»Som digtere kan vi besnakke kvinder, men nog’t må ske, så ikke de forsvinder, så skriv du dér majuskel D for Drama, dér vil jeg sætte ind med nog’t der larmer. For husk: Kynisme vinder os et blow-job. Se, det var planen.« »Smukt!« si’r Ejler, »Klogt! Top!« og kækt går de ud igen. Men i lokalet møder dem en gåde: for hvor er chicks’ne henne, er de gået? De spørger: »Barmand! Hør, hvad er der sket? Forklaring savnes! Sig! Hvad har du set?« »To gamle grise la’r os ik’ i fred, var det, de sagde, før de begge skred.« og kækt si’r han farvel. I månens fade lys er det man ser: Vor duo standset af en uro-panser, Han snupper rygeklumpen, gi’r en bøde, og Ejler sukker: »Altid skal man bløde,« »Du siger noget! Hurra!« og kniplen danser til taktfast nynnen fra den glade panser. og kækt bliver han ved.
10 ·
BALLADE