Personalepolitik paa rosborg gymnasium og hf

Page 1

Personalepolitik på Rosborg Gymnasium & HF. Rosborg Gymnasium & HF´s personalepolitik tager udgangspunkt i skolens vision: Rosborg vil skabe landets mest engagerede, nysgerrige og udviklende elever, som samtidigt er fagligt kompetente til et videre studieforløb og de fælles værdier for Rosborgs elever, medarbejdere og ledelse er samlet under overskrifterne engagement, fornyelse og mangfoldighed. En forudsætning for at samarbejdet mellem elever, medarbejdere og ledelse kan lykkes er, at der finder en konstruktiv dialog sted, og at der arbejdes ud fra fælles holdninger. Og her spiller værdigrundlaget en afgørende rolle. For at give værdierne en reel betydning er det nødvendigt, at vi i det daglige arbejde løbende forholder os til, hvordan vi kan udmønte dem. Det væsentlige er nemlig, om værdierne rent faktisk er til stede og efterleves i praksis. Kun ved at bruge værdierne bliver de synlige. Det kan gøres på mange forskellige måder f.eks. ved at tage initiativer, ved at turde tænke nyt, ved at overholde aftaler, ved at respektere beslutninger, ved at anerkende anderledes synspunkter. Der skal herunder specielt fokuseres på:  brugernes ønsker og behov  kvalitet i skolens ydelser  medarbejdernes trivsel og udvikling Medarbejdergoder aftales og tilpasses efter drøftelse i SU-udvalget. I tillid til, at skolen kan nå målene via den enkelte medarbejders integritet, fornuft og arbejdsglæde, er personalepolitikken baseret på følgende elementer: Dialog

Dialog er forudsætningen for udvikling og samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og elever i opgaveløsningen. Dialog kræver åbenhed og lydhørhed med respekt for, at man kan være forskellige og løse opgaverne på forskellig måde.

Udvikling

Vi skal være åbne over for forandringer i omgivelsernes krav og forventninger, og være parate til at tænke og handle anderledes. Det forudsættes, at den enkelte har lyst til at udvikle sig selv, kollegerne og skolen.

Loyalitet

Hver enkelt har pligt til at indgå i en konstruktiv dialog med arbejdspladsen. Det forventes, at man søger indflydelse, og at man lader sig influere. Det er tilladt at være uenig, ligesom det er tilladt at ramme ved siden af. Men det forventes også, at vi er loyale overfor hinanden og over for vores skole, og at vi alle behandler hinanden ordentligt.

1


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Personalepolitik paa rosborg gymnasium og hf by Rosborg Gymnasium og HF - Issuu