Wandahl ET STYKKE AF MÅNEN Læseprøve

Page 6

hvornår Amalie bliver træt af mig. Altså, helt ærligt: Hvem glæder sig ikke til læseferie? Og hvem tænker rent faktisk på at læse, når de har læseferie – bortset fra nørdede mig? »Og næste år bliver alting anderledes.« Amalie ruller omkring, så hun ender med at ligge på siden og kigge direkte på mig. »Så er vi ikke længere 1.g’ere. Det er slet ikke til at fatte, at året er gået så hurtigt!« »Næh ...« Måske skal jeg tage et kursus i taleevner. Eller low conversation. Jeg tror, det er det, mor kalder det, når hun underviser sine elever i at snakke om hverdagstrivialiteter på engelsk. Altså, sådan helt almindelige, kedelige ting. Som at komme op i 2.g. Som at få læseferie. »Luke siger, at livet først rigtigt begynder, når man går ud af gymnasiet.« »Luke er så fuld af lort,« siger jeg. Hvis jeg var mere som Amalie, ville jeg kende Luke. Så ville jeg være én af dem, der hang i gården foran undervisningslokalerne. Og når Luke kom forbi, ville han sige: »Hey Dina«. Og jeg ville smile og tale om strandturen på fredag, hvor 3.g’erne har sidste skoledag. At det blev mega fedt, og at jeg selvfølgelig tog med. »Jeg behøver altså ikke tage med på fredag. Vi kan stadig godt holde filmmaraton hjemme hos dig.« Nogle gange er det, som om Amalie er tankelæser. Hun ved, at jeg tænker på strandturen. »Ej, selvfølgelig skal du tage med. Jeg kunne jo også bare tage med,« mumler jeg. 6


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.