Page 1


Rønnow Arkitekter A/S Ny Kongensgade 9, 2. DK-1472 København K CVR 18 73 82 95

Rønnow Arkitekter A/S Ny Kongensgade 9, 2. DK-1472 København K CVR 18 73 82 95

T +45 59 44 32 00 E ra@ra.dk www.ronnowarkitekter.dk

T +45 59 44 32 00 E ra@ra.dk www.ronnowarkitekter.dk

Opsætning og tekst: Rønnow Arkitekter Redaktør: Anna J. Grønvaldt Tryk: Narayana Press Tegninger: Rønnow Arkitekter Oktober 2017


Når hverdagens travlhed rammer én, er man ofte allerede i gang med den næste skitse, inden man har nået at sætte den sidste streg. Men engang imellem må man stoppe op, og glæde sig over de projekter man har gennemført, og de spændende bygninger man har arbejdet med. Så tag en pause med os, stop op og se med


afsæt Arkitektur er kultur. Den er identitetsskabende og inkluderer både fortid, nutid og fremtid. Manifesteringen af denne identitet, på et givent sted, til en given tid, skaber et unikt værk. Hos Rønnow Arkitekter er vi bevidste om at skabe en tæt dialog mellem bestående og nyt. Vi tror på tidssvarende arkitektur med respekt for og i samklang med det eksisterende. Arkitektur er kvalitet. Hos Rønnow Arkitekter mener vi, at alle indgreb skal være af mindst samme høje kvalitet som det bestående. Både i helhed og detalje, arkitektonisk og håndværksmæssigt, skal nyt harmonere med det eksisterende og afspejle faglig stolthed. Vi håndhæver og værner om det gode håndværk, som i dag forsvinder mere og mere. Vi stræber efter at skabe arkitektur, der er i ligevægt og hvis kvalitet kan aflæses i det æstetiske, funktionelle, tekniske, miljømæssige og økonomiske resultat. Arkitektur skaber rum. Den er overalt og omgiver os i alt, hvad vi gør. Mennesker vokser og forandrer sig i arkitekturen og arkitekturen har stor indflydelse på os i vores hverdag. Denne indflydelse er ikke målbar, men den er ikke desto mindre yderst betydningsfuld. Hos Rønnow Arkitekter stræber vi efter ikke kun at skabe fysiske rum, men også rum, der berører og inspirerer. De rum vi ikke ser, de rum der giver livskvalitet. Arkitektur er individuel. Så individuel som de behov, forventninger og ønsker, der stilles til den. Så individuel som den kontekst, den befinder sig i eller vil blive bygget i. Hos Rønnow Arkitekter ved vi, at enhver opgave er unik og skal varetages individuelt ud fra sine egne forudsætninger. Ethvert bygningsværk afspejler et arkitektonisk greb og et udviklingsforløb, hvis væsentlige og fortællende elementer er værdifulde for forståelsen af bygningsværket. Med indsigt, viden og indlevelse kortlægger vi værdier og målretter den individuelle tilgang fra sag til sag. Arkitektur forandrer. Den griber ind og blander sig i vores bevidsthed. Den kommunikerer, motiverer og den skaber merværdi. Merværdi med mennesker i midten. Hos Rønnow Arkitekter jagter vi ikke modefænomener og døgnfluetendenser, men udvikler tværtimod bæredygtige koncepter, hvor kulturværdi, miljømæssig værdi, økonomisk værdi og brugsværdi forenes. Rønnow Arkitekters historie går mange år tilbage. Tegnestuen blev grundlagt i 1970, efter at Karsten Rønnow i perioden 1960-69 havde været medindehaver af tegnestuen Engquist & Rønnow. I perioden 1970-2007 blev virksomheden ejet og ledet af Gunilla og Karsten Rønnow med base i både Holbæk og København. I 2008 indtrådte Mette Prip Bonné og Camilla Løntoft Nybye i ejerkredsen og virksomheden blev ændret til et aktieselskab og fik navnet Rønnow Arkitekter A/S. Senest er Inge-Lise Kragh indtrådt som partner i 2016 og Martin Bloch som administrerende direktør i 2017.

6


værdisætning Uanset om der er tale om en ældre eller en nyere bygning eller en tilføjelse til et eksisterende byggeri eller anlæg, er vores udgangspunkt altid at udpege stedets særlige værdier og tage afsæt derfra. Når et sted skal tilføjes en ny funktion, en optimering eller anden form for forandring skal der oftest foregå et indgreb i eller en tilføjelse til en eksisterende bygningsmasse. Derfor er det vigtigt for os at være opmærksomme på, hvad der gør lige præcis dét sted til noget særligt. Hvad er det for en detalje, hvilket materiale eller hvilket hierarki er det, der er særlig vigtig at bevare? Værdisætningen skal bidrage til at udpege historisk, kunstnerisk og kulturel signifikans, som der må tages hensyn til for at opretholde de bærende værdier og fastholde stedets særlige ånd. Ved beslutningen om, at der skal ændres, restaureres eller tilbygges på et sted, vil det implicit medføre en forandring af den eksisterende materie. Værdisætningen skal udpege de steder, hvor det er tilladt at foretage et indgreb, hvor der absolut ikke må ændres på materialer, form eller funktion, og steder, hvor det måske er en nødvendighed at foretage et indgreb for at fremhæve det unikke eller opretholde kulturel signifikans. Analysen baserer sig på forskellige værdier, der kan tillægges bygningen eller stedet. Overvejelser omkring historisk, kulturel, kunstnerisk, arkitektonisk, miljømæssig og atmosfærisk værdi, autenticitet og originalsubstans, integritet og velbevarethed, fortælleværdi, identitet, sjældenhed, værdier bundet til slid og forfald og værdier bundet til den oprindelige form er i spil. Værdisætningen sikrer, at vi undervejs i opgavens til tider langstrækte faser og processer, kan vende tilbage til og fastholde, hvad der er essentielt ved bygningen og konteksten. 9


10


11


rosenborg slot og kongens have Centralt i Københavns indre by ligger Rosenborg Slot, genkendeligt for alle, både københavnere og besøgende. Som et grønt åndehul lægger Kongens Have udearealer til vores dasende fridage, bryllupsfejringer, rundvisninger og slentreture. Herfra marcherer livgarden dagligt gennem Københavns smalle gader – et 30 minutters pausebillede i indre bys ellers høje tempo, hvor farten sættes ned, og man for en stund føres tilbage i tiden. Rosenborg Slot blev opført som lysthus af Christian IV i 1606-07 i nederlandsk renæssancestil, i blankt rødt murværk med vinduesindfatninger, vandrette bånd og hjørnekvadre i sandsten som dekorative elementer. I begyndelsen af 1600-tallet blev slottet ombygget og udvidet ad flere omgange, senest i 1633 hvor slottet fik den udstrækning, vi kender i dag. Slottet er omringet af en voldgrav og voldgravsmur i røde teglsten, der afgrænser pladsen omkring slottet. I tilknytning til slottet ligger flere tjenesteboliger, opført i en mere ydmyg stil med enkle pudsede facader, taggesims, sprossede vinduer og fyldings- eller revledøre.

12

Rosenborg Slot og Kongens Have


Det store haveanlæg, Kongens Have, omkranses af et gitterhegn med pavilloner, der som små byporte beskytter havens helle. De små udlejningsboder er opført fra 1804-06, som et led i stadsbygmester Peter Meyns omfattende byplansmæssige ombygning efter Københavns brand i 1795. Enkelte af pavillonerne er blevet flyttede i forbindelse med udvidelsen af Gothersgade. I haven er der også andre bygninger og monumenter. Størstedelen af anlægget, herunder slottet og havepavillonerne er fredede. Rønnow Arkitekter har arbejdet med de fleste af bygningerne ved Rosenborg Slot og Kongens Have. Det løbende vedligehold, som de smukke gamle bygninger kræver, er netop særligt spændende, da man kommer helt ned i materien og i bygningens og stedets historie. Målet har været, på et oplyst grundlag og efter nøje studier af de eksisterende forhold, bygningernes materialer og detaljer, at sørge for en nænsom restaurering, uden at udviske historien eller overfladernes materialitet. Hver enkelt bygning, er behandlet individuelt, ud fra sine specielle forudsætninger. For eksempel har hver pavillon, selv om de ved hurtig betragtning kan se ens ud, budt på sine egne overraskelser, sin egen grad af forfald og sine egne spor af tidligere tiders brug. Med byggeteknisk viden, materialekendskab og opmærksomhed på de mange detaljer, der kan forklare en bygnings historie, er vores tilgang at gå nænsomt til værks, så de mange særegne fortællinger overleveres intakte til kommende generationer.

16

Rosenborg Slot og Kongens Have

Stierne i Kongens Have forløber næsten som da Christian IV fik anlagt haven. Rønnow Arkitekter har arbejdet på bygningerne i haven.

Foto s. 13: Rønnow Arkitekter har forestået istandsættelse af voldgravsmuren samt vinduer og sokkel på slottet. Foto s. 14-15: Facade på Rosenborg Slot, hvor Rønnow Arkitekter bl.a. har restaureret sandstensindfatningerne om vinduerne. Foto s. 17: Flere af anlæggets huse er blevet istandsat. Her er det kustodeboligen, hvor taget bl.a. er blevet fornyet. Foto s. 18-19: Mange af havepavillonerne der afgrænser det historiske anlæg ud mod Kronprinsessegade er blevet istandsat.


tadre mølle Tadre Mølle ligger i det naturskønne område ved Elverdamsdalen, der strækker sig fra Soderup i syd til Tempelkrogen i bunden af Isefjorden. I dalens bund, omringet af gamle træer, løber Elverdamsåen med hundredevis af små og større kilder væltende ud fra dalsiderne. De mange fremspring har været afgørende for områdets mølledrift, og Tadre Mølle var én af mindst 13 møller i området. Med Næringsloven af 1862 mistede mange møller efterhånden kundegrundlaget og flere lukkede ned. I 1950’erne var der kun Tadre Mølle tilbage i Elverdamsdalen, hvilket førte til stedets fredning og en gennemgribende restaurering udført af Nationalmuseet i 1957-59. Den første skriftlige kilde, der dokumenterer Tadre Mølles eksistens er fra 1405. Den nuværende vandmølle er dog først opført omkring 1840. Mølleanlægget er bygget om og udvidet ad flere omgange. Ladebygningen er til eksempel opført som stuehus i begyndelsen af 1800-tallet og omdannet til lade i 1876, ved opførelsen af det nye stuehus. I 1914 blev Christian Henrik Hansen fæster af møllen, og flyttede ind med sin familie og datteren Marie. Efter hans død i 1945 overtog Marie møllen og boede i stuehuset indtil sin død i 2003. Mølle-Marie, som hun blev kaldt drev mølleriet og fremviste det også for interesserede besøgende helt frem til 1990’erne. Mindet om Mølle-Marie står stadig tydeligt for mange på egnen. I dag ejer Staten møllen, der fungerer som aktivt møllemuseum og naturcenter, og er en del af Roskilde Museum.

Tadre Mølle

21


Rønnow Arkitekter har siden 1982 været tilknyttet dette ganske særlige sted og har hjulpet med det løbende vedligehold af bygningerne. I 2012 blev den største restaureringsopgave, siden Nationalmuseets istandsættelse i 1950’erne, gennemført. Ladebygningen var i skred og pressede på møllebygningen, en del bindingsværkstømmer var angrebet af råd og svamp, og det smukke gamle kastanjetræs rødder voksede ind i bygningen. Selvom alle involverede havde indstillet sig på, at kastanjetræet nok måtte lade livet, hvis Tadre Mølle skulle bestå, blev der udtænkt en funderingsløsning, der underordnede sig røddernes placering, så både bygning og kastanjetræ kunne reddes. Det for stedet markante og karaktergivende kastanjetræ lever nu videre, ligesom bygningen, der blev genoprettet med nye fodremme og ny tagkonstruktion. Med tømmer hugget på stedet og med traditionelle tappede tømmersamlinger – som det altid har været. Mølle-Maries ånd våger stadig over Tadre Mølle og er med i hvert et skridt, der tages på stedet. Et aktivt og stort følge af frivillige holder liv i stedet, i traditionerne og i minderne om Marie. Med stor opbakning og kærlighed til stedet passer de på bygningerne, haven og ikke mindst formidling af møllehåndværket.

24

Tadre Mølle

Tadre Mølle med hovedhus beliggende i Tadre Skov.

og

ladebygninger,

Foto s. 20: Tømmeret til det nye tag på møllebygningen er håndhugget på traditionel vis. Foto s. 22-23: Oversigt over køkkenhaven og møllens bygninger. Foto s. 25: Det store fredede kastanjetræ, der i begyndelsen måtte lade livet, men grundet kyndig vejledning og nytænktning kunne redes.


campus holmen På Københavns Holme og den tidligere hovedbase for den danske flåde udfolder der sig i dag et kreativt liv i gamle pakhuse, magasinbygninger, værksteder og værftsbygninger. De gamle flådebygninger huser studerende fra Danmarks kunstneriske uddannelser, samlet i et fælles campusmiljø med Kunstakademiets Arkitekt- og Designskole, Filmskolen, Rytmisk Musikkonservatorie og Danmarks Scenekunstskole. Holmens bygninger er opført fra 1690-1993 og er over en årrække blevet omdannet til studiefaciliteter med tegnesale, undervisningslokaler, øverum, auditorier og kantiner, ligesom der er tilføjet nye bygninger til institutionernes faciliteter. Holmen var i næsten 300 år et lukket forsvarsområde og Danmarks største arbejdsplads. Ved at sænke udrangerede orlogsskibe fyldt med sten og mellem disse fylde op med mudder fra havnen og affald fra Københavns gader, blev etableringen af den nye bydel påbegyndt i 1680 og forsatte i 200 år. Den centrale hovedåre blev Danneskiold-Samsøes Allé, opkaldt efter Frederik Danneskiold-Samsøe, der i 1740 var øverste chef for Marinen og stod for Holmens udvikling. Da Forsvaret i 1990’erne flyttede ud af en stor del af bygningerne, efterlod det et stort byområde med bygninger af høj kulturhistorisk- og arkitektonisk værdi. I 1996 flyttede de første kreative uddannelser ind i de gamle bygninger, som resultatet af en ambitiøs bytransformation fra flådebase til kunstnerisk campusmiljø.

