– kantebånd, der var blevet tilovers fra syersken. Rummet lyste helt op, da Iko så det. »Tak,« sagde androiden, da Peony bandt båndet om hendes tynde håndled. »Det er henrivende.« Cinder lagde håndskærmen på arbejdsbordet ved siden af prins Kais androide. »Jeg kigger på den i morgen. Vi skal ud at finde et magbælte til Hendes Majestæt.« »Nå? Hvor skal I hen?« »På skrotpladsen.« »Det bliver hyleskægt,« sagde Iko og scannede det interimistiske armbånd med sin sensor igen og igen. »Seriøst?« sagde Peony. »Må jeg komme med?« Cinder lo. »Hun joker. Iko øver sig i at være sarkastisk.« »Jeg er ligeglad. Alt er bedre end at skulle tilbage til den beklumrede lejlighed.« Peony viftede sig og lænede sig distræt tilbage mod en række metalhylder. Cinder greb ud og trak hende tilbage. »Pas nu på. Kjolen.« Peony inspicerede først kjolen, dernæst de beskidte hylder, og verfede Cinders bekymring af. »Seriøst – må jeg ikke nok? Det lyder spændende.« »Det lyder beskidt og ildelugtende,« sagde Iko. »Hvor skulle du vide det fra?« sagde Cinder. »Du har ingen lugtreceptorer.« »Jeg har en livlig fantasi.« Med et smørret smil gennede Cinder sin stedsøster over mod døren. »Okay, så gå op og skift tøj. Men skynd dig. Jeg skal fortælle dig noget.«
37