Bæredygtig Byggeskik - en analyse af langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse. by Rønnow Arkitekter

En analyse af langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse

RØNNOW ARKITEKTER A/S Ny Kongensgade 9, 2. DK-1472 København K. CVR 18 73 82 95 T +45 59 44 32 00 E ra@ra.dk www.ronnowarkitekter.dk

Opsætning og tekst: Rønnow Arkitekter Tryk: Narayana Press ISBN: 978-87-970612-0-6 1. udgave, 2. oplag 2020 Publikationen er udarbejdet med støtte fra

Maj 2018

INDHOLDSFORTEGNELSE 01 INTRODUKTION INDLEDNING OG FORMÅL METODE

07 09

02 BÆREDYGTIGHED OG ARKITEKTUR BÆREDYGTIG UDVIKLING BÆREDYGTIGT BYGGERI • Før-industrielt byggeri • Industrialisering af byggeriet • Energieffektivt byggeri • Ressourceforbrug • Cirkulær økonomi • Socialt byggeri • Arkitektonisk kvalitet BÆREDYGTIG BYGGESKIK OPSUMMERING

13 17 19 21 25 29 31 33 35 37 49

03 BYGNINGSUNDERSØGELSE UDVALGTE BYGNINGER • Vindinge Kirke • Bredeslippe 9-11 • Materialgården • St. Heddinge Tinghus • Bakkekammen 45 • Brorfelde Observatorium • Holbæk Seminarium • Margrethe Kapellet OPSAMLING

53 55 63 71 81 89 97 107 115 122

04 KONKLUSION KOBLING AF TEORI OG BYGNINGSUNDERSØGELSE SKEMATISK OVERSIGT KONKLUSION

127 132 135

05 LITTERATURLISTE BILLEDER & ILLUSTRATIONER LITTERATUR

140 141

INTRODUKTION

INDLEDNING & FORMÅL Begrebet bæredygtighed er på dagsordenen som aldrig før. Dagligt bliver vi bombarderet med informationer om klima- og miljøpåvirkninger, ressourceforbrug og social ansvarlighed. Med løfterne om en “grønnere” løsning ses begrebet i bygge- og anlægsbranchen i dag ofte anvendt som begrundelse for nedrivning, udskiftning og nybyggeri. Det kan undre, når aktuelle undersøgelser fra Energistyrelsen viser, at bygge- og anlægsbranchen på nationalt plan er ansvarlig for intet mindre end 30% af landets samlede mængde affald. Den er dermed en af de brancher, der har den største energi- og affaldsintensitet, som aktuelle undersøgelser fra Energistyrelsen viser. Derudover er vores bygningsmasse ansvarlig for 40% af vores samlede energiforbrug, fremgår det af samme undersøgelse. Det sender et tydeligt signal om, at det er tid til en bæredygtig omstilling af hele samfundet - og som arkitekter bærer vi en del af ansvaret. Det er derfor også nødvendigt, at vi som samlet branche tager ansvar, og at vi tager aktivt stilling til, hvordan vi kan bidrage til at mindske disse uholdbare påvirkninger. Men hvad betyder begrebet bæredygtighed så egentlig? Og hvad betyder det, når bygninger, bygningsdele eller materialer betegnes som bæredygtige? Begrebet bliver ofte koblet sammen med termer som grøn energi, CO2-neutralitet, recyclingprincipper og u-værdier m.m. Mange ved imidlertid, at bæredygtig arkitektur er langt mere komplekst. Rønnow Arkitekter har i kraft af mere end 45 års arbejde med den historiske bygningsmasse opbygget en omfattende viden om bygningers samlede levetid fra opførelse til nedrivning samt om de vedligeholdelser og istandsættelser, om- og tilbygninger, der er med til at præge bygningernes levetid. En stor del af tegnestuens arbejder består af levetidsforlængende indsatser på eksisterende bygninger. Med udgangspunkt i denne årelange erfaring, kan vi tydeligt konkludere, at holdbarheden har en stor betydning for ressourceforbruget i det lange løb. Jo længere en bygning holder, desto mindre bliver dens samlede ressourceforbrug set over tid. Hos Rønnow Arkitekter har vi sat os det mål at definere, hvad bæredygtig arkitektur betyder og indebærer for os, så den viden kan indgå aktivt som en ledetråd for vores arkitektoniske virke. Vi har derfor stillet os selv spørgsmålene: Hvad er kernen i bæredygtig arkitektur? Hvad kan vi lære af tidligere generationers måder at bygge på, og hvordan kan vi bruge det i den verden, vi lever i i dag? Hvad fortæller den historiske bygningsmasse os om bæredygtighed? Og hvordan kan den holdbarhed, der på mange forskellige måder kendetegner tidligere tiders byggeskik, bidrage i debatten om fremtiden for verdens ressourcer? Formålet med denne analyse er at udpege og zoome ind på de langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse, både i et byggeteknisk såvel som i et æstetisk perspektiv, for i endnu højere grad at bruge dem aktivt i den skabende proces. Vores bygningskultur rummer en rigdom af erfaringer og eksempler på gode konstruktioner med konstruktivt beskyttende egenskaber og holdbare materialer, der ælder langsomt og patinerer smukt. Gennemtænkte udførelsesmetoder, der bygger på generationers håndværksmæssige viden. Vores eksisterende bygningsmasse kan således anskues som en fuldt tilgængelig erfaringsbank, der ligger lige for næsen af os, lige til at dykke ned i og blive klogere af. Vigtig viden som også i dag bør indgå i en bæredygtig byggeskik.

Modsatte side Aastrup Kloster, sækkeskuring. Forrige opslag Holbæk Museum, facadeudsnit.

METODE Analysen af de langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse er opdelt i to hovedafsnit. Indledningsvis en teoretisk del, Bæredygtighed & Arkitektur, der omfatter en overordnet beskrivelse af de mest fremtrædende begreber, der danner grundlag for og bidrager til vores forståelse af, hvad bæredygtighed og bæredygtig arkitektur er, efterfulgt af en analytisk diskussion af det gennemgåede, set gennem vores restaureringsfaglige briller. Den teoretiske del følges af en række bygningsundersøgelser af otte udvalgte bygningsværker, som Rønnow Arkitekter igennem længere perioder har forestået arbejder på. De bygninger, der indgår i analysen, er opført mellem 1181 og 1998. De er opført i forskellige stilperioder, til forskellige formål, med forskellige materialer og i forskellige dele af landet. Bygningsværkerne er hver især repræsentative for byggeri fra deres tid, og det er således interessant via denne række punktnedslag at kunne følge en overordnet udvikling af den danske byggeskik i den samlede periode på ca. 800 år. Undersøgelsen af den enkelte bygning indeholder en kort beskrivelse af bygningen og bygningens historie samt en tidslinje med de mest betydelige arbejder på bygningen, som vi hos Rønnow Arkitekter har kendskab til. Derefter følger en beskrivelse af tre til fire af disse udvalgte bygningsdele: tagkonstruktion, facader, sokkel/overgang til terræn samt vinduer, illustreret med tegninger og fotos. Under hver enkelt bygningsdel er udarbejdet en vurdering af konstruktionens holdbarhed. Bygningsundersøgelsens omfang afgrænses til klimaskærmen. Der analyseres således ikke på langtidsholdbare aspekter i forhold til interiør, termisk og atmosfærisk indeklima og komfort, dagslysforhold mm. Som en samlet konklusion for de to hovedafsnit kobles teorien med bygningsundersøgelserne, og de otte bygningsværker vurderes i forhold til delkonklusionerne fra teoriafsnittet. For at skabe et overblik er resultaterne ligeledes samlet i en skematisk oversigt.

Modsatte side Bakkekammen 40, reparation af snedkerfremstillede vinduer.

BÃ&#x2020;REDYGTIGHED & ARKITEKTUR

BÆREDYGTIG UDVIKLING Bæredygtighedsbegrebet trækker tråde langt tilbage i historien og har i et historisk perspektiv udviklet sig fra at omhandle bæredygtig skovdrift til at handle om etik, miljø og udvikling. Oprindeligt stammer begrebet ‘bæredygtighed’ fra skovbruget; ved ikke at fælde flere træer, end den mængde der samtidig kan nå at vokse op igen ved hjælp af planlagt plantning og såning, sikres bestanden til fremtidige generationers brug og skovens permanente værdi bevares. Sådan definerede den tyske forstmand Hans Carl von Carlowitz princippet omkring betegnelsen Nachhaltende Nutzung, der direkte oversat betyder vedvarende brug, i sit værk Sylvicultura Oeconomica fra 1713. Træ blev dengang brugt i store mængder til alt fra brændsel, over tømmer til forskellige redskaber, hvilket resulterede i omfattende skovrydning og skabte mangel på træ i mange lande. Hans Carl von Carlowitz’ principper for bæredygtig skovbrug fik derfor stor opmærksomhed. Lidt senere, under den industrielle revolution, begyndte man istedet at anvende stenkul til energiproduktionen og omgik på denne måde udfordringen om mangel på træ. Man var samtidig blevet opmærksom på, at det ‘bæredygtige skovbrug’ havde ført til monokulturelle plantager og havde medført et fald i biodiversitet i forhold til livet i de skove, de havde erstattet. I slutningen af 1800-tallet opstod der, med inspiration i blandt andet arkitekturens verden, en interesse for naturfredning og -bevaring. Først mange år efter opstod begyndelsen til et paradigmeskifte fra 1800-tallets lettere romantiske naturfredningsperspektiv til en erkendelse af, at jorden er en sårbar planet, der ikke består af uendelige naturressourcer. Den stigende velfærd i de vestlige lande, der opstod i kølvandet af efterkrigstidens økonomiske boom, resulterede i en hastigt tiltagende forurening af miljøet. Både luft, vand, flora og fauna var alvorligt truet i slutningen af 1950’erne. I takt med det stigende forbrug og højere krav til komfort opstod således en begyndende forståelse for de miljømæssige konsekvenser og en etisk forståelse af, at vi står til ansvar for vores handlinger - ikke kun menneske til menneske, men også mellem menneske og jord - og dermed også er ansvarlige for opretholdelsen af naturlige økosystemer samt dyre- og planteliv. Reaktionen på den omfattende forurening viste sig som en stærk miljøbevægelse, der opstod i 1960’erne og voksede sig mere magtfuld i løbet af 1970’erne og 1980’erne. Miljøet kom på dagsordenen i den vestlige politik og resulterede i miljølovgivning og omfattende forureningsbekæmpelse. På internationalt plan udviklede debatten sig til et skisma mellem at løse verdens miljømæssige og verdens fattigdomsrelaterede problemer. Der blev i stigende grad rettet mere og mere fokus på, hvordan man kunne sikre en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, der tog hensyn til såvel udvikling som miljø. Fra græsrods- og aktivistbevægelser udviklede miljøbevægelsen sig til at omfatte organistationer og forskningscentre, ligesom budskaberne også i stigende grad begyndte at komme på den politiske dagsorden. I 1983 udpegede FN 21 internationalt anerkendte personligheder, der skulle udgøre Brundtland Kommisionen, en verdenskommision for miljø og udvikling.

Modsatte side Skovrydning, nutid. Forrige opslag Nyborg Slot, håndstrøgne tagsten til restaurering af den østlige tagflade.

Formålet med Brundtland Kommissionen var at vise vejen til en fremtidig udvikling ”som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”.1 Brundtland Kommissionen udgav i 1987 rapporten Vores fælles fremtid, der for første gang satte fokus på global bæredygtighed i en bredere forstand. Rapporten var et opråb om, at bæredygtighed angik hele verden - både rige og fattige samfund. Den fastslog, at den industrialiserede verden tæller 20% af verdens befolkning, men at den forbruger 80% af verdens ressourcer. Rapporten introducerede begrebet bæredygtig udvikling, der var et forsøg på at forene den daværende oplevede konflikt mellem miljømæssig og social bæredygtighed. Den åbenbarede et omfattende, holistisk syn på bæredygtighed, som udover de miljømæssige aspekter også inddrager de sociale og økonomiske aspekter. En bæredygtig udvikling tager ifølge Brundtlandmodellen således højde for beskyttelse af miljøet, økonomisk vækst og social ligestilling.

SOCIAL

Modsatte side Aluminium minedrift, nutid. Denne side

MILJØ

ØKONOMI

Brundtlandmodellen er gennem årene blevet kritiseret for først og fremmest at være ukonkret og abstrakt, mens den tillægger det sociale aspekt mere vægt end de to øvrige. Andre har kritiseret den for ikke at gøre op med kapitalismens mantra om evig vækst, som nogle betragter som den største forhindring for at opnå en bæredygtig udvikling. 2

Midt for Brundtlandmodellen: Bæredygtig udvikling som en symbiose mellem miljøbeskyttelse, økonomisk vækst og social ligestilling. Kilder 1 Brundtland Kommissionens rapport Vores Fælles Fremtid 2 Afsnittet om Bæredygtig Udvikling bygger bl.a. på Bæredygtighed i Danmarks førindustrielle bygningskultur og dens aktuelle relevans, Birgitte Tanderup Eybye, 2016

Bæredygtighed er et yderst komplekst begreb, der omfatter en forening af flere aspekter, som har indflydelse på hinanden. Begrebet kompliceres yderligere af, at dét der er bæredygtigt indenfor ét aspekt, ikke nødvendigvis er bæredygtigt inden for de andre. Brundtlandmodellen er efterhånden alment anerkendt og er derfor et godt udgangspunkt for en definition af bæredygtighed. Men den er i sig selv ikke en model for bæredygtig arkitektur og kan derfor ikke oversættes direkte.

