ja, en dåsesodavand fuldender enhver dag, om den så har været god eller dårlig er sådan set ligegyldigt. Dåsesodavanden er en mirakelmager, som kan redde selv de værste dage. Lykkepiller kan købes for 9,71 kr., og virker ikke nødvendigvis, hvorimod en dåsesodavand koster 9 kr. og jeg garanterer dig, at den vil gøre dig lykkelig. Den gør i hvert fald mig lykkelig. Ja, jeg elsker dåsesodavand.

Familie-at være der for hinanden Michela

Igennem tiden har mine forældres forhold og jeg blevet meget bedre. Da jeg var mindre løj jeg rigtig meget for mine forældre, vi havde et virkelig skidt forhold og mange skænderier på en dag. Vi snakkede ikke så meget sammen, fordi jeg var mere optaget af mine venner. Det startede da jeg var omkring syv år gammel og først, derefter jeg er blevet tretten år, er jeg begyndt at komme og sige tingene hvis der var problemer. Jeg gik altid med en klump inde i maven når jeg havde problemer, og fik ikke sagt når der var problemer så løj jeg bare. Men i dag kommer jeg siger hvordan min dag er gået hvad jeg har lavet, men os hvis der er problemer. Jeg løj, fordi jeg havde problemer, men også fordi de ville vide alt og det var jeg træt af.

Eksempler min far og jeg har næsten altid haft et dårligt forhold, Jeg var bange for ham da jeg var mindre, hvor derimod jeg var tæt knyttet til min mor. Min mor har jeg altid haft en trykhed hos da jeg var lille, nu hvor jeg er blevet ældre har jeg det bedre med min far så det har skiftet. Min far og jeg har ændrede vores forhold han har engang været ond mod min søster, det ligesom der hvor vores

forhold ændrede, fordi jeg blev bange for ham. Men i dag kan jeg ikke undvære ham, han er blevet min klippe, men min far kan vi alt sammen. Lige til at drikke sammen, til at slå prutter og lege pudekamp.

Efter sommerferien tager jeg på efterskole, og det er ligesom der jeg er bange for at miste mit forhold til ham. Han har støttet mig igennem alt og været der for mig. Det er ham den første jeg kommer til hvis der er problemer, eller jeg har brug for at snakke.

Jeg tog til Jylland med min klasse en uge og da vi kom hjem grad han, det rørte mig meget og det er derfor jeg er bange for hvad der sker når jeg tager væk. Jeg tror selvfølgelig han kommer til at savne mig, men vores forhold bliver nok ændret meget. Jeg vil selvfølgelig ringe og skrive til ham, men jeg tror når man kommer væk fra en person man er tæt med, går det op for en hvor meget personen betyder i ens liv. Det er bare fedt at være farspige, fordi det er meget få mennesker der har et godt forhold deres far. Så at kunne have det bånd det fantastisk. Det er noget jeg har tænk på i lang tid nu, og det er begyndt at påvirke mig.

Det at jeg tager væk fra min familie og venner efter sommerferien, gør selvfølgelig ondt men jeg ved at jeg har truffet den rigtige beslutning. Min familie og venner støtter mig op omkring min beslutning, betyder meget at de forstår mig. Jeg er bange for hvad der vil ske når jeg tager på efterskole. Min mor og far kan ikke rigtig lave noget sammen, og de har ikke mig mere der hjemme, min søster er ikke så tit hjemme mere. Fx: de var over i Jylland på et hotel, de ringede klokken ni om aften og spurgte om de ikke måtte komme hjem. De har svært ved at lave noget sammen, de er meget forskellige men passer alligevel godt sammen. Jeg er bange for at de går fra hinanden, det har været min største frygt i meget lang tid nu. Hvis de gik fra hinanden ville det være det værste der kunne ske i mit liv, der rigtig mange i min familie som er gået fra hinanden, derfor er jeg bange for det sker for mine.

Min mors og mit forhold er slet ikke det samme det, er hende jeg shopper med det er hende jeg gør alt det andet jeg ikke gør med min far. Det er det jeg tænker tilbage på det var at min mor var der. Min mor og jeg skændes tit, og det gør ondt på mig, for da jeg var lille var det den eneste jeg havde. For vores forhold er faktisk tæt, vi kan grine sammen og ligge og sove sammen. Det betyder noget for mig, for at have et godt forhold til sine forældre betyder meget for mig. Det at man kan kommer og snakke om tingene er vigtigt for mig. Netop fordi jeg har gået med en klump inde i maven, og det føles ikke rart.

Igennem de seneste år er mit forhold til min forældre blevet fantastisk, jeg elsker dem mere en jeg nogen sinde har gjort indtil videre. Der er rigtig mange der må alt og er ligeglade med sine forældre, men det jeg i hvert fald ikke, jeg ville hellere have regler men så vide de ikke er ligeglade med mig. Hvis de var ligesom mange andre forældre er ligeglade med hvad jeg laver, ville jeg ikke føle mig elsket, når de er interesseret i hvad jeg går og laver hvis det bare meget for dem. Jeg elsker at komme hjem og de spørger hvordan min dag har været, og hvis det lige er noget så vi lige for snakket.

Jeg ville ikke kunne forstille mig en verden uden forældre, det er de vigtigste mennesker i mit liv. De kan ikke beskrives med ord, min far er min klippe, og min mor er min tryghed. Mine forældre har begge nogle fantastiske kvaliteter og dem sætter jeg pris på. Hvis jeg ikke havde nogle forældre ville jeg føle mig ensom, jeg ville føle mig palle alene i verden. Det er svært at sætte ord på, hvordan jeg ville have det, fordi de altid har været der for mig og jeg aldrig har prøvet at miste dem. De er dem der for mig i godt humor igen når jeg er allermest nede, de er dem der for mig til at græde, og tænke tilbage på alt og ingen ting.

Hvor går grænsen?

Mariam

Det er altid sådan, når man befinder sig på et offentligt sted med fremmede mennesker, at man skal vise hensyn til andre, og ikke tro at man er hjemme, hvor man kan være sig selv og slappe af. Det med hvordan man opfører sig uden for hjemmet, og hjemme er forskelligt. Derhjemme kan man være sig selv, snakke i telefon i fred, snakke med sine forældre, og sove, ellers er jeg på arbejde i en blomsterbutik. Udenfor hjemmet skal man opføre sig ordentligt og vise hensyn til andre mennesker. Man kan snakke lavt i telefonen for ikke at forstyrre de andre.