26

Campus Holmen


Rønnow Arkitekter har stået for istandsættelsen af mange af Holmens bygninger på tværs af institutionerne. Arbejdet med de værdifulde bygninger er til stadighed en balance mellem at bevare og istandsætte bygningerne, der alle er enten fredede eller bevaringsværdige, og at gøre dem brugbare og funktionelle i en ny og kreativ fremtidssikret sammenhæng. Rønnow Arkitekter har efter flere års arbejde på Holmen lært bygningerne at kende, både som enkelstående bygningskroppe med deres egen værdi, og i forhold til den karakter og særlige stemning, der opstår i miljøet, bygningerne imellem, og gør stedet enestående. Et af de større projekter på Holmen har været udskiftning af alle tagbelægninger på Kunstakademiets Bibliotek med henblik på energioptimering. Et særligt fokuspunkt har i den forbindelse været udskiftning af det meget karakteristiske rytterlys der løber i bygningens længderetning i bibliotekssalen. Bygningen, der er tegnet af Holger Schmidt, er en gammel klejnsmedje, som i slutningen af 1990’erne blev transformeret og indrettet til bibliotek. Bygningen blev indledningsvist 3D-opmålt, som grundlag for en detaljeret projekteringsmodel. Ved nye tiltag, der optimerer udnyttelsen af lokalerne, har vi lagt vægt på at de går i dialog med de værdifulde bygninger. I et andet projekt har en af opgaverne været at specialudvikle et nyt tagvindue, der kunne imødekomme udnyttelsen af loftsrummene, uden at skæmme de karakteristiske skifferbeklædte tagflader. Det nye tagvindue er en videreudvikling af det støbejernsvindue, der typisk ses på Holmen. Dets slanke og lave profil lægger sig ned i flugt med tagbeklædningen og gør sig ikke særligt bemærket. Det føjer sig harmonisk i det eksisterende, som det altid er vores mål, når vi arbejder med udvikling af et bestående bygningsværk.

30

Campus Holmen

Holmen er organiseret i et præcist grid. Rønnow Arkitekter har arbejdet på en stor del af de gamle flådebygninger, her markeret som udfyldte.

Foto s. 27: Det nye rytterlys på bibliotekstbygningen. Foto s. 28-29: Spor fra bygningernes oprindelige brug som flådebase er stadig synlige. Foto s. 31: Det nye tagvindue er specialfremstillet med slanke profiler og lagt næsten i ét plan med tagfladen. Foto s. 32-33: Bygning 206 med sit karakteristiske gavlmotiv i beton og murværk.


christians kirke På Christian IV’s fæstningsby Christianshavn ligger Christians Kirke i Strandgades centrale akse. Christians Kirke er med sit bevarede interiør og indretninger ganske enestående, såvel i dansk som i europæisk sammenhæng. Kirken fremstår uændret siden dens opførelse, og er en af de sidste repræsentanter med en protestantisk idealplan udformet som en tværvendt centralkirke, der er bevaret. Frederiks Tyske kirke, som den hed oprindeligt, blev opført i årene 1755-59 efter et af Nikolaj Eigtved udarbejdet projekt til den tysktalende menighed i København. Eigtved selv døde allerede i 1754, og projektet er på nogle punkter omarbejdet og revideret af andre. Imidlertid er kirkens kendetegnende hoveddisposition Eigtveds. Bortset fra den reformerte kirke i Gothersgade, som stod færdig i 1689, fandtes der stort set ikke nogen kirkebygning af tilsvarende type i Danmark. Det karakteristiske ved disse kirker er, at selve kirkerummet er et udelt rum med en rektangulær grundform, og at hovedaksen udgøres af rummets korte tværakse. Der er næppe tvivl om, at Eigtved på sin store udenlandsrejse i 1720, hvor han meget af tiden opholdt sig i Tyskland, har set sådanne nye reformerte kirkebygninger, hvilket har gjort ham selvskreven som arkitekt for den tyske menighed i København. Christians Kirkes interiør, der således er forankret i en arkitekturtradition fra det protestantiske Europa i det 17. og 18. århundrede, og i Danmark er uden sidestykke. Den fremtræder i dag uændret i sin oprindelige skikkelse og kan placeres som et af landets betydeligste arkitektoniske og bygningskulturelle værker. Rønnow Arkitekter har i en lang årrække fungeret som arkitekt for Christians Kirke og har rådgivet om stort og småt, fra mindre vedligeholdsopgaver til tagomlægning, etablering af tilgængelighedstiltag og energiforbedrende foranstaltninger. Senest har arbejderne foregået i højden med udsigt over København, da kirkens fire tårnure skulle istandsættes, og alle de forgyldte dekorationer på kirkens spir skulle restaureres. Vedligehold, istandsættelse og opgradering af kirkens faciliteter kræver stor opmærksomhed og præcision, således at stedets særlige værdier og enestående arkitektur bevares for eftertiden.

34

Christians Kirke

Foto s. 35: Kirkerummets karakteristiske pulpiturer med kongelogen centralt i rummet. Rønnow Arkitekter er husarkitekter for menighedsrådet og bistår mange løbende opgaver på den særlige kirke.


brorfelde observatorium På toppen af de midtsjællandske bakker ligger Brorfelde Observatorium. Med markante kupler og bygninger nøje placeret i landskabet, som perler på en snor langs en snoet vej. Observatoriet blev opført i perioden 1953-64 af arkitekt Kaj Gottlob og landskabsarkitekt Georg Georgsen for Københavns Universitet. I 60 år spillede Brorfelde Observatorium en væsentlig rolle i dansk og internationalt astronomisk studium og forskning. I dag er bygningerne, landskabet og, ganske unikt, mørket fredet - en totalfredning, der hidtil ikke er set andre steder i Danmark. Anlæggets tre bygningstypologier er placeret i landskabet i henhold til deres funktion, med kikkertkuplerne placeret fritliggende på grundens højeste punkter. Boligerne ligger langs den bugtede vej, med den største og mest prominente bolig placeret højest og tættest på kuplerne. Alle boliger er omringet af lave jordvolde med dobbeltanlagte hække, der nøje udtænkt af arkitekterne ikke blot skabte et privat haverum, men også mindskede lysforureningen fra bygningerne i de sene aften- og nattetimer, hvor kikkerterne blev benyttet. Nederst i landskabet ved ankomsten til observatoriet ligger de servicerende bygninger, værksted, kontorer og administration, ligeledes orienteret med en længestruktur langs den bugtede vej.

36

Brorfelde Observatorium


Rønnow Arkitekter har i siden 1982 været involveret i det løbende vedligehold og udvikling af observatoriets bygninger. I dag ejes stedet af Holbæk Kommune, og i 2016 afsluttedes første etape af ombygningen og istandsættelsen af observatoriet til et astronomisk oplevelsescenter. Fremover skal observatoriet anvendes som oplevelsescenter med afsæt i astronomi, geologi, teknik og natur, og skal kunne rumme arbejdende værksteder, udstillings-, formidlings-, lejrskole-, undervisnings-, arrangements- og mødefaciliteter. At træde ind i Brorfelde Observatoriums bygninger er, som at træde ind i en tidslomme. Ganske få elementer har ændret sig i årenes løb og anlægget står ganske intakt, som da det blev opført i 1953. Projektets omdrejningspunkt og hovedgreb har været at bevare denne fornemmelse, så stedet fortsat kan repræsentere den tid det blev opført i, og dermed fortælle historien om observatoriet, men også om en betydningsfuld periode i dansk arkitektur og designhistorie. Et særligt træk ved anlægget er Kaj Gottlobs implementering af pragmatiske og velovervejede detaljer, og interiørernes brug af farver. Oplært under Hack Kampmann, efter en Paris-rejse inspireret af Le Corbusiers farvesætning og med en omfattende viden om dansk byggeskik, skabte han i observatoriet en personlig fortolkning af modernismen i 1950’erne - tilpasset regionale forhold. Ved de nødvendige ombygninger og ændringer har det været vigtigt for os at arbejde i respekt for Gottlobs pragmatiske løsning af detaljer. Bygningernes detaljer er ikke højtråbende eller særligt dekorerede, men derimod præcise og fornuftige og med høj håndværksmæssig kvalitet. I samme ånd har vi søgt at løse de nye detaljer. Som et led i restaureringsstrategien blev der, foruden en udførlig kortlægning af hovedbygningen og dens detaljer, også udført farvearkæologiske undersøgelser, for at kortlægge den oprindelige farvesætning. Rummene var alle blevet malet hvide, men med vores viden om arkitekten og hans hang til farver, var det en stor fornøjelse at opdage, hvordan hvert rum havde været farvesat individuelt med pigmenterede limfarver, der gav vægoverfladen en helt særlig karakter og materialitet. Hovedbygningens værelser blev igen farvesat, og ved at efterlade farvetrapper fra den farvearkæologiske undersøgelse, har vi ladet bygningens lag af historie være synlige og en aktiv del af fortællingen om stedet.

40

Brorfelde Observatorium

Hovedbygningen er opbygget i tre længer der forbindes af tværgående sidebygninger. Øverst ses vores nye, uopvarmede tilbygning.

Foto s. 37: Luftoto over observatoriet med værkstedsbygningen nederst, dernæst hovedbygningen, de fem boliger og øverst kuplerne. Foto s. 38-39: Hovedbygningens forrum med tidstypiske detaljer og materialesammensætninger. Foto s. 41: Arkitekten Kaj Gottlob har farvelagt observatoriet så bygningerne har forskellige farver omkring vinduerne. Foto s. 42-43: Spisesalen i hovedbygningen er istandsat og indrettet med tidstypisk inventar.


kvalitet og detalje Firmitas. Utilitas. Venustas. Holdbarhed. Brugbarhed. Skønhed. Allerede før vor tidsregning definerede Vitruvius begreber, vi arbejder efter den dag i dag. Hos Rønnow Arkitekter mener vi, at kvaliteten i helheden afspejles af detaljen. I detaljen aflæses den omhu, der er lagt i planlægningen, i designet eller i udførelsen af bygningsværket. Detaljerne kan fortælle en historie, om den samtid de blev opført i, om den nutid de befinder sig i, og den fremtid de vil eksistere i. I detaljerne kan afsløres en periodes stilart, en egns særlige karaktertræk eller et håndværksfags byggeteknik. De kan fortælle om originalitet eller om de udviklingstrin en bygning har gennemgået, om de aktiviteter der har fundet sted, og om stedets overlevering fra generation til generation. De kan tilføje en historisk dimension, som er med til at bidrage til at indkapsle det, der gør bygningen og området særligt, nemlig stedets ånd. Hos Rønnow Arkitekter insisterer vi på den gode detalje og de sunde materialer for på den måde at sikre os, at vores bygningsværker, såvel restaurerede som nybyggede, holder lige så længe, som de historiske byggerier vi forelsker os i. Hos Rønnow Arkitekter mener vi, at alle indgreb skal være af mindst samme høje kvalitet som det bestående. Både i helhed og detalje, arkitektonisk og håndværksmæssigt, skal nyt harmonere med det eksisterende og afspejle faglig stolthed. Vi håndhæver og værner om det gode håndværk. Vi stræber efter at skabe arkitektur, der er i ligevægt, og hvis kvalitet kan aflæses i det æstetiske, funktionelle, tekniske, miljømæssige og økonomiske resultat. Man behøver nødvendigvis ikke at kunne se, at vi har været der. Måske går vi ind og forbedrer, om nødvendigt også forandrer – men aldrig forstyrrer. 45


46


47


gladsaxe gymnasium Gladsaxe Gymnasium er resultatet af et ambitiøst uddannelses- og kulturprojekt. I 1950’erne havde kommunen store ambitioner om at etablere nye kulturbyggerier og udskrev en arkitektkonkurrence om et byggeri, indeholdende både kulturcenter, biograf, bibliotek og skoler. Den omfattende ide var et udtryk for det voksende velfærdssamfund, hvor uddannelse og kulturelle tilbud skulle være tilgængeligt for alle. De ambitiøse planer blev dog nedjusteret, og med et eksponentielt voksende befolkningstal i området var der et stort behov for lokale uddannelsesmuligheder. Projektet blev derfor tredelt, og skulle rumme en folkeskole, et gymnasium og en fælles aulabygning med teater. Konkurrencen blev vundet af arkitektparret Eva og Nils Koppel. Folkeskolen stod færdig i 1955, gymnasiet i 1956 og sidst den fælles aulabygning i 1964. Anlægget består derudover af en svømmehal og to idrætsbygninger. Arkitektparret Koppel er kendt for byggerier som Panum Instituttet, DTU, tilbygningen til Det Kongelige Teater og ingeniør Varmings eget hus, som parret modtog Eckersberg Medaillen for i 1955. Nils Koppel var kongelig bygningsinspektør i perioden 1957-1984 og forestod en betydelig del af det statslige byggeri i disse år. Af større restaureringsopgaver kan nævnes Botanisk Haves Palmehus, Rosenborg Slot, Domhuset i København og Sorø Akademi.

48

Gladsaxe Gymnasium


Gladsaxe Gymnasium er et tidstypisk byggeri fra 1950’erne. Med sine modulære, rytmiske facader med en konstruktion i beton, mørkpudsede murede tavl og store vinduespartier og med velproportionerede interiører af robuste murede vægge, aptering i træ, gulve i skifer og markante trappepartier, er det bevaringsværdige bygningsanlæg helstøbt og gennemtænkt til den mindste detalje. Bygningerne er født til at skulle bruges og udvikles, men det kræver en særlig opmærksomhed og omhu at sikre stedets særlige karakter, samtidig med at de tilpasses et moderne og levende gymnasium med en foranderlig hverdag, nye behov og undervisningsformer. Rønnow Arkitekter har gennem en længere årrække og ud fra en overordnet helheds- og udviklingsplan udført flere større istandsættelser og ombygninger på Gladsaxe Gymnasium. Udgangspunktet har været at tilgodese den eksisterende arkitekturs iboende kvaliteter – bevare dem, bygge videre på dem og samtidig indpasse nye funktioner og energimæssige tiltag. Indenfor bygningernes egen syntaks har vi arbejdet med en opdatering af læringsmiljøer til nye multiområder med mere luft, lys og åbenhed. Med plads til undervisning og studieliv og med fokus på bedre videndeling, dialog og interaktion mellem elever, lærere og personale.