NÆSTE PRODUKTSYSTEM

• Potentiale for genanvendelse og genbrug

PRODUKTFASE

• Udvinding af råstoffer • Transport • Materialeproduktion

SOCIAL

MILJØ

ØKONOMI

ENDT LEVETID

• Nedrivning • Transport

BRUGSFASE

BORTSKAFFELSE • Affaldsbehandling • Deponering

• Ibrugtagning • Vedligehold • Reparation • Udskiftning • Renovering • Energiforbrug • Vandforbrug

BYGGEPROCESFASE • Transport • Installation

BÆREDYGTIGT BYGGERI Bæredygtigt byggeri er ikke et nyt begreb. Opstået i kølvandet på Brundtlandrapporten i løbet af de sidste 30 år i takt med den samfundsmæssige udvikling har begrebet fået større og større opmærksomhed i bygge- og anlægsbranchen, og tendensen er, at efterspørgsel og produktion af bæredygtigt byggeri er stigende. Flere og flere af byggeriets aktører ønsker at markere sig som ansvarlige i en verden, hvor en tiltagende eksponering af emnet i det offentlige rum, har ført til en markant øget bevidsthed i samfundet. Med stadig større og større krav og forventninger til særligt byggeriets miljøpåvirkning, er greenwashing samtidig blevet et større og større problem i næsten alle industrier. Betegnelser som blandt andet bæredygtighed, naturlighed, fairtrade og økologi anvendes generelt i stigende grad som markedsføringsværktøj. Begrebets komplekse og til dels misforståede rammer, gør det vanskeligt at gennemskue den reelle bæredygtighed i produkter og services. Brundtlandmodellen kan ikke uden videre oversættes direkte til en model for bæredygtig arkitektur. Den er ganske enkelt for ukonkret i forhold til de processer, det indebærer at bygge. Et diagram over en bygnings livscycklus (LCA)* - fra produkt- og byggefasen over brugsfasen til nedbrydning, deponi eller potentiel anvendelse i et nyt produktsystem - giver derimod et godt overblik over hvilke forhold, der har betydning for hvor bæredygtig en bygning er. Her synes brugsfasen eller bygningens holdbarhed i et tidsmæssigt perspektiv - langtidsholdbarheden - at være afgørende for hvor meget nytte vi får af de ressourcer, der er brugt på at opføre bygningen. Så hvordan kommer vi nærmere, hvad bæredygtigt byggeri er? Hvis vi ser på begrebets udvikling kan det ikke betragtes som et statisk og fast defineret begreb, men et begreb der har været under konstant udvikling, ganske enkelt fordi begrebet er så komplekst og abstrakt, og kan være vanskeligt at begribe og måle på i sin fulde udstrækning. De følgende afsnit vil omfatte en overordnet gennemgang af de største udviklingsspring i forhold til, hvordan vores viden og opfattelse af bæredygtig arkitektur har udviklet sig.

Modsatte side Til venstre Brundtlandmodellen. Til højre Diagram over en bygnings livscyklus. (inspiration Bygningsstyrelsens model for LCA) * En livscyklusvurdering(Life Cycle Assessment (LCA)) kan være med til at skabe en fuldstændig miljøprofil for hele bygningens liv; lige fra materialerne indvindes, over bygningens opførelse og drift til nedrivning og potentiel genanvendelse eller deponering. Se afsnittet Ressourceforbrug.

Brundtlandmodellen anvendes på de følgende sider om udviklingen af bæredygtigt byggeri som et overordnet analyseværktøj med henblik på at synliggøre og diskutere de bæredygtige aspekter i de enkelte udviklingsspring for at kunne bygge videre på den viden, der gennem tiden er opsamlet. Analysen er således vores subjektive vurdering.

SOCIAL

MILJØ

ØKONOMI

FØRINDUSTRIEL BYGGERI Det førindustrielle byggeri fra vikingetiden og frem til det 20. århundrede kendte ikke til begrebet bæredygtighed, som begrebet anvendes i dag. Ikke desto mindre rummer førindustrielt byggeri bæredygtige aspekter, særligt i forhold til mådeholdent ressourceforbrug, kyndig indsigt i materialekundskab og byggeteknik, som vi kan lære af i dag. Førindustrielt byggeri omfatter i denne analyse bygninger opført før 1960, opført i traditionelle, lokale materialer og byggemetoder samt med stedsspecifik tilpasning i forhold til stedets lokale klimatiske forhold. Betegnelsen omfatter altså meget forskellige bygningstyper og arkitektoniske stilarter. Den overordnede baggrund for udviklingen af det førindustrielle byggeri handler om begrænsede midler, både i forhold til finansiel formåen, tilgængelighed til materialer såvel som arbejdskraft - der anvendtes primært lokale materialer for at minimere transporten, og det var mennesker, der skulle udføre arbejdet med håndkraft. I mange tilfælde var det ejeren selv, der skulle opføre bygningen med hjælp fra naboer. Man var afhængig af hinandens hjælp, og der lå på denne måde ofte en social dimension i byggeriet. Det var både praktisk og nødvendigt at have fokus på bygningens holdbarhed og tilgængelige materialer, så bygningen først og fremmest kunne holde langt ud i fremtiden, mens de efterfølgende arbejder i form af vedligehold og reparationer af nedslidte dele kunne minimeres eller forenkles, så hårdt arbejde og kostbare ressourcer ikke gik til spilde. Vores byggeskik rummer generationers erfaringer med at sikre klimaskærm og konstruktioner mod vind og vejr gennem indsigt i byggeteknik og materialekundskab. Eksempelvis hvordan et tagudhæng yder konstruktiv beskyttelse af de mere udsatte bygningsdele, facader, vinduer og døre. Eller en velvalgt brug af stærke og svage materialer, for eksempel gennem anvendelse af puds som ‘offerlag’ på sokler. Materialerne var oftest lokalt tilgængelige, af naturlig oprindelse og bearbejdet på stedet efter lokal eller regional skik med fokus på, at bygningsdele og overflader skulle kunne vedligeholdes og repareres, ligesom de ofte var direkte komposterbare efter endt brug.

Modsatte side Holbæk Museum, flammeret dør og kalket murværk.

Det bæredygtige aspekt i førindustriel arkitektur ligger i det rationale, der lå bag tidens byggeskik, hvor kostbare ressourcer blev sikret gennem byggeteknisk fornuftige løsninger og levetidsforlængende vedligehold og reparation, mens lokale byggematerialer og naturlige klimastrategier relativt harmonisk indgik i miljøets naturlige cyklusser. Holdbarhed er et nøgleord. Vores bygningskultur er udviklet over århundreder med henblik på at sikre arkitekturens langtidsholdbarhed. Vi mener derfor, at vi i byggebranchen bør have endnu større fokus på den viden, der er blevet overleveret til os. Vores historiske bygningsmasse kan betragtes som et arkiv over langtidsholdbare løsninger.

SOCIAL

MILJØ

ØKONOMI

INDUSTRIALISERING AF BYGGERIET Industrialiseringen sker over en længere periode fra midten af 1800-tallet frem til midten af 1900-tallet. Gennem industrialiseringen blev produktionen mere og mere effektiviseret med henblik på at gøre materialer og produkter billigere og arbejds- og byggeprocesser hurtigere. Omkring 1950-60 begynder det at gå rigtig stærkt, og det er i denne periode nye industrifremstillede materialer og standardiserede byggemetoder i høj grad begynder at vinde indpas i byggeriet, mens der dermed også gøres op med nogle af de århundreder lange traditioner, særligt i forhold til de byggeteknikker, der ellers har præget byggeskikken i mere end 800 år. Indenfor byggebranchen betyder denne udvikling, i takt med større leveomkostninger og højere lønninger, et skifte i byggeomkostningerne fra dyre byggematerialer og billige håndværkertimer til billigere byggematerialer og dyrere håndværkertimer. Prisoptimerede standardløsninger vinder frem med det resultat, at det ofte ikke længere kan betale sig at reparere frem for blot at udskifte, da omkostningerne for reparation enten svarer til eller overstiger omkostningerne for et nyt produkt. I takt med at det er blevet billigere og hurtigere at bygge, har vi i løbet af de sidste 100 år bygget ikke bare mere og mere, men også større og større. Inden for det sidste årti er eksempelvis boligarealet pr. person i Danmark steget med ca. 10 m2 til i alt ca. 58 m2 pr. person.3 På verdensplan er produktionen af beton vokset eksponentielt. Siden 1950 er produktionen på verdensplan ottedoblet. Og i løbet af de sidste 3 år, er der i Kina brugt den samme mængde beton, som USA har anvendt i løbet af hele det 20. århundrede. Beton er det materiale, der af alle traditionelle byggematerialer er mest klimabelastende, idet det fra udvinding, forarbejdning, produktion og transport kræver meget energitunge processer at opføre en bygning i beton. Materialet har således en stor iboende energi. 4500

Global cementproduktion (Mt)

4000 3500 3000 2500 2000

Modsatte side

1500

Holbæk Seminarium, Insitu-støbt betonflade med aftryk fra bræddeforskallingen

1000 500

Denne side

2020

2010

2000

1990

1980

1970

1960

1950

1940

Som en del af udviklingen er der løbende indført nye krav og standarder for at sikre byggeriets tekniske kvaliteter. Samtidig er der indført forskellige garantiordninger, der skal sikre produkternes kvalitet gennem økonomisk sikkerhed i tilfælde af fejl og mangler på det udførte arbejde.

Nederst Cementproduktion fra 1950 - 2010 Egen grafik på baggrund af graf fra Beton og Bevaring II, Rikke Stenbro, kritisk klumme Arkitekten, juni, 2017. Kilder 3 Danmarks Statistik

Traditionelle bygningsdele og byggeteknikker kan i mange tilfælde ikke leve op til disse krav, standarder og garantiordninger, hvorfor de stort set ikke anvendes i moderne byggeri længere. Eksempelvis har snedkervinduet til trods for lang levetid svært ved at leve op til nutidens garanti- og certificerings-ordninger, som eksempelvis DVV og CE. DVV-mærket er en forbrugergaranti, men ikke et lovkrav. Med DVV-mærket opnår private forbrugere en femårs totalgaranti, og det er derfor et krav, der ofte stilles af bygherrer. Siden 2010 har det været et lovkrav, at alle nye vinduer skal have CE-mærket. Det betyder, at det i færre og færre tilfælde er muligt at anvende snedkervinduer, fordi det ikke kan betale sig for en lokal snedker at få udført en CE-mærkning af et begrænset parti snedkervinduer. Derudover er snedkervinduerne blevet betragteligt dyrere, i og med der ikke længere produceres ret mange af slagsen.

Modsatte side Rosenborg Slot, sandstensindfatning fra Kustodeboligen.

Med afsæt i Rønnow Arkitekters mangeårige erfaring med vedligehold og istandsættelse af historiske bygninger - fra både før og efter industrialiseringen - er det tankevækkende, hvor stor indflydelse ikke bare industrialiseringens materialer, men hele periodens tankegang har på den måde, vi bygger i dag. Når vi betragter den industrialiserede arkitektur i forhold til bæredygtighed og holdbarhed, er der flere forhold, der kan undre. De billigere byggematerialer og standardløsninger er i mange tilfælde af ringere kvalitet i dag sammenlignet med tidligere. Mange almindelige byggematerialer i dag har meget korte forventede levetider - helt ned til 5 år. Byggematerialer og standardløsninger er produceret, så de ikke kan vedligeholdes, men må udskiftes. Anvendelsen af sammensatte eller kompositte bygningsdele har den konsekvens, at indbyggede byggematerialer med kortere levetid forringer den samlede konstruktions levetid. Det er bemærkelsesværdigt, at garantiordningerne og lovkrav får os til f.eks. at anvende dårligere vinduer, for at opnå en 5 årig garanti. Et godt snedkervindue kan holde i minimum 100 år.

SOCIAL

MILJØ

ØKONOMI

Med tanken om den stigende opmærksomhed omkring bæredygtigt byggeri, kan man undre sig over, at beton stadig udgør så central en del af vores nutidige byggeskik. Det kan i dag i Danmark næsten ikke lade sig gøre at bygge uden, hvis byggeriet samtidigt skal leve op til de ofte stramme økonomiske krav; bag stort set alle moderne, murede huse findes der i dag en bærende betonkonstruktion. Beton kan sagtens være et bæredygtigt materiale, men det skal anvendes rigtigt og med måde. Der kommer fortsat mange nye byggematerialer på markedet. Innovation indenfor materialer er hverken en ny eller dårlig ting, men det er problematisk at produkterne erstattes med nye produkter hurtigere, end vi kan nå at afprøve dem og vinde erfaringer om materialernes holdbarhed, udvikling og påvirkning af omgivelser over tid. Vedligehold og reparation er taget ud af ligningen, og udskiftning er langsomt blevet en selvfølge, mens vores forventninger til konstruktioners levetid er blevet stadig kortere og kortere. Det indlysende svar må være, at hvis vi vil bygge bæredygtigt, er vi nødt til at erstatte brugog-smid-væk-kulturen med et nyt tankesæt.

ENERGIEFFEKTIVT BYGGERI I kølvandet på oliekriserne i 1970’erne blev opmærksomheden rettet mod energipriser og forsyningssikkerhed. Der blev udelukkende fokuseret på energiforbruget i bygningen under drift, mens det først er senere, der opstår fokus på den indlejrede energi i bygningen - det vil sige energiforbruget forbundet med materialeproduktion, transport m.m. I løbet af denne periode lægges grundstenene til den tiltagende opfattelse af energieffektiv byggeri - altså byggeri med store mængder isolering og termovinduer - som synonym for bæredygtigt byggeri. I dag er energireduktion i høj grad stadig et fokusområde. Den øgede opmærksomhed på energiforbruget viser sig tydeligt i bygningsreglementernes tiltagende krav til bygningers energiforbrug. Her har udviklingen siden 60’erne resulteret i stadigt skærpede energikrav. Opmærksomheden er ligeledes rettet mod energioptimering af den eksisterende bygningsmasse. I Bygningsreglement 2010 (BR10) blev komponentkrav for mindste varme-isolerinsgsniveau introduceret, der foreskrev bindinger på hver bygningsdel. Efterfølgende introducerede Bygningsreglement 2015 (BR15) de frivillige renoveringsklasser som et alternativ til opfyldelse af ovenstående komponentkrav. Renoveringsklasserne er ambitiøse, og renoveringsklasse 1 er ifølge SBi primært tiltænkt bygningsejere, der ønsker at promovere deres bygning for offentligheden. 160

Bygningsreglementets krav. 1961-2020. kWh. pr. m2 boligareal.

140 120 100 80 60 40 20

Modsatte side

1961

1972

1977

1995

2005

2010

2015

2020

Sideløbende med udviklingen af mere og mere energieffektivt byggeri er vores boliger til gengæld blevet større. Vi får stadig flere og flere m2 bolig pr. person. Danmark ligger, hvad angår boligstørrelse pr. person i international sammenligning, meget højt og overgås kun af Luxembourg, Island, Norge og Belgien med få m2.

Gammel Mønt 41, facadedetalje. Denne side Midt for Bygningsreglementets energikrav fra 1961-2020. Egen grafik på baggrund af graf fra SBi.

Samtidig bor der i Danmark færre og færre personer pr. husstand, hvilket også har indflydelse på, hvor meget der bygges. Det er således også synligt i statistikken, at antallet af boliger generelt er stigende. Til trods for at vi er blevet dygtige til at bygge energieffektivt, er det samlede energiforbrug i forbindelse med opvarmning i vores husholdninger derfor alligevel steget.4 I takt med at mere og mere energi vil komme fra vedvarende energikilder, vil energiforbruget i forbindelse med opvarmning betyde mindre og mindre, og ressourceforbruget fra materialer anvendt i byggeriet vil komme til at udgøre en stadig stigende andel af bygningernes samlede klima- og miljøbelastning.

