L'Engle ET SPRING I TIDEN (Læseprøve)

Page 4

ET

MRS. VAD Det var en mørk og stormfuld aften. Meg Murry sad på sit loftsværelse i fodenden af sin seng med et tæppe omkring sig. Hun kiggede ud på træerne, der bøjede sig for den piskende vind. Skyer drev af sted hen over himlen i rasende fart. Hvert andet øjeblik trængte månen igennem skyerne og skabte genfærdsagtige skygger, der farede hen over jorden. Huset rystede. Meg sad med tæppet omkring sig og rystede. Hun plejede ikke at blive bange, når det var uvejr. Det er ikke kun uvejret, tænkte hun. Det er uvejret oven i alt det andet. Oven i mig, Meg Murry, som gør alting galt. I skolen, for eksempel. Alting gik galt i skolen. Hun var blevet en af dem, der klarede sig dårligst på sin årgang. »Helt ærligt, Meg,« havde en af hendes lærere sagt surt den morgen. »Jeg forstår ikke, hvordan et barn med så intelligente forældre, som dine tilsyneladende er, kan klare sig så dårligt. Hvis du ikke tager dig sammen, er du nødt til at gå en klasse om.« I spisefrikvarteret havde hun lavet lidt ballade for at 5


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.