Rosborg Gymnasium & HF - fraværs- og frafaldspolitik
Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer Støtte og hjælpefunktioner Indsatserne for at hjælpe og støtte eleverne gennem deres uddannelse er fordelt på en række forskellige personer med mere eller mindre direkte elevkontakt. Det er faglærerne, klassekoordinator (KK), studievejleder, læsevejleder og uddannelsesleder. Tættest på eleverne er faglærerne og KK´er med næsten daglig kontakt til eleverne i de enkelte klasser, hvor studievejlederne, læsevejleder og uddannelsesleder har en mere overordnet relation til eleverne.
Faglæreropgave. Faglæreren er den første til at bemærke ændringer i en elevs studieaktivitet, dvs. stigning fysisk fravær i de enkelte fag og/eller manglende aflevering af skriftligt arbejde.
Faglæreren tager ved førstkommende lejlighed en samtale med eleven for at få afklaret årsagerne til ændringen i studieaktiviteten, og lavet en aftale med eleven om det videre forløb. Hvis de aftaler faglæreren laver med eleven ikke bliver overholdt, orienteres både KK og studievejleder.
KK-opgave KK har, ud over at være faglærer i klassen, yderligere den funktion, at være elevernes kontaktperson og klassens koordinator. KK´eren er den lærer eleverne kan henvende sig til, hvis de oplever vanskeligheder, de gerne vil snakke med en voksen om.
KK´eren har yderligere den opgave at følge med i både klassens trivsel og i den enkelte elevers trivsel. Hvis der er elever, der viser tegn på mistrivsel, skal studievejlederen orienteres, hvis denne mistrivsel er vedvarende. Før de halvårlige klasseteammøder (november + marts/april) afholder KK´eren et klassemøde med klassen, hvor et fast punkt er klassens trivsel. På klassemødet i november inddrages elev-trivselsundersøgelse (ETU).
KK er elevernes talerør på det efterfølgende klasseteammøde, hvor klassens lærere bl.a. drøfter klassens ETU-resultater.
2