Indsatsen for at reducere klima- og miljøbelastningen fra byggeriet har i mange år i høj grad været koncentreret omkring energiforbruget i driftsfasen. I dag kan man undre sig over denne forholdsvist ensporede udvikling. Har den virket? Eller har den blot skabt nye problemer? Blandt andet i form af overforbrug af isoleringsmateriale, fugtproblemer i ældre huse som følge af efterisolering samt udskiftning af originale vinduer langt før det var nødvendigt. Har udviklingen entydigt forbedret indeklimaet i vores bygninger? Kan energieffektiviteten opveje det store ressourcespild ved udskiftning og tab af kulturelle materialer og værdier?

Modsatte side Rosenborg Slot, Kustodeboligen. Kilder 4 Danmarks Statistik

SOCIAL

MILJØ

ØKONOMI

Det er tydeligt, at der også er andre faktorer, der har indflydelse på vores energiforbrug end isoleringstykkelsen. Det handler i lige så høj grad om størrelsen og udformningen af vores bygninger, og ikke mindst om vores adfærd og levestandard. Energieffektiv arkitektur er altså ikke nødvendigvis lig med bæredygtig arkitektur.

NÆSTE PRODUKTSYSTEM

PRODUKTFASE • Udvinding af råstoffer • Transport • Materialeproduktion

• Potentiale for genanvendelse og genbrug

ENDT LEVETID • Nedrivning • Transport

BRUGSFASE

• Ibrugtagning • Vedligehold • Reparation • Udskiftning • Renovering • Energiforbrug • Vandforbrug

BORTSKAFFELSE • Affaldsbehandling • Deponering

BYGGEPROCESFASE • Transport • Installation

RESSOURCEFORBRUG De seneste år er der kommet mere og mere fokus på problemstillingen omkring ressourceforbruget i byggeriet. Flere certificeringsordninger* stiller nu også krav til, at der udarbejdes en livscyklusanalyse af byggeriet. Herunder blandt andre den danske udgave af certificeringsordningen DGNB**, der er udviklet af Green Building Council Denmark*** med henblik på at udvikle et fælles fodslag i forhold til bæredygtighed i byggebranchen. Ligeledes kræver flere og flere bygherrer, at der bliver lavet en livscyklusanalyse på projekterne. LIVSCYKLUSANALYSE En livscyklusanalyse (LCA)**** kan være med til at skabe en fuldstændig miljøprofil for hele bygningens livscyklus; lige fra materialeindvinding, over bygningens opførelse og drift til nedrivning og potentiel genanvendelse eller deponering. Modsat agendaen om den energieffektive arkitektur, der kun omfatter driftsperioden, indberegner en livscyklusanalyse også energi- og ressourceforbrug fra byggeriets øvrige faser. Produktfasen:

Produktion af byggevarer, herunder udvinding af råstoffer, transport til produktionssted samt den endelige produktion af byggevarerne.

Byggeprocesfase:

Transport af byggevarer fra produktion til byggepladsen, bygningens opførelse og installation til bygningen står færdig.

Brugsfase:

Byggevarernes ydeevne, herunder vedligehold, udskiftning, reparation mm. Derudover kommer forbrug af vand og energi til bygningens drift.

Endt levetid

Nedrivning af bygningen, sortering af byggeaffald samt bortskaffelse eller videre brug i et nyt produktsystem.

Næste produktsystem: Beregnede gevinster eller ulemper fra genbrug og genanvendelse af byggevarer/materialer. Livscyklusanalysen vil altid være baseret på et scenarie, hvor særligt de tre sidste faser vil være et skøn over, hvordan bygningen vil performe og udvikle sig. Analysen kan anvendes som en del af designprocessen, som et værktøj, der gør det muligt at vurdere og kvalificere forskellige byggematerialer og konstruktioner.

Energistyrelsen har netop lanceret en opdateret version af deres beregningsværktøj LCAbyg, der gør det forholdsvist enkelt at udføre en livscyklusanalyse (LCA) for en bygning. Systemets største svaghed er, at det fortsat kan være svært at vægte de forskellige klimapåvirkninger i forhold til hinanden. Hvordan vurderer man for eksempel, hvad der er værst; global opvarmning eller risiko for ødelæggelse af økosystemer? Derudover tager programmet udgangspunkt i fastdefinerede standarder for byggeprodukternes levetider, mens det som udgangspunkt ikke er en mulighed at indtaste fast vedligehold. Det er derfor stadig et udgangspunkt, at bygningsdele ikke kan vedligeholdes, men skal udskiftes. Ikke desto mindre har livscyklusanalysen et meget stort potentiale i udviklingen af bæredygtig arkitektur.

Modsatte side Diagram over en bygnings livscyklus. (inspiration Bygningsstyrelsens model for LCA)

Noter *Certificeringsordninger: Der findes en række internationale metoder og certificeringsordninger. Fælles for dem er, at de har til hensigt at definere og klassificere værdier, der relaterer sig til vores bygninger. **DGNB: En certificeringsordning udviklet i Tyskland af DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen), hvor den kom på markedet i 2007. Ordningen er senere tilpasset danske forhold og den første danske version af DGNBcertificeringen blev lanceret i 2012. DGNB-metoden sikrer målbare standarder, der gør det muligt at sammenligne bygningers performance i en helhedsorienteret bæredygtig sammenhæng. ***Green Building Council Denmark: Green Building Council (DK-GBC) er en nonprofit medlemsorganisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen. DK-GBC certificerer bæredygtigt byggeri og uddanner konsulenter og auditorer i DGNB certificeringsstandarden. ****LCA: Livscyklusvurdering(Life Cycle Assessment - LCA)har sin oprindelse i 1960’erne. Den begyndende bevidsthed om manglen på råmaterialer og energiressourcer satte gang i interessen for at finde en måde at beregne et produkts akkumulerede energiforbrug – fra udvinding, forarbejdning, sammenbygning – for at kunne forudse fremtidige ressourcebehov. Som massive affaldsmængder blev et verdensomspændende problem i 1988, blev LCA igen et populært redskab til at analysere miljøbelastninger. Vores nuværende behov for at kunne beregne et produkts samlede miljøbelastning – konsekvensanalyse – har bragt LCA til at omfatte energiforbruget for et produkts fulde liv – fra udvinding, forarbejdning, sammenbygning, brug, nedbrydning, eventuel genanvendelse og bortskaffelse.

SOCIAL

MILJØ

ØKONOMI

NÆSTE PRODUKTSYSTEM

PRODUKTFASE • Udvinding af råstoffer • Transport • Materialeproduktion

• Potentiale for genanvendelse og genbrug

ENDT LEVETID • Nedrivning • Transport

BRUGSFASE

• Ibrugtagning • Vedligehold • Reparation • Udskiftning • Renovering • Energiforbrug • Vandforbrug

BORTSKAFFELSE • Affaldsbehandling • Deponering

BYGGEPROCESFASE • Transport • Installation

CIRKULÆR ØKONOMI I forlængelse af livscyklustankegangen er der i øjeblikket i stigende grad fokus på potentialerne i begrebet cirkulær økonomi, der handler om recirkulering af materialer efter endt brug, med henblik på at mindske mængden af byggeaffald, med både miljømæssige og økonomiske gevinster som resultat. Den cirkulære økonomi skaber et nyt marked, hvor materialer, for eksempel efter nedrivning af en bygnining, kan recirkuleres til et nyt produktsystem, enten gennem re-cycling, altså gennem direkte genanvendelse af produktet i sin oprindelige form et nyt sted, eller ved at indgå i produktionen af nye materialer gennem up- eller downcycling. Mens up-cyckling indebærer en forædling af materialet, for eksempel omdannelse af gamle udtjente ventilationsrør til ny facadebeklædning, indebærer down-cykling en forringelse af råmaterialerne, for eksempel nedbrydning af beton til vejfyld. Byggematerialer deponeres i dag ofte, fordi de er af for dårlig kvalitet, indeholder miljøskadelige stoffer eller fordi materialerne er blandet og ikke kan skilles fra hinanden. Det vil sige - og det er jo bemærkelsesværdigt - at man i dag særligt genbruger bygningsdele fra den ældre bygningsmasse. Det kan ganske enkelt ikke svare sig at genbruge masseproducerede materialer af lavere kvalitet. Byggeri i overensstemmelse med cirkulær økonomi kræver i såvel produktion som byggefase hensyn til, hvordan et produkt og en bygningsdel kan skilles ad, så de enkelte bestanddele kan genbruges. Altså at designet er adskilleligt. Og at der fra start anvendes materialer af god kvalitet, som er sunde og naturlige.

Modsatte side Diagram over en bygnings livscyklus. (inspiration Bygningsstyrelsens model for LCA) Fokus på næste produktionssystem.

Der kan ikke herske nogen tvivl om potentialerne i den cirkulære tankegang. Men det er vigtigt fortsat også at forholde sig kritisk. Hvis der satses udelukkende på en strategi for bæredygtig arkitektur, der kredser omkring dekomponering af bygninger og bygningsdele efter 50 år, hvad er så fremtidens arkitektoniske kulturarv? Udvander vi vores kultur, hvis vi udelukkende bygger midlertidige bygninger, udført til kun at skulle holde i én generation? Vil markedet skabe et økonomisk incitament til på ny at udskifte og nedrive unødvendigt? Vi bliver vi som branche nødt til også at overveje og diskutere konsekvenserne af, hvad dette vil betyde for oplevelsen af vores fysiske miljø i fremtiden.

SOCIAL

MILJØ

ØKONOMI

Genbrug af byggematerialer er langt fra et nyt koncept. Tidligere har man blandt andet flyttet og genbrugt tømmer fra bindingsværk og andre tømmerkonstruktioner, ligesom man har genbrugt teglsten, vinduer, granitsokler, søjler m.m. i nye konstruktioner, for bare at nævne nogle eksempler. Colosseum i Rom er måske det mest fornemme eksempel herpå. Men heldigvis står der stadig nok af den oprindelige konstruktion tilbage til, at man med fantasien kan forestille sig, hvordan det må have set ud. Tænk, hvis hele Colosseum var blevet genbrugt. Verden ville afgjort være et fattigere sted!

SOCIALT BYGGERI Det sociale aspekt er længe blevet diskuteret i debatten omkring bæredygtighed. Men når det kommer til bæredygtigt byggeri har fokus i mange år snarere ligget på de miljømæssige og økonomiske aspekter, mens Brundtlandmodellens tredje ben, det sociale aspekt, ikke har fået samme opmærksomhed. En af årsagerne er, at den sociale bæredygtighed er mere abstrakt end de to øvrige, og derfor også er sværere at definere præcist. Mange parametre i det sociale aspekt er vanskelige at måle og værdisætte direkte - særligt i et valutarisk perspektiv. Betragtes forskellige modeller for bæredygtighed overordnet, omfatter det sociale aspekt sammenfattende et bredt spændingsfelt. Et spændingsfelt mellem sikring af verdens fattigste på den ene side, for eksempel gennem anvendelse af materialer, der er produceret på ansvarlig vis med gode vilkår for arbejderne i produktionen, og værditilførsel gennem funktionalitet og æstetik på den anden side. Den danske bæredygtighedscertificering DGNB definerer social bæredygtighed som en række krav til sundhed, komfort, funktionalitet og æstetik. Her omfatter social bæredygtighed bygningens værditilførsel for brugeren, defineret som brugertilfredshed og velvære, bedre indeklima, øget fleksibilitet, tilgængelighed for alle samt tryghed og sikkerhed. Ud over en række konkrete krav til bygningens udformning og funktionalitet, handler social bæredygtighed her om den effekt arkitekturen har på brugeren.

Modsatte side Københavns Domhus, facadeudsnit.

Det sociale ansvar kan synes meget abstrakt og komplekst, når man skal vurdere bygningers og byggematerialers kvalitet i et socialt perspektiv. Ikke desto mindre er vi nødt til at have det med i vores tanker, at måden vi bygger på i den vestlige del af verden, potentielt har betydning for en masse mennesker på den anden side af kloden. Vi er derfor nødt til at stille krav til, hvordan de byggematerialer, vi bruger, er produceret. Socialt bæredygtigt byggeri handler også om byggeriets effekt på den enkelte bruger. Om oplevelsen, værditilførelsen og affektionsværdien. Affektionsværdien er den, der vækker følelser og påskønnelse hos brugeren. Det er et begreb, vi måske mest forbinder med gamle arvestykker. Men affektionsværdi handler i bund og grund om den følelsesmæssige værdi, vi kan tillægge genstande, helt uafhængig af genstandens brugsværdi eller handelsværdi. Det er den følelsesmæssige tilknytning, der får os til at passe på genstande og bevare dem. Jo større affektion brugeren føler for bygningen, desto bedre vil brugeren også passe på bygningen.

SOCIAL

MILJØ

ØKONOMI

Sociale tiltag i arkitekturen holder sig primært indenfor den sociale cirkel, men har afledte effekter på både det miljømæssige og det økonomiske aspekt, da det skaber potentialer for langtidsholdbarhed. De miljømæssige gevinster omfatter, at naturlige ressourcer, anvendt i arkitekturen, bruges så længe som muligt, hvorved der slides så lidt som muligt på miljøet. De økonomiske gevinster omfatter, at arkitekturen ganske enkelt bliver mere værd, mens det ligeledes smitter af på nærmiljøets værdi og popularitet. Indenfor det sociale aspekt vil vi fremhæve, at forøgelse af affektionsværdi og dét at bygninger rører noget i os, har en afgørende betydning for arkitekturens bæredygtighed.

Firmitas Holdbarhed

ARKITEKTONISK KVALITET

Utilitas Funktionalitet

Venustas Skønhed

SKALA STED Byggeriets form, ydre fremtræden og relation til stedet

Funktionalitet

Holdbarhed

Skønhed

KVALITATIV VURDERING - skaber projektet rumlige sammenhænge, som styrker aktiviteter i udveksling med omgivelserne?

KVALITATIV VURDERING - styrker projektet stedets identitet og kulturelle værdier?

KVALITATIV VURDERING - medvirker projektet til at styrke oplevelsesmæssige kvaliteter i sine omgivelser?

DISPOSITION Byggeriets indvendige disposition og rumlige relationer

KVALITATIV VURDERING - skaber projektet mangfoldige rammer for sociale relationer og udvikler dispositionen intentionerne i programmet fuldt ud?

KVALITATIV VURDERING - byder projektet på markante oplevelsesmæssige kvaliteter i udformningen af rum, konstruktioner og materialevalg?

DETALJERING Byggeriets tekniske løsninger, installationer og detaljering

KVALITATIV VURDERING - er projektets måde at behandle dagslys, temperatur, akustik og ventilation tydelige i arkitekturen, og dermed lette at forstå og anvende for brugerne?