Det var sådan, at jeg sad i bussen 200s på vej hen mod Husum Torv, fordi jeg skulle skifte til bus 5a. Der var helt roligt i bus 200s. Man kunne næsten ikke høre en lyd, eller jo man kunne jo hører chaufføren sige ” næste stop, Husum Torv” Det var helt fint, at der var stille, så kunne man også sidde der og tænke sine egne tanker igennem uden et lille barn skulle græde, eller at der var en flok teenagere som stod og snakkede om en pige, som ikke havde glattet sit hår. Jeg stod af ved Husum Torv og sad i 5a bussen. Den nåede at kører 2 stop, og så kom der masser af skoleelever, som lige havde fået fri.

En af drengene sagde ” Eow, Abdi skal du ikke lige prikke til Louise over Facebook?” Jeg tænkte, min mor har ikke opdraget mig på den måde. Jeg stiger ikke op i bussen og begynder at snakke højt. Lidt efter ringer en piges telefon hun tager den ”Hallo” siger hun. Der går 2 minutter, og hun begynder at skrige ” Jeg ville aldrig være sammen med dig!” Et stort kaos. Man ved ikke selv som passager, hvordan man skal reagere, om man skal råbe ” Hold dog mund!” Eller at man bare skal være stille. Jeg skulle til at stå af ved Nørrebros Runddel, et stop inden kommer der en mand op, men han har nogen ordentlige hørerbøffer på, og der var bare fuldscore musik. Han sad foran mig, og jeg blev drevet til vandvid, så jeg stod af, af bussen på grund af alt det larm. MENNESKER VIS DOG HENSYN TIL DE ANDRE! Min mening om hvordan folk bør opføre sig de offentlige steder er, af det er dumt de viser ikke hensyn til andre, de snakker bare løs. Men hvis man nu snakker i telefonen, kan man godt tænke, at man er i den lille verden, man ligger ikke mærke til, om man snakker højt eller lavt. Hvis personen man snakker med snakker højt snakker man lavt og omvendt. Jeg har altid fået at vide, at jeg snakker meget lavt i bussen, og det gør mig virkelig glad. Hvis alle bare kunne vise hensyn til hinanden, så ville der ikke være problemer. Jeg kender det med at man sidder i bussen, og der er en som snakker i telefon.

Samtalen er privat og så får man lige pluslig at vide at personen har en kønssygdom, det vedkommer ikke mig, så snak i det mindste derhjemme.

Der er forskel på, når man er ude og hjemme. Derhjemme må man opføre sig lige så tosset man vil, og derude skal man respektere de andre. Hvis man bor alene må man opføre sig på sin egen måde. Hvis man nu bor sammen med sine forældre og søskende, skal man også vise respekt til dem, og de skal vise respekt for mig.

Undskyld ventetiden Andreas Hansen

Jeg er helt enig med, at det er det værste man kan blive udsat for. Det her handler om, hvad ventetiden og general tiden. Nogle mener det er ren tidsfordriv, mens andre mener, at det godt kan betale sig lige at stoppe op engang imellem og tænke lidt over tingene. For jeg tror ventetid kan være alt.

Ventetid er den store faktor til, hvordan vores hverdag kommer til at se ud. Ventetid kan sagens være tænketid eller noget man undre sig over. Ventetid er der ingen, som vil udsættes for. Vi ved ikke, hvilket tidspunkt på dagen eller hvordan kommer. Det er nok derfor, at vi ikke så godt kan lide ventetiden.

Eksempler på ventetid: Det kan være, at når man sidder på skadestuen og har slået sig slemt. Man har fx faldet og slået sit håndled og det gør virkeligt ondt, så er ventetiden mildt sagt, pisse irriterende.

Det kan også være, at man ikke hørte vækkeuret om morgen, og man kom lidt sent ud af døren. Derefter venter man på bussen og den er selvfølgelig forsinket. Man kigger hele tiden på sit ur eller sin mobil for at se, hvad klokken er. Det eneste man tænker på er, at tid går og den aldrig stopper.

Vi aftaler tidspunkter og har en klar plan for, hvad vi skal nå og hvad vi ikke skal nå, enden dagen er omme. Men, hvad er egentligt ventetid. Ventetid kan være alt. Det kan komme af andre eller os selv. Fx hvis man har en aftale og personen ikke kommer til tiden. Den ventetid hader jeg. Men det kan også komme af transportmidler. Vi venter på bussen, toget osv.

Min holdning og erfaring med ventetid er rigtigt dårlig. Ventetid for mig er ligesom gift. Jeg hader det og har altid gjort det. Da jeg var lille hadede jeg ventetiden op til juleaften. Den var forfærdeligt og ville ønske, at jeg bare kunne springe alt det andet over.

Ligge i sengen hver aften og kigge oppe i loftet. Tænke på alle julegaverne og julehyggen. Julekagerne og julepynten. I dag har jeg det slet ikke på samme måde. Forhold til julen i dag og fra da jeg var lille er at, jeg sagens kan vente. Der jeg ikke ligeså spændt og der har jeg ikke noget imod ventetiden.

Eksemplet: Man skal på arbejde og hørte ikke lige vækkeuret ringe. Man skal nå bussen enden den køre og man er godt stresset og orker ikke nogle forsinkelser.

Tid: I dag synes jeg, at alt handler om tid. Jeg synes, at man tænker alt for meget om tiden og bliver nemt stresset af det. Hvis folk ikke ved, hvad klokken er eller bare har en lille fornærmelse om tiden, kan de nemt go i panik. Hvordan vil verden egentlige være, hvis man ikke vidste noget om tiden, ikke havde noget ur eller vidste man kunne aflæse tiden, ved at kigge op på solen?

På den ene side tror jeg, at det ville være en god ting. Fordi verden vil se meget mere anderledes ud, og jeg tror at livet ville være meget mere frit og afslappende. Man ville ikke blive stresset af noget, og man behøves ikke at forholde sig til en bestem ting.

På den anden side synes jeg, at det er rigtigt godt vi har tiden. Folk kan aftale med hinanden, hvornår de skal mødes. Man ved, hvornår man skal mødes i skole og på arbejde. Så jeg tror at tiden spiller en stor faktor i vores liv ellers tror jeg ikke hverdagen ville hænge sammen.

Det jeg nok ville ønske mest, hvis jeg helt selv måtte bestemme, så var det nok mere tid jeg ville ønske. Nogle gange tænkre jeg lidt, hvorfor jeg ikke har mere tid. Det kunne være til at lave lektier i eller mere fritid, så jeg kunne være sammen med mine venner. Tiden bruger jeg meget i min hverdag. Jeg ved, hvornår jeg skal i skole. Jeg ved, hvornår jeg skal til sport. General bruger jeg tiden til alt.

Mit målt ved det her essay var, at komme ud med min mening og holdning omkring, hvad ventetid er, og at vi tænker alt for meget om tiden. Hvad er egentlig ventetid? Jeg tror at ventetid kan være mange ting og vi slipper nok aldrig for det. Vi må bare lære at leve med det.

Hvad er meningen med døden?

