Den store brystmuskel M. pectoralis major Funktion: Fører armen fremad i skulderleddet.
A. Muskelspænding Stå med siden til en dørkarm og pres hånden eller underarmen maksimalt imod dørkarmen i ca. 20 sek.
B. Stretch Hold fortsat underarmen i samme stilling og bibehold en stabil fodstilling. Drej kroppen udad-fremad, så brystpartiet trykkes så langt frem som muligt. Mærk hvordan det strammer på brystet og op imod skulderens forside - hold stillingen i 20 sek.
Alternativ: I stedet for dørkarmen kan du holde i en ribbe med ryggen imod denne og forsøge at trække ribben ud - samme metode kan også anvendes med et målnet. Bemærk! Ved at variere armens højdeleje kan du træne forskellige komponenter af brystmuskelen.
Vejledning og gode råd i forbindelse med træning til patrulje- og/eller jægeraspirantkursus - tillæg 6