KVALITATIV VURDERING - er det tydeligt markeret hvilke rum og bygningsdele elementer, der er mere varige og hvilke der har mere omskiftelig karakter i formgivning, konstruktion og materialevalg? KVALITATIV VURDERING - vil projektets materialevalg, patinering, farvesætning og ornamentik medvirke til at forlænge bygningsdeles levetid og fremme social accept og påskønnelse?

KVALITATIV VURDERING - bærer projektets tekniske løsninger en stærk fortælling om byggeriets tilblivelse og dets byggekultur?

ARKITEKTONISK KVALITET Netop nu opleves en begyndende anerkendelse af, at arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed hænger uløseligt sammen. Begrebet arkitektonisk kvalitet blev første gang beskrevet i den første af Vitruvius’ ti bøger De Architectura for over 2000 år siden, og forbindes stadig i dag med hans triade. Den italienske arkitekt og forfatter Vitruvius definerede arkitektur som en triade mellem funktionalitet, holdbarhed og skønhed. De tre aspekter kan vægtes forskelligt, men tager man ét ud, er det ikke længere arkitektur. Uden holdbarhed omdannes arkitekturen til en kulisse, uden funktionalitet omdannes den til ren kunst og uden skønhed omdannes den til blot og bart byggeri. Arkitektur er en kulturel aktivitet, der udspringer af vores behov for et sted at bo. Tag over hovedet er en livsnødvendighed. Det er arkitektur, altså byggeri + skønhed som sådan ikke. Men vi besidder som mennesker et fundamentalt behov for at udtrykke os. Uden dette behov fandtes hverken musik eller kunst. De kulturelle aktiviteter skaber herligheds- og affektionsværdier. Som beskrevet i forrige afsnit har affektionsværdien betydning for, hvor godt vi passer på en bygning. Affektionsværdien har dermed betydning for hvor langtidsholdbar en bygning er og dermed også for bygningens bæredygtighed. I DGNB certificeringen vægter arkitektonisk kvalitet kun 3,6%, hvis man vil opnå en platin, sølv eller guld certificering. Der har i flere år og fra flere sider imidlertid været en kritik af det manglende hensyn til projekternes arkitektoniske kvalitet i certificeringen. Certificeringsordningen har nu senest introduceret DGNB-Diamant, der fungerer som en særskilt udmærkelse i tillæg til DGNB certificeringen. “I DGNB Diamant fortolkes funktionalitet, holdbarhed og skønhed i et bæredygtighedsperspektiv, der vægter de oplevelsesmæssige og bygningskulturelle kvaliteter, som kan forbindes med holdbarhed og funktion (idet teknisk holdbarhed og funktion allerede er integreret i mange af de øvrige kriterier i DGNB systemet). ” DGNB Danmark, 2017 5

Modsatte side Holbæk Museum, facadeudsnit af købmandsgården. Denne side Nederst SAVE-metodens fem grundsten for vurdering af bevaringsværdier. Kilder 5 Information om DGNB Diamant, DGNB Danmark, 2017

I bedømmelsesgrundlaget for DGNB Diamant nævnes nogle interessante ord. Blandt andet oplevelsesmæssig kvalitet, bygningskulturel kvalitet, social accept og påskønnelse, materialevalg, brug over tid og patinering. Det åbner op for, at de bløde værdier med rette er begyndt at få lov til at indtage deres plads i bæredygtighedsbegrebet. DGNB Diamant certificeringen testes i første omgang i en 4 måneder lang pilotfase (aprilaugust 2017), men må betragtes som en anerkendelse af, at den arkitektoniske kvalitet har afgørende betydning for, om et projekt kan betragtes som bæredygtigt eller ej.

SOCIAL

MILJØ

ØKONOMI

Uden arkitektonisk kvalitet vil bygningen ikke skabe påskønnelse og værdi for brugeren. Uden påskønnelse ingen langtidsholdbarhed og ingen bæredygtighed.

BÆREDYGTIG BYGGESKIK Gennemgangen af begreberne bæredygtighed og bæredygtigt byggeri tydeliggør, at betydningen ikke kan rummes i en simpel facitliste, men at bæredygtigt byggeri er en kompleks størrelse. Det er således også vigtigt, at der ikke arbejdes ensporet med begrebet, der tværtimod bør udforskes bredt og med udgangspunkt i det enkelte projekt. Byggeri vil som udgangspunkt altid være en belastning for miljøet, idet det altid vil kræve et større eller mindre forbrug af naturlige ressourcer. Bæredygtigt byggeri må derfor snarere handle om, hvordan vi kan bygge mere miljøvenligt, under hensyn til de øvrige væsentlige aspekter; økonomi, funktionalitet, social, holdbarhed og skønhed. Med vores faglighed mener vi, at man, ved at anvende bygningerne så længe som muligt, kan undgå unødvendig ‘slidtage’ på miljøet - med andre ord mener vi derved langtidsholdbar arkitektur. For godt 100 år siden fremlagde Bedre Byggeskik bevægelsen en opsang til manglen på kvalitet i datidens byggeri. Deres budskab kan på mange måder sammenlignes med den kritik, der i dag gang på gang ytres om nutidens byggeri, som ligeledes beskyldes for mangel på arkitektonisk kvalitet og holdbarhed. Det interessante er, at husene opført under indflydelse af Bedre Byggeskik fortsat i dag er meget populære. De er så at sige langtidsholdbare ikke bare byggeteknisk, men også æstetisk og funktionelt. Den måde vi bygger på i dag er i høj grad præget af standardiserede og industrialiserede løsninger, en materialepalette i hastig udvikling og et indgroet mantra om udskiftning fremfor reparation. Men hvis vi vil finde en mere miljøvenlig måde at bygge på, er det vores påstand, at vi i højere grad end vi gør det i dag, skal søge tilbage til vores rødder - vores byggeskik. Vores bygningskultur rummer en rigdom af erfaringer og eksempler på gode konstruktioner med konstruktivt beskyttende egenskaber og holdbare materialer, der patinerer langsomt og smukt. Metoder, der bygger på generationers håndværksmæssige viden. Vores eksisterende bygningsmasse kan således anskues som en fuldt tilgængelig erfaringsbank, der ligger lige for næsen af os, lige til at dykke ned i og blive klogere af. Vi kan lære noget af fortidens fornuft. Det lyder støvet og bagstræberisk. Men det er ikke vores holdning, at vi skal gå tilbage til førindustriel byggeskik eller bygge alle vores huse af ler og halm. Vi skal kombinere den viden, vi har i dag, med den viden, der er opsamlet over århundreder af vores forfædre. Vi skal værne om, samle og videreføre de erfaringer, som vores bygningsarv rummer, fordi den indeholder vigtig viden om, hvordan vi sikrer arkitekturens langtidsholdbarhed og undgår unødvendigt ressourcespild. Vigtig viden som i dag bør indgå i en bæredygtig byggeskik. LANGTIDSHOLDBART BYGGERI Bygningers samlede levetid fra opførelse til nedrivning præges af en lang række faktorer; skiftende funktioner og brugsslidtage, påvirkninger fra vind og vejr, orientering og placering af bygningen samt ikke mindst bygningens konstruktion og materialer m.m. Hver enkelt af disse faktorer har stor indflydelse på bygningens udvikling og holdbarhed over tid og således også på i hvilken hastighed bygningen nedbrydes. Byggeriets holdbarhed er interessant i et bæredygtigt perspektiv, idet bygningens samlede levetid også er en fortælling om dens samlede klimabelastning.

Modsatte side Ringmur, St. Heddinge Råd-, Ting- & Arresthus. Den grovere del af den hvidkalkede mur i billedets venstre side er den originale mur i den lokale kridtsten. Den glatte del af muren i billedets højre side er resterne af ydervæggen fra en nedrevet arrestbygning.

Ressourceforbrug

ing

ivn

dli

dli nin

lse

ilb

-/t

dli

tte

dli

lse

fø

dli

Ist

Tid

Ressourceforbrug

ivn

iftn

ing

lse

iftn

fø

Tid

Jo længere en bygnings levetid er, desto større nytte har man fået ud af de ressourcer, der er anvendt til at opføre bygningen; ligningen over bygningens samlede klimabelastning bliver gradvist endnu bedre jo færre nye materialer, der er tilføjet undervejs i forbindelse med udskiftninger, vedligeholdelser, reparationer og ombygninger. Ældre bygninger med en høj grad af originalsubstans, det vil sige de originale materialer, som bygningen i sin tid blev opført med, vil således i et ressourcemæssigt perspektiv ofte kunne betragtes som meget miljøvenlige. Den øverste af ovenstående grafer viser, hvordan en traditionel, historisk bygning ofte udemærker sig ved sin alder, som er opnået gennem mange års omhyggeligt vedligehold. Ved ressourcemæssigt små vedligeholdelsesposter forlænges bygningens levetid, og ressourceforbruget så at sige afskrives til at fylde mindre og mindre over tid. Mens levetiden for industrielt byggeri, som vi kender det i dag, vist i grafen nedenunder, præges af hyppige udskiftninger af bygningsdele med et forholdsvist stort ressourceforbrug som resultat. Begge grafer er tænkte scenarier med henblik på at illustrere, hvordan løbende vedligeholdelse og istandsættelse af bygningens forskellige bygningsdele vil udgøre en ganske lille ressourceudskrivning i forhold til en udskiftning; den samlede mængde materialer anvendt samt produktion, transport og bortskaffelse af de udtjente bygningsdele. Vedligeholdelse kan på alle måder med fordel være med til at forlænge bygningens levetid uden at gribe væsentligt ind i bygningens originalsubstans. Med afsæt i disse tanker kan holdbarhed udpeges som et nøgleord. Det er vores holdning, at man ikke kan skabe langtidsholdbar arkitektur uden omtanke for kulturel værdi, materialekundskab, konstruktiv beskyttelse samt reparerbare løsninger og vedligehold. Begrebernes rolle i debatten om bæredygtig arkitektur er i dag ikke væsentlig nok. Vi mener ikke desto mindre, at de er nogle af de vigtigste begreber at få øjnene op for.

Modsatte side Tadre Mølle Denne side Øverst Graf: Skematisk opstilling af ressourceforbruget i en traditionel, historisk bygning. Nederst Graf: Skematisk opstilling af ressourceforbruget i industrielt byggeri.

HOLDBARHED GENNEM KULTUREL VÆRDI Bæredygtig udvikling er først og fremmest et etisk begreb, og nærværende formulering af en bæredygtig byggeskik handler dermed også om at blive klogere på, hvordan vi bygger etisk og ansvarligt. Vi skal altså kunne forsvare det ressourceforbrug, der er en uundgåelig del af et byggeri, og der er intet andet end den værdi, en bygning tilfører, der kan veje op for det. Vores bygningsarv består af bygninger, hvis alder spænder over mere end 800 år - de fleste er med andre ord meget langtidsholdbare. Selvom bygningsarven ikke kun omfatter fredede og bevaringsværdige bygninger, kan det alligevel være interessant at se nærmere på vores bevæggrunde for bevaring. Ifølge SAVEmetoden, som også har dannet grundlag for skematikken i Slots- & Kulturstyrelsens fredningsgennemgang, rummer bevaringsværdige bygninger nogle helt særlige arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier, originalitet og en god og sund tilstand. Se beskrivelsen af de fem grundsten nedenfor. Måske er det netop i disse værdier, vi finder nøglen til noget, man kankalde kulturel værdi. Arkitektur har en stor indflydelse på os i vores hverdag. Det er ikke en målbar indflydelse, men den er ikke desto mindre yderst betydningsfuld. Arkitektur har potentialet til at øge livskvalitet. Man må således ikke undervurdere skønhedens og den arkitektoniske kvalitets betydning for bæredygtigheden. Man kan opfylde nok så mange miljømæssige krav, men hvis ikke bygningen taler til brugerne, vil den ikke være langtidsholdbar - vi passer ganske enkelt bedre på arkitektur, vi synes om - arkitektur som har kulturel værdi.

ARKITEKTONISK VÆRDI Bygningens proportioner, facaderytme, den arkitektoniske bearbejdningsgrad og samspillet mellem form, materialevirkning og funktion. KULTURHISTORISK VÆRDI Bygningens repræsentation af den lokale byggeskik, en særlig stilperiode, udtryk for særlig håndværksmæssig formåen, tekniske innovationer i konstruktion og materialemæssig henseende m.m. MILJØMÆSSIG VÆRDI Bygningens betydning for de tilstødende bygninger og for helheden eller anlægget. Hvordan bygningen er placeret og tilpasset landskabet, husrækken, gadebilledet eller det miljø og den kontekst, den er en del af. ORIGINALITET Omfatter i hvor høj grad bygningens oprindelige udtryk er bevaret samt i hvor høj grad bygningens originalsubstans - altså de originale materialer - er bevaret. TILSTAND Bygningens tilstand, herunder om den er vedligeholdt regelmæssigt og rigtigt, de byggetekniske forhold samt om bygningen virker sund.6

Modsatte side Holbæk Museum, facadeudsnit af købmandsgården. Denne side Nederst SAVE-metodens fem grundsten for vurdering af bevaringsværdier. Kilder 6 SAVE – Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi, Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen 2011.

HOLDBARHED GENNEM MATERIALEKUNDSKAB I den førindustrielle arkitektur ses et omfattende kendskab til materialer, der bygger på århundreders erfaring med forarbejdning, egenskaber og holdbarhed over tid. Netop en stor forståelse for materialernes egenskaber og en forståelse for hvordan forskellige materialer arbejder sammen, har gennem tiden dannet grundlag for en anvendelse og detaljering, som har sikret materialerne og dermed også arkiteturen størst mulig holdbarhed. Sammenlignet med nutidens arkitektur kan materialesammensætningen i førindustriel arkitektur betegnes som enkel - man har gjort brug af et afgrænset antal kendte materialer, da der ganske enkelt ikke var flere materialer tilgængelige. Materialer og konstruktioner var efterprøvede og anvendelsen byggede ofte på generationers erfaringer. I dag anvendes der i byggeriet en langt større palette af byggematerialer - ofte nye materialer, hvis virkning, holdbarhed og udseende på lang sigt endnu ikke kendes. Sammenfattende har kvaliteten af såvel materialer som detaljer og byggeteknik afgørende betydning. Nedenfor illustreres det, hvordan byggeri af lav kvalitet, udviklet og bygget under pres på henholdsvis tid og økonomi, på sigt vil medføre et højt tidsforbrug og høje økonomiske omkostninger. Men hvis der satses på at skabe byggeri af høj kvalitet i udvikling og opførelse, vil det betale sig tilbage på sigt - det er først og fremmest bæredygtigt at bygge i høj kvalitet!