Koppels anlæg med fløje til folkeskolen, gymnasiet og den teatersalen i midten. Foto s. 49: Mod anlæggets indgang skifter facaderne karakter. Foto s. 50-51: Hallens facade med nye åbninger. Foto s. 52: Nye specialdesignede vinduer i Koppels taktfaste byggeri. Foto s. 54-55: De nye idræts- og læringsmiljøer bruges flittigt.

Koppels taktfasthed, enkelhed og robusthed er viderebragt, og hvor nye tiltag skulle indpasses, er de originale detaljer og karakteristika brugt som afsæt for nye indgreb. Hvor de store medialakse-roterende vinduer i facaderne måtte udskiftes på grund af krav til redningsåbninger, funktionalitet og energi, er Koppels originale ideer og materialer videreført i de nye spinkle vinduespartier, der indpasser sig i arkitekturen, men samtidig repræsenterer et nyt element i de horisontale facader. Teatersalen er efter en større ombygning med nye idræts- og læringsmiljøer igen blevet et levende aktiv for gymnasiet. Nye åbninger i det lukkede rum indpasser sig i bygningens taktfasthed, og skaber lys og luft og fysiske og visuelle forbindelser mellem nye og eksisterende funktioner. Det gamle scenerum er stadig i åben forbindelse med teatersalen og minder os om stedets historie og 50’ernes velfærdssamfund, som anlægget er et vellykket resultat af.

Gladsaxe Gymnasium

53


professionshøjskolen absalon Med uddannelsessteder i de fleste af Region Sjællands større byer byder Professionshøjskolen Absalons ejendomsportefølje på bygninger fra flere forskellige stilperioder, opført med forskellige byggeteknikker og i både traditionelle og moderne byggematerialer. Absalon råder over lidt af en arkitekturhistorisk palet; fra traditionelle røde 1800-tals murstensbyggerier, over Bedre Byggeskiks idealbygninger og modernismens taktfaste byggeri, til moderne nyopførte campusbyggerier. Rønnow Arkitekter har i en årrække arbejdet med Absalons bygninger og kender efterhånden hver en fuge og hver en krog. I en organisation som Professionshøjskolen Absalon, der tilbyder sundhedsfaglige, pædagogiske og lærerfaglige uddannelser, er bygningsmassen og dens faciliteter under konstant udvikling. Behovene ændrer sig, og bygningerne skal løbende tilpasse sig uddannelsesstedernes ønsker og krav til det ideelle arbejds- og læringsmiljø. Rønnow Arkitekter bistår med stort og småt, fra udvikling og planlægning af nye campusmiljøer, brugerinddragelse og behovsafdækning, til udførelse af bygningssyn, løbende vedligehold, omrokering og modernisering af faglokaler, fællesområder og administrative faciliteter, også i den lille skala med inventar, nyindretning, skiltning og lyssætning. Indenfor en rammeaftale får vi som faste arkitekter i et kontinuerligt rådgiverforløb et grundigt indblik i institutionernes behov på mange niveauer, både det undervisningsmæssige, det administrative-, det bygnings- og det driftsmæssige. Med så varierende opgaver er dialogen med brugerne, der skal benytte faciliteterne, essentiel. Vi søger at skabe en balance mellem det arkitektoniske hovedgreb, bevaring af det værdifulde ved den eksisterende bygningsmasse og udvikling og fremtidssikring af arbejds- og læringsmiljøet.

56

Professionshøjskolen Absalon

Foto s. 57: Bygningerne på Ankerhus i Sorø, en af professionshøjskolens lokationer, har en mangfoldig bygningsmasse med bygninger fra starten af 1900-tallet og frem.


udenrigsministeriet På Københavns havnefront rejser Udenrigsministeriets bygninger sig monumentalt. De taktfaste vinduesløse facader med smalle åbninger, trukket tilbage fra facaden, gør bygningerne opadstræbende og refererer i sit udtryk til de oprindelige pakhuse langs havnefronten. Bygningerne på Asiatisk Plads 2 er tegnet af arkitekterne Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen, og de blev opført i perioden 1977-80. Bygningerne i vandskuret murværk har lave tage, der hæver sig over murene, og får bygningerne til at fremstå markante. De er tilsyneladende enkle i deres udtryk, men enkelheden afstedkommes af en detaljebevidsthed, en rumlig forståelse og en særlig kvalitet i materialerne. Udenrigsministeriet har gennem tiden rådet over flere af bygningerne på Asiatisk Plads, blandt andet Eigtveds Pakhus og to barokbygninger mod Strandgade, begge tegnet af Philip De Lange, den ene dog opført af J. B. Schottmann efter De Langes tegninger. Bygningerne fra 1977-80 er opført og planlagt som et rationelt modulært kontorhus med lette skillevægge, som gennem årene har vist sig utroligt fleksibelt, ved løbende tilpasninger af ministeriets ressortområder.

58

Udenrigsministeriet


Rønnow Arkitekter har været involveret i gennemførelsen af en omfattende helhedsplan for ministeriets udearealer samt en ombygning af Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsens bygninger. Ændrede arbejdsmetoder og et ønske om en større intern åbenhed, har resulteret i en reorganisering af Ministeriet, således at fællesområderne er blevet samlet på Asiatisk Plads 2. I et nyt område i stueetagen flytter kantine og sprogskole ind for at samle funktionerne i og omkring et multifunktionelt fællesområde. Mellem de store bygningsfløje spænder lave mellembygninger, der skaber gårdrum, som trækker lys ind i den ellers lukkede stueetage. Gårdene åbnes op med nye vinduespartier fra gulv til loft, og der skabes rum til ophold i overgangen mellem inde og ude. Med fokus på lys, åbenhed og transparens, kombineres den ellers tunge lukkede bygning med store åbne flader. Møbler og fast inventar udføres i lyst træ, der indskriver sig i bygningens konstruktive taktfasthed og tilfører et nyt lag til den gedigne bygning.

Foto s. 59: Udeområderne omkring ministeriets bygninger bliver med helhedsplanen også til opholdsrum for både ansatte og forbipasserende. Foto s. 60: Udenrigsministeriets bygning er kendt for de taktfaste facader med tilbagetrukne vinduer.

Friarealerne omkring og mellem Udenrigsministeriets bygninger er smalle og lange og uden nogen særlig organisering eller inddeling. Den nye helhedsplan tager fat i problematikken om cykeltrafikken langs Havneringen, skybrudssikring og bedre benyttelse af Københavns havnekanter til ophold, og den organiserer et nyt bevægelsesflow gennem området. Med belægninger, beplantning og reorganisering af trafikken opstår tre nye opholdszoner; et ved kajen, et ved havnebassinet og et mellem bygningerne. Der skabes liv omkring de taktfaste bygninger.

Udenrigsministeriet

61


odden kirke Med sin karakteristiske røde farve ligger Odden Kirke markant i landskabet langs ruten til Sjællands Odde i udkanten af landsbyen Overby. Oprindelig hed kirken Odbye eller Odboe Kirke og kan tidligst dateres tilbage til omkring år 1300. Dens markante placering og de mange historier, der kan knyttes til stedet, gør kirken kendt ud over egen sognegrænse. Særligt kan fremhæves søslaget i 1808 ud for kysten, hvor søhelten Peter Willemoes mistede livet. En mindesøjle er rejst på kirkegården for ham. Odden Kirke består i sin plandisponering af seks dele, der er bygget i etaper: skib, tårn, våbenhus, nordkapel, kor og sakristi. Kirken er opført i røde munkesten lagt i munkeskifte. Den har oprindeligt stået med blankt murværk, og blev senere hvidtet. De rødkalkede mure er resultatet af en større istandsættelse i 1830’erne, og er i dag en umistelig del af kirkens identitet. Rønnow Arkitekter har forestået en større istandsættelse af kirkens inventar, herunder etablering af et nyt orgel i kirkeskibet, ombygning af koret og ændret farvesætning i hele kirken. De danske middelalderkirker tilhører landet ældste bygningsmasse, og der skal således vises særligt hensyn, når der ændres ved bygningsdele, inventar eller farver. Kirkens inventar er tilkommet over mange år, fra forskellige stilperioder og har hver sin særegenhed, som er vigtig at bevare. Man havde ønske om en lysere farvesætning af alt træværket, som efterhånden var meget slidt med flere afslag. Man ønskede en farvesætning, der skulle samle kirkerummet og skabe harmoni mellem altertavle, knæfald, prædikestol og stolestader uden at ændre det interne hierarki interiøret imellem. De farvearkæologiske og konservatormæssige undersøgelser viste, at træværket kun ville kunne bære ét lag ny maling, hvorfor dette lag skulle være en farve, som var tidløs og kunne overleve lang tid fremover. Knæfaldet led af det ”vokseværk”, som mange knæfald i de danske kirker lider under, nemlig at de er blevet foret på med knæfaldspuder og betræk og dermed er blevet for høje i forhold til en komfortabel knælestilling, samtidig med at væsentlige detaljer er blevet skjult. Knæfaldet blev ombygget, således at de væsentlige detaljer igen er synlige, og knælehøjden mere komfortabel. Med en omdisponering af inventaret i koret, blev der skabt en større rumlighed for præsten ved altergang. Det nye orgel er placeret i det nordvestlige hvælv i hovedskibet med respekt for kalkmaleriernes placering i hvælvbuen. Orglet er asymmetrisk med en svungen front, der leder tanken hen på Davids harpe. Den svungne form og de kromatisk opstillede facadepiber er synlige, når man træder ind i kirken, og imødekommer et længe næret ønske om en stemmedisposition, der tilgodeser et bredt musikalsk repertoire.

62

Odden Kirke

Foto s. 63: Odden Kirke med stolestader i ny farvesætning i lys grå med støvet blå gavle, der underordner sig inventarets hieraki med alter og prædikestol som det naturlige blikfang.


holbæk museum I de smalle gader i Holbæks middelalderkerne ligger en klynge af 11 huse omkring et fælles gårdrum. Bygningerne er en del af Holbæk Museum. Særligt bemærkelsesværdigt er, at alle husene, på nær et enkelt, står på deres oprindelige placering – det er en sjældenhed ved danske købstadsmuseer. Museets monumentale hovedindgang befinder sig i byens gamle rådhus, opført i klassicistisk stil i 1844 af arkitekt Frederik F. Friis, elev af C. F. Hansen. Rådhuset blev opkøbt af museet i 1995 og afslutter museumskompleksets grund mod syd. Ved siden af rådhuset ligger præsteboligen, Søren Mays Gård, opført i 1669 med et forhus mod gaden og et baghus i gården. Forhuset fremstår med sortmalet egetømmer og tavl af flensborgsten lagt i dekorative mønstre. Baghuset er af en mere ydmyg karakter og var oprindeligt lerklinet. I dag står det rødkalket. Gården blev solgt til kommunen i 1844 og har været indrettet som friskole og fattiggård frem til 1900-tallet. Her gennemgik gården en omfattende restaurering i årene 1916-18, forestået af Ivar Bentsen, der blandt andet dekorerede forhuset ind mod gården, med bemaling af de pudsede tavl i gult og rødt mønster. I museumsgårdens nordlige ende ligger en købmandsgård fra 1660, der i 1937 blev flyttet til museumsgrunden. De resterende huse er mestendels beskedne håndværkerhuse, bygget omkring 1700-tallet. Alle museets bygninger er kategoriseret som fredede eller bevaringsværdige.

64

Holbæk Museum


Rønnow Arkitekter har siden 2006 været tilknyttet museet og bistået med små og store opgaver på de mange bygninger. Et vigtigt udgangspunkt har været, at bygningsforbedringer ikke må forringe fortællingen om de smukke og forskelligartede bygninger, og tilgangen til opgaverne har derfor ofte været næsten museal. Det er ikke kun den udstilling den enkelte bygning rummer, men også selve bygningen, der er en del af formidlingen, så bevaring i respekt for stedet, materialerne og byggeteknikken har været i højsædet. Vi taler med for en stund i bygningens historie, og det vi overleverer til dem, der følger efter os, skal være den ægte vare. Til museet hører også Bakkekammen 45. Bakkekamskvarteret er et unikt boligområde opført i årene 1910-30 med huse efter tegninger af Bedre Byggeskik arkitekterne Ivar Bentsen og Marius Pedersen. Sidstnævnte opførte nr. 45 til sig selv i 1929, og huset står intakt med den oprindelige indretning den dag i dag. Rønnow Arkitekter forestod den nænsomme istandsættelse af huset, inden det i 2009 åbnede som museum for Bedre Byggeskik. Også her er vi gået nænsomt til værks for at bevare stedets særlige ånd. Da taget for eksempel skulle nedtages for at man kunne isolere og udnytte loftsrummet, blev hver en sten nummereret og genoplagt på nøjagtig samme placering igen, så den naturlige patina, som stenene havde fået med årene, fortsat var synlig og intakt.

66

Holbæk Museum

Unikt for Holbæk Museum er, at alle bygningerne, på nær et enkelt, er opført, hvor de står i dag. De samler sig om en gård, der danner rum til museets aktiviteter.