Gulnar

Siden jeg var lille, har det altid undret mig hvorfor vi skulle dø. Hvorfor vi skulle sige farvel for altid. Jeg har aldrig villet sige farvel. Jeg vil hellere sige goddag. Det er et tegn på liv og en ny start. Samtidig lærer man nye mennesker at kende. Desværre kommer der en tid, hvor man bliver ældre og slidt.

Det er faktisk meget pudsigt; man starter som en baby, vokser som barn og bliver en ung teenager. Efter mange års erfaringer samt træning og vilje, bliver man til en færdigudviklet voksen. Årene går, og vi bliver gamle og svage. Vi bliver afhængige af at andre tager sig af dig. Vi slutter faktisk det sammen sted, som vi startede. Det er naturens gang, og sådan har den været i flere milliarder år. Rent faktuelt er det umuligt for mennesket at leve for altid.

Medmindre man opfandt en kur, som kunne bremse ens alderdom og endda bevare ungdommeligheden for evigt. Jeg ville bruge kuren. Jeg vil gerne leve i meget lang tid. Måske ikke til verdens ende, men nok til at jeg blev træt af livet og havde gjort alle de fantastiske ting, som man nu kan gøre.

Men hvorfor skal vi egentlig dø? Er det, fordi der er et efterliv? En himmel eller et helvede? Og hvad er meningen med døden? Bliver vi dømt på vores gerninger og ugerninger? Disse spørgsmål har vandret vores hoveder igennem tusinder af år. Der er bare ikke nogen, som kender svaret. Jeg tror heller ikke at vi nogensinde finder ud af det. Det er det overnaturlige, som ingen kan bevise eller modbevise. Jeg tror, det er derfor, mennesker er bange for at dø. Vi aner ikke, hvad der vil ske. Vi kan kun forestille os med vores egen fantasi. Ingen kan sige at det er rigtigt eller forkert, det er trods alt bare tanker.

Jeg tænker selv på efterlivet. Om vi får et nyt liv, eller om vores sjæle vil vogte over familie og venner. Gud har også været en mulighed, hvis han/hun/den fandtes. Igen snakker vi om det overnaturlige, hvilket hverken kan bevises eller modbevises. Der er mange mennesker, som tror på gud. Ikke altid den

samme gud, men en guddom. Det kan give en håb og mening. Jeg tror ikke på Gud, hverken Allah, Yahweh, Zeus eller Thor. Det ville være underligt, hvis bare en af dem eksisterede. For mig er det fjollet at tro på en guddom. Du kunne lige så godt tro på julemanden. Der er ikke nogen forskel. Desuden ville det bare medføre flere spørgsmål. Hvor kom guderne fra? Hvilken gud var den sande? Ville man komme i helvede for at tilbede den forkerte gud? Flere spørgsmål som ingen kan svare på. Men det hele er baseret på geografisk placering. Religion, etik og morale er vidt forskellige fra land til land. Ens værdier afhænger af, hvor vi befinder/ os. Hvis man nu for eksempel blev født i Saudi Arabien, ville man være muslim. Hvis man blev født i Israel, ville man være jøde. Det er alt sammen geografisk og præget af fortiden.

Vi dør, fordi alderdommen tager over, vi tager vores eget liv, og vi bliver dræbt. Det hele er et stort kaos, men i det mindste dør vi ikke alene. Vores venner og familie giver slip på os. De sørger over os, men tiden heler dem, til det er deres tur. Hvad angår de døde, er det hele et mysterium. Men mens vi lever, søger vi trøst hos guder, fordi det giver håb og vejledning. Men jeg vil hellere blive slået i hovedet med den kolde sandhed, end at blive trøstet med løgne.

Jeg tror hverken på sjæle, gud, helvede eller himmel. Det eneste logiske for mig er, at man får det bedste ud af dette liv. Hvis der er et efterliv og en gud, burde han/hun/den ikke dømme dig for din tro, men din person. Hvor selvisk og narcissistisk kan man være, hvis man konstant har brug for tilbedelse fra ynkelige mennesker. En almægtig og altvidende gud har ikke brug for tilbedelse. De kan kun kede sig.

Undskyld ventetiden Mads Senika Jørgensen

Noget af det mest irriterende man kan udsætte sig for er ventetid. Når man venter på det forsinkede tog eller bussen. Man skal måske nå noget, men toget kommer ikke til tiden. Kan dem, som laver rav og ballade og får det offentlige transport til, at blive forsinket egentligt være det bekendt over for de passagerer, som har travlt? Jeg synes ikke, at de kan være det bekendt. Når jeg kommer for sent til noget, for jeg sådan en vrede i mig, som gør, at jeg bliver sur og muggen. Det er irriterende, og det påvirker min fodbold, hvis det er det jeg kommer for sent til. ”VENTETID ER SÅ BELASTENDE”

Rigtig mange mennesker kommer for sent på grund af forsinkelse. Hver dag kommer folk for sent. Når folk kommer for sent på arbejde, bliver der bare sagt, at det er en dårlig undskyldning, og at man bare kan være i god tid. Det kan de sagtens sige, men det kan man jo ikke gøre for, når transporten er over en time forsinket. Jeg hader, at blive forsinket på grund af ventetiden. Det er så belastende, at man skal stå og vente, på et tog, på grund af nogle tåbelige mennesker som laver ballade på skinnerne.

Jeg er fodboldspiller, og jeg kender det med, at komme for sent på grund af, at toget og bussen ikke kan finde ud af, at holde tiden. Jeg skulle til træning en dag, og jeg skulle tage toget og bussen. Det kiksede

fuldstændigt for deres tider den dag. Jeg plejer, at se på min mobil app Movia. Den viser hvornår bussen kommer. Der stod, at der var 10 minutter til bussen kom. Det er ikke så langt ventetid, men når så de 10 minutter er gået, og der ikke sker en dyt, så begynder man, at blive irriterende. I sær når man så finder ud af, at man skal vente 20 minutter ekstra. Det er ikke lige det bedste. Og heller ikke når det er frostvejr. 20 minutter spildt på, at stå og vente i kulden på en forsinket bus. Når man så kommer ind i bussen, er det meget behageligt. Jeg kunne stadig godt nå det for der var 30 minutter tilbage.

Selvfølgelig skulle toget også komme for sent. Der var problemer med togene, så jeg skulle vente 30 minutter på et tog, som skulle tage mig 3 stop videre.

Det er træls sådan noget, når det viser sig, at man er kommet 30 minutter for sent til træning.

Hvad betyder tid overhovedet, og behøver man at overholde den? for eksempel er der mange luftere i skolen. Man får måske en lufter på 10 minutter, men den ender mange gange med, at blive 20 minutter. Det er mangel på respekt, når man ikke overholder en aftalt tid. Ligesom når toget kommer for sent, så skal man heller ikke bare skide på tiden.

