http://www.roskilde-festival.dk/fileadmin/user_upload/documents/aviser/2003-0625

Page 6

6

ROSKILDE DAILY

Rockstjerner i 45 minutter:

BILLEDER / PICTURES

Get in – get out

Roskilde Daily var med backstage, da trioen Silver Rocket tjekkede ind til deres Roskilde-debut. Koncerten på Campingscenen var deres hidtil største, og den gik fint - bortset fra den stride kuling og lysstativet, der var ved at nedlægge guitaristen. Trioen måtte sande, at der er mange praktiske ting at forholde sig til på en festival - for eksempel armbånd ...

Tjek-in tirsdag kl. 13:00, Gate 16 To bedagede personbiler ruller ind fra Århus med Silver Rockets instrumenter. Fint nok at være der til tiden. Det nytter bare ikke, når festivalen har glemt armbånd til chaufføren og manageren ... og den ekstra køretilladelse. Og festivalens vagter lukker absolut ingen uvedkommende ind. Bassist Maria Timm løber om kap med vestenvinden for at skaffe adgangspas. - Det er fandeme frustrerende at tale med vagter, som ikke må give lov til noget som helst, lyder det. En time senere er armbåndshelvedet klaret, og Maria indtager bandrummet sammen med trommeslager Mads Tønder, guitarist Nis Klougart og det øvrige følge. Her er pænt, rent, og køleskabet bugner med kolde øl og vand. Sandwiches, T-shirts og frugt gør sig til på buffet-bordet. - Laver du ikke lige en sætliste? Mads skribler numrenes titler ned på blokken. - Nej. Vi starter altså ikke med Rocketeer. Den er for hård at spille i starten. Lad os spille noget andet. Vi spiller jo næsten kun hård smadderrock hele sættet. Der er næsten ikke tid til at glæde sig til koncerten.

- Jeg er egentlig ikke så spændt i dag. Vi jublede mest den dag, vi fik at vide, at vi var booket til festivalen, siger Maria. - Det er bare en almindelig koncert - altså bortset fra, at det er vores første udendørs, og den første, vi har spillet så tidligt på dagen, griner Nis og ifører sig sine nye brune læderhandsker. Guitaristfingrene skal holdes varme inden kick-off. Pludselig stikker en fyr hovedet ind: - Bussen henter jer om fem minutter. Kl. 14:17: - Den her bus er én stor solbrille, filosoferer manager-Kim om de tonede ruder.

Campingscenen, tirsdag kl. 14:29 Teltdugen blafrer, og lidt gylle-odør har forvildet sig op på scenen under lydprøven. - Jeg er sgu bange for, at scenen blæser væk med os, bævrer Maria. - Nu skal vi bare give den gas, bekendtgør Mads og beder lydmanden om at skrue mest muligt op for alt i monitoren. Foran scenen sidder 50-75 mennesker på træstole og fyldte bajerkasser. De er sultne ... efter rock. Manager-Kim varmer trioens mandlige stemmer op med et par skalaer.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.