Tilgængelighedsaktivisterne fra Tours sin Wheels har netop udgivet et inspirationskatalog til en mere tilgængelig hverdag. Borgere, embedsfolk og politikere optræder både som hovedpersoner i de selvoplevede eksempler og som målgruppe for ønsket om forandring. Inspirationskataloget har titlen “Tours on Wheels – Forhindringer og løsninger i byrummet for mennesker i kørestol”. Det er resultatet af et års arbejde med at invitere almindeligt gående på en tur i kørestol. En invitation, som mange har taget imod, bl.a. toppolitikere som Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard og Venstres formand Jacob Ellemand Jensen men også arkitekter, embedsmænd og skoleelever. Initiativet blev igangsat i 2019 af Ulla Søberg Jakobsen, der selv sidder i kørestol og vil skabe større bevidsthed om tilgængeligheden i Aarhus. Ved at give dem, der normalt færdes til fods, mulighed for at opleve byen fra en kørestol får man pludselig øje på, at byen er fuld af forhindringer.