Langsigtet er tiden faktisk ekstrem vigtig. Er den ikke? Der er rigtig mange elever, som bare er ligeglade med tiden. De kommer for sent hver dag. Når man så har gået i skole i 10 år, og man har i gennemsnit 5 minutters forsinkelse pr. dag. Så kan man se, at det går op og bliver mange minutter. Ca. 9000 minutters forsinkelse. Det er mange minutter, at miste.

Det med, at man skal stå og vente i en lang kø, er også så irriterende. For eksempel når man, er blevet lidt lækker sulten, og man gerne vil have en lille chokolade bar, men man kan bare se, at der er ”20 minutters” ventetid. Man kan se, at der står mange andre oppe foran med så mange varer. Man har bare lyst til, at springe over, men det er strengt over for dem der også står og venter. Nogle gange er der dog nogle flinke mennesker, som spørger: ”Hvis du bare skal have den lille ting, så må du gerne gå op foran” Det er selvfølgelig flinkt, men der er også nogle, som kun tænker på sig selv.

Er medarbejderne dumme? Når de kan se, at der er en 10 meter lang kø, så forstår jeg ikke, at de ikke åbner en ny kasse eller to. Så ville jeg da være en tilfreds kunde. For så skal man heller ikke vente så lang tid, end hvis der kun var en kasse åbent.

Hvordan ville verden egentligt være, hvis alt var som det skulle, og ingen ventetid var? Ville man have tid til mere eller? Prøv at tænke på hvis der ikke var nogen ventetid. Man ville have meget mere tid til, at lave det man gerne ville, i stedet for at stå og vente på en bus eller i en kø. Jeg tror, at det ville formindske stres. Verden ville blive meget mere fri. Jeg ville roligt kunne tage til fodboldtræning, uden at skulle tænke på tiden, fordi man ikke skulle spekulerer på, om man ville komme til tiden for det ville man jo. Tiden har en stor betydning, men vi må leve med, at man kommer for sent nogle gange.

Det er en del af vores hverdag, at vi bliver forhindret af tiden.

At falde på røven.

At falde er blevet en ret stor del af mit liv, og jeg tror altså ikke, jeg er den eneste der hele tiden falder over ting. Jeg sværger, mine arme og ben er dækket af blå mærker, efter at have faldet. Jeg husker specielt, en gang om vinteren, hvor jeg cyklede meget hurtigt i mine egne tanker. Og så faldt jeg fordi, der var is, som jeg ikke havde set. Lad os bare sige, at jeg faldt virkelig hård og råbte et meget grimt ord, meget højt. En mand stoppede endda op og spurte, om jeg var okay. Jeg svarede, det tror jeg nok til ham, og skyndte mig væk. En mere offentlig gang, var da jeg faldt på vej op af nogle trapper. Ja du læste rigtigt, på vej op af trapper. Men i hvert fald, det var på et gymnasium og der var elever over alt. Ret pinligt. Jeg har det også med at falde midt på gaden og så prøve at lade som om det aldrig var sket, men der er altid en, der ser det. Jeg tror altså ikke på, at jeg er den eneste der gør dette. Det kan godt være at jeg er klodset, men så klodset er ingen. Jeg tror, ikke at gud kan lide mig, han synes sikkert bare det er sjovt, at se mig falde.

- Af Emilie 8.X 27/3

Venskab Emin Mine venner og vores venskab betyder alt for mig, og det styrker mit sociale netværk. At have gode venner, synes jeg, er noget af det bedste i hele verden. Jeg har det tit bedre med mig selv, hvis jeg har gode venner omkring mig, som kan hjælpe mig, hvis jeg har brug for det. Man kan for eksempel være sammen med dem efter skole eller efter sin fritidsaktivitet i hverdagen, hvilket er et norm for langt de fleste unge mennesker i Danmark.

Et godt venskab, synes jeg, er et sammenhold i medgang og modgang. Eksempelvis hvis jeg er trist og ikke har det godt med mine forældre, er det godt at have nogle venner, som kan hjælpe mig med at få det godt igen. Modsat er det også rart, mener jeg, at for eksempel være sammen med sine venner i fritiden, fordi det gør mig gladere, og jeg får mere lyst til alt.

Vi får venner fra forskelige steder i offentligheden. Blandt andet når vi begynder at gå i børnehave, i skole, på arbejdet og i vores fritidsaktiviteter. At man har et godt venskab til sine venner betyder, at de er troværdige, flinke, sjove og ærlige. Dette lægger jeg især vægt på.

Næsten alle indbyggere og statsborgere har her i landet venner og et suverænt forhold til dem. Det er, efter min mening, vigtigt, fordi så er ens humør tit højere, og man har det godt med sig selv. For os mennesker er det også væsentligt for vores sociale fællesskab.

Jeg har haft mange forskellige venner lige siden begyndelsen i børnehaven, hvor det var meget nemmere at danne sig et venskab til andre på sin egen alder. Når man er lille, spekulerer man ikke så meget over tingene, hvilket jeg tydeligt husker. Det gjaldt bare om at få øjenkontakt et par få gange, og så havde man pludselig fået sig en ny legekammerat. Små børn, tror jeg, har ikke fordomme om hinanden og andre, og dette gør det lettere at danne et

venskab. Modsat teenagere; Men da jeg gik i børnehave, havde jeg ikke så mange venner på besøg privat - det var faktisk ret sjældent, det skete. Jeg ved ikke, hvorfor det var sådan, men det var det altså af en eller anden ukendt grund. I dag har jeg dog ingen kontakt til disse daværende kammerater, men jeg er stadig glad for at have haft nogle at hygge mig med, da jeg var lille.

I sommeren 2005 begyndte jeg i en folkeskole i min hjemby, Rødovre, som hedder Islev Skole. På denne skole har jeg fået et utal af mange nye venner, som jeg har lært at kende på meget kort tid. Jeg kendte ingen af dem i forvejen, men det viste sig faktisk, at jeg på kort tid fik gode forhold til dem, som jeg fortsat stadig har i dag - både drenge og piger. Jeg er personligt meget imødekommende, nem at kommunikere med og venlig over for folk, og netop derfor plejer jeg at være god til at få ny venner.

Da vi gik i de mindre klasser opførte vi os anderledes, end vi gør i dag i ottende klasse. Dengang var det helt andre ting, vi tænkte på, og hyggede os på en anden måde. Jeg har stadig rigtig mange gode venner på Islev Skole, og jeg ses også privat med dem.

I min fritid spiller jeg fodbold, og har altid gjort det, siden jeg begyndte til det i første klasse. Det har overrasket mig, at det er muligt at møde og danne sig et så perfekt venskab til så mange mennesker.