Foto s. 65: Forhuset til Søren Mays Gård og de tilstødende håndværkerhuse. Foto s. 67: Købmandsgården står gavl mod gavl med Friskolen og er den eneste af museets bygninger, der er flyttet til stedet fra en anden placering.


nyt og gammelt Bygninger sætter billeder på historien og hjælper os til at placere os i samfundets vedvarende udvikling og forandring. Bygninger skaber en by eller giver et sted dets identitet. De er vidnesbyrd om fortiden, om sejre og nedture og om de mennesker, der har levet og præget stedet gennem historien. Bygninger er vores fælles hukommelse. At bygge nyt til og iblandt noget gammelt kræver en forståelse for kulturen, historien og traditionen. Men det vi efterlader til generationerne efter os, skal også være et billede på den tid, vi befinder os i nu. Det nye skal placere sig som et led i bygningens eller stedets kontinuerlige historiefortælling. Det tilføjede skal være af samme høje kvalitet, arkitektonisk såvel som håndværksmæssigt, med kvalitetsfyldte detaljer og i en skala og et design, der lever op til den kontekst, det befinder sig i. Det vi efterlader til generationerne efter os, skal være velovervejet. Det er bestræbelsen at skabe en symbiose, hvor gammelt og nyt har lige høj værdi; hvor spænding og samspil mellem bygninger fra forskellige tidsaldre bibringer helheden en ekstra arkitektonisk værdi og forhøjer oplevelsen af det samlede anlæg. Hos Rønnow Arkitekter søger vi at skabe tidssvarende arkitektur, der med respekt underordner sig en given kontekst og de bærende værdier, og som kan leve i harmonisk samklang med det eksisterende. Med vores indgående viden om tidligere tiders arkitektur, byggeteknik og materialer tilstræber vi at genfortolke traditioner i et nyt udtryk, så den kvalitet det eksisterende repræsenterer også afspejler sig i det nye. Det gælder om at give kulturarven videre uforfalsket. Det man evt. ændrer eller tilføjer, skal være synligt for fremtiden. Bygværket skal stadig opleves som en arkitektonisk helhed, men den historiske substans må ikke ødelægges, og det skal kunne aflæses, hvad der er tilføjet i vores tid. Hos Rønnow Arkitekter mener vi, at god arkitektur er en ærlig fortælling. Og at den kan begejstre i sin enkelhed. Vores projekter vil ikke være højtråbende og provokerende, de vil bevæge og de vil overbevise. 69


70


71


falkonergården gymnasium Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg er et af de mest populære gymnasier i hovedstadsregionen og modtager årligt mange hundrede ansøgninger fra nye elever, der gerne vil have plads på netop dette gymnasium. Gymnasiet udgør sammen med boligbebyggelsen Den Sønderjyske Landsby og Herman Bangs Have et bymæssigt harmonisk og sammenhængende miljø. Bygningsanlægget, der er tegnet af Kgl. Bygningsinspektør Thomas Havning og opført i 1950’erne, består af flere bygningsvolumener, der fletter sig sammen i gavlenderne med små forskydninger i bygningskroppene, og danner et gårdrum i midten. Bygningernes placering er dikteret af matriklens afgrænsning i varierende højder. Murfladerne brydes af rytmefaste vinduesåbninger, og bygningerne fremstår derfor med en tyngde, der antyder soliditet og holdbarhed, mens vinduesrytmen giver anlægget et anstrøg af ro. Facaderne prydes af smukt og varieret mønstermurværk - et tapet, der bidrager til en visuel nedskalering af de store bygningskroppe.

72

Falkonergården Gymnasium


Det bevaringsværdige gymnasium er kendetegnet af en dansk funktionalistisk stil, der repræsenterer en gennemført, nærmest tidløs enkelhed, som understreges af de traditionelle byggematerialer tegl, sten og træ samt godt håndværk og smukke detaljer. Bygningerne er velholdte med bevarede originale og tidstypiske detaljer i interiøret, som messingbeslåning, egetræsdøre, trælistelofter og hasleklinker på gulvene. En delvist nedgravet multihal, der er opført i et let og organisk formsprog efter tegninger af Tage Lyneborg, Høgni Hansen og Carl Th. Lyneborg i 2015, er spændt ud mellem to bygningskroppe i anlæggets vestlige del. Det samlede bygningsanlægs høje arkitektoniske og kulturhistoriske værdi er uden tvivl også en faktor for skolens høje popularitet, idet den skaber rammerne omkring den helt særlige atmosfære, som Falkonergården Gymnasium rummer. En indledende værdisætning og potentialeanalyse af grunden, det samlede bygningsanlæg og gymnasiets behov for flere kvadratmetre, er afsættet for Rønnow Arkitekters seneste projekter på Falkonergårdens Gymnasium. En ny fløj er indpasset, så den respektfuld bliver en del af helheden, samtidig med at den tilfører anlægget et nyt, vitalt lag og styrker de eksisterende værdier. Havning havde en særlig, direkte måde at udforme bygningsvoluminernes sammenkobling på. Det er et greb, der er kendetegnende for anlægget, som vi har taget med videre i placeringen og udformningen af den nye bygningskrop. Den nye tilbygning samler anlægget på ny og går i dialog med både Havnings klassiske murstensbygninger og den nye listedækkede multihal. Mønstermurværket fortolkes mod gården, hvorimod den enkle murflade dyrkes mod gaden. Hvor Havning var diagonal i sin mønsterudformning, og Lyneborg var lodret i sin beklædning, fletter Rønnow Arkitekter de forskellige perioder sammen med et vandret orienteret motiv. Arkitektonisk balancerer den nye fløj mellem det moderne og det bevarende, med afsæt i det eksisterende, med brug af nutidige materialer af høj kvalitet og med fokus på øget brugsværdi i forhold til nutidens læringsmiljøer.

76

Falkonergården Gymnasium

Den nye tilbygning mod nord, opført af Rønnow Arkitekter, fletter sig ind i anlægget, ligesom Havnings bygninger gør det, og lukker samtidig anlægget mellem multihallen og den krumme bygning mod gaden.

Foto s. 73: Havnings bygninger skærer sig ind i hinanden, forskydes og murværkets mønster skifter. Foto s. 74-75: Den nye fløj er bygget i lange gule og røde kolumbasten, der kombineret med tagstenen giver bygningen en vandret orientering. Foto s. 77: Listelofter i den nye fløj er inspireret af Havnings oprindelige listelofter i de andre fløje. Foto s. 78-79: Vinduer placeret taktfast i Havnings mønstrede murværk.


kkfo akeleje Præcist indpasset mellem to eksisterende murede bygningskroppe, ligger den nye tilbygning til institutionen KKFO Akeleje ved Ålholm Skole i Valby – næsten som om den altid har været der. Med et voksende børnetal og et ønske om at forny og forbedre faciliteterne for børn og personale, erstattede Rønnow Arkitekter en tidligere, dysfunktionel mellembygning med en ny, større og mere rumlig tilbygning. At indpasse en bygning mellem to eksisterende bygningsvolumener kræver en særlig omhyggelighed og opmærksomhed overfor det omkringliggende, både i størrelse, materialitet og hierarki. Samtidig er det vigtigt, i respekt for det eksisterende og uanset dets alder, at lade en ny bygning have sin egen karakter. Med tilbygningen til Akeleje indpasser bygningen sig mellem to relativt nye byggerier fra 1990’erne. Nyere bygninger kan skifte og udvikle sine behov ligeså hurtigt som ældre byggerier. Det gælder ikke mindst byggerier til skoler og institutioner, hvor der løbende udvikles nye pædagogiske principper, funktionelle krav og nye standarder, og hvor rammerne til stadighed skal sikre både fælleskab og individualitet - for børnene og de voksne på én og samme tid.

Foto s. 80: Den åbne forbindelse gennem nichen og glasvæggen på første sal lader børnene være en del af fællesaktiviteterne i den store stue, selvom de laver andre ting. Foto s. 82-83: Facaden mod gaden har åbninger der skyder sig ind, ud og op. Nichemotivet går igen i både interiør og eksteriør og skaber en tydelig forbindelse mellem bygningens rum.

Den nye tilbygning spænder med sine lette facader fra mur til mur, med mødet kun diskret markeret ved en svag skyggenot op mod det eksisterende. Ligesom de tilstødende bygninger er tilbygningen opført i to etager, og et større terrænspring mod gaden skaber rum til en lysgård mellem bygningerne samt en elevator med adgang fra gaden. I stueplan og mod legeplads og boldbaner mod nord er bygningen åben og primært i glas, mens den mod syd skærmer for solen, og med sin mere lukkede, mørke facade, skaber mere private rum i interiøret. De nye kvadratmeter forbinder alle bygninger indvendigt og bliver derved et centralt knudepunkt for livet i institutionen. Grupperum i de eksisterende bygninger er bibeholdt, mens der i tilbygningen er fokuseret på fællesskabet med nye værkstedsfaciliteter, spillerum, aktivitetsrum og et større køkken/alrum. Med tilbygningen til fritidsordningen Akeleje er der skabt et oplevelsesfortættet rum, hvor dobbelthøje rumligheder, kig på tværs, op og ned, samt opholdsnicher i forskellige størrelser, giver nye muligheder for institutionen og dens børn og personale. Her er plads både til fællesskabet og til individet.

KKFO Akeleje

81


folketinget På ruinerne af Absalons Borg og Københavns Slot hviler Christianborgs hovedfløj. I hjertet af bygningen ligger Folketingssalen, som de fleste af os kender den fra nyhedsudsendelser i fjernsynet. På store mødedage færdes omkring 1200 mennesker i og omkring Folketingets lokaler. Det første Christiansborg blev opført i 1733-40 som et prægtigt slot for Christian VI i rokokostil med tilhørende slotskirke, ridebaner og hofteater. Slottet fik en kort levetid, idet det nedbrændte i 1794, hvorefter det andet Christiansborg blev indviet i 1828 opført af C.F. Hansen i klassicistisk stil. Med enevældens afskaffelse afstod Kongen i 1850 store dele af brugsretten for slottet til Rigsdagen, som dermed flyttede ind i den fløj, hvor Folketingssalen ligger den dag i dag. I 1884 brændte imidlertid også dette slot, som stod i ruiner i 20 år, inden det tredje og nuværende Christiansborg blev opført fra 1906 efter tegninger af Thorvald Jørgensen (1867-1946). Bygningens nybarokke og tunge stil skulle give slottet tyngde og understrege dets plads som rigets politiske midtpunkt. Folketingssalen står i store træk som ved indvielsen i 1918. Kun nye teknologier, gulvtæpper og to store malerier fra 1954 af kunstneren Olaf Rude, er blevet tilføjet det karakteristiske rum. Den prominente talerstol er snedkereret af Anni Berntsen-Burre, Danmarks første kvindelige snedkermester, og det udsmykkede møbel er det naturlige centrum i salen. Rønnow Arkitekter har i samarbejde med Folketinget stået for ombygning af Folketingssalen. Formålet har været, at skabe bedre tilgængelighed og mere plads ved at inddrage ministerværelse og birum i salens søndre side. Nye elementer, der er tilføjet i det originale og karakteristiske interiør, er søgt afstemt med det eksisterende, så det naturligt passer ind, men dog alligevel adskiller sig som nyt i detaljen. I de originale tidlige skitser af Folketingssalen var salen indrettet anderledes. De tre høje vinduer skulle give et smukt sidelys, og pladserne og talerstolen var orienteret mod syd. Under opførelsen voksede dog medlemstallet, og allerede inden salen var færdigbygget var den for lille. Derfor blev interiørets orientering roteret, så pladserne i stedet vendte hen mod de store vinduer bagved talerstolen. Det midterste af de store vinduer blev senere blændet for at afhjælpe modlyset. Vi har genåbnet vinduespartiet, for at reetablere rummets oprindelige, mere åbne karakter. For at skærme for modlyset er der i vinduesnichen indsat en paneleret skærm, som danner baggrund for talerstolen og som harmonisk er blevet en del af interiøret. Det har været afgørende at bevare så meget som muligt af det oprindelige interiør, og de indgreb, vi har foretaget, forstyrrer ikke helheden, men føjer diskret et lag til historien.

84

Folketinget

Foto s. 85: Det genåbnede vindue skaber lys i folketingssalen og reetablerer rummets oprindelige, mere åbne karakter. Foto s. 86-87: Inddragelsen af ministerværelser og birum skaber mere plads og er med til at øge tilgængeligheden i salen.


allerød gymnasium I en elegant anlagt lund af slanke spidsløn på rad og række ligger Allerød Gymnasium i fin samklang med landskabet. Gymnasiet er et klassisk eksempel på 1970-80’ernes gymnasiebyggeri, opført med 1-2 etagers bygningsfløje, indrettet efter den tids byggeprogrammer med stamklasser, fagfløje og centralt placerede fællesarealer. Bygningen er opført i gedigne materialer med bærende konstruktioner i beton, facadefyldinger og gavle i røde teglsten, og store vinduespartier i kombination med lukkede, murede gavle. Interiøret rummer tidstypisk in-situ støbt beton med fine aftegninger af træforskallingen og karakteristiske kupol lofter. Rønnow Arkitekter har stået for flere ombygningsprojekter og en ny tilføjelse til bygningsanlægget. En tilbygning med rum til lærerforberedelse - funktioner og faciliteter som gymnasiet ikke er født med, men som i dag er nødvendige. Den nye tilbygning føjer sig til anlæggets nordøstlige fløj, som en forlængelse af lærerværelset ud mod lunden. Foruden at danne ramme om de nye faciliteter, markerer bygningen gymnasiets hovedindgang, der tidligere sygnede hen mellem fløjene. Tilbygningen indpasser sig i gymnasiets forskudte bygninger og orienterer sig ud mod park og natur. I designet af tilbygningen har fokus været på at viderebearbejde de rumlige og materialemæssige værdier, der generelt knytter sig til undervisningsbyggerier fra den tid, med særlig vægt på de stedspecifikke karakteristika. På Allerød Gymnasium danner de let flammerede, rødbrune murstensflader i fløjenes gavle et særligt motiv, som i den nye tilbygning er fortolket som udstansninger i den lette facadebeklædning, komponeret som et nyt teglstensforbandt. Facadebeklædningen spiller med sin rødbrune eloxerede aluminiumsoverflade sammen med teglstenenes nuancer og folder sig omkring hjørnerne på den nye bygning. Dette understreger en ny og let elegance som kontrast til de tungere, eksisterende bygninger.

Foto s. 88: De forskudte planer og rum med store vinduer og ovenlys skaber varierende arbejdspladser. Foto s. 90-91: Tilbygningens materialer og placering går i dialog med det eksisterende byggeri i beton og tegl.

Den nye tilbygning rummer møderum og større, åbne differentierede opholdsarealer til brug for lærernes forberedelse, fordybelse og faglige dialog. De åbne rum skabes af nicher og ”rum i rummet” ud fra bygningens varierende facadeform. Med markante ovenlys og vindues- og glaspartier, der orienterer sig mod særlige steder i det omkringliggende landskab, går bygningerne både inde og ude i tæt dialog med de smukke omgivelser.

