Brian Conaghan - Når hr. Hund bider (læseprøve)

Babe Du tror, det er løgn.

På vej til skole første dag efter sommerferien fik jeg øje på Doughnut og nogle af hans venner. Det var første gang, jeg så ham siden afslutningen før ferien. Jeg havde ikke savnet ham. Hans bildæk var vokset til en størrelse XXXL, og hans mavefedt blævrede. Måske havde mor ret. Han havde sikkert fyldt sig med is og fedt hele sommeren. Min mor er godt nok kvik i pæren. Delle-Doughnut så mig ikke. Jeg holdt mig på sikker afstand, sådan ninja-agtigt. Jeg skyggede ham, fulgte alle hans bevægelser med øjnene. Hørte hans rå latter og alle hans beskidte kommentarer om alt og alle. Om min bedste ven Amir. Amir siger, at Doughnut er ligesom et hul, der leder efter en doughnut. Amir burde stå på en scene.

Doughnuts kommentarer om Amir udløste en slags rumlen inde i mig.

V ULK ANALARM. Det begynder med hr. Højre Øje og bevæger sig hurtigt videre til hr. Kæbe, så begynder den rødglødende lava at flyde, og hr. Hoved kaster sig fra side til side med svimlende fart.

W hush!

W hush!

W hush!

Hr. Hoved bliver bimmel-svimmel. Det er det værste.

Så kommer hr. Sved sammen med hr. Stank og hr. Panik.

Hr. og fru Øje tisser i bukserne.

Hr. Hals kramper sammen.

Lige bagefter kommer hr. Tics. Kan ikke udstå ham.

14