Jeg har også prøvet at blive uvenner med mine venner, selv om vi faktisk kendte hinanden rigtig godt. Heldigvis har det dog aldrig været alvorligt, hvor vi simpelthen ikke vil have kontakt med hinanden. Det var for det meste noget med, at vi kom oppe at skændes over et frispark, da vi spillede fodbold i skolegården. Sommetider endte det med en lille slåskamp, og så sluttede vi fred efter nogle dage.

Det er selvfølgelig aldrig sjovt at være uvenner med nogen. For cirka et år siden mistede jeg kontakten med en af mine bekendte. Vores venskab var dengang som et paradis, men det hele blev ødelagt på grund af en pige, som vi begge var forelsket i. I begyndelsen vidste vi det ikke, men efterhånden fandt vi ud af det, fordi pigen havde afsløret det. Jeg kan særligt huske, at min ven råbte til mig i telefonen om, hvorfor jeg havde skrevet med ”hans kæreste”. Jeg prøvede efterfølgende at undskylde, men han accepterede ikke min undskyldning. Herefter har vi aldrig set eller talt med hinanden.

Undskyld ventetiden Deniz Can Det moderne menneske er meget utålmodigt. Derfor er ventetid ikke en elsket faktor for mennesker. Når bussen er forsinket, og toget er blevet aflyst, bliver den indre vrede tændt. Vi bliver frustrerede og går måske en smule i panik, hvis man i forvejen er for sent på den. Man føler sig svigtet, og får et lille had. Jeg synes, at det er meget irriterende, når enten bussen eller toget kommer for sent. Få gange går jeg ind på internettet, for at se3w S *togenes kørerplan, men ofte glemmer jeg det. Jeg føler mig på en måde svigtet, når toget bliver aflyst, fordi man har tillid til, at de kan kører én til den ønskede destination. Selvom de ikke kan gøre for det, er følelsen der stadig.

Man er kommet til skade, og man er taget på skadestuen. Du ser, at skadestuen er fyldt med tilskadekomne folk. Man bander lavmælt, fordi man ved, at mange mennesker betyder lang ventetid. Det er svært at løse dette problem, dog kan det lyde som et nemt spørgsmål. Mange ville bare sige, at der skulle ansættes flere læger. Hvis der skulle ansættes flere læger, skulle der betales mere i løn. Arbejdspladserne tænker nemlig kun på at spare, derfor er det yderst usandsynligt, at dette vil ske. Men hvad vil der så ske, når der kun er en patient, der venter på at blive tilset af en læge. Så vil de 19 andre læger, bare sidde og vente på patienter. På den måde bliver det lægerne, der venter. Jeg tror ikke, at det er muligt at undgå ventetid, men det kan dog formindsket.

Når jeg er i Elgiganten med mine forældre, synes jeg, at ventetiden er en luksus. Jeg ved nemlig, at der er en massagestol og et stort fjernsyn i den ene ende af butikken. Som en magnet bliver jeg trukket hen imod massagestolen, hvor jeg falder i mine egne tanker. Imens den bløde stol masserer mine ømme og trætte skuldrer, nyder jeg en spændende film, der bliver afspillet i fuld HD, og i få tilfælde 3D. Selvom mine forældre så prøver at lokke mig med slik og kage, har jeg ikke lyst til at komme med hjem, men jeg ved også godt, at jeg ikke kan bliver der for evigt. Jeg blive nødt til at følge min fornuft i dette tilfælde. Jeg har jo ikke alverdens tid, og ofte skal jeg enten hjem og lave lektier eller til træning. Jeg har ikke særlig meget tid i hverdagene. Derfor bliver jeg nødt til at bruge min tid fornuftigt. Jeg laver altid mine lektier først og skolerelaterede ting såsom at læse bøger, aviser og se tv-avisen. Derefter

er det vigtigt, at jeg kommer til min træning. Hvis jeg så har lidt tid tilovers, spiller jeg nogle gange. Andre gange ser jeg tv, selvom jeg føler, at jeg spilder min tid.

Alle unge mennesker har smartphones. Lige fra Samsung til den nyeste iPhone De fleste bruger meget tid på de sociale medier såsom Facebook og Twitter. Jeg synes, at det er overdrevet at bruge så lang tid på sin telefon. Unge bruger meget tid på telefonen og glemmer ofte, hvor lang tid de bruger på deres mobil. Når man har det ”sjovt”, føles det som om, at tiden går hurtigt. Dette sker, fordi man har noget at lave. Hvis man ikke laver noget, men bare keder sig, føles det ofte som om tiden er ”gået i stå”.

Man er helt oppe at køre, fordi man skal ned til 30 graders varme. Du er glad, fordi din chef har givet dig en ekstra lang ferie. Du har skjorten knappet op og shortsne viser måske lidt for meget af benene. Men man er ligeglad, man skal nemlig på ferie og ikke tænke på tiden. Når man er på ferie betyder tid nemlig ikke noget. Den flyver bare afsted, fordi man bare ikke tænker på den. Men sådan kan det ikke fortsætte. På et eller andet tidspunkt, skal man tilbage til sin stressede hverdag, hvor man knap nok har tid til at forkæle sig selv. Vi lever alle i en travl hverdag, og det må vi bare lære at leve med. Hvis man skal kunne klare sig selv, skal man have et job. Jobbet overtager ofte personen liv, og man bliver nødt til at skræddersy sin hverdag så den passer med jobbet, så man har lidt tid til sig selv. Men mange har ikke denne mulighed. De arbejder 16 timer under forfærdelige forhold, for en ufattelig lav løn.

De er som robotter, der ikke laver andet end at arbejde og sove. Det er blevet deres livsrutine at arbejde og sove.

Tid er alt afgørende. Tid bestemmer alt. Hvornår vi skal sove, hvornår vi skal spise, og hvornår vi skal dø. I sidste ende er tiden med til at tage alle vores beslutninger. Enten med eller uden vores enighed. Den er bare ligeglad. Den gør som det passer den.

Indbrud Frederik Jeg ved godt at nogen begår indbrud, fordi de skal have mad på bordet. Men jeg forstår stadig ikke, hvorfor de gør det i stedet for noget andet. Når man begår indbrud i Danmark, og hvis man bliver taget, er det danske fængsel meget bedre end de, de har andre steder. En af dem siger f.eks. at det danske fængsel er et hotel med låste døre. Hvis folk flytter til Danmark og begår noget kriminelt, skal de smides ud af landet. Derefter skal de afsone deres straf i det lands fængsel, de kommer fra. Hvis man smider dem ud, kan de ikke lige komme og lave flere indbrud her. Desuden skal staten betale for at de er i fængsel her i landet.

Jeg kan huske en vinteraften at det bankede på døren, min mor gik ud og åbnede, men der var ikke nogen. Senere så vi politiet som holdt ude på vejen, der havde været indbrud i huset over for os. Familien kom hjem lige efter indbruddet.

