Kvindelige flyvere i deres rette element.
Under Den Kolde Krig trænede Luftmeldekorpset flittigt overvågning af det lave luftrum.
hjemmeværnet og energihjemmeværnet. Samtidig har værnet taget fat på en ny epoke med beredskabsmæssig assistance til en række andre virksomheder, som er vigtige for samfundets funktioner. Flere af virksomhedshjemmeværnets enheder havde hidtil ligget under de forskellige regioner, men på baggrund af ønsker om en rationalisering af opgaverne blev virksomhedshjemmeværnet oprettet og opgaverne centraliseret i den nye værnsgren. Dette skyldtes blandt andet ønsket om en effektiv håndtering af krise- og terrorsituationer. Ungt, men alligevel gammelt Selvom virksomhedshjemmeværnet er ungt, har dets enheder og grene en længere selvstændig historie. Jernbanehjemmeværnet er indskrevet i en lov om jernbanedrift og kan dateres tilbage til de første år, nærmere bestemt 1951, hvor ansatte i Banedanmark og operatørselskaberne indgik. Telehjemmeværnet kan på samme måde føres tilbage til 1960, hvor personellet var ansatte i de gamle teleselskaber. Senere blev de med sammenlægningen af teleselskaberne ansat under TDC, som stadig er grundlaget for
telehjemmeværnet. Medlemmerne i værnsgrenene findes primært blandt virksomhedernes personale, både historisk set, men også aktuelt. Energihjemmeværnet begyndte med et kompagni under det gamle elforsyningsselskab NESA i 1951, som senere blev nedlagt, hvorefter energihjemmeværnet overgik til Kyndbyværket i Hornsherred. Ved virksomhedshjemmeværnets start kom der endnu en enhed til, nemlig enheden ved Enstedværket i Aabenraa. Samspil med samfundet Den første chef for virksomhedshjemmeværnet var oberstløjtnant H. Dalstrup, der arbejdede med den første egentlige organisering af værnet. Den næste chef, oberst Ivan Ganer-Tolsøe, havde pionéropgaven, der bestod i at skabe kontakter til det omgivende samfunds virksomheder og institutioner. Et arbejde, der siden hen også har været et centralt omdrejningspunkt for efterfølgende chefer, idet virksomhedshjemmeværnet netop er bygget på samspillet mellem samfund og hjemmeværn.
hjemmeværn blevet organiseret i fem totalforsvarsregioner, der geografisk svarer til de fem regioner, der blev skabt med kommunalreformen. Tidligere distrikter er blevet sammenlagt, så der i dag er 18 hærhjemmeværnsdistrikter, det værnsfælles bornholmske hjemmeværn, to marinehjemmeværnsdistrikter og to flyverhjemmeværnsdistrikter. Under distrikterne er der over 300 underafdelinger i form af kompagnier, flotiller og eskadriller.
Læs mere og se flere billeder og filmklip på www.hjv60.dk.
Det moderne hjemmeværn Efter forsvarsforliget i 2004 er det moderne
HJV 60 ÅRS JUBILÆUM
39