I det kommende afsnit beskrives et udpluk af de feltrationer, du vil kunne møde i missionsområdet. Viden om feltrationernes opbygning samt forståelse af deres anvendelse er vigtig, da disse, som tidligere nævnt, vil kunne udgøre den primære ernæringskilde i lange perioder på missioner rundt om i verdenen. Den nye danske ration vil i fremtiden skabe grundlag for, at du under hjemlige forhold vil kunne træne i at anvende rationen i forhold til den operative indsættelse. Endvidere støtter rationen op om soldaten som eliteidrætsudøver og giver mulighed for at følge de generelle anvisninger for, hvorledes kosten fordeles over flere små måltider,
DANSK FELTRATION Den danske feltration anno 2011 er designet til soldaten og muliggør i næsten alle henseender et indtag af gode og næringsrigtige produkter, i mundrette størrelser og i langt de fleste tilfælde i en indpakning, som muliggør, at rationen tages med i udrustningen. Tilberedningsmetoderne af de varme retter (tørkost eller wet pouch) kan ske med varmt vand og for wet pouchs vedkommende også ved anvendelse af den medfølgende heaterpose kendt fra de amerikanske rationer. Disse tilberedningsformer medvirker til at sikre en høj grad af hygiejne. (For nærmere beskrivelse af tilberedning etc., læs på indpakningen af den enkelte ration.)
36
Feltrationen findes i flere varianter: sommertørkost, sommer wet pouch og vinterration samt mulighed for halál og vegetar.
feltrationer
FELTRATIONER Sommerrationen er på ca. 3500 kcal., og vinterrationen er på ca. 4200 kcal. Endvidere kan rationerne suppleres med diverse energiprodukter i form af madbarer, proteinbarer, energigéls, restitutions- og energidrikke, etc. Vinterrationen anvendes som primær ration ved udsendte enheder, da den sikrer et indtag af de mest nødvendige næringsstoffer. Den bør ved indtag over længere tid suppleres med indtagelse af en multivitaminpille.
Fordele Hovedmåltiderne sikrer god mæthedsfornemmelse. Gode smagsoplevelser. Morgenmaden er forskellige grynblandinger med tilsat frugt og mælkepulver. Sikrer et vist væskeindtag, da der skal anvendes vand til hovedretterne samt diverse energidrikke etc. Sikrer et godt fiberindtag. Alt kan spises af emballagen, hvilket gør den anvendelig til mellemmåltider eller til anvendelse under indsættelse. Indeholder små mellemmåltider. Wet pouch-måltiderne kan tilberedes i den medfølgende heaterpose. Mange menuer at vælge imellem. Ulemper Sommerrationen, tørkost kræver varmt vand til tilberedning af hovedretterne – dog med undtagelse af morgenmåltidet. Indeholder ikke tilstrækkelig med vitamin i forhold til de generelle anbefalinger. FSU • 902-62
37
militær fysisk træning