Den svære kærlighed – Mellem forældre og barn Malou Hvordan kan det være, at opfattelsen af forældre ændrer sig gennem livet? Elsker vi dem ikke lige så højt som 15-årige, som da vi var 5? Hvad er det der sker med vores tanker omkring mor og far?

Jeg kan huske, at jeg som lille så op til mine forældre. De var de smukkeste, og mest stærke personer jeg kendte. Jeg havde den største respekt for dem, selv om jeg på det tidspunkt ikke selv var klar over det.

Det eneste jeg glædede mig til, var når de kom hjem fra arbejde og jeg kunne få et stort trygt kram af dem.

Den hårde forandring Nu er jeg lige fyldt 15. Jeg elsker mine forældre, men min opfattelse er dem er blevet mere irritabel. Den irritable fornemmelse startede allerede, da jeg var i 13-års alderen.

Vores meninger og holdninger er helt anderledes og det gør, at der tit kommer skænderier. For hvad er det passende tøj, hvem er den rigtige kæreste og hvorfor må man ikke være ude til klokken 23.00?

Der var ingen problematikker som barn. At lege dåseskjul, var ikke noget det skadede nogen. Men dåseskjul, eller gemmeleg for den sags skyld, findes ikke længere i en teenagers verden. Teenagepiger går op i drenge, makeup og ikke mindst deres udseende og tanker om at være god nok. Drengene går op i

elektronik, fodbold og vigtigst af alt damer med store, flotte former.

Når forældre kigger på deres barn, ser de deres lille baby, som stadigvæk ligger gemt væk, bag deres vilde teenageøjne, der er sultne efter drama. Derfor har de svært ved at acceptere, at de bliver ældre og mere voksne. Det gør desværre tit, at vi som teenagere trækker os en smule væk fra dem, og ikke fortæller dem, hvis vi har røget hash, eller noget helt andet for den sags skyld. For vi ved, at den usøde ballade kommer til os. Den ballede der gør at vi enten får sturerest, eller får taget al elektronik fra os kommer til os.

Men hvorfor kan ens forhold til forældre, ikke forblive på det samme stadie hele livet?

At blive ældre Mine forældre var der for mig i starten. Jeg kan ikke huske det, men det må de have været. Alle de dejlige sommerferieminder jeg har med dem, og ikke mindst alle de gange de stod bag min ryg og de tidspunkter, hvor jeg fik lov til at ligge i mors skød, blive nusset i håret og græde ud.

Jeg startede desværre med at leve det ”hårde” teenageliv, i en tidlig alder. Og mine forældre begyndte blot at blive en del af hverdagen. De var der bare, men prøvede stadigvæk at gøre deres bedste. Det hjalp mig bare ikke meget.

Jeg kan sommetider godt tænke tilbage og føle, at de har svigtet mig. At de lod mig i stikken med mine problemer, kærestesorger, min spiseforstyrrelse og ikke mindst min følelse af, ikke at være god nok. Jeg bude måse være bedre til at fortælle dem, hvordan jeg havde det inderst inde, men min glade og ”perfekte” facade forsvandt aldrig fra mit falske smil.

Som jeg sidder her i klassen, med fødderne oppe på stolen, ved jeg, at jeg i dag elsker mine forældre højere end noget andet. De er de eneste to personer, der har kunnet give mig troen tilbage i min krop. Jeg tror ikke, at der er mange teenagere, der elsker sine forældre som jeg elsker mine.

Selvfølgelig kan jeg blive sur på dem engang i mellem. Men derfor er de stadigvæk de smukkeste, og mest stærke personer jeg kender. Og jeg har blot fået mere respekt for dem i dag, end jeg havde da jeg var mindre. Hvis mine forældre ikke var i min hverdag, ville der intet godt være i den, for de er det bedste der findes. Jeg ville ikke have nogen til at få råd og hjælp fra, og det ville jeg ikke kunne være foruden. ”Kærligheden mellem forælder og barn, er det smukkeste i denne verden.”

Hvor går grænsen?

Anders

Jeg er sikkert ikke den eneste, som kender det med at man sidder i toget, og der kommer en flok skoleelever eller børnehavebørn ind i toget, og tror at de ejer toget. Og kan gøre hvad de vil. Man sidder bare og tænker ”Hold nu kæft eller gå ud af toget”. Det er virkelig noget, der kan ødelægge ens dag, eller hvis folk ikke kigger sig for og giver en den kolde skuler. Når jeg sidder i toget, og der kommer en flok vilde og larmende børn ind i toget, undrer jeg mig over, hvem deres lærer er, og at han eller hun ikke siger noget til dem. Det kan godt være, at de er på en sjov tur med klassen, men de skal også tage hensyn til andre folk i offentligheden. De er jo ikke de eneste mennesker i toget.

Så er der også mobilerne, det er fint nok at man sidder og kigger på facebook eller sidder og hører musik. Så længe man har høretelefoner eller headset på, og det ikke er for højt. Men når musikken bliver så høj, at personen begynder at synge med på sangen så det også forstyrre dem som sidder længere væk, så er det blevet for meget. På en måde er det sjovt nok og på en anden måde er det skide-irriterende, især hvis personen er røv-dårlig til at synge. Har prøvet, da jeg sad i toget, og der så sad en ung kvinde på ca 18-20 år og snakkede i telefon med en anden om hendes problemer. Jeg tænkte bare om, hun ikke kunne snakke om det på et andet tidspunkt end lige i toget.

Jeg tror, de fleste kender det, når man sidder i et fly på vej til et land langt herfra, og der så sidder 2 små unger foran en og bare hyler eller hopper rundt på sædet, og når de sidder bag en og bare sparker til ens sæde. Er tæt på at vende mig rundt og råbe at de skal være stille så vi andre kan tænke i fred.

Folk kan godt opføre sig en smule pænt, når de er ude på et offentligt sted. De må opføre sig lige som de vil når de er der hjemme, men hvis de er i et tog syntes jeg godt man kunne tage lidt hensyn til de andre. Lærerne skal også tage sig lidt sammen, hvis det er deres klasse som larmer og hopper rundt i toget som vilde ”aber”. Når man snakker i mobil vil jeg sige, at grænsen ligger der hvor man begynder at snakke alt for meget om sit privatliv. Og hvad det angår børn i toget og andre steder så er det okay at de snakker sammen men når de begynder at hoppe rundt og bruge alt som en legeplads, så er grænsen nået. I hvert fald hvis det er i et tog.

Hvad kan syntes jeg lang tid. Det

man sige om børn der hyler i flyet? Kan man kalde dem uopdragende. Det enlig ikke, de er jo ikke uopdragen, det kan være fordi man er indelukket i så forstår jeg enlig godt. Man kan kalde dem uopdragen hvis de sparker til ens sæde og de ikke forstår et stop, så kan man kalde dem uopdragen.