Lav kvalitet

UDVIKLINGSPROCES

OM 50 ÅR

Lavt tidsforbrug

Lav økonomi

Højt tidsforbrug

Høj kvalitet

Høj økonomi

Høj kvalitet

Modsatte side Holbæk Museum, vindue i Friskolens facade. Denne side

UDVIKLINGSPROCES

Højt tidsforbrug

Øverst Lav kvalitet i udviklingsprocessen fører højt tidsforbrug og høje økonomiske omkostninger med sig på sigt.

OM 50 ÅR

Høj økonomi

Lavt tidsforbrug

Lav økonomi

Nederst Høj kvalitet i udviklingsprocessen sparer bygherre for et højt tidsforbrug og høje økonomiske omkostninger på sigt.

HOLDBARHED GENNEM KONSTRUKTIV BESKYTTELSE Selvom mange skader kan undgås ved det rigtige valg af materialer og overfladebehandlinger samt ved god vedligeholdelse, handler første skridt vedrørende sikring af bygningens konstruktive og byggetekniske holdbarhed om, hvordan bygningen formgives. I det danske klima handler konstruktiv beskyttelse først og fremmest om, at lede vand væk fra konstruktionen og bygningens indre. Konstruktiv beskyttelse handler således om at holde konstruktioner så tørre som muligt og give overfladerne de bedste muligheder for at tørre. Midlet er en række forholdsregler, der omfatter udformning af hele bygningen og de enkelte bygningsdele og detaljer; lige fra bygningens orientering og placering, tagudhængets form og størrelse og ned til detaljeringen af for eksempel mørtelfugerne. Der tænkes i beskyttelse af svage konstruktioner og materialer ved hjælp af stærkere konstruktioner og materialer, for eksempel ved anvendelse af puds som ‘offerlag’, eller ved at beskytte en konstruktion i form af udhæng, en vandnæse eller en anden form for afvanding. En bygning er i sin helhed kun så holdbar, som den enkelte bygningsdel, samling og detalje. De gode detaljer er vigtige for bygningens holdbarhed, og de har samtidig formet vores helt særlige byggeskik. Egnsspecifikke byggeskikke er ikke bare praktiske, de er også med til at skabe ‘steder’, idet de kan være med til at give det enkelte sted sin helt særlige karakter og identitet. På denne måde er der altså en meget stor sammenhæng mellem byggeteknik, æstetik og kulturel værdi. HOLDBARHED GENNEM REPARERBARE LØSNINGER Eksisterende bygninger rummer en stor iboende energi i form af de materialer bygningen består af og de dertilhørende processer; materialernes frembringelse, forarbejdning, transport m.m. Det giver altså god mening at bevare de eksisterende materialer i en bygning og forsøge at udskifte så lidt substans som muligt, fordi materialerne ganske enkelt repræsenterer forbrugt energi. I den førindustrielle byggeskik finder vi en indgående forståelse af byggematerialernes værdi. Mange materialer har været yderst kostbare at udvinde, transportere og forarbejde, og det har derfor været en nødvendighed at få dem til at holde så længe som muligt. Man har altså som udgangspunkt altid tilstræbt at skabe byggeri, der sikrede minimal fremfor total udskiftning. Det kan vi lære af. Minimal udskiftning forudsætter, at de enkelte bygningsdele, konstruktioner og produkter først og fremmest er adskillelige - det vil sige, at de kan skilles ad, så man kan nøjes med kun at udskifte den ødelagte del. Derved kan der udskiftes så lidt materiale som muligt istedet for en hel bygningsdel. Et eksempel er de gamle snedkervinduer, der kan repareres, i og med at glasset eller en del af karmen eller rammen kan udskiftes. Det stiller potentielt krav til produkternes enkelhed. Jo færre bestanddele bygningsdelen er udført af, desto nemmere kan den repareres.

Modsatte side Københavns Domhus, facadeudsnit af arrestbygningen i Slutterigade.

HOLDBARHED GENNEM VEDLIGEHOLD Vedligehold er i løbet af de sidste årtier nærmest blevet et skældsord. Det indikerer fortløbende økonomiske omkostninger og tidskrævende arbejdsprocesser, som alt sammen kan undgås, hvis man i stedet blot skifter bygningsdelen ud. Men hvis vi vil sænke vores ressourceforbrug i byggeriet, er vi også nødt til at tænke på, hvordan vores bygninger i fremtiden kan vedligeholdes. Alle bygninger kræver vedligehold for ikke at ende som ruiner. Det er naturens gang. En “vedligeholdelsesfri” bygningsdel, det vil sige en bygningsdel, der ikke kan vedligeholdes, vil have en på forhånd defineret og afgrænset levetid. I sådanne tilfælde er kun en total udskiftning af delen en mulighed, hvis hele bygningens levetid skal forlænges ud over den enkelte bygningsdels levetid. Bæredygtighedscertificeringen DGNB har på baggrund af erfaringer kortlagt hvilke faser i en bygnings livsforløb, der har størst betydning for klimabelastningen. På baggrund heraf har certificeringsordningen fokus på 9 ud af de i alt 17 faser, der udgør en bygnings fulde livscyklus. Disse er markeret med fed i skemaet nedenfor.

Genbrug eller genanvendelse

GENBRUG

Deponi

Affaldshåndtering

Transport til bortskaffelse

Nedrivning

Vandforbrug

Energiforbrug

Renovering

Udskiftning

NEDRIVNING

Reparation

Vedligeholdelse

DRIFT

Brug

Opførelse af bygning

Transport til byggeplads

Produktion

Transport til producent

Råmaterialer

MATERIALER OPFØRELSE

Paradoksalt medfører dette fokus på de 9 største syndere, at nogle af de mindre tunge faser overses og ender med slet ikke at være en del af ligningen, eller for den sags skyld en del af løsningen. Vedligehold og reparation kan være med til at forlænge en bygningsdels levetid og kan således udviske nødvendigheden af en potentiel udskiftning, og herunder klimabelastningen fra fremstilling af råmaterialer, transport til producent samt produktion af den nye bygningsdel, der skulle erstatte den gamle, samt i øvrigt affaldshåndtering af den udskiftede bygningsdel. Hele fire tunge faser (samt tre mindre: renovering, nedrivning og transport til bortskaffelse) kan forsinkes og dermed reduceres bygningens samlede miljøbelastning målt på levetid gennem mindre tung, men regelmæssig vedligehold eller reparation af en gammel bygningsdel. Mulighed for at vedligeholde og reparere er en forudsætning for at skabe langtidsholdbar arkitektur. Med den rette materialekundskab og konstruktiv beskyttelse kan intervallet af vedligehold og reparation sænkes. Den kulturelle værdi er tillige afgørende for at skabe lyst og interesse hos brugeren for at passe på og vedligeholde bygningerne gennem generationer.

Modsatte side Rosenborg Slot, facadeudsnit. Denne side Faser i bygningers livscyklus. Egen grafik på baggrund af tabel fra DGNB, fra Grøn Genanvendelse af Concito.

OPSUMMERING FEM VIGTIGE BEGREBER FOR AT SIKRE BÆREDYGTIG OG LANGTIDSHOLDBART BYGGERI ∙∙

Kulturel værdi Det er den kulturelle værdi, der får os til at bevare og passe på vores bygninger langt ud i fremtiden. Dermed forstærker den kulturelle værdi det langtidsholdbare aspekt i byggeriet.

∙∙

Materialekundskab Viden om materialernes byggetekniske og æstetiske egenskaber er en forudsætning. Med den rette viden kan man arbejde aktivt med bygningens aldringsproces, så den uundgåelige patinering og påvirkning over tid omvendes til en kvalitet.

∙∙

Konstruktiv beskyttelse En bygning er i sin helhed kun så holdbar som den enkelte bygningsdel, samling og detalje.

∙∙

Reparerbare løsninger Byggematerialerne repræsenterer forbrugt energi. Det giver derfor mening at tilstræbe minimal - fremfor total udskiftning.

∙∙

Vedligehold Det er levetidsforlængende at vedligeholde en bygning. Vedligehold er en del af løsningen - ikke en del af problemet!

Vores eksisterende bygningsmasse har et uudnyttet potentiale som en fuldt tilgængelig erfaringsbank.

Vi er igennem den teoretiske analyse blevet bekræftet i, at den historiske bygningsmasse indeholder vigtig viden om, hvordan ressourceforbrug, materialeanvendelse, bygningsdetaljer m.m. har indflydelse på byggeriets holdbarhed over tid. I den efterfølgende bygningsundersøgelse undersøges netop konkrete eksempler på dette.

Modsatte side DPU, udsnit af tårnfacade. Næste side Vindinge Kirke, Fyn, udlægning af tagsten.

BYGNINGSUNDERSÃ&#x2DC;GELSER

Bredeslippe 9-11, Ribe

Vindinge Kirke, Fyn

Materialgården, Møn

St. Heddinge Råd-, Ting- & Arresthus

Bakkekammen 45, Holbæk

Brorfelde Observatorium 1100

1200

• 52

Holbæk Seminarium 1300

1400

1500

Margrethe Kapellet, Holbæk 1600

•

1700

1800

• •

1900

2000

• •• •

2100

UDVALGTE BYGNINGER Rønnow Arkitekter har i kraft af over 45 års arbejde med traditionel byggeskik og den historiske bygningsmasse opbygget en viden om bygningers samlede livsforløb fra opførelse til nedrivning samt ikke mindst de vedligeholdelser og hovedistandsættelser, om- og tilbygninger, der er med til at præge bygningernes livsforløb. Det er vores påstand, at vi kan aflæse en masse om bæredygtig byggeskik ved at undersøge vores historiske bygningsmasse. Derfor går vi med dette projekt en tur i arkiverne for at undersøge, om vi kan finde detaljer og eksempler på bæredygtig byggeskik i vores bygningsarv med udgangspunkt i et udvalg af tegnestuens tidligere projekter. Der er udvalgt otte bygningsværker, som tegnestuen i løbet af årene har forestået vedligeholdelse og hovedistandsættelser, om- og tilbygninger på. Tegnestuen har således et indgående kendskab til bygningerne, hvilket skaber en helt særlig mulighed for at skabe et overblik over, hvordan bygningerne har udviklet sig både i forhold til problematikker og styrker. De otte bygningsværker er: Vindinge Kirke, Fyn (ca. år 1181) Bredeslippe 9-11, Ribe (ca. år 1570) Materialgården, Møn (ca. år 1790) St. Heddinge Råd-, Ting- & Arresthus (1838) Bakkekammen 45, Holbæk (1929) Brorfelde Observatorium (1953-54) Holbæk Seminarium (1965) Margrethe Kapellet, Holbæk (1998) Disse bygningsværker er udvalgt på baggrund af deres tids- og stilmæssige forskellighed. Bygningsværkerne er repræsentative for opførelsestidspunktets særlige stilarter, og dermed et billede på udviklingen af den danske byggeskik. Alle bygningerne, på nær Margrethe Kapellet, er underlagt et skærpet tilsyn på grund af deres status som fredet eller kirke, og er langt hen ad vejen blevet vedligeholdt med de rette metoder og materialer svarende til de originale. At bygningerne er velbevarede, gør det muligt, at analysere holdbarheden af mange oprindelige eller ældre bygningsdele og konstruktioner. De følgende sider indeholder en undersøgelse af udvalgte bygningsdetaljer og de hertil anvendte materialer i forhold til holdbarhed og ressourceforbrug forbundet med vedligehold, istandsættelse og udskiftning. Hvor tilsvarende bygningsdetaljer går igen, er det søgt at tage forskellige problemstillinger op, mens der ligeledes henvises til øvrige bygninger med tilsvarende detalje. Formålet med undersøgelsen er at kunne uddrage eksempler og erfaringer fra bygningsarven, der kan pege i retning af en bæredygtig byggeskik, som kan være til inspiration for tegnestuens kunstneriske virke både i forbindelse med eksisterende byggeri og nybyggeri. 53

VINDINGE KIRKE BYGNINGENS HISTORIE

BELIGGENHED Nyborg, Fyn

De danske middelalderkirker tilhører landets ældste bygningsmasse. Vindinge Kirke i Vindinge Sogn ved Nyborg menes at være indviet i 1181 til Skt. Nikolaus. Kirken er i 2. halvdel af 1300-tallet ombygget i gotisk stil. Kirkens korsarme menes at være opført omkring år 1400, og tårnet er kommet til kort derefter. Søndre korsarm rummede indtil 2011 gravkapel for slægten Holck på herregården Holckenhavn, der overtog patronatsretten over kirken i 1672. Korsarmenes svungne gavle og tårnets kviste referer således også til stilen, man kender fra Holckenhavn. Årstallet 1851, der ses opsat på tårnet, henviser til en restaurering af kirken, hvor tårn og våbenhus samtidigt blev ombygget. Vindinge Kirke ligger smukt i landskabet, og kirkens størrelse vidner om lokalområdets velstand, den driftige handel, der har fundet sted ved kirken, og om valfarten til kirken og kirkens kapel “Skt. Mattis kapel”.

BYGNINGEN Vindinge Kirke er en traditionel langhuskirke opført i røde munkesten, der står hvidkalket på en kraftig, tjæret sokkel af granitkvadre og kampesten. Taget er teglhængt med blådæmpede vingetegl, mens de kamtakkede gavle og stræbepiller er dækket med munke og nonner. Gavlene er udsmykket med blædingsdekorationer

OPFØRELSESÅR Ca. år 1181 STILPERIODE Romansk (Gotik) FREDNINGSSTATUS UDVALGTE BYGNINGSDELE - Tagkonstruktion - Murværk - Sokkel

Gennemgribende restaurering samt opførelse af tårn og våbenhus Reparation af tagbeklædning og understrygning samt facadeistandsættelse Delvis tagudskiftning (stormskade) Tagudskiftning og facadeistandsættelse Modsatte side Vindinge Kirke, det vestvendte tårn.

