HJV magasinet nr 2 / Juni 2007

Page 16

Korporal Anker Hyldgaard fra flotille 368 Køge i rollen som fartøjsfører på ”Enø”s åbne bro.

A f Jakob Eber ha r dt Fotos : Ole F r iis

16 HJV magasinet | Juni 2007

Skibet har nået sin tophastighed, og premierløjtnant i Marinehjemmeværnet Lars Schwaner retter det lette maskingevær (LMG) mod et af målene på vandet, en rød ballon 300-400 meter borte. Lange og korte byger af projektiler pisker hen over vandet, og en kraftig krudtrøg breder sig ombord på ”Enø”, et marinehjemmeværnsfartøj i 900-klassen. ”Til venstre”, ”For lang”, ”For kort” korrigerer maskingeværhjælperen hele tiden, og samtidig bliver øvelsen gjort vanskeligere af ændringer i bådens kurs og bevægelser. Men pludselig er der gevinst, og ballonen eksploderer. ”Målet nedkæmpet”, gjalder det fra maskingeværhjælperen til fartøjsføreren, der leder skydningen fra sin plads på den åbne bro. Det er tirsdag 24. april, og vi befinder os i farvandet ud for Kerteminde, hvor marinestation Slipshavn afholder fartøjsføreruddannelse. Som led i uddannelsen skal fartøjsførerne lære at føre et skib og lede en skydeøvelse samtidig. Og netop denne aprildag bliver et nye skydeprogram på LMG Sø-uddannelsen introduceret som led i fartøjsførerkurset.

Havblik og solskin Storbælt viser sig fra sin smukkeste side, da ”Enø” klokken halv ni om morgenen står ud fra Kerteminde Havn. Selvom en tæt havgus driller lidt, har solen allerede fået magt, og vandet er blikstille. Det eneste der bryder den vandrette overflade er rygfinnerne på en lille flok marsvin, der følger fartøjet lidt på vej. Skibstrafikken er minimal, og sammen med de fine vejrforhold skaber det næsten optimale rammer for dagens øvelser.

Avanceret skydning Selvom vejret er gunstigt, er det nye skydeprogram vanskeligt nok i sig selv. Mens fartøjsføreren fra sin plads på den åbne bro øverst på skibet leder skydningen og fører skibet, skal maskingeværskytterne skyde mod en række balloner på havet. Efter de indledende øvelser med skud fra ingen og derefter lav fart, går øvelsen over til skydning for fuld maskinkraft og med skiftende kurser til målet. Lars Schwaner var godt tilfreds med den første øvelsesrunde.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.