Ventetid Maja

Det værste man kan udsætte mig for er at vente. Når man skal vente på nogle eller noget, gæller det om at havde tålmodighed. Det har jeg i den grad ikke, jeg har igen tålmodighed. Jeg hader selv og skulle vente på noget, men jeg synes det er sjovt at høre om andre og deres ventehistorier. Jeg ville da ønske jeg havde en god tålmodighed, men det kommer nok aldrig til at ske.

Jeg kan huske på et tidspunkt, hvor min far sad i kø i telefonen. Der var sådan noget deprimerende musik. Da det endelig blev hans tid blev han smit af, og blev nød til at ringe op igen. Da han så langt om længe kom til at snakke med nogle, blev han stillet videre til en anden venteliste. Der sagde de til ham at der var for mange i kø, så han kunne sende en mail.

Det jeg hader alder mest ved ikke at havde nogle tålmodighed er, når man er i fakta eller andre dagligvarebutikker. Der er Hvis der sidder et ungt menneske i kassen, og bibber vare ind så skide langsomt, du ved i bedstemor tempo. Sådan noget kan får mit pis op at koge, men jeg prøver og beherske mig. Nogle gange kan jeg bare ikke lade vær, sådan noget kan ødelægge rasten af min dag.

Når man venter på nogle eller noget, begynder man altid og tænke om det overhoved er det vær. For det meste er det jo det vær, men man bliver vel altid lidt i tvivl. Når man venter tænker man vel ret meget, over alt mulige mærkelig mærkelige ting. Til sidst ender det vel altid godt, for det man venter på bliver vel for det meste godt.

Jeg elsker…

Andreas A. P. 8.Y Jeg elsker at spille Fifa det er bare det bedste spil der findes i verden. Det bedste ved det er noget der hedder Ultimate Team hvor man kan bygge sit eget hold, ved at sætte en formation, købe og sælge spiller med penge som man har fået ved at spille kampe, så kan man også købe pakker med de penge

man har fået ved hjælp af kampene eller også kan man ligge penge ind. Noget af det sjove ved det er når man, fører stort i en kamp og når så ham man spiller imod sætter sin mikrofon til og så sidder, han bare og siger at man dårlig og er lige ved at græde, det er bare så sjovt fordi de er sådan cirka 10 år ældre ind mig, sammen tid med det er ynkeligt fordi de er voksne mænd der sidder og bliver sure over et computer spil. Men det spil kan også være ret irriterende fordi det er en af de servere der bliver brugt allermest, men samtidig er serveren bare så dårlig, nogle gange ryger man ud af kampene nogle gange kan man ikke søge efter spillere, nogle gange kan man slet ikke komme ind, men stadig er det altså det bedste spil der er syntes jeg.

Slik Jeg elsker slik det er bare det bedste, der findes i hele den store hvide verden. Jeg fatter ikke de mennesker der ikke kan lide slik, jeg tror de lyver. Alle elsker nemlig slik og det er fakta. Jeg ville ikke kunne leve uden slik. Det bedste ved slik er at, det smager så sindssyg godt og at man kan spise så meget, af det uden at blive mæt. Min yndlingsslik er nok lakrids og vingummi, det er bare det bedste af alt slik. Men det bedste måde at få slik på, er ved bland selv slik, poser kan også godt være rigtig godt, men mange gange bliver det kedeligt, fordi det bliver ensformigt. Med det andet vælger man selv, hvad man vil have og det bliver aldrig kedeligt. Jeg kan huske engang hvor det var jeg fik 2 kilo slik af min far, fordi at han havde været i London og så købte

han sindssyg meget slik med hjem, jeg havde det som at jeg var himlen. Det var en af de dejligste oplevelser jeg nogen sinde har oplevet. Jeg ville ønske at der var en restaurant hvor man kun kunne købe slik, så ville jeg komme på den hver dag og til sidst, ville jeg bare få alt gratis, fordi vi ville være best friends. Nu har jeg ikke mere at skrive om, nu vil jeg gå ud og få noget slik. Jeg elsker slik!!!!!!!

Andreas A. P. 8.Y

Scones Josefine

Det er den dejligste følelse, når man tager sin første bid af en dejlig scones. Man kan smage de dejlige chokolade stykker. Det er bedst hvis, der er mange, men der skal ikke være for mange, for det kan ødelægge den. Jeg har engang fået en scones.

Da jeg tog en bid fra den, sad den fast i ganen. Det var en rigtig ubehagelig følelse. Jeg spiste den dog færdig, men det var en af de dårligste jeg har fået. Jeg tror at scones er en kage, som vil leve for evigt. Det skal dog være den bedste opskrift.

Her for nogle dag siden kom jeg hjem fra skole, og så havde min mor købt scones, ikke fra en bager men fra Føtex. Jeg tænkte bare hvad fanden de er sikkert meget gode, så jeg tog en. Da jeg så tog en bid, tænkte jeg bare hvad sker der her, den smager da af appelsin. Smagen var ikke overdrevet dårlig, den var bare sådan fint nok, og det er meget mærkeligt, da jeg normalt ikke kan lide kager der smager af citrusfrugter. Men den her kunne jeg godt lide, og jeg før jeg vidste af det var den væk.

Nogle vælger også at putte sukker eller glasur på deres scones, det ødelægger den dejlige smag som selve dejen har. I dejen er den en balance mellem sødme og salt. Hvis man så putter glasur på den så er der mere sødme end der skal være, og den kommer ud af balance. Den kan pisse mig helt af hvis en bager kan finde på at gøre det.

Det minder mig om at jeg engang har gået 1 km for at få de bedste scones. Jeg var sammen med min veninde, og vi havde rigtig meget lyst til scones. Så hun sagde at lige nede af gaden lå en bager hvor de havde virkelig gode scones. Så vi besluttede at gå derned, men der var lidt længere end hun huskede, det var dog ikke slemt. De var i hvert fald gå turen hver.

Jeg tror dog at man skal passe på hvor mange man spiser, for de er ikke fedtfattige. Jeg har aldrig selv bagt dem, men jeg har hørt at der er ret meget smør i. Der er jo også chokolade i, som jo heller ikke er det sundeste. Men en scones i ny og næ kan ikke skade.

Forældre Sarah H.

Fra da man var helt lille elskede man sine forældre, og kunne ikke undvære dem. Men når man bliver teenager, synes man bare at de er de dummeste i hele verden og synes at de skulle holde sig langt væk fra ens privat liv. Forældre burde ikke blande sig i alle ens ting, men de prøver jo bare at beskytte en mod fare, og hvad hvis nu man mistede ens forældre så ville man have det vildt skidt med, at man behandlede ens forældre dårligt. For forældre prøver jo bare at passe på sit lille barn, som man har opdraget i mange år. Jeg

kan selv huske da jeg var lille, var de bare de bedste i hele verden og jeg kunne ikke lide når mine forældre blev ked af det. Jeg elskede dem meget højt og det gør jeg stadig, men man synes noget helt forskelligt, om sine forældre. Jeg har selv oplevet at mine forældre var nogle dumme mennesker, de skændtes meget engang og jeg kunne ikke holde det ud, jeg havde lyst til at råbe af dem og ødelægge ting. Når det stoppede, blev jeg ok igen og faldt ned. Så det er en væmmelig følelse at høre ens forældre skændes, men de gør det sikkert, fordi at de passer på en og ikke vil have at der sker dem noget.

