GEnAKTIVERInG
Derfor blev vi
AF BETh WERnER FOTO: olE FRIIS
aktive igen hJV Magasinet har spurgt 5 genaktiverede fra hjemmeværnskompagni Maribo: hvorfor sagde du ja til at blive aktiv igen og hvad har det betydet for dig? KAMMERATSKABET TRAK
BARBARAS INDSATS GJORDE UDSLAGET
Ken Christiansen, menig i bevogtningsdelingen: ”Jeg havde lyst til igen at opleve kammeratskabet. I takt med, at ungerne er blevet store, har jeg også den fornødne tid og overskud til en ny tørn i hjemmeværnet. Jeg meldte mig ind som 18 årig, var aktiv i fem-seks år, og siden da jeg har stået i reserven. Jeg vil ikke sige, jeg har savnet det, for i de 20 år, jeg har været ude, har mit liv været optaget af mange andre gøremål. det er dejligt at være tilbage igen, og jeg også blevet rigtig godt modtaget. Men nu giver jeg det ét år, og så må vi se, om jeg stadig synes det er sjovt.”
Bruno Petersen, korporal og gruppefører for 3. gruppe i bevogtningsdelingen: ”Barbaras prik på skulderen gjorde udslaget. hun var meget insisterende, men på en rar og positiv måde. Jeg sagde nu ikke ja på stående fod, men efter en tænkepause traf jeg min beslutning. Som flere af mine kammerater var kompagnisammenlægningerne årsagen til at jeg valgte at trække mig fra aktiv tjeneste. de medførte så meget turbulens og forvirring, ja nærmest kampe, at det ikke var spor sjovt eller behageligt at være aktiv i hjemmeværnet. det er heldigvis et overstået kapitel, så jo, jeg er glad for at være tilbage.”
De fem tidligere reservister sammen med rekrutteringsofficer Barbara Friis.
20 HJV magasinet | december 2012
TAVLEN ER VASKET REN René Petersen, geværskytte i bevogtningsdelingen: ”da Barbara ringede og spurgte om jeg ikke havde lyst til at komme ud af reservemølposen, mærkede jeg lige efter en gang, og jo, det havde jeg faktisk, måtte jeg indrømme. Jeg meldte mig ind i hjemmeværnet, da jeg var 18 år og har haft rigtig mange gode og givende år. Men da de mange kompagnisammenlægninger begyndte at tage fart, opstod der en hel masse kævl og spild. det var ikke særligt sjovt og også grunden til, jeg valgte at gå over i reserven. nu er tavlen vasket ren, og jeg trives med at være tilbage. Kan jeg blive holdfører for en af grupperne, vil det glæde mig.”