Allerød Gymnasium

89


sorø akademi Med udsigt over Sorø Sø ligger Akademiets bygninger. Fordelt rundt om den middelalderlige klosterkirke (1160-80), ligger det enestående anlæg, der rummer bygninger fra flere forskellige stilperioder, og derfor arkitekturhistorisk er et ganske særligt og interessant sted. Sorø Akademi har en 850 år lang historie, hvis udgangspunkt var Absalons cistercienserkloster. Efter reformationen overgik stedet til kronen og der blev oprettet en Stiftelse med kostskole for 30 adelige og 30 ikke adelige drenge. Lauritz de Thurah opførte i 1747 for Frederik V en hovedbygning, flankeret af små pavilloner. Hovedbygningen nedbrændte i 1813, men to af pavillonerne undgik branden. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1827 af arkitekten Peder Malling i klassicistisk stil, med en afmålt ro og enkelhed. Den flankeres af de to barokhuse, som overlevede branden. Sorø Akademis Skole er i dag et statsdrevet gymnasium med kostafdeling, og rummer en lang række andre bygninger, herunder biblioteksbygningen, avlsgården, fagbygninger og idræts- og gymnastikbygninger samt alumnater og lærerboliger. Størstedelen af bygningerne er fredede, og alle er bevaringsværdige. Anlægget som helhed har en meget høj kulturhistorisk værdi. Rønnow Arkitekter har siden 1982 i længerevarende perioder varetaget de mange bygningers almene vedligehold, istandsættelse og ombygning, og har også bidraget med nye bygninger. På Sorø Akademi har vi haft alle arkitektdiscipliner i spil, fra konserverende bevaringsarbejde, over forebyggende vedligehold til udvikling af bygningsmassen. I hovedbygningen har vi bl.a. arbejdet med bygningens bemalede interiører, skabt af Georg Hilker (1807-75), der også er kendt for sin dekoration af lofterne i Thorvaldsens Museum og forhallen på Københavns Universitet. I 1859 udarbejdede Hilker det første udkast til udsmykningerne på Sorø Akademi, og i det kommende årti blev bl.a. stengangen, lovssangssalen og spisesalen dekoreret. Hilkers malerier udgør en umistelig værdi, hvorfor vi har særlig opmærksomhed på bevaring af dekorationernes originalsubstans. Sorø Akademi ligger med udsigt over Sorø Sø og med kirken centralt i anlægget.

Foto s. 92: Akademiets forskelligartede bygninger med hovedbygningen til højre og den ene af de to barokhuse til venstre. Foto s. 94-95: Et af dekorationsmaler Georg Hilkers udsmykkede rum i hovedbygningen.

I arbejdet med så omfattende et bygningsanlæg med så forskelligartede bygninger, er et længerevarende kendskab til bygningerne, deres historie, deres materialer og konstruktioner af høj værdi. Vi har fokus på at værne om de enkelte bygningers særegenhed og anlæggets høje arkitektoniske kvalitet. Mangfoldigheden og spændingsforholdet mellem historiske og nyere bygninger og faciliteter samlet i en smuk have, skaber karakter og sjæl, som medvirker til samspillet mellem tradition og fornyelse på en nutidig undervisningsinstitution.

Sorø Akademi

93


christianshavns gymnasium Bevæger man sig fra Christianshavns Torvegade ned ad Prinsessegade møder man en meget varieret bebyggelse. Der er nyere og ældre boligkarréer, Vor Frelsers Kirke, skole- og børneinstitutioner og Christiania, inden man når ud på Holmen, der også rummer en række forskellige bygningsanlæg, heriblandt de kunstneriske uddannelser i gamle forsvarsbygninger. Christianshavn er en broget og farverig bydel med mange forskelligartede bygninger og beboere - og midt i det hele ligger Christianshavns Gymnasium. Gymnasiets hovedbygning og sidefløjen mod Prinsessegade, gymnastikhuset, er opført i 1877 af arkitekt og professor, Hans Jørgen Holm. Christianshavns Gymnasium flyttede ind i 1925, og på grund af pladsmangel forlængedes fløjen mod Prinsessegade og en ny fløj opførtes mod Dronningensgade få år senere, fordi pige- og drengegymnastik skulle være opdelt. I mange år holdt E. Nobels tobaksfabrikker til overfor gymnasiet i den tidligere fajancefabrik fra 1864, hvis facader fik en karakteristisk klinkebeklædning i forbindelse med en udvidelse i 1938. Efter fabrikkens lukning i 1970’erne overtog gymnasiet bygningen gradvist på grund af stigende elevtal. Stadigt større pladsmangel fik i 2013 gymnasiet til at igangsætte Rønnow Arkitekter med en række analyser for kapacitetsudvidelse. De frembragte potentialer pegede på en yderst spændende og udfordrende løsning. En løsning, der involverer et nyt byggeri på toppen af den tre etager høje tidligere fabriksbygning.

96

Christianshavns Gymnasium


Byggeriet blev realiseret og stod færdigt i 2014. Fabriksbygningens karakteristiske facadeudtryk med de flammerede klinker og den markante tandsnitgesims er bevaret. En let tilbagetrukken base danner en skyggenot under den nye bygning og efterlader den med et næsten svævende udtryk. Mod gaden er hele den oprindelige facade bevaret. Mod gården er nyt og gammelt flettet sammen. Her fastholdes det nye volumen af to fremtrædende trappetårne og et stort vinduesparti, der skærer sig ned i den gamle bygning. Tårnene optimerer tilgængeligheden og fra den nye tageetage med tre gode undervisningslokaler, fører de op til et rekreativt opholdsareal på taget, hvorfra den smukke udsigt over Københavns tage med de mange karakteristiske spir, kupler og tårne kan nydes. Principperne om respekt for fortidens arkitektur, inspiration i det bestående og fornyelse gennem fremhævelse af det eksisterende, er projektets arkitektoniske grundtanke. Herfra fortælles historien videre, bringer fortiden ind i fremtiden og gør bygningen levedygtig i mange år frem - uden at man går på kompromis med de bærende bevaringsværdier. I de bevaringsværdige rødstensbygninger har vi i flere omgange bistået gymnasiet med reorganisering, ombygning og nyindretning af forskellige bygningsafsnit, ligesom vi har forestået udnyttelse af loftsetagen og omlægning af taget på hovedbygningen. Ved alle udførte projekter har det været en forudsætning for byggeriet, at gymnasiet kunne opretholde deres virke og trivsel gennem hele byggeperioden. Alle indgreb på stedet afspejler, at der er taget udgangspunkt i at nytænke de eksisterende rammer, så de kan rumme nutidens krav til moderne læringsmiljøer. Vi mener, det er væsentligt, at det vi efterlader, afspejler den tid, vi befinder os i og samtidigt viser respekt og indgår i en harmonisk dialog med historien og omgivelserne.

100

Christianshavns Gymnasium

Foto s. 97: Med Vor Frelser Kirkes tårn i baggrunden er materialeinspirationen i den nye tilbygning tydelig. Foto s. 98-99: Tilbygningen bruneloxerede facade spiller godt sammen med de flammerede klinker og kobbertårne og -spir i det større bybillede. Foto s. 101: Trappetårnet der skærer sig ned mellem de eksisterende bygninger. Foto s. 102-103: Mødet mellem nyt og gammelt på gårdsiden af den tidligere fabriksbygning.


kongelig bygningsinspektør Fra langt tilbage i tiden er der blevet udpeget arkitekter (eller bygmestre), hvis opgave det har været at opføre og føre tilsyn med militæranlæg, de kongelige slotte og statens væsentlige bygninger, herunder kirker. Disse arkitekters indflydelse på bygningskunstens udvikling i Danmark har været væsentlig og tit banebrydende. De bidrog til at indføre de nyeste tendenser, materialer og teknikker, ofte med inspiration fra udlandet. Titlerne har skiftet; overinspektør, generalbygmester, bygningsinspektør, kongelig bygmester, overlandinspektør, hofbygmester, kongelig bygningsinspektør. Titlen ”kongelig bygningsinspektør” kan føres tilbage til 1700-tallet. Blandt de mange navne kan nævnes: Henrik Rüse (1624-79), Lambert v. Haven (1630-95), Cornelius Krieger (1683–1755), Laurids de Thurah (1706-59), Nicolai Eigtved (1701-54), Georg David Anthon (1714–81), C.F. Harsdorff (1735-99), Peter Meyn (1749-1808), Jørgen Hansen Koch (1787-1860), Frederik Ferdinand Friis (1793–1865), Gottlieb Bindesbøll (1800–56), Ferdinand Meldahl (1827–1908), Johan Daniel Herholdt (1818–1902), Martin Borch (1852–1937) og Hack Kampmann (1856–1920). Ved enevældens ophør i 1849 blev det kgl. bygningsvæsen flyttet fra Rentekammeret til Indenrigsministeriet, og hvervet blev opdelt i inspektorater, geografisk fordelt med hver en kongelig bygningsinspektør. Siden har bygningsinspektørerne hørt under skiftende ministerier, men arbejdsområdet har været stort set uændret i overensstemmelse med de gamle instrukser. 104


Rønnow Arkitekter har i en næsten ubrudt periode på 35 år varetaget hvervet som kongelig bygningsinspektør for flere af de inspektorater, som landet er opdelt i. Rønnow Arkitekters inspektorater har omfattet Sjælland, herunder København, Fyn, Lolland-Falster, Bornholm og Syd- og Midtjylland og har indbefattet opgaver på de kongelige slotte, statens kulturinstitutioner, domstole, ministerier, styrelser, tjenesteboliger m.m.fl. En ikke uvæsentlig del af inspektoratsarbejdet er rådgivningen for Kirkeministeriet og Stifterne vedr. kirker og kirkelige anlæg, samt vedr. kommuneplaner, lokalplaner mv., der kan påvirke kirkernes omgivelser. Vores tilgang til arbejdet afspejler en respekt for de kulturhistoriske værdier, der følger med den bygningsarv, vi skal tilse, vedligeholde og udvikle. Vi plejer at sige, at de bedste restaureringsarbejder er dem, hvor man efterfølgende ikke lægger mærke til, at vi har været der, hvor vi diskret lægger os i rækken af bygningsinspektører før os, og hvor genius loci - stedets ånd – stadig er bevaret. De fortællinger og hændelser, som stedet har gennemlevet, skal stadig fornemmes, og fortælle beskueren om bygningen eller anlæggets historie. Vi tilstræber, at ikke blot karakteren af den oprindelige helhed, men også patina, særlige detaljer, levende materialer og tidens tand stadig er synlig. Nødvendig eller ønsket forandring, opdatering eller udvikling skal ske med respekt for det, der er særegent ved en bygning eller et anlæg. 105


106


107


det kongelige teater De fleste af os har oplevet suget i maven, når lyset i teatersalen slukker, og et enkelt spot oplyser scenen. Det Kongelige Teater er et stemningsfuldt hus, der allerede inden man sætter sig i stolen stemmer til en helt særlig oplevelse. Den markante, genkendelige bygning mod Kongens Nytorv, byder velkommen med sine brede og dybe granittrin, der som et plateau medvirker til, at man stopper op og betragter bygningsfacadens mange detaljer. Den kvaderpudsede, sokkellignende stueetage løfter den dekorerede balkonetage med udsyn til den fint bemalede, hvælvede loggia, indrammet af dobbeltsøjler, afsluttet øverst af en attika med inskriptioner, ornamenter og statuen af Apollon med Melpomene, Thalia og Pegasus hvilende over den. Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv blev opført i 1872-74 af arkitekterne Vilhelm Dahlerup (1836-1907) og Ove Petersen (1830-92). Teatret blev opført efter forbillede af 1800-tallets store europæiske teaterbyggerier og i historicistisk stil. Dahlerup og Petersen havde fra starten delt arbejdsopgaverne mellem sig. Petersen tog sig af de mere praktiske emner, som planløsningen, konstruktionerne og regnskabet. Dahlerup stod for facadeudformningen og den kunstneriske udsmykning.

108

Det Kongelige Teater


Dahlerups ambitioner var høje, og interiørerne blev planlagt med forbillede i renæssancens motiver med dekorerede vægflader, bemalede kassettelofter, paneler af stukmarmor, stenimiterede trappeopgange og en indretning med marmorbuster, statuer og oliemalerier. Ved åbningen den 15. oktober 1874 var det dog kun selve teatersalen og balkonrundgangen, der var færdigudformet, som de var tænkt. Byggeriet havde oplevet massive budgetoverskridelser, og bemaling af størstedelen af de repræsentative rum var der som følge heraf ikke økonomi til at realisere. Først i 1883, efter mange års tovtrækkerier og mislykkede indsamlinger, donerede Brygger I. C. Jacobsen en større sum til bemaling af de indvendige lokaler, så Dahlerup (Jacobsens på det tidspunkt foretrukne arkitekt) kunne færdiggøre sit værk. Teateret har alle dage været et livligt hus med et aktivt brug af alle rum i den fredede bygning. Rummene var således generelt slidte, da Rønnow Arkitekter blev engageret i teateret. De ensfarvede rum forekom mørke og dystre og med mange slag og skrammer. De dekorativt bemalede rum fremstod med mange skader efter tidligere fugtskader og reparationer, og var generelt sodede efter 140 års flittig anvendelse, hvor festlige arrangementer med høj hat, cigar og stearinlys havde været på programmet. Rønnow Arkitekter har forestået projektet med at opgradere teateret til den pomp og pragt som huset var tiltænkt, og med at tilføre bygningen nye udadvendte funktioner som café, udskænkning og billetsalg. Arbejderne har blandt andet indebåret restaurering af flere af teaterets fint dekorerede rum, herunder selve teatersalen, loggiaen, forsalen og vindfanget.

Foto s. 109: Loggiaens bemalinger er blevet restaureret af dygtige konservatorer og malere. Dækket er blevet belagt med ølandsfliser i et mønster, der imiterer loggiaens hvælv.

Vores fokus har været at værne om originalsubstansen og bevare og styrke den særlige bygnings fortælling. Man aner måske ikke ved første øjekast, at vi har været der, og dog har vi efterhånden rørt ved hvert et gulvbræt, dørblad, vinduessprosse samt vægge og lofters penselstrøg - og det er helt efter hensigten.

