Orientering og kortlære

Page 87

Kapitel 10 Kalker og skitser Almindeligt Først en forklaring på, hvad kalker og skitser er: –

En kalke er gennemsigtigt papir lagt på et kort med de aktuelle ting, der ikke findes på kortet, f.eks. hindringer, stillinger og styrker indtegnet på kalkepapir. Formålet med kalken er, at modtageren ved at lægge den på sit kort kan få oplysninger om de indtegnede ting.

En skitse er et primitivt kort, som man tegner med et bestemt formål, f.eks. at illustrere en situation eller en opgave eller som hjælp til vejfinding. På skitsen tegnes kun de terrængenstande m.v., der er nødvendige for formålet.

Forskellen mellem kalker og skitser kan udtrykkes således: –

En kalke bruges på et kort.

En skitse bruges som et kort.

Det vil ofte være hurtigere at tegne en kalke end en skitse. En kalke kan imidlertid kun anvendes, når modtageren har et kort over det pågældende område i det anvendte målforhold. Anvendelse af kalker begrænses yderligere af, at kalkernes illustrationer skal kunne vises tilstrækkeligt tydeligt i kortets målforhold. Såfremt kalke ikke kan anvendes, fordi modtageren ikke har det nødvendige kortmateriale, er der mulighed for at anvende en kalkeskitse. (En kalkeskitse tegnes ved at lægge et stykke gennemsigtigt papir over kortet og derpå tegne sin skitse i kortets målforhold.

- 87 -


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.