Eventyrteartret Sarah H.

Eventyrteatret er en mega fed drama skole, hvor du lærer at synge, danse, spille skuespil, ligge makeup og have stunt, folk der går på drama skolen er drenge og piger mellem 7 og 19 år. Eventyrteatret har lavet forestillinger lige siden 1992, hvert år lave de to mega fede forestillinger, nogle forestillinger er om H.C. Andersen Historier. De laver også et jule stykker som køre fra november - december Det første stykke de lavede var Sne hvide og sidste år lavet de forestillingen El Dorado, som handler om en familie der er taget til amazonejunglen, for at finde byen af guld som også bliver kaldt den gyldne by. I år skal de lave forestillingerne De vises sten og til jul skal de lave julens vogtere Hvert år gå mange mennesker til optagelse prøve på teatret, man skal frem føre en monolog og synge en sang man selv har valgt også skal man kunne 2 andre sange, som der bliver sendt til en. For at gå på drama skolen skal man betale 3.600 kr. hvert år.

Susanne Vognstrup havde længe snakket om at skabe et sted, hvor talentfulde børn og unge kunne udvikle deres talent inden for sang.

Endelig fandt det sted og hun navngav det Eventyrteatret.

Forandrende forhold

Sarah P. De fleste forhold mellem forældre og barn forandrer sig gennem ens liv. Da man var lille, kunne man ikke klare sig uden dem og ser op til dem. Så bliver man teenager og synes bare, at forældre skulle holde sig væk. Jeg synes egentligt, at det er forkert at have sådan et forhold til sine forældre. Alt det de siger og gør, er kun fordi de elsker en. Alt det man ikke må, kan godt være irriterende men hvis man måske ser det for forældrenes synsvinkel, kan man måske godt forstå, hvorfor Anna ikke må tage alene til Jylland for at besøge en kæreste, eller at Mikkel ikke må drikke sig fuld på Nyhavn. Jeg har tit prøvet at være hjemme hos en veninde, hvor hun skændtes med hendes forældre, og det var ikke særligt sjovt at være vidne til. Der er mange teenager, der skændes meget med sine forældre. Det synes jeg også er forkert, for jeg kan ikke se nogen grund til at skændes så meget. Hvis man skændes hele tiden, er det ikke sjovt for begge parter, og derfor synes jeg, at det skal stoppes. Jeg skændes ikke med mine forældre, men det er også fordi, jeg ikke har løst, og fordi jeg ikke har nogen grund til det. Det jeg ikke forlov til har,

jeg ikke noget imod, for jeg ved jo godt, at de kun gør det for at passe på en. Tit starter et skænderi på grund af teenagerne, fordi de ikke er helt modne, og ikke ved hvordan man skal regere i sådan en situation. Derfor er det forældrene, der skal stoppe det, inden at det når at blive et skænderi. Nogen gange tage teenager det forgivet at have forældre. Dem som ikke har forældre vil gerne have det, og dem som har forældre vil ikke have det. Når barnet så bliver voksen og får sin egen familie, får de fleste ikke tid til at besøge forældrene så tit. Nogle mere end andre men jeg synes, det er forkert bare at efterlade sine forældre. Især hvis man kun har en tilbage, og han/hun bare sidder der hjemme helt alene. Jeg synes ikke, man kan byde sine forældre sådan noget, efter alt det de har gjort for en. Jeg har engang set et tv program, om en dame der følte sig ensom og forladt, fordi hendes mand var død, og hendes tre børn aldrig kom på besøg eller ringede til hende. Jeg synes, at man burde gøre noget ved det, fordi at der er mange gamle mennesker, der føler sig ensomme.

Glade køer Sarah P.

Jeg synes at det er rigtig synd for de køer der ikke kommer på græs. Det er nemlig ikke et rigtigt ko liv hvis de aldrig ser andet end det granit gulv de står på. Engang da jeg var lille var jeg ude på en økologisk gård for at se køerne komme på græs efter en lang vinter inde i en stald. Det var så glade og lavede badudsping og kolbøtter af bare glæde. Det var så sjovt at se hvor glade de egentlig bliver og derfor synes jeg at det er dyreplageri at holde køer inde i en mørk beskidt stald hele deres liv. Det burde faktisk være ulovligt ikke at have kører på græs for det ligger heller ikke i koens natur at stå inde i en stald dagen lang. Tænk hvis du var en konventionel ko der aldrig nogen sinde havde set andet end indersiden af en stald. Faktisk ville man aldrig rigtig kunne forestille sig hvor slemt det egentlig må være at være en konventionel ko. Jeg synes at alle burde støtte de glade økologiske kører ved at købe deres mælk i stedet for de konventionelle køers mælk hvor køerne aldrig har set dagens lys.

Yankie Emil Schjærff

Jeg elsker slik, jeg spiser næsten slik hverdag, det bedste jeg ved, er at komme hjem for skole og spise en yankee bar, min yndlings yankee bar er Classic, den smager bare så fantastisk, den dejlige bløde karamel, der smelter i sin mund, når man tag den første bid. Det smager bare så fantastisk, når man så er færdig smider man papiret ud og har en dejlig eftersmag i munden og en tung fornemmelse i maven. Jeg glemmer aldrig den dag, da jeg var 8 år og fik min første yankee bar. Det var forår, jeg havde været i skoven med mine forældre, min mor havde lavet en picnickurv, hvor hun tragte en lang flot yankee bar op af kurvenen, og den skinnede flot i solen, da jeg tog den første bid, følte jeg at jeg var i himlen, fra den dag har jeg spist yankee bar hver

eneste dag, når jeg bliver voksen kunne jeg godt tænke mig at lave foredrag om de forskellig yankee barer. For et år siden lavt jeg et lille foredrag for min familie. Men er det egentlig sundt at spise yankee bar hverdag? Ifølge mig selv, er det jo ikke sundt, man tager jo på af det, og man får masser af bumser, men der jo også nogle gode ting ved det. Jeg læste en gang en artikel om at der var en masse sunde stoffer i, så ifølge mig selv er det godt at spise en yankee bar engang imellem, f.eks. en lørdag aften til en god film. jeg er selv stoppet med at spise slik og chokolade så ofte og jeg har tabt mig 10 kilo.