Foto s. 113: Teatersalens museloft er afrenset og retoucheret af Nationalmuseets konservatorer.

112

Det Kongelige Teater

Foto s. 110-111: Balkonforkanter er afrenset og retoucheret og alle salens døre er blevet brandsikret.

Foto s. 114-115: Balkonfoyerens gulv blev optaget, lydog brandsikret og genlagt igen med alle stavene på deres oprindelige placering.


st. heddinge råd-, tingog arresthus På torvet i købstaden Store Heddinge på Stevns ligger en anseelig og velproportioneret bygning, nemlig byens råd-, ting- og arresthus. Hovedbygningen er opført i 1832-38 efter tegninger af arkitekt Jørgen Hansen Koch, mens udhus, sprøjtehus og ringmure er opført efter tegninger af den lokale arkitekt Georg Kretz (1810-57). Hansen Koch var oplært af C. F. Hansen, og som hofbygmester og kongelig bygningsinspektør var råd-, ting- og arresthuset i købstaden et af hans mindre projekter. Bygningen fik alligevel stor betydning, og dannede skole for senere råd- og domhuse landet over. Rønnow Arkitekter har været tilknyttet råd-, ting- og arresthuset i flere omgange siden 1982. Senest for Realdania By & Byg, der erhvervede huset for at sikre et stykke kulturarv og bidrage til revitaliseringen af et ellers udviklingsmæssigt udfordret område i Danmark. Vores restaurering skulle give huset sin værdighed tilbage og samtidig sikre, at huset kunne rumme nye funktioner, med henblik på at bevare et stykke bygnings- og kulturarv til nytte og gavn for fremtidige generationer. Intentionen var at sætte bygningen i stand og opgradere den ved at integrere energioptimerende tiltag og højteknologiske løsninger. Samtidig blev den udtjente arrestbygning, der uden større veneration for det oprindelige hus var tilføjet i 1871, fjernet for at fremhæve husets oprindelige arkitektoniske udtryk, og samtidig genskabe og åbne det særlige gårdmiljø rundt om huset.

Store Heddinge Råd-, Ting- og Arresthus

117


Med restaureringen af huset har vi søgt at skabe en balance mellem et fredet hus fra 1800-tallet og nutidige begreber som energioptimering, åbenhed og social bæredygtighed. En gang imellem må man sadle om, når man arbejder med en eksisterende bygningsmasse med en lang historie bag sig. Dette var tilfældet i Store Heddinge, da der dukkede et bemalet loft frem. Forud for byggesagen foretog vi en nøje og detaljeret gennemgang og registrering af bygningen, der blandt andet indebar farvearkæologiske undersøgelser. Med vores viden om Jørgen Hansen Kochs interesse for den antikke bygningskunst og hans interiørdekorationer i Frederik VIII’s palæ, og kendskabet til, at den farvekyndige arkitekt M.G. Bindesbøll havde været konduktør på byggeriet, var forventningerne til husets oprindelige farver og interiør høje. Så det var med en snert af skuffelse, vi måtte konstatere, at de farvearkæologiske undersøgelser ”blot” viste en nydelig og klassisk farveholdning med lysegråt træværk og hvidkalkede vægge. De oprindelige tegninger af bygningen fandtes ikke, så det var et sæt af opmålingstegninger fra 1840’erne og registreringen af bygningens bevarede detaljer, der dannede grundlag for istandsættelsesplanen. Under nedtagningen af, hvad der viste sig at være et nedsænket loft, tonede grønlige og rødlige flader med en bort af fabelvæsner og farverige frugtranker frem. Hvad vi på grund af de originale detaljer, havde antaget var bygningens originale rumindretning, viste sig at være etableret betydeligt senere. Således måtte planerne omgøres, så loftet kunne komme frem igen og den oprindelige planløsning retableres. Loftmaleriet, som det ikke er lykkedes at finde kunstneren bag, stammer sandsynligvis fra restaureringen i 1871, og motiverne peger da også stilmæssigt mere mod historiserende barokmotiver end mod Jørgen Hansen Kochs nyklassicisme.

120

Store Heddinge Råd-, Ting- og Arresthus

Bygningens placering på byens torv gør den til et naturligt midtpunkt i byen.

Foto s. 116: Bygningens elegante trapperum. Foto s. 118-119: Kochs bygning med den velproportionerede facade med hamborgfugede flensborgsten fororven og pudset stueetage. Foto s. 121: Det bemalede loft kom til syne under restaureringen og ændrede planerne for bygningens disponering.


copenhagen business school Siden handelshøjskolen i 1965 blev en integreret del af det danske uddannelsessystem, er den gennem de seneste årtier vokset til en af verdens største business schools. CBS er blandt Danmarks otte universiteter og har i dag over 22.000 studerende og 2.000 medarbejdere - forskere, ph.d. studerende og administrativt personale. CBS har faciliteter centralt i Hovedstaden, primært på Frederiksberg, i bygninger på blandt andet Solbjerg Plads, Kilevej, Howitzvej, Stig Lommers Plads, H.V. Nyholms Vej, Porcelænshaven i Dalgas Have og på Amager Strandvej. Den omfattende bygningsportefølje på omkring 130.000 kvadratmeter består af en varieret bygningsmasse, opført fra slutningen af 1800-tallet frem til i dag. Under Rønnow Arkitekters rammeaftale med CBS har vi i de seneste fire år ydet rådgivning i alle byggeriets faser og løst mange forskelligartede opgaver, der varierer i både skala, omfang og fokus. Som arkitektrådgiver har vi udført både ombygninger, renoveringer, reorganiseringer og nyindretninger, ligesom vi har udviklet specialinventar, skiltning og wayfinding i forbindelse med udvalgte projekter. CBS lægger stor vægt på, at de bygningsmæssige rammer understøtter handelshøjskolens undervisning og forskning på bedst mulige måde. I alle projekter, både store og små, har der derfor været en høj grad af brugerinvolvering.

CBS

123


Det største projekt under rammeaftalen har været en omdannelse, ombygning og nyindretning af det tidligere privathospital Hamlet til et tidssvarende studiemiljø for kandidatstuderende. Store dele af bygningen kan dateres tilbage til 1930’erne, men anlægget er siden opførelsen om- og tilbygget ad flere omgange. Senest i 1990’erne, hvor taget fik sin nuværende, karakteristiske kontur. Bygningen, der er beliggende på H.V. Nyholms Vej 21 på Frederiksberg, er efter en gennemgribende renovering indrettet som ”Graduate House”, indeholdende nye undervisningsrum, auditorier, produktionskøkken, kantine og grab´n go, gruppearbejdsrum, læsepladser, opholdsarealer og administrationslokaler. Bygningen er opdelt i flere sektioner og designet til at kunne tilbyde faciliteter for de studerende 24 timer i døgnet. Husets omdrejningspunkt er det gennemgående trapperum i midten af bygningen, som er en tidligere palmehave. Her fordeles dagslys centralt i bygningen fra et stort ovenlys. Brede trapper, gangbroer og etageplateauer forbinder de forskellige funktioner i bygningen og skaber plads til ophold og nye relationer mellem husets mange brugere. Kandidathuset, der ligger tæt på CBS’s øvrige bygninger, har ca. 3.000 studerende tilknyttet og er en vigtig del af udvidelsen af universitetets samlede campus. Foto s. 122: Det høje trapperum i Graduate House. Foto s. 124-125: Træterrassen er udført i ipe-træ, og benyttes af både bygningens og parkens brugere. Foto s. 126: Den nyindrettede studiebar, med specialdesignet bardisk i tombak og topplade i røget egetræ.

Af andre opgaver, som vi har været involveret i, kan nævnes ombygning, design og nyindretning af to studiecaféer, etablering af nye, innovative og forskelligartede studieområder, ombygning og nyindretning af kontor- og administrationsområder og et multianvendeligt, terrasseret udeareal i tilknytning til det eksisterende strøg mellem Solbjerg Plads og Kilen.

CBS

127


bakkehuset På Rahbeks Allé på Frederiksberg ligger Bakkehuset. Et kulturhistorisk åndehul, som tiden har glemt, godt gemt i smørhullet mellem den ekspanderende Carlsberg bydel, Søndermarken og Vesterbrogade. I begyndelsen af 1800-talet var Bakkehuset et firlænget landsted uden for byen, der var beboet af ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek. Det udgjorde et samlingspunkt for mange af datidens store forfattere, digtere og kunstnere, som H. C. Andersen, Adam Oehlenschläger, H. C. Ørsted, B. S. Ingemann og J. L. Heiberg. I dag er den fredede bygning fra 1764 indrettet som museum, der giver et autentisk og stemningsfuldt indblik i guldaldertidens kultur og litteratur. Bakkehusets ældste dele er fra 1600-tallet og bygningen anses som værende Frederiksbergs ældste. Bakkehuset har gennem tiden også fungeret som blandt andet landevejskro, børneasyl og sommerresidens. Kamma Rahbek var en havekyndig kvinde, og med en næsten videnskabelig tilgang dyrkede hun smukke og sjældne blomster fordelt på havens dengang 7 tønder land. Ledt an af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted blev Kamma Rahbeks have i 2017 genskabt som en moderne romantisk have med slyngede stisystemer og blandede farverige beplantninger, med afsæt i Kammas originale plantelister og breve. I forbindelse med genskabelsen af haven har Rønnow Arkitekter opført et orangeri, hvor Bakkehusets gæster i sommerhalvåret bydes på historisk inspirerede kulinariske oplevelser. I vinterhalvåret overvintrer udvalgte af havens særlige planter i bygningen. I historiske kilder nævnes et orangeri og et ottekantet lysthus, og med inspiration fra de gamle beskrivelser blev lysthus og orangeri kombineret i et ottekantet orangeri, der med sin værdige, slanke form går i dialog med Bakkehusets klassiske gavlmotiver. Bygningen er opført på en muret sokkel, der giver bygningen tyngde og udgør basen for den bærende stålkonstruktion og det enkle, moderne glasprofilsystem. Træder man indenfor, bidrager grundplanens særlige geometriske form, den anseelige rumhøjde på mere end seks meter samt planterne og det fri udsyn til haven og Bakkehuset, til en indbydende, ophøjet stemning. Med sin klare form og det enkle udtryk indpasser orangeriet sig på harmonisk vis i Bakkehusets samlede miljø.

128

Bakkehuset

Foto s. 129: Som en grøn oase ligger Bakkehusets nye orangeri midt i byens travle liv, omkranset af 1800tallets frugttræer og gamle klatreroser. Foto s. 130-131: Det moderne, ottekantede orangeri er ikke kun leve- og overvintringssted for havens sjældne blomster, men byder i sommerhalvåret også på skønne, kulinariske oplevelser.


maribo domkirke Med en placering ned til Søndersø ligger Maribo Domkirke naturskønt og hæver sig over den lavere købstadsbebyggelse. Maribo Domkirke er opført i 1400-tallet som en klosterkirke under Birgittinerordenen, og er den tilbageværende del af et kloster, udformet i overensstemmelse med Den Hellige Birgitta af Vadstenas åbenbaringer og forskrifter. Klosterkirkerne var udformet, så de to køn ikke kom i fysisk kontakt med hinanden, men så man stadig opnåede en høj grad af åndelig samhørighed. Nonnernes alter var placeret i øst og munkenes i vest. Kirkerummet var enkelt indrettet og med sparsom udsmykning. Nord for kirken var nonnernes kloster placeret og syd for kirken munkenes. Klosteret i Maribo har været rigt med blandt andet flere herregårde under sig og over 400 bøndergårde. Den gotiske murstenskirke i Maribo indtager i kraft af sin hovedform en arkitektonisk særstilling blandt Danmarks kirker. Som den eneste middelalderkirke i landet er kirken udformet som en ”Hallekirke”. Hoved- og sideskibene er lige høje, og er alle samlede under samme tag. Dette giver et fantastisk lys i det store, rene rum fra de høje vinduer. Koret er, modsat de fleste andre kirker, placeret i vestenden og hæver sig seks trin over skibet, hvilket har en enestående arkitektonisk virkning. Da kirken efter reformationen overgik fra klosterkirke til først en stiftelse og derefter sognekirke, fik den sit smukke inventar, som stadig er i anvendelse i kirken i dag. Ældst er prædikestolen, et fint højrenæssance snedkerarbejde fra 1606. Altertavlen er fra senrenæssancen (eller den så kaldte bruskbarok) og den smukke smedede alterskranke fra 1698. De ældste af stoleværkets gavle er fra 1656. Orgelet er fra 1864 og senere ombygget. Et kororgel er tilkommet under de seneste år. I 1803 fik kirken status af domkirke. Rønnow Arkitekter har i omkring 25 år været rådgiver for menighedsrådet og udført såvel små som store restaurerings- og ombygningsopgaver, både ved inventaret og ved selve kirkebygningen. Domkirken har gennem dens levetid gennemgået flere store restaureringer og ombygninger. Vi indskriver os dermed i en lille del af kirkens mangeårige historie, og vi har sat vores små, umærkelige aftryk, men har frem for alt været med til at sørge for, at den smukke kirke, og dens inventar, kan bevares for eftertiden. Det store tag er blevet fornyet med de karakteristiske, blådæmpede tagsten, som siden 1861 har præget kirkens markante tagflader, og vinduerne med de blyindfattede ruder er istandsatte. I kirkens indre er inventar blevet restaureret og konserveret. Vægge, søjler og hvælv er istandsat og nykalket. Med alle opgaverne har det været vores tilgang at gå nænsomt til værks, og at værne om den enestående helhed og de mange fine detaljer og historiske lag, der gør Maribo Domkirke særlig.

