Pettersen RÅDDENSKAB Læseprøve

viking »Norge?« »Nej.« »Finland?« »Det har du allerede gættet på. Nej.« »Island! Det må være Island! Du har den der tone ligesom vikinger. Thhh.« Jay udstødte luft omkring tungen. »Jeg kender ikke noget til vikinger,« sagde Hirka og trykkede på et punkt på Jays skulder, som fik pigen til at fare sammen. »Av, av, av! Nej, bliv ved! Vikinger? Har du aldrig hørt om vikinger?« Hirka fortsatte med at massere hendes skuldre uden at svare. »Nordmænd der levede for tusind år siden? Skibe? Plyndringer?

Bersærker?« Ordet bersærk lød velkendt, men Hirka sagde ikke noget. Ord var ofte velkendte, uden at det betød noget. Hun var holdt op med at lede efter fællestræk. Det var næsten altid et vildspor, som gjorde hende trist. Desuden havde hun lært aldrig at være ærlig. Aldrig sige, at hun kom gennem stenene. Eller forsøge at sælge te fra en anden verden til folk på en cafe. Gjorde man det, ringede ejeren til politiet, og den eneste flugtmulighed var ud gennem vinduet på toilettet. »Kan du tage de der ud?« Hirka prikkede til hendes hovedtelefoner. De sad altid i. Jay gik konstant rundt og så ud, som om der løb tynde mælkestriber ud af hendes ører. Jay hev dem ud, men de blev hængende i en klemme på brystet. »Du må holde op med at ... hvad hedder det? Være rundrygget,« sagde Hirka.

19