1100

1200

•

1300

1400

••

1500

1600

1700

1800

1900

•

2000

• OPFØRT ••• • ISTANDSÆTTELSE UKENDT

TAGKONSTRUKTION | MASSIV TRÆ + TEGL Historisk set har man fået stillet det bedste tømmer til rådighed i landets kirker og slotte. Det har uden tvivl også gjort sig gældende i Vindinge Kirke. Kirken står i dag med tagværk af massiv træ af krydsbåndtype med to-tre lag hanebånd. Tagværkets konstruktioner stammer med stor sandsynlighed til dels fra 1400-tallet, hvor kirken fik sit gotiske krydshvælv, og er således ca. 600 år gamle. De er løbende blevet repareret med påskarring, hvor tømmeret har været beskadiget på grund af brud, svage samlinger, manglende vederlag eller råd- og insektangreb. Men overordnet set har man aldrig fjernet mere end hvad der var absolut nødvendigt. Taget er udført med opskalkning hvilende på en gesims, der giver taget et smukt svaj og samtidig sikrer god afvanding, hvorved facaderne skånes. Tagfladerne er belagt med blådæmpede, håndstrøgede teglsten, der første gang blev produceret i forbindelse med en stormskadereparation i 1999 fra Voldstrup Teglværk som en tro kopi af de gamle sten. Samme form er genanvendt til produktion af nye sten ved tagomlægningen i 2010. Tagstenenes overflade og vekslende farvetoner giver tagfladen et smukt spil. Taget er understrøget med en hydraulisk kalkmørtel KKh 50/50/575 4 mm tilsat ca. 250g fæhår pr. 100 l mørtel. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Kirkens tagkonstruktion har holdt særdeles godt, hvilket såvel det gode håndværk og de gode materialer kan tage en stor del af æren for. I dag hører anvendelsen af massiv træ hovedsageligt til i restaureringsopgaver, til trods for massivtræs gode holdbarhed og sundhedsmæssige egenskaber, som limtræ ikke kan leve op til, idet det indeholder kemisk fremstillet lim. Desuden kan massivtræ nedtages og tilpasses til anvendelse i en anden konstruktion efterfølgende, hvis en nedrivning bliver aktuel. De sten, der blev nedtaget i 2010 var i en stand, hvor de blev vurderet til udskiftning. Mange var forvitrede i overfladen med skader fra frostsprængning. Alt tyder på, at stenene havde ligget der siden den gennemgribende restaurering i 1851, og de var i 2010 således omkring 159 år gamle. Det åbne loftsrum og en understrygning med kalkmørtel, fremfor en cementholdig mørtel, gør det muligt at udskifte ødelagte sten løbende, fordi stenene ikke sidder bedre fast, end at kalkmørtlen kan bankes løs uden at ødelægge tagstenene. Ved en tagudskiftning er det desuden på samme måde muligt at nedtage og genanvende uskadte tagsten.

Modsatte side Til venstre Tegltaget med den blådæmpede sten og svaj. Øverst til højre Tømmerkonstruktionen under tagudskiftning i 2010. Nederst til højre Afskarring på tømmerværk i forbindelse med udbedring af rådskader.

FACADER | MURVÆRK Ligesom det bedste tømmer blev anvendt til de finere bygninger, var brugen af brændte teglsten forbeholdt kirker, herregårde og større borgerhuse helt frem til 1800-tallet. Vindinge Kirke er grundmuret med munkesten på et fundament af granitkvadre af vekslende størrelse. Murværket har de fleste steder en tykkelse på omkring 1,30 m. Kirken har løbende undergået reparationer, hvoraf nogle har været udført med cementholdig mørtel. Disse cementreparationer har skabt problemer, da den hårde mørtel “suger” bindemidlet i de tilstødende blødere materialer. Cementreparationerne er i forbindelse med istandsættelsen i 2010 blevet fjernet igen, og revner og andre skader i pudsen er blevet repareret med rene, vellagrede kulekalksmørtler. Murværket er overkalket og dermed dækket af et varierende antal hvide kalklag. En god kalkning kan på en god bund holde minimum 10-15 år. Kalk kan ikke binde på et cementholdigt underlag, hvorfor denne faktor blandt andet kan reducere levetiden. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Murværket i Vindinge Kirke har holdt særdeles godt, og det samme gælder kalkningen.Overkalkningen hærder til små kalkkrystaller, der fanger og reflekterer lyset, så der skabes smukke overflader med stor variation af lys og skygge. Udover kalkens æstetiske egenskaber, beskytter den desuden murværket, idet den fungerer som offerlag og samtidig bidrager til at dræne murværket. Kalk er et af de væsentligste råstoffer i den danske undergrund. Læsket kalk har en selvopbyggende effekt, da den sammen med luftens kuldioxid kan gendanne sig selv. Læsket kalk er desuden porøst og skaber selv efter mange overkalkninger en diffusionsåben overflade, hvorfra fugt nemt kan trænge ud og fordampe igen. Den kapillæraktive, hærdede hvidtekalk betyder sammen med den bagvedliggende mørtel, at fugt og vand bevæger sig ud af mod overfladen via kalkens små porer og dermed dræner murværk og puds hurtigere. Overfladerne er desuden nemme at vedligeholde. Strukturen på teglstenens overflade bestemmes af produktets blandingsforhold og lertype, støbeteknikken samt brændingen. Brændingen efterlader en ‘brændhud’ på stenen; en hård overflade der varierer alt efter brænding, og som har stor betydning for stenens vejrbestandighed. Jo hårdere brænding, desto hårdere overflade. Kalk binder bedst på en let brændt, håndstrøgen sten. I en levering af sten vil der altid være sten, der ikke er brændt ordentligt. Disse forvitrer derfor hurtigere end resten og skal dermed udskiftes tidligere. I nogle områder, primært i gavlene, hvor de er særligt udsatte, er dele af eller hele sten udskiftet. Grundet den anvendte kalkmørtel, har denne form for reparation ikke skabt de store problemer, da stenene blot kan hakkes ud, så nye kan indsættes i deres sted. Modsat kalkmørtel er cementmørtel meget stærk og tæt. Det skaber to grundlæggende problemer i et ældre murværk; for det første gør cementens styrke fugen til den stærkeste bestanddel af murværket og teglstenen dermed til den svageste, med det resultat at det ofte er teglstenen der brydes i stedet for fugen. For det andet skaber det en meget diffusionstæt overflade, hvorfra fugt har svært ved at trænge ud. Dermed fanges fugten inde i murværket med fugtskader og frostsprængninger til følge. Særligt på gamle bygninger, der oprindeligt har været opmuret med kalkfuger, gør cement større skade end gavn. Desuden kan kalk ikke binde på cement, og små reparationer kan dermed udløse store problemer i forhold til at bevare smukke ensartede overflader.

Modsatte side Øverst til venstre Kalket murværk med fuger af kalkmørtel. Øverst til højre Kalket murværk med cementreparation. Nederst Udskiftning af forvitrede sten i kalket murværk.

SOKKEL | KAMPE- OG KVADERSTEN Soklens opbygning bærer præg af, at den til dels er genbrug, og at der over tid er bygget videre på den tidligste del af kirken, samt at man har anvendt de forhåndenværende materialer. Soklens højde varierer fra 60 cm op til 120 cm, og består af en blanding af kampesten, kvadersten og murværk. Gulvet i kirken ligger ca. 20 cm over terræn. En sokkel bliver ofte afsluttet med et lille profil, hvorover murfladerne rejser sig. Det er dog ikke tilfældet på Vindinge Kirke, hvor sokkel og murværk flere steder vokser sammen. Soklen, der fremstår overtjæret, giver tyngde til bygningen og markerer derved bygningens ‘fod’. I klassicistisk tid blev kirkerne hvidkalkede, og man fik brug for en arkitektonisk (og praktisk) markering af soklerne, som kunne opnås ved at tilsætte lidt kønrøg til kalken. Ved tjærens fremkomst gik man de fleste steder over til at bruge tjære i stedet for kalk tilsat kønrøg. Tjære blev fra 1800-tallets slutning et almindeligt produkt til behandling af sokler. I første halvdel af 1900-tallet og frem til ultimo 1970 begyndte man i flere tilfælde at anvende stenkulstjære, som dog viste sig at have en uheldig virkning. Soklen på Vindinge Kirke er løbende blevet vedligeholdt med tjære, men er også på et tidspunkt blevet behandlet med stenkulstjære. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Såvel fundament som sokkel udgør kirkens ældste dele. De er dermed også den del af kirken, der kan konstateres at være mest langtidsholdbar - granit er et nærmest uforgængeligt materiale. Den stenkulstjærede overfladebehandling af soklen kan som udgangspunkt ikke anbefales. Men da det er vanskeligt at afrense en sådan overflade uden at ødelægge det bagvedliggende murværk, kan det accepteres, at stenkulstjærede sokler om nødvendigt bevares og vedligeholdes med trætjære. Helt ideelt bør anvendes diffusionsåbne materialer, men hvis skaden er sket, kan det være mest hensigtsmæssigt at behandle i henhold til de aktuelle forhold. Stenkulstjære er et kunstigt produkt, der oprindeligt opstod som et biprodukt ved fremstillingen af bygas fra stenkul. Produktet, der er kulsort og astfaltagtig, skaber en meget hård og diffusionstæt overflade, der potentielt kan skabe fugtproblemer, fordi fugten spærres inde. Produktet er ikke længere tilgængeligt grundet skærpede miljøkrav. Trætjæren, der siden jernalderen er blevet fremstillet naturligt ved at drive saften ud af meget harpiksholdigt fyrretræ ved hjælp af varme, er mere åben i sin struktur. Trætjæren er lysebrun og en smule gennemsigtig og kan, hvis det ønkes, tilsættes pigment. I forbindelse med istandsættelse af soklen på Vindinge Kirke blev der blandet linolie i trætjæren i et blandingsforhold 60/40 samt tilsat pigment, for at gøre tjæren mere elastisk, så den kunne binde på underlaget. Det skal dog nævnes at en mere historisk korrekt og bedre byggeteknisk overfladebehandling af soklen, er kalkning med kønrøg, som ånder bedre og nemmere kan repareres.

Modsatte side Øverst Tegning med registrering af kirkens sokkel, 1884. Nederst til venstre Sokkel med kampesten efter istandsættelse. Nederst til højre Høj muret sokkel efter istandsættelse.

BREDESLIPPE 9-11 BYGNINGENS HISTORIE

BELIGGENHED Ribe bymidte

Bredeslippe er beliggende i Ribe i det gamle havnekvarter ned mod Skibbroen og fungerede med de andre slipper i området som fodgængerforbindelse fra byen til havnekajen. Som den eneste af slipperne ned mod havnen var Bredeslippe dog bred nok til at få køretøjer igennem, og det er ikke mange år tilbage, at man stadig havde de gamle hestetrædetrin i slippen. Bredeslippe 9-11 fik sit nuværende udtryk, da det i 1847 blev grundmuret mod gaderne. Før dette var huset opført som et 9-fags bindingsværkshus (først omtalt 1761), der dog i 1815 opdeltes i et femfagshus mod vest og et firefagshus med gavl mod Fiskergade. I midten af 70’erne blev der udført større ombygninger i huset, blandt andet med inddragelse af tagetagen til beboelse. Hvornår den toetagers påbygning mod gårdsiden er opført er uvist, men den er kommet til før 1969, hvor H.H. Engquist udfører en bygningsregistrering i Ribe. Bygningen blev fredet i 1964 og var fredet i klasse B frem til 1980.

BYGNINGEN Bredeslippe 9-11 er to sammenbyggede længehuse, hvor nr. 11 ligger på hjørnet af Bredeslippe og Fiskergade, mens nr. 9 er sammenbygget med nabobygningen mod vest. Bag bygningerne findes der et mindre gårdrum, der afgrænses af en mur i skellet mod Fiskergade og det bagvedliggende hus. Begge huse er grundmurede i henholdsvis 5 og 4 fag, opført i én etage med hvidkalkede facader og teglhængt tag. Husene har begge karakteristisk høje og profilerede hovedgesimser; højest på nr. 11 for at kompensere for slippens hældning. Husene hviler begge på en sorttjæret sokkel af kampesten med granittrappetrin til gadedørene.

OPFØRELSESÅR Ca. år 1570 STILPERIODE FREDNINGSSTATUS Fredet siden 1964 UDVALGTE BYGNINGSDELE - Tagkonstruktion - Murværk - Vinduer

TIDLIGERE ARBEJDER PÅ BYGNINGEN Nedenfor oplistes tidligere arbejder på bygningen. Der er udelukkende oplistet arbejder, som tegnestuen har kendskab til, enten i forbindelse med egne arbejder på bygningen eller fra arkiver samt øvrigt kildemateriale. Listen kan således være ufuldstændig. Før 1969 Tilbygning på bagside 1977 Hovedistandsættelse + udnyttelse af tagetage 2009 Hovedistandsættelse Modsatte side Bredeslippe set mod syd.

1500

1600

•

1700

1800

1900

• •

2000

• OPFØRT •• • • ISTANDSÆTTELSE UKENDT

TAGKONSTRUKTION | MASSIV TRÆ + TEGL De to længehuse er opført med teglhængte tage belagt med røde, blødstrøgne vingetegl. Mod gadesiden fremstår tagfladen ubrudt, mens der mod gårdsiden er opsat flere tagvinduer, udluftningskanaler og en taskekvist. Taget har oprindelig stået uudnyttet og uisoleret. Det oprindelige tagværk har været udført i massivtræ. Mod Bredeslippe er længehusene udført med meget høje og profilerede gesimser, der er karakteristiske og kendetegnende for husene. Udover at det giver bygningerne et repræsentabelt udseende, giver det også tagfladen et smukt og stort svaj. Taget blev skiftet i 1970’erne. Det er formentlig også i denne forbindelse, at tagværket delvist er blevet udskiftet til en fyrretræskonstruktion af mere spinkle dimensioner end det oprindelige tømmer. Den indvendige opklodsning er senere blevet vurderet ærgerlig for det ellers fine hus og kvaliteten af brændingen af de nye sten har været i en dårlig kvalitet. Tagstenene var allerede for et stort antals vedkommende forvitrede, da tegnestuen istandsatte huset i 2009. Tagkonstruktionen var i en meget dårlig forfatning og spærene satte sig kraftigt i retning af Fiskergadegavlen. I forbindelse med hovedistandsættelsen i 2009 blev det søgt at genanvende så meget af det oprindelige materiale som muligt. Blandt andet blev ca. halvdelen af tagstenene genanvendt - resten blev kasseret på grund af frostsprængninger og forvitring. De manglede tagsten blev erstattet af håndstrøgne røde vingetagsten. For at skabe en så ensartet tagoverflade som muligt, valgte man at lægge de bevarede tagsten på tagfladen mod gården og de nye tagsten på tagfladen mod Bredeslippe. Tagstenene blev lagt med 2-4 cm fremspring over gavlens kant, for at hindre vand i at løbe direkte ned ad facaden. Spærene, der havde sat sig kraftigt mod gavlen, blev forsynet med forstærkende skråbånd. Undertaget blev udført mellem spær, fra spærfag til spærfag, for at undgå en forhøjning af gesimsen. Gavlen mod Fiskergade er ikke vinkelret på bygningen. Den vanskelige skrå afslutning af tagfladen er løst ved at etablere en skotrende, hvor den ene side er en hel sten mod gavlen, mens stenene på den anden side skæres til mod tagfladen. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Bredeslippe 9-11 er oprindeligt udført uden undertag. Loftsrummet har ikke været i brug, så der har været adgang til teglstenene og disse kunne således eftergås i forbindelse med vedligehold af understrygningen. Ligesom i Vindinge Kirke har det været muligt at holde understrygning og tag ved lige gennem udskiftning af enkelte sten. Den store gesims yder konstruktiv beskyttelse af facader, vinduer og døre, men ses kun ud mod Bredeslippe, hvor den først og fremmest har haft en æstetisk betydning. Huset skulle tage sig pænt ud i gadebilledet. Bagsiden har tidligere stået som bindingsværk, og det er ikke skik for bindingsværk at have en gesims.

