DEC 2014 NR. 1
Rosbogen
1
... fra eleverne - til eleverne
Aisle-style
Side 2 Exchanges from an exchange student
Side 3 Steffens guide til en god SRP
Side 4
de denne gode stemning ved at hjælpe hinanden. Det kan være ved at sende noter til dine klassekammerater, når de er i nød, give en cigaret til en trængende, give den der sidste krone til kaffen som hende foran i Leder køen mangler, melde dig ind Redaktionen i Harmonia eller en af vores andre dejlige foreninger Endelig. eller deltage i gospel-koret.
” Rosborgånden Drengen står og læner sig afslappet op ad baren. En øl i den ene hånd, en cigaret i den anden. Han er i byen med sine kammerater, og det er en af de gode byture, kan han mærke. Mens han står der og ryger lidt i stilhed med en af sine venner, fanger en pige på den anden side af baren hans blik. Hun smiler og går resolut hen til ham. ”Hej” siger hun. ”Hvad laver du her?” ”Jeg er i byen med mine venner fra Rosborg Gymnasium” svarer han. Kronik Elizabeth Nygaard, 3u Og her må I så selv få lov at digte videre. Det har intet med min pointe at gøre. Nej, pointen er, at langt de fleste gange når man bliver spurgt, hvad man laver, nøjes man ikke blot med at svare, ”Jeg går på gymnasiet,” men i stedet, ”Jeg går på Rosborg”. Det at gå på
Rosborg er en del af vores identitet. Udover Rosborgs officielle værdier ”engagement, mangfoldighed og fornyelse”, kan vi så meget mere. Det er måske ikke til at sætte en finger på; det er ikke en størrelse, der kan måles og vejes, men den er her. Det er Rosborg-ånden. Fællesskabet. Det er det fællesskab, vi tidligere har forbundet
med gulvtæpper, sofaer, afslappede kontorstole og ældre bygninger. Nu er de ting her ikke længere i så vid udstrækning - Rosborg er blevet moderne. Desuden ses en mangel på fællesskabsfølelse blandt nogen på vores gymnasium; det kommer tydeligt til udtryk til Bacchus, hvor skolens inventar bliver ødelagt og stjålet (heri-
blandt en dankortmaskine - hvad man så end vil bruge den til). Det må vi lave om på! Det behøver ikke kræve meget, og noget af det smukke ved Rosborg er, at alle kan snakke med alle, de hierarkiske tanker og ideer som fostres på mange andre gymnasier, er vi gået fri for, og der er plads til alle. Alligevel må vi arbejde på at oprethol-
Efter mange timers arbejde, mange overvejelser og frustrationer, er vi stolte af at kunne præsentere Rosborgs nye avis Rosbogen. “Det er det fællesskab, Projektet har efterhånden vi tidligere har forbun- været længe undervejs og det med gulvtæpper, det er næsten nostalgisk at tilbage på den aften, sofaer, afslappede kon- tænke hvor det hele startede, nemtorstole og ældre byg- lig i redaktørens lejlighed ninger. Nu er de ting hvor vi en sen aften, efter en her ikke længere i så flaske vin, fandt ideen om en skoleavis genial. Siden vid udstrækning - Ros- holdt vi dialogen omkring borg er blevet moderne.” det i gang, og pludselig var avisen iværksat. Det har Altså kort sagt arbejde for været fantastisk, intenst, og at Rosborg til stadighed er vi glæder os til det fremtiet ønskværdigt sted at til- dige arbejde med avisen.
bringe tre år, ligegyldigt om man er 3.g’er, 1.g’er eller HF’er, og er et sted, man er stolt af at være - et sted som definerer en, så man fremover også vil præsentere sig som Rosborger, når man møder nye mennesker. Men det kræver, at vi gør vores bedste, hver på sin måde!
Forresten. Vi skylder et tak til Alexander Watts, fordi han natten før deadline sørgede for al grafisk arbejde. Og tak til Else Behnk, fordi hun gennem hele processen, har været en solid støtte, og til Elevrådet for den finansielle hjælp, som har gjort projektet muligt. Sidst, men ikke mindst, tak til vores mødre. Nyd første nummer af Rosbogen og glæd jer over, at vi stadig er unge. God fornøjelse! // Redaktionen