komme i tanke om, hvem det var, hvis bare de sagde det tilstrække lig mange gange. Indtil da sad hendes mor i timevis og gennemgik bunker med sort-hvide fotografier for at hjælpe hende med at huske hendes gamle liv. I løbet af disse seancer fandt hun ud af, at hun havde været gift i fire år. De havde ingen børn – at dømme efter den måde, hendes mor dæmpede stemmen på, da hun fortalte det, var det åbenbart en ret stor skuffelse for alle parter. Hun boede i et vældig fint hus i et dejligt kvarter i London, de havde husholderske og chauffør, og der var åbenbart masser af unge piger, der ville give deres højre arm for at få bare halvdelen af, hvad hun havde. Hendes mand ejede et stort mineselskab og var ofte ude at rejse, men fordi han var hende så hengiven, havde han udskudt adskillige meget vigtige forretningsrejser efter ulykken. Da hospitalets personale omtalte ham så ærbødigt, gættede hun på, at han var en meget vigtig person, og at hun derfor også kunne forvente en vis grad af respekt, selv om det føltes absurd for hende. Der var ingen, der havde fortalt ret meget om, hvordan det var gået til, at hun var havnet på hospitalet, selv om hun på et tidspunkt sneg sig til at kaste et blik på lægens notater og derfor vidste, at hun var kommet til skade i en trafikulykke. Den eneste gang, Jennifer havde prøvet at presse sin mor til at fortælle, hvad der var sket, var hun blevet helt rød i hovedet, havde lagt sin lille buttede hånd på Jennifers og sagt: „Du må ikke dvæle ved det, søde ven. Det har været så … frygteligt alt sammen.“ Hun havde fået tårer i øjnene, og da Jennifer nødig ville gøre hende ked af det, havde hun skiftet samtaleemne. Senere den dag kom der en snakkesalig ung pige med en skrig orange hjelm af hår fra en anden del af hospitalet for at studse Jennifers hår og sætte det op. Den unge pige sagde, at hun ville få det meget bedre af det. Jennifer havde mistet en tot omme i nakken – den var blevet barberet af, for at hun kunne blive syet – og pigen annoncerede, at hun var smadderdygtig til at skjule den slags. Lidt over en time senere holdt hun et spejl op med en flot bevæ35
Moyes - Det sidste brev fra din elsker (638-3110-9) - 496 sider - 140x220 - IB.indb 35
09-12-2013 10:48:49