Modsatte side Øverst til venstre Bredeslippe 9-11 efter istandsættelsen. Øverst til højre Den skrå skotrende, der udjævner er skrå gavl mod Fiskergade. Nederst til venstre Spring i gesimsen. Nederst til højre Tagstenene lægges med 2-4 cm fremspring over gavlens kant.

FACADER | MURVÆRK Byhusenes ydervægge er opført af teglsten. Facaderne har, som de øvrige huse i slippen, oprindeligt stået overkalkede på en filtset overflade. På facaden mod Bredeslippe er husene udstyret med profilerede gesimser og et lille fremspring i soklen, mens de mod bagsiden står helt uden pynt og pragt. På bagsiden ses ligeledes murankre under tagrenden, som afslutning på hver bjælkeende. Ankrene vidner om bygningens udvikling fra enfamilieshus i bindingsværk til opdeling i to boliger og en efterfølgende grundmuring af facaderne. Inden hovedistandsættelsen i 2009 var facaderne i meget dårlig stand. Udvendigt fremstod den grovpudsede overflade med krakeleringer, malingen boblede af og der var fugtskjolder på den nederste del af murværket. Det blev vurderet, at den eneste måde at komme fugtproblemer og afskalninger til livs på, var ved at totalafrense den uheldige overfladebehandling og starte fra bunden med filtsning og kalkning med tyndpudsmørtel (kkh 20/80/475 1mm.). Der blev i forbindelse med afrensningen anvendt en tør lavtrykssandblæsning, der indledningsvist blev afprøvet på en lille del af facaden. Udfaldskravet var afrensning ind til bæredygtig bund med behov for en minimal grad af efterreparationer. Der blev i processen taget højde for en eventuel underliggende cementbund, hvor målet var at afrense denne flade med minimal skade på bagvedliggende fuger. De steder, hvor der var sætningsrevner eller defekte fuger, blev fuger udkradset til en dybde på 25 mm, hvorefter de blev fuget af to omgange med en hydraulisk kalkmørtel (Kkh 20/80/475 4 mm). KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Bredeslippe 9-11 er et godt eksempel på, hvad en forkert overfladebehandling kan have konsekvenser for en muret facade. Den malerbehandlede grovpuds havde skabt afskalninger på grund af fugt, der ikke kunne trænge ud. Bygningerne er typiske eksempler på gamle huse, der er blevet istandsat med uhensigtsmæssige materialer med dyre reparationer og istandsættelser til følge. Den valgte filtsning danner et godt underlag med god vedhæftning for kalkning. Der er som sådan ikke noget byggeteknisk argument for at vælge filtsning fremfor en anden metode til oppudsning. Filtsningen resulterer i en jævn og sammenhængende overflade. Kalk binder generelt bedst på røde blød- eller håndstrøgne teglsten, fremfor gule teglsten, idet saltindholdet heri er højere og kan få kalkhinderne til at springe af. Det giver dog ikke nødvendigvis problemer. Derimod kan kalk hverken hæfte på hårdtbrændte sten eller cementholdige overflader, hvorfor cementholdige reparationer eller overfladebehandlinger må afrenses og overfladerne pudses op på ny før kalkning.

Modsatte side Øverst til venstre Facade under istandsættelsen. Øverst til højre Den uheldige overfladebehandling før istandsættelsen. Nederst til venstre Facaden efter istandsættelsen. Nederst til højre Filtset murværk efter istandsættelsen.

VINDUER | KERNETRÆ Husenes oprindelige vinduer fra 1847 er udført med karm, rammer og sprosser i kernetræ med 8 små ruder anbragt i rammernes og sprossernes false, hvor de er stiftet fast og tætnet med linoliekit. Både karme, rammer, sprosser og lodposte er udført med fine profileringer. Beslagene er indstemt i vinduernes rammer. Vinduerne er trukket ca. 5 cm tilbage i facaden, og der er ikke lavet vandafledende fald mod vinduets bundkarm, der er udformet uden drypkant. Vinduerne er oprindeligt malet med linoliemaling med et grønt pigment. Kun enkelte vinduer formodes at være oprindelige, mens 6 vinduer er blevet udskiftet på et tidspunkt. I forbindelse med hovedistandsættelsen i 2009 blev de udskiftede vinduer vurderet egnet til udskiftning igen. Vinduerne blev udskiftet til vinduer af spejlskåret fyrretræ af den bedst mulige kvalitet, imprægneret med koldpresset linolie tilsat fungicid. Vinduerne blev udformet med koblede rammer, men samme dimensionering samt profilering som de oprindelige vinduer fra 1847. Beslag og hængsler blev malet med blymønje for at undgå rust. De bevarede vinduer blev eftergået for stødfri gang og rådangrebne dele blev udluset. Løs maling blev fjernet ved let afslibning, efterfulgt af malerbehandling med linoliemaling i samme farve som eksisterende. Traditionelt set blev vinduer frem til 1950’erne konstrueret af træ, der havde fået lov til at vokse langsomt, hvorfor træet havde tættere åreringe, og man anvendte kun den bedste del af fyrretræet, kernedelen, og kun af rodstokken, hvor træet har en tæt årringsbredde og højt harpiksindhold. Det gjorde vinduerne stærke og modstandsdygtige overfor råd og svamp. Rammetræet blev spejlskåret, det vil sige med åretegningen stående vinkelret på rammens brede yderside, så konstruktionen styrkemæssigt var optimal. De spinkle dimensioner på rammer og karme begrænsede fugtoptagelsen og lettede afgivelsen af fugt på grund af passende forhold mellem træets masse og overflade. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Kernetræsvinduer er ikke bare smukke, de er afgjort også holdbare. Vinduerne er lavet af det bedste træ, der kun bliver hårdere med alderen. Hvis det vedligeholdes korrekt, kan vinduer af denne type holde i mindst 100 år, men der findes masser af eksempler på det dobbelte; de originale vinduer i Bredeslippe 9-11 har i dag holdt i 170 år. Holdbarheden skyldes også håndværket og vinduernes enkle konstruktion. Tapsamlinger mellem vinduets enkeltdele sikrer god holdbarhed i konstruktionen. Udformningen får regnvand til let at løbe af vinduet, mens de spinkle konstruktioner sikrer et stabilt, lavt fugtindhold. Vinduet er nemt at reparere; linoliekitten skrælles af og stifter fjernes, den pågældende rude udskiftes, stiftes fast, og tætnes med ny linoliekit med ganske lidt ressourcespild som resultat. Jo mere komplekst og sammensat et vindue er, desto flere steder kan det ganske enkelt gå i stykker. I dette perspektiv er et termovindue mere skrøbeligt, idet det er svært at reparere de enkelte dele. Snedkervinduet har svært ved at leve op til nutidens garanti- og certificeringsordninger. Det betyder, at det i færre og færre projekter er muligt at anvende snedkervinduer. Derudover er snedkervinduerne blevet betragteligt dyrere, i og med der ikke længere produceres ret mange af dem, og der bliver færre og færre håndværkere, der kan udføre dem.

Modsatte side Øverst til venstre Nyere vinduer, som blev udskiftet under hovedistandsættelsen. Øverst til højre Foto: Indstemt beslag på originalt vindue, kort før hovedistandsættelsens afslutning. Nederst til venstre Originalt vindue, før hovedistandsættelsen. Nederst til højre Nye vinduer udført som kopier af de originale vinduer, som erstatning af 6 nyere vinduer, der blev udskiftet.

MATERIALGÅRDEN BYGNINGENS HISTORIE Materialgården på Møn er opført omkring 1790 som tjenestebolig for kusken på Liselund Slot og ligger i umiddelbar tilknytning til Liselund og er fredet som en del af dette anlæg. Liselund blev opført af Antoine de Bosc de la Calmette, der var ud af fransk hugenotfamilie. På grund af sin tro blev han landsforvist og efter ophold i Portugal og Holland endte han i Danmark. Calmette var europæisk orienteret og inspireret af Jean-Jacques Rousseaus tanker om naturen. Calmettes kone Elisabeth Isling (Lise) var af tysk afstamning, og det lille slot var en gave til hende – deraf navnet Liselund. Den romantiske have ved Møns Klint er kendt i brede kredse som et enestående helstøbt kulturhistorisk anlæg opført i traditionelle materialer og med elegant enkelthed i udførelsen. Materialgården overgik i 1987 til Naturstyrelsen, hvor den blev gennemgående restaureret. Den fungerer i dag som skovfogedbolig.

BYGNINGEN

BELIGGENHED Falter på Møn v. Liselund Gl. Slot OPFØRELSESÅR Ca. år 1790 FREDNINGSSTATUS Fredet siden 1973 UDVALGTE BYGNINGSDELE - Tagkonstruktion - Murværk - Sokkel - Vinduer

Materialgården, et firlænget anlæg omkring en kvadratisk gårdsplads, er fra omkring 1790. Tre af længerne er sammenbyggede (vognport-, stald- og boliglænge), mens den fjerde er fritliggende (udhuslængen). Gården ligger i en skovlysning. Anlægget fremtræder som en helhed, men ved nærmere undersøgelse af bygningernes konstruktioner, findes dog spor, som tydeligt viser, at de sammenbyggede længer er opført i mindst fire etaper. Anlæggets ældste del ses formodentlig i boliglængen, hvor de ni ud af tolv fag har gennemstukne bindbjælker i bindingsværkets stolper. Dette sammenholdt med spær i tagkonstruktionen sandsynliggør, at der her er tale om et oprindeligt fritliggende hus, stråtækt og med valmede gavle.

TIDLIGERE ARBEJDER PÅ BYGNINGEN Nedenfor oplistes tidligere arbejder på bygningen. Der er udelukkende oplistet arbejder, som tegnestuen har kendskab til, enten i forbindelse med egne arbejder på bygningen eller fra arkiver samt øvrigt kildemateriale. Listen kan således være ufuldstændig. 1984-89 Gennemgribende hovedistandsættelse 1990 Kalkning + vedligehold af udv. døre, porte og lemme 1993 Ny mønning på stråtag 2007 (ca.) Malerbehandling vinduer 2014 Ny mønning på stråtag 2016 Ny efterisolering loft (pga. rørskade) 1750

1800

•

1900

Denne side Oversigtsskitse Modsatte side Ankomst til Materialgården.

2000

• OPFØRT ••• • •• • ISTANDSÆTTELSE UKENDT

TAGKONSTRUKTION | STRÅTAG Gården har et smukt stråtag med mønning af halm fastholdt af kragetræer. Tagkonstruktionen er udført af massivt grantømmer. Midterlægten ved rygning er en afbarket granrafte, mens lægterne er ‘almindelige’ taglægter, bortset fra ved tagudhænget. Det ca. 80 cm store tagudhæng bæres af flækkede granrafter på svejfede skalke, der er sømmet til spærerne. Rønnow Arkitekter har løbende siden 1982 forestået bygningssyn og vedligehold på bygningerne. I forbindelse med hovedistandsættelsen i 1984-89 blev der lagt nyt stråtag på alle længer samt lavet reparationer og nødvendig udskiftning ved tagværk, lægter og udhængsskalke. Istandsættelsen blev foretaget ud fra en intention om, at den håndværksmæssige udførelse af tømmersamlingerne principielt skal svare til de oprindelige, for eksempel ved kæmning af bjælker i rem eller samling af spær. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Stråtaget på Materialgården har en materialemæssig enkelhed, udført som gedigent håndværk. Det er ikke et fint hus med sirlige detaljer, men først og fremmest et brugshus bygget med henblik på at kunne holde. Stråtaget er imidlertid ikke langtidsholdbart på samme måde som et tegltag. I gennemsnit holder stråtage ca. 30-50 år. Selvom stråtage kræver relativ hyppig udskiftning, er affaldsmængden ved udskiftning af taget til gengæld ganske lille sammenholdt med andre materialer, da strå er et naturligt og lokalt forekommende materiale, der uden videre kan komposteres. Med de rette kompetencer er et stråtag nemt at vedligeholde, da man sektionsvist kan udskifte efter behov. Sol og vand er stråtagets største “fjende”. Historisk er der ofte blevet plantet store træer syd for bygningen for at forhindre stråtaget i at blive tørt og brandfarligt om sommeren. Dog kan der hurtigere sætte sig plantevækster på taget på grund af nedfald fra træerne. Derfor skal stråtage vedligeholdes ved at sikre, at blandt andet skotrender og flader er friholdte for blade, mos og andet nedfald, så vand frit kan løbe af taget og ikke akkumuleres på tagfladen. Dette gøres ved simpel rivning af fladen. Desuden bør det sikres, at taget har luft omkring sig, så det hurtigt kan tørre. Materialet er i sig selv varmeisolerende (U-værdi 0,3-0,5 Wh/m2K) og beskytter tagværkets trækonstruktion, der holdes tørt og sundt, idet stråtaget ikke er hermetisk tæt og dermed har en konstant, svag udluftning. Strå er et af de letteste materialer til tagdækning, hvilket betyder, at trækonstruktionen skal bære en mindre last og dermed kan dimensioneres tilsvarende mindre. Man kan også nøjes med at bruge mindre holdbare træsorter ofte til tagværket, mens de finere træsorter gemmes til bindingsværkets facader. Yderligere medvirker det store tagudhæng til at skabe konstruktiv beskyttelse af facaderne. Tagværkets konstruktion af massivtræ muliggør partiel udskiftning. Ved konstruktioner i eksteriører holder samlinger udført udelukkende i træ bedre end samlinger med flere forskellige materialer. Der opstår hurtigere råd i træet, da det opfugtes af den kondens, der for eksempel dannes omkring jernsøm og jernbeslag.

Modsatte side Øverst Tegning med registrering af behovet for udskiftning og reparation på bygningens tagværk, 1987. Nederst til venstre Tagudhæng båret af flækkede granrafter på svejfede skalke. Nederst til højre Plantevækster i stråtagets skotrende.