132

Maribo Domkirke

Foto s. 133: Maribo Domkirke er udformet som en ‘Hallekirke’, hvor hoved- og sideskibene er lige høje og samlet under samme tag. Dette medvirker til kirkerummets fantastiske lysindfald.


bæredygtig byggeskik Hvad betyder det at bygge bæredygtigt? Det spørgsmål stillede vi os selv i 2015, da vi startede projektet ”Bæredygtig Byggeskik”– en undersøgelse af holdbarhedsaspekterne i den traditionelle byggeskik. Bæredygtighedsbegrebet er allestedsnærværende, ikke kun i byggebranchen. Det bliver ofte koblet sammen med begreber som grøn energi, CO2neutralitet, recycling-principper og u-værdier. I mange år er der også i vores branche blevet sat lighedstegn mellem bæredygtig arkitektur og energieffektive bygninger, selvom begrebet bæredygtig arkitektur imidlertid er langt mere komplekst. Rønnow Arkitekter har i kraft af over 45 års arbejde med den historiske bygningsmasse opbygget en omfattende viden om bygningers samlede livsforløb fra opførelse til nedrivning samt de vedligeholdelser og hovedistandsættelser, om- og tilbygninger, der generelt set er med til at præge bygningernes livsforløb. Med andre ord udgør en stor del af vores arbejder levetidsforlængende indgreb på gamle bygninger, og med udgangspunkt i denne årelange erfaring og faglighed, er det tydeligt, at holdbarheden har en stor betydning for ressourceforbruget. Med projektet Bæredygtig Byggeskik har vi undersøgt holdbarhedsaspekterne i den traditionelle byggeskik, for at forsøge at koble begreberne bæredygtighed og kulturarv og for at udvide og udfordre opfattelsen af bæredygtig arkitektur. 134


Projektets resultater peger på vigtige begreber, der ikke sædvanligvis spiller en stor rolle i nutidens debat om bæredygtighed; konstruktiv beskyttelse, reparerbare løsninger og vedligehold, materialekundskab, åndbare og naturlige materialer, fleksibilitet og tilpasningsdygtighed, kulturelle værdier og æstetik. Alt sammen parametre vi mener, er afgørende, hvis man vil sikre langtidsholdbar arkitektur for de næste generationer – i både miljømæssigt, økonomisk og socialt henseende. Vi kan lære noget af fortidens fornuft. Det lyder støvet og bagud stræbende. Og det er heller ikke meningen, at vi skal gå tilbage til førindustriel byggeskik og fremover kun bygge huse af ler og halm. Vi skal kombinere den viden, vi har i dag med den viden, der er opsamlet over århundreder af vores forfædre. Vi skal værne om, samle og føre de mange generationers erfaringer, som vores bygningsarv rummer, videre. Den indeholder væsentlig information og vigtig viden om, hvordan vi sikrer bygningers langtidsholdbarhed og undgår unødvendigt ressourcespild gennem anvendelse af gode detaljer og materialer. Vigtig viden som også i dag bør indgå i en bæredygtig byggeskik. I sidste ende afhænger arkitekturens bæredygtighed af bygningens eller bygningsdelenes evne til at bestå som en del af historien på lang sigt. Her kan man konkludere, at kulturarven excellerer. 135


136


137


danmarks institut for pædagogik og uddannelse I Emdrup, få kilometer fra Københavns centrum, ligger Emdrupborg. Et velproportioneret bygningsanlæg i blank, rød mur med en ganske imponerende historie. Den største del af anlægget er tegnet af den tyske arkitekt Werner March og opført under nazisternes besættelse af Danmark i begyndelsen af 1940’erne. March, der er mest kendt for Olympiastadion i Berlin, opført til De Olympiske Lege i 1936, var stabsofficer og rendyrket nazist. Opgaven i København var en bestilling fra Hitler selv, der drømte om et nordisk center for nazistisk kulturpolitik med ideologisk oplæring og uddannelser for børn, unge og voksne. Skolekomplekset skød op, men byggeriet gik i stå på grund af materialemangel og nåede ikke at blive helt færdig før besættelsen ophører i 1945. Efter krigen eksproprierede den danske stat grunden og den ufærdige bygning, hvorefter anlægget kortvarigt blev brugt til indkvartering af flygtninge. I 1947 fik den danske arkitekt og kgl. bygningsinspektør Thomas Havning til opgave at færdiggøre bygningsanlægget, der efter en del ombygning og ”fordanskning” blev taget i brug af Lærerhøjskolen, Statsseminariet og Danmarks Pædagogiske Institut. I dag rummer bygningerne DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, som er et af tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. Et af anlæggets prægtigste rum er festsalen med henholdsvis orgel og scene i hver sin ende, der ved færdiggørelsen af bygningen i 1950’erne blev apteret med træ på gulve, vægge og lofter. I stedet for at være forsynet med et gennemgående fladt loft, er rummet opdelt som en kirke, med et hovedog to sideskibe, hvilket i samspil med træoverfladernes varme glød, giver rummet en helt særligt, højtidelig karakter. Ombygning og revitalisering af selve festsalen og det tilhørende scenerum er ét blandt flere større projekter, som vi har forestået på stedet. Indgrebet er udført med respekt for den oprindelige arkitektur og Havnings detaljer, samtidig med at det tilgodeser brugernes krav om mere fleksibilitet og nye, digitale læringsformer. Der er generelt lagt vægt på at styrke og videreformidle salens oprindelige, velbevarede udtryk og der er værnet om de tidstypiske vægpaneler, indfatninger og listelofter. Et nyt scenepodium og en talerstol er udført med listebeklædning og afrundede hjørner, inspireret af Havnings detaljer. En stor skærm er diskret indpasset i den ene gavlvæg og en ny projektor i det bagvedliggende, tidligere scenerum, sørger for optimal billedkvalitet. Nyt lydudstyr og højtalere er skjult bag panelvægge. De øvrige dele af rummet er restaureret med henblik på at styrke oplevelsen af det samlede rum og bygningsanlæggets historie.

138

DPU

I den nordlige ende af anlægget ligger hovedbygningen med resterne af Marchs tårn og aulaen i bygningens centrum.

Foto side 139: Nye paneler, inspireret af Havnings detaljer i festsalen, skjuler installationerne. Foto s. 140-141: Festsalen med kig mod det originale orgel.


øregård gymnasium De mange bygninger, der udgør Øregård Gymnasium, er opført på forskellige tidspunkter, af skiftende arkitekter og i varierende arkitektoniske stilarter, der tilsammen danner et spændende, næsten campuslignende miljø for elever og lærere. Den monumentale, nyklassicistiske hovedbygning mod Gersonsvej er i dag fredet. Den er opført i 1924 af arkitekterne G. B. Hagen og Edvard Thomsen efter en konkurrence om fremtidens gymnasium. Bygningen er udført som en aulaskole, på et tidspunkt hvor aulaskole som pædagogisk begreb ikke eksisterede. I en aulaskole er alle rum, klasseværelser, kontorer og øvrige faciliteter grupperet omkring en overdækket gård. G. B. Hagen og Edvard Thomsens planløsning for Øregård Gymnasium med undervisningslokaler og administration side om side ud mod et kvadratisk, dobbelthøjt aularum med et elegant glastag, skal nok også snarere ses med forbillede i de klassicistiske idealer. Ikke desto mindre blev det en bygningstypologi, der kom til at præge undervisningsbyggeri i årene derefter. I 1930’erne blev der bygget en rektorbolig på gymnasiets grund, opført i tidens karakteristiske mønstermurværk med tegl i gule og grå nuancer. Bygningerne rummer i dag et kreativt værksted til bl.a. billedkunst. I 1971 udvidede Gehrdt Bornebusch gymnasiet med to idrætsbygninger i beton og tegl. Facaderne er rytmiske og enkelt proportionerede med klare referencer til hovedbygningens rytme. Bygningerne danner med sine lukkede facader mod gaden og sit delvist nedgravede volumen, som rummer servicefunktioner, en markant afgrænsning mellem offentligheden og skolens aktive liv både inde og ude.

142

Øregård Gymnasium


Rønnow Arkitekter har gennem en længere årrække, og på forskellige niveauer, arbejdet med hele bygningsmassen på Øregård. Ombygning, istandsættelse og sammenlægning af klasselokaler er gennemført i den fredede hovedbygning, så disse er tilpasset tidens undervisningsformer, klassekvotienter og krav til nytænkende læringsmiljøer, samtidig med at vi ikke er gået på kompromis med bygningens bærende fredningsværdier. Mod Bornebuschs lukkede idrætsbygninger har vi opført et videnshus med bibliotek og studiecenter. Den nye bygning smyger sig opad gavlen, ved ankomsten til gymnasiet, og skaber med sin lette, enkle og åbne facade en kontrast til de omgivende, tungere bygninger. Facadens rytmiske, farvesatte partier og kobberbeklædninger har klar reference til omgivelserne, herunder hovedbygningens kobberdetaljer og interiørmæssige farvesætning. I bygningens indre arbejdes med aptering og detaljer i træ, som i Bornebuschs byggeri. Videnshuset er bl.a. udstyrret med en speciallavet reol fra kælder til første sal. På arealerne øst for gymnasiet har vi tilføjet et nyt innovationshus til Øregårds campusmiljø. Bygningen vender begrebet aulaskole på vrangen. I stedet for at slutte sig om sig selv i et introvert fællesskab, er det store og aktive uderum blevet til husets aula – et uderum, hvortil der fra såvel klasselokaler, som studiearbejdspladser i gange, auditorium og tagterrasse er frit udsyn og hvor himlen fungerer som aulaens glastag. Skolens liv, inde og ude, bliver således både visuelt og fysisk forbundet og det liv og den læring, der udspiller sig, eksponeres og får en ny dimension. Skala- og materialemæssigt er det nye innovationshus søgt tilpasset de øvrige bygninger. De slebne betonelementer og de eloxerede facadepartier skaber sammenhæng med såvel den indfarvede facadepuds på hovedbygningen, som 70’ernes beton på Bornebuschs bygning og det nye videnshus’ glasfacader. I interiøret går sarte og klassiske, grønlige toner hånd i hånd med egetræsdetaljer på vægge og trapper. Innovationshuset forholder sig til og fortolker sine omgivelser, men er samtidig helt sit eget nutidige hus, der viderebringer historien og tilføjer et yderligere lag til campusmiljøet på Øregård Gymnasium.

146

Øregård Gymnasium

Foto s. 143: Det nye bibliotek ved gymnasiets nye hovedindgang. Foto s. 144-145: Innovationshuset opført af Rønnow Arkitekter. Foto s. 147: Gangarealet bruges til både undervisning og ophold i pauserne. Foto s. 148-149: Kig fra Innovationshuset ud mod gymnasiets bygninger. Til venstre ses hovedbygningen, til højre Bornebusch’ idrætsbygninger.


københavns domhus I hjertet af det gamle København ligger Københavns Domhus på Nytorv. Den statelige bygning dominerer ved den markante porticus med seks joniske søjler, der bærer den fremspringende frontispice. ”MED LOV SKAL MAN LAND BYGGE” står skrevet over søjlerne og markerer bygningens vigtighed og alvorsfulde funktion på enestående og ærefrygtindgydende vis. Domhuset er opført 1805-15 efter tegninger af arkitekt C. F. Hansen, som byens nye Dom-, Råd- og Arresthus, efter at det gamle brændte ned i Københavns brand i 1795. C. F. Hansen har med inspiration fra romernes paladser og centrale torve tegnet Domhuset. Med sin imponerende gavlfacade og klassicistiske træk, de enkle og sparsomt dekorerede pudsede mure, med symmetri og rene linjer, står bygningen som et af arkitektens hovedværker. Hele domhuskomplekset blev fredet i 1951. Bygningens karakteristiske rosa-farvede pudsede facader er i dag en bærende fredningsværdi, men det er ikke Domhusets oprindelige farve. Facaden var under C. F. Hansen mere afdæmpet i en blågrå puds på både facader og i lysgårdene. Den bornholmske cement, som sikkert har været brugt, er blevet fremstillet både i grå og i rødlige toner. Rønnow Arkitekter har forestået flere istandsættelsesarbejder på Domhusets eksteriører. Udtrykket, som den rosa-farvede puds giver, er i dag en så integreret del af Domhusets identitet, at den bliver bevaret. Ved restaureringsarbejder på de pudsede mure viderefører vi den metode, man nu har benyttet i mange år, hvor ødelagt puds bankes af i rektangulære felter, for stedvist og løbende efter behov, at blive erstattet med ny puds. Som et led i en bygningsundersøgelse har tegnestuen fået foretaget en farvearkæologisk undersøgelse af lysgårdene, som i dag fremstår i en kraftig orange, der er uheldigt dominerende i det ellers neddæmpede, klassicistiske anlæg. Ved fremtidige gårdistandsættelser anbefaler vi, at gårdrummene igen bliver lysegrå, som C. F. Hansen oprindeligt havde planlagt dem.

Foto s. 150: Hjørnedetalje med den kraftige, fortandede hovedgesims. Foto s. 152-153: Den taktfaste facade mod Slutterigade.

Mod Nytorv anes tre store porte bag de joniske søjler. Portene leder ind til det store foyerrum, der ved bygningens opførelse blev åbnet op og brugt til store arrangementer. Gennem årene var portene blevet lukket af og de var blevet uhåndterbare, men efter istandsættelsen kan de igen åbnes mod foyerrummet og anvendes ved særlige lejligheder, hvor offentligheden inviteres indenfor. Mod Strøget har Domhuset også en udgang, en port der i mange år var glemt og ikke omfattet af fredningen, og som nok kun det opmærksomme øje fanger i glimt i gågadens menneskemylder. Porten er en af C. F. Hansen fint proportioneret detalje i det store bygningskompleks og er i dag restaureret, så den igen fremtår statelig som resten af Domhuset.

Københavns Domhus

151


ordrup gymnasium I de farverige lokaler på Ordrup Gymnasium fornemmer man en særlig opmærksomhed og kærlighed til den gamle skole. En fornemmelse af, hvordan hvert penselstrøg på den lange gang betyder noget særligt og er helt afgørende for gymnasiets identitet. ”Ordrup Opdragelses- og Undervisningsanstalt” - skolens oprindelige navn blev grundlagt som kostskole i 1873 med én kostelev. Antallet af elever steg hurtigt og i 1883 flyttede 65 elever ind overfor Ordrup Kirke i nye bygninger opført i nationalromantisk stil. Her ligger skolen den dag i dag under navnet Ordrup Gymnasium. Som kulminationen af et længere forløb med elevprotester, dalende ansøgningstal og trusler om lukning af den gamle skole, indledte gymnasiet i 1980’erne et samarbejde med kunstneren Poul Gernes. Gernes var maler, billedhugger og grafiker og debuterede i slutningen af 1940’erne. Gernes var særlig kendt for sin markante farvesætning og udsmykning af Paladsbiografen i indre København, men også andre dekorative og farvestrålende arbejder. Man enten elskede eller hadede stilen. Under kyndig vejledning fra Gernes, og et par af hans elever, nedvaskede, oppudsede og genmalede gymnasiets elever og lærere skolens undervisningslokaler, gange og trapperum. Bemalingen af lokalerne gjorde den gamle skole til et værk i sig selv, og nedbrød grænsen mellem kunst og arkitektur.

Ordrup Gymnasium

155


Den grundlæggende filosofi bag farvesætningen var en tro på, at man lærer bedre i farverige omgivelser; i rum hvor der er lagt omhu i udsmykningen, som med farver fanger lyset helt ind i rummet. Rummene blev farvesat i klare farver med dekorationer af grafiske borter med stilistiske blomster, blade og geometriske figurer. Projektet blev færdiggjort i december 1989 og satte punktum for en urolig periode i skolens historie. Rønnow Arkitekter har gennemført en række forskellige projekter i gymnasiets ældre bygningsmasse, blandt andet en omfattede ombygning og istandsættelse af de eksisterende administrations- og lærerfaciliteter. Indpasning af nye tiltag for at forbedre skolens indeklima, særligt i undervisningslokalerne, har ligeledes været i fokus. Projekterne har alle taget deres afsæt i konkrete problemstillinger og ændrede behov. Omdrejningspunktet har naturligt været at bevare, viderebringe og fortolke bygningernes kvaliteter og ikke mindst Gernes’ karaktergivende farvesætning og udsmykning i de velbevarede interiører, så kunst, funktionalitet og arkitektur fortsat kan gå hånd i hånd.

Foto s. 154: Det farverige interiør med Poul Gernes’ farvesætning. Foto s. 156: Udsmykning udført i forbindelse med istandsættelsen.

Skolens farver og dekorative elementer er blevet en del af den særlige identitet på Ordrup Gymnasium, og Gernes’ originale farvekort er anvendt som base for nye, tilføjede elementer, og anvendt på både møbler, gulvbelægninger og klinkebeklædninger. I de ombyggede lokaler og hvor der ikke tidligere har været udsmykninger, er Gernes’ motiver blevet nøje udvalgt af lærere og elever. Deres yndlingsmotiver af stilistiske blomster, blade og cirkler er blevet overført i store formater og grafiske elementer, der præger hele vægge og rum. Alt er malet med pensel, enten i fri hånd eller med stencils, direkte på de nye overflader. De nye udsmykninger føjer sig til skolens status som ét stort kunstværk og i den følelse som udsmykningen har skabt for stedet. Krydsfeltet mellem kunst og arkitektur understreges, hvor arkitekturen skaber et lærred for dekorationen, og dekorationen understreger arkitekturens elementer og detaljer.

Ordrup Gymnasium

157


holbæk seminarium Gemt bag et væld af trækroner dukker seminariets bygninger op, når man ankommer til stedet. De store, præcise betonvolumener blødes op af vildvinen, der smyger sig rundt om facaderne. Holbæk Seminarium er opført i 1965 i nordisk inspireret brutalistisk byggestil, og er noget ganske særligt. Arkitekt Gehrdt Bornebusch var forud for sin tid i sit arbejde med seminariet. I tæt forening med havearkitekt Sven Hansen og arkitekterne Max Brüel og Jørgen Selchau, tegnede Bornebusch et anlæg, der ligger velplaceret i landskabet med bygningsvolumener præcist afpasset både individuelt og med hinanden. Med særlig sans for den store sammenhæng, bevægelsen gennem et bygningsanlæg og en opmærksomhed for detaljerne, er Holbæk Seminarium et unikt og gennemtegnet bygningsværk og anlæg.

158

Holbæk Seminarium


Anlægget blev fredet i 2010. Det er bemærkelsesværdigt både i sin materialitet, sit arkitektoniske hierarki og i sin arkitekturhistoriske kontekst. Bygningsværket består af fem afsnit: et kollegium, en musikfløj, en undervisningsfløj, en idræts- og faglokalefløj og en boligfløj til lærere og rektor. Rønnow Arkitekter har gennem en årrække været involveret i anlæggets udvikling. Sammen med skiftende ejere og med en fredning undervejs har vi bidraget til den udvikling, stedet skulle gennemgå, fra seminarium til bl. a. center for brugere med særlige behov. En væsentlig opgave har været at udarbejde en udførlig fredningsmanual for hele anlægget. Manualen beskriver minutiøst anlæggets bygninger, bygningsdele og detaljeløsninger, og giver en række anbefalinger for fremtidig pasning af bygningerne. Fredningsmanualen har været forarbejdet til og grundlaget for de ombygninger og istandsættelser, som anlægget har gennemgået de seneste år. Et bygningskompleks af denne størrelse, med en gennemført arkitektonisk linje, kan være udfordrende at flytte ind i, selvom viljen og venerationen er til stede. Stedets særlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdi kræver særlig nænsomhed. Ændringer og nye funktioner kan dog være nødvendige for at bevare et anlæg for fremtiden. Fredningsmanualen er derfor et vigtigt værktøj i den fremtidige udvikling, hvor den vil være en guide til, hvordan man kan foretage nødvendige ombygninger i anlægget og samtidig sikre, at bygningernes unikke og særlige karakteristika bevares for eftertiden.

162

Holbæk Seminarium

Anlægget er inddelt i fem afsnit; kollegiet, musikfløjen, undervisningsfløjen, faglokalerne og boligfløjen til lærere og rektor.

Foto s. 159: Musikfløjens kuber stående på en plint. Foto s. 160-161: Den vildtvoksende vildvin gør de præcise betonvolumner blødere, og giver anlægget et omskifteligt udtryk som årstiderne skifter. Foto s. 163: Gymnastiksalens karakteristiske ovenlys.


procesrådgivning En af Rønnow Arkitekters kernekompetencer er at hjælpe både professionelle og private bygherrer med procesrådgivning og spaceplanning. Vi arbejder med disponering, indretning og design i forbindelse med reorganiseringer, omrokeringer, samlokaliseringer, flytninger og andre strukturelle forandringsprocesser der har indflydelse på de fysiske rammer for forskellige brugergrupper i eksisterende bygninger. Et væsentligt styringsredskab er procesplanen, der tilrettelægger de forskellige processer, arbejder og aktiviteter og deres indbyrdes relationer frem til opgavens afslutning. Eventuelle faseinddelinger, faste møderækker, workshops, interviews og andre aktiviteter samt milepæle angiver, hvornår projektets parter involveres og i hvilken grad. Planen er et vigtigt redskab gennem hele forløbet, idet den giver et samlet overblik for alle parter. Vores erfaring viser, at et inddragende brugerforløb er et vigtigt værktøj i en idéskabende proces, dels for at skabe trivsel og tryghed ved de brugere, der berøres af ændringerne, og dels for at sikre, at potentialer ved forandringsprocessen bliver synliggjort, italesat og i sidste ende dyrket og udnyttet. En inddragende brugerproces skaber ejerskab til forandringen og sætter fokus på potentialer. I en veltilrettelagt brugerproces vil information og kommunikation hele tiden være i fokus, for at sikre at alle involverede kan følge med. Regelmæssig information og god kommunikation bidrager også i høj grad til at afhjælpe en del af den modstand, der i mange tilfælde ligger i forandringsprocesser. 164


Den involverende brugerproces vil typisk indeholde behovsafdækning via f.eks. interviews, dialogmøder og workshops. Sammen med indledende observationer, registreringer og dataindsamling på stedet, skaber det grundlag for et procesforløb og en eller flere løsningsmodeller, der er baseret på data og registrerede behov, fremfor gætteri og vanetænkning. Interviewformen tager afsæt i strategiske spørgsmål, der afdækker funktionelle krav, visioner for den fremtidige brug, succeskriterier, hvad der skal genetableres og hvad der skal siges farvel til. Vores workshops indeholder typisk ligeledes strategiske spørgsmål, men også en visuel baseret del. Inspirationsfotos og visuelle aktivitets- og funktionsbrikker giver en blandet deltagergruppe et fælles visuelt reference- og arbejdsredskab og gør det nemmere at dele idéer, tanker og bekymringer i forhold til de fremtidige rammer. I løbet af processen skabes trygge rammer i et bredt og kreativt forum for samarbejde mellem bygherre, brugere og os som rådgivere. Vi har god erfaring med at tænke brugerprocessen videre efter forandringens implementering og gennemføre evalueringer og optimeringer efter ibrugtagning af de nye eller ændrede rammer. Viden om, at der også efter ibrugtagning tænkes i inddragelse og behovsafdækning, er med til at skabe tryghed og trivsel blandt både brugere og bygherrer. 165


166


167


sagsliste Rosenborg Slot og Kongens Have Øster Voldgade 4,A, 1350 København Bygherre: Slots- og Kulturstyrelsen Fotograf: Casper Brogaard Højer

12 - 19

Tadre Mølle Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø Bygherre: Naturstyrelsen / Museumskoncernen Romu / Den selvejende institution Tadre Mølle Fotograf: Casper Brogaard Højer

20 - 25

Campus Holmen Holmen, København Bygherre: Bygningsstyrelsen / Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering / Rytmisk Musikkonservatorium /Den Danske Filmskole / Den Danske Scenekunstskole Fotograf: Casper Brogaard Højer

26 - 33

Christians Kirke Strandgade 1, 1401 København K Bygherre: Christians Sogns Menighed Fotograf: Casper Brogaard Højer

34 - 35

Brorfelde Observatorium Observator Gyldenkernes Vej 3, 4340 Tølløse Bygherre: Holbæk Kommune Fonde: Nordea Fonden / A. P. Møller Fonden Fotograf: Kirstine Mengel / Ole Malling

36 - 43

Gladsaxe Gymnasium Buddinge Hovedgade 81, 2860 Søborg Bygherre: Gladsaxe Gymnasium / Gymnasiefællesskabet Fotograf: Kirstine Mengel

48 - 55

Professionshøjskolen Absalon Bygherre: Professionshøjskolen Absalon (tidligere University College Sjælland / UCSJ) Fotograf: Casper Brogaard Højer

56 - 57

Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København Bygherre: Bygningsstyrelsen / Udenrigsministeriet Fotograf: Casper Brogaard Højer

58 - 61

168


Odden Kirke Overbygade 2, 4583 Sjællands Odde Bygherre: Odden Sogns Menighed Fotograf: Casper Brogaard Højer

62 - 63

Holbæk Museum Klosterstræde 18, 4300 Holbæk / Bakkekammen 45, 4300 Holbæk Bygherre: Fonden for Museumsbygninger i Holbæk Fotograf: Casper Brogaard Højer

64 - 67

Falkonergårdens Gymnasium Sønderjyllands Allé 25, 2000 Frederiksberg Bygherre: Falkonergårdens Gymnasium & HF Kursus / (før 2009) Bygningsstyrelsen Fotograf: Casper Brogaard Højer

72 - 79

KKFO Akeleje Vibeholmen 3, 2500 Valby Bygherre: Københavns Kommune / Byggeri København Fotograf: Casper Brogaard Højer / Rønnow Arkitekter

80 - 83

Folketinget Folketinget, Christiansborg Slot, 1240 København K Bygherre: Folketinget Fotograf: Casper Brogaard Højer

84 - 87

Allerød Gymnasium Rådhusvej 6, 3450 Allerød Bygherre: Allerød Gymnasium / Gymnasiefællesskabet Fotograf: Casper Brogaard Højer

88 - 91

Sorø Akademi Akademigrunden 8, 4180 Sorø Bygherre: Undervisningsministeriet / Stiftelsen Sorø Akademi / Sorø Akademis Skole Fotograf: Casper Brogaard Højer

92 - 95

Christianshavns Gymnasium Prinsessegade 35, 1422 Købehavn K Bygherre: Christianshavns Gymnasium Fotograf: Kirstine Mengel / Casper Brogaard Højer

96 - 103

169


Det Kongelige Teater Kongens Nytorv, 1050 København K Bygherre: Slots- og Kulturstyrelsen / Det Kongelige Teater Fotograf: Casper Brogaard Højer / Roberto Fortuna

108 - 115

Store Heddinge Råd-, Ting- og Arresthuset Algade 8, 4660 Store Heddinge Bygherre: Realdania By og Byg Fotograf: Realdania By og Byg / Kort Rodahl Hoppe

116 - 121

CBS Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg Bygherre: Copenhagen Business School Fotograf: Kirstine Mengel / Casper Brogaard Højer

122 - 127

Bakkehuset Rahbeks Allé 23, 1801 Frederiksberg C Bygherre: Frederiksberg Kommune / Frederiksbergmuseerne Fotograf: Casper Brogaard Høje

128 - 131

Maribo Domkirke Klostergade 33, 4930 Maribo Bygherre: Maribo Domsogns Menighedsråd Foto: Rønnow Arkitekter

132 - 133

Danmarks Institut for Pædagogik og Undervisning Tuborgvej 164, 2400 København NV Bygherre: Aarhus Universitet / Danmarks Institut for Pædagogik og Undervisning Fotograf: Casper Brogaard Højer

138 - 141

Øregård Gymnasium Gersonsvej 32, 2900 Hellerup Bygherre: Øregård Gymnasium / (før 2009) Bygningsstyrelsen Fotograf: Kirstine Mengel

142 - 149

Københavns Domhus Nytorv 25, 1450 København K Bygherre: Bygningsstyrelsen / Danmarks Domstole Fotograf: Casper Brogaard Højer

150 - 153

Ordrup Gymnasium Kirkevej 5, 2920 Charlottenlund Bygherre: Ordrup Gymnasium / (før 2009) Bygningsstyrelsen Fotograf: Casper Brogaard Højer

154 - 157

Holbæk Seminarium Seminarieparken 2 og 9, 4300 Holbæk Bygherre: Holbæk Kommune / University College Sjælland / Center for Specialundervisning Foto: Casper Brogaard Højer

158 - 163

170


Rønnow Arkitekter II  
Rønnow Arkitekter II  
Advertisement