FACADER | BINDINGSVÆRK Gårdens facader består af enkle bindingsværkskonstruktioner af egetræ uden dekorativt fyldtømmer. Efter ‘mønsk’ skik er facaderne kalket hvide over “stok og sten”, over bindingsværk og murværk. I gårdens ældste del står stolperne direkte på syldstene, og har muligvis aldrig haft en fodrem. I resten af anlægget hviler stolperne på en fodrem, der ligger af på syldsten. Tavlene er muret delvist med henholdvis soltørrede lersten og lermørtel, og gule teglsten og kalkmørtel - sidstnævnte er kommet til efterhånden som tavl er skiftet ud. I forbindelse med hovedistandsættelsen i 1984-89 indgik reparationer og nødvendige udskiftninger på bindingsværk og tavl. Hvor nødvendigt blev tavl pillet ud, og murstenene blev renset til genbrug. Der er anvendt en hydraulisk kalkmørtel til opmuring af murede tavl og skuring. Bindingsværket havde sat sig, og blev i forbindelse med hovedistandsættelsen rettet op. Problematikken skyldtes fugt- og rådskader på nogle af bindingsværkets stolpeender. Dette gennemgås under bygningens sokkel på s. 78-79. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Levetiden for en bindingsværkskonstruktion er nærmest ubegrænset, så længe den vedligeholdes løbende med korrekte materialer. Bindingsværket udemærker sig særligt ved, at konstruktionerne er både reparerbare og adskillelige. Tavlene er, hvor de ikke er lerklinede eller lermuret, opmuret i tegl med en blød kalkmørtel. Ved opmuring i tegl er det muligt at genanvende størstedelen af teglstenene, mens det ligeledes gør det muligt at tilgå og reparere tømmeret. Tilsvarende kan materialet fra lerklinede tavl genbruges igen og igen. Ligesom tagværket tillader bindingsværkets konstruktion af tømmer partiel udskiftning og gør det muligt at udskifte kun det absolut nødvendige. Tømmeret til bindingsværket skal modstå vind og vejr, og skal derfor helst være af en kvalitet, der er stærk og modstandsdygtig. Generelt har man anvendt de materialer, der var til rådighed på stedet på opførelsestidspunktet, og man ser derfor både eg, fyr, ask og elm og ved kyster strandingstømmer af forskellig herkomst. Tømmeret bør være kvartskåret og anbragt med de to spejlskårne sider, der er tættere i årerne og derfor mere modstandsdygtige, vendt ud i facaden. Nedbrydning af tømmeret sker hovedsageligt som resultat af vedvarende fugtpåvirkning. Høj påvirkning af sol er ligeledes skadende for tømmeret, idet det trækker fugten ud af materialet, hvorved det udtørrer, skørner og revner med større optagelse af regnvand til følge. For at beskytte konstruktionen er overfladebehandlingen essentiel. Både tømmer og tavl er på Materialgården kalket. Som beskrevet i bygningsundersøgelsen af Bredeslippe s. 67, er kalk et af de mest diffusionsåbne overfladebehandlinger, der sikrer at fugt hurtigt transporteres ud af såvel murværk som træ. Overkalkningen virker dermed som et offerlag, der beskytter de bagvedliggende materialer. Der er flere faktorer, der spiller ind på kalkningens holdbarhed. I dette tilfælde medvirker bygningens gunstige placering i en skovlysning til, at overfladebehandlingerne på de enkelte bygningsdele har en lang levetid, idet de står i læ fra træerne, men dog stamtidig med en vis afstand til disse. Desuden beskytter det store tagudhæng facaderne, og den høje sokkel skaber mindre opslag fra vand.

Modsatte side Øverst til venstre Det store tagudhæng skaber konstruktiv beskyttelse af bindingsværksfacaderne. Øverst til højre Den høje sokkel skaber konstruktiv beskyttelse af bindingsværksfacaderne. Nederst til venstre Tavl med lerfuger og soltørrede lersten i vognporten. Nederst til højre Nyere opmuring af tavl med genbrugte teglsten og kalkfuger.

VINDUER | KERNETRÆ Materialgårdens oprindelige vinduer har været udført med karm, rammer og sprosser i kernetræ med 6 små ruder anbragt i rammernes og sprossernes false, hvor de er stiftet fast og tætnet med linoliekit. Både rammer, sprosser og lodposte havde enkle, men smukke profileringer. Bundkarmen var udformet med en vandnæse og en underliggende drypkant. Vinduerne var malet med linoliemaling med et gråblåt pigment, og ligget helt ude i facaden, hvor de sad tæt og taktfast i bindingsværkskonstruktionens fag. I forbindelse med hovedistandsættelsen i 1984-89 blev alle vinduer udskiftet med nye vinduer, udført som en tro kopi af de oprindelige, men med koblede rammer af hensyn til energioptimering. Vinduerne blev efterbehandlet med linoliemaling og er ikke blevet malet igen før i 2007, hvor de blev vurderet til at være i god stand, det taget i betragtning, at de ikke var blevet malet i ca. 26 år. Der var dog begyndende afskalning af maling, især omkring beslagene. Malerbehandlingen i 2007 blev ligeledes udført med linoliemaling. Linoliemaling er her i landet blevet brugt siden 1500-tallet, og var i århundreder en af de mest anvendte overfladebehandlinger. I 1930’erne opfindes alkydmaling, en syntestisk oliebaseret maling med en langt kortere tørretid, og senere i 70’erne kom vandbaseret plastikmaling med kortere tørretid og mere glans. Linolien blev derfor for en periode et overset produkt og begyndte først for alvor at dukke op igen i midten af 90’erne, hvilket blandt andet kan tilskrives en voksende interesse for traditionelle håndværksmetoder og et ønske om at begrænse de miljømæssige påvirkninger. Mange nye malingstyper har en række uheldige egenskaber, både i forhold til arbejdsmiljø, indeklima (afgasning) og forurening, hvorimod linoliemaling er mere miljøvenligt og holdbarhedsmæssigt bedre for både trækerne og overflade. Linolie er et rent og ugiftigt naturprodukt, udvundet af fint formalede frø fra hørplanten. Olien fungerer som det bindemiddel i linoliemaling, der får malingen til at tørre op gennem optagelse af ilt fra den omgivende luft, så den bliver til en fast og elastisk film. Linolien består af ganske små molekyler, der når at trænge dybt ind i træet inden den tørrer og hærder. Optagelsen af ilt sker over 3-5 dage og medfører en forøgelse af lagets rumfang på 18%, det betyder at malingen får en god vedhæftning på træet, mens det ligeledes er med til at forstærke træet, idet træets små hulrum fyldes ud. Linoliemaling er termoplastisk, hvilket vil sige, at den reagerer på vand og åbner sig, når træet er vådt, og lukker sig når træet er tørt. På den måde arbejder malingen sammen med træet og tillader at det afgiver fugt - hvilket er essentielt for at undgå råd. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Malerbehandlingen på Materialgårdens vinduer er et godt eksempel på det, som århundreders brug af linoliemaling også viser; at linoliemaling beskytter træet særdeles godt mod fugtindtrængning og samtidig sikrer at indtrængt fugt kan komme ud igen. Modsat linoliemaling lukker plastikmaling fugt inde bag malingslaget, hvor det skaber stor risiko for rådskader i træet. I forhold til moderne maling kan linoliemaling ikke leve op til de hurtige tørretider og den er også mere kompleks at håndtere, hvis man ikke er vandt til at arbejde med produktet. De mange byggeteknisk gode egenskaber vejer dog i mange tilfælde op for de mere tidskrævende arbejdsgange. Linoliemaling er et miljøvenligt materiale, så længe der ikke anvendes opløsningsmidler (sikkativer) med henblik på hurtigere optørring.

Modsatte side Øverst til venstre Horisontalt snit gennem nyt koblet vindue. Øverst til højre Vertikalt snit gennem nyt koblet vindue. Nederst til venstre Vinduerne i stuehuset sidder højt i facaden, godt beskyttet af tagudhænget. Nederst til højre Nyt koblet vindue.

SOKKEL | GRANIT Bindingsværksstolperne er i gårdens ældste fag placeret direkte på et fundament af syldsten, men er i anlæggets øvrige fag placeret på en fodrem. Højden på syldsstensfundamentet varierer for at udligne terrænets store højdespring. Syldstenene er på de høje steder lagt i lag med mindre sten som fyld. Nogle steder ligger bindingsværkskonstruktionen således højt hævet over terræn, mens den andre steder ligger næsten helt i niveau. Kun hvor soklen er meget høj er der ikke lagt pigstensbelægning. Ved de øvrige facader har pigstensbelægningen hældning væk fra bygningen. I forbindelse med hovedistandsættelsen i 1984-89 indgik reparationer og nødvendige udskiftninger ved soklerne. Hvor stolperne stod direkte på syldstene, fandtes flere steder alvorlige rådskader i bunden, hvorfor der måtte foretages en reparation. Fodremmen blev fornyet, hvor den var synlig, det vil sige i gavlene og i de to vestlige fag mod gårdspladsen. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Sammenlignet med andre bindingsværkskonstruktioner må det konkluderes, at det er byggeteknisk fordelagtigt for konstruktionens holdbarhed at stå på en fodrem. Det skaber afstand til fugtkilden, og når skaden er sket og råd opstået, kan man på en hævet sokkel udskifte fodremmen lokalt. Syldstenene er i sig selv holdbare og skaber en afstand mellem terræn og bindingsværk, der er levetidsforlængende for facaden. Ikke kun sokkelmaterialet har betydning. Det har belægningen rundt om bygningen også. For at mininere opfugtning af soklen og bundremmen på grund af opsprøjt fra det vand, der ledes af taget, bør der etableres en belægning, der bortleder vandet. For eksempel som på Materialgården en pigstensbelægning med hældning væk fra bygningen.

Modsatte side Øverst til venstre Ny fodrem på bygningens gavl. Nederst til venstre Stolperne står nogle steder direkte på syldstensfundament. Øverst til højre Facader mod gårdspladsen. Nederst til højre Høj sokkel mod haven.

ST. HEDDINGE RÅD-, TING- OG ARRESTHUS BYGNINGENS HISTORIE

BELIGGENHED Store Heddinge

På torvet i den lille købstad Store Heddinge på Stevns ligger byens Råd-, Ting-, og Arresthus fra 1838. Bygningsanlægget omfatter en hovedbygning efter tegninger af arkitekten Jørgen Hansen Koch (1787-1860) og udhus, sprøjtehus og ringmure efter tegninger af den lokale arkitekt Georg Kretz (1810-57). Hovedbygning, udhuse og ringmur er fredede.

OPFØRELSESÅR 1838

Siden huset blev opført, har det levet et aktivt liv, som har sat sine spor. Bygget som rådhus med arrest, blev det senere taget i brug som tinghus. I forbindelse med pladsmangel blev råd- og arresthuset i 1871 udvidet med en arrestbygning i gården, der uden større veneration for det oprindelige hus blev koblet på den eksisterende bygning. Den nye arrestbygning var i brug indtil 1961, hvorefter den tilstandsmæssigt blev efterladt i forfald, om end den indholdsmæssigt blev anvendt til arkiv. I 1947 flyttede den kommunale administration ud af bygningen på torvet, der herefter kun blev anvendt som tinghus. Rådsalen blev i denne forbindelse omdannet til retssal, hvor den i mange år fungerede under Domstolsstyrelsen.

BYGNINGEN Jørgen Hansen Kochs bygning fra 1838 er dels tro mod rødderne og viser med sin klassicistiske grundstruktur respekt for flere tusinde års bygningshistorie, samtidig med at udtrykket peger fremad ved at anvende elementer og detaljer, der senere blev kendetegnende for historicismen. Hovedformen er en klassisk blok i to etager med valmet sadeltag og tre symmetriske fag på hver side af den centrale hoveddør. Huset, der står på en granitsokkel, er pudset i stueetagen, mens førstesalen fremstår i blankt, gult murværk i krydsforbandt med hamborgfuger. De to flader er delt vandret af et profileret kordongesims. Taget er dækket med håndstrøgne, blådæmpede vingetegl og har to skorstene i ryggen.

STILPERIODE Florentisk Renæssance/ Nyklassicisme FREDNINGSSTATUS Fredet siden 1977 UDVALGTE BYGNINGSDELE - Tag - Murværk - Sokkel

Istandsættelse af facader, vinduer og døre Reparation af tagbeklædning og understrygning samt ny efterisolering Delvis tagudskiftning (stormskade) Delvis reparation af facade, fugtproblematik Hovedistandsættelse, eksteriør og interiør

1800

1900

•

Modsatte side St. Heddinge Råd-,Ting- og Arresthus set fra torvet. (Foto: Kurt Rodahl Hoppe/Realdania Byg)

2000

• •••

• OPFØRT • • ISTANDSÆTTELSE UKENDT

TAGKONSTRUKTION | MASSIV TRÆ + TEGL Bygningens tag er udført som et helvalmet sadeltag med tagkonstruktion i fuldtømmer. Taget har et udhæng på ca. 45 cm over facader og gavle, hvilende på en profileret gesims. Rygninger og grater er lagt i mørtel, og den nederste del af taget er skalket og har et let svaj. Taget har et undertag af brædder og pap, og der er tagrender og nedløb i zink. Rønnow Arkitekter har løbende i perioden 1984 til 1999 vedligeholdt bygningerne. Taget har tidligere været efterisoleret direkte under tagfladen. Placeringen var uhensigtsmæssig og skabte fugtpåvirkning af isolering og tagkonstruktion på grund af utætheder i tegltaget, hvilket resulterede i rådskader. Yderligere skabte opbygningen problemer i forhold til at kunne komme til tagfladen ved eftergang og reparationer. I forbindelse med en reparation af tagfladen i 1991 blev efterisoleringen i stedet flyttet til etageadskillelsen. Tegnestuen har desuden forestået en større hovedistandsættelse af bygningen i 2013. Her blev blandt andet udført en omlægning af taget med ny tagbelægning af blå håndstrøgne vingetegl, som bygningen oprindeligt har stået med. Taget var tidligere understrøget med en hydraulisk kalkmørtel, men blev af hensyn til vedligehold udført med bundne tagsten og fast undertag i forbindelse med byggesagen. Oftest lægges undertagets bræddeunderlag oven på spærene, men for at bevare den originale gesimshøjde og dermed det overordnede facadeudtryk, blev undertaget lagt mellem spærene. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Tagkonstruktionen på St. Heddinge Råd-, Ting- og Arresthus kan fremhæves som levetidsforlængende for bygningen. Særligt tagfoden skal nævnes, idet den på forskelligvis kombinerer flere væsentlige virkemidler. Tagkonstruktionens opskalkning med kileformede skalke giver tagfladen et elegant og velformet udtryk. Vandmasserne, der ved regnvejr ledes ned mod tagrenden, bliver desuden bremset i fart af den lavere hældning, hvilket reducerer sprøjt i og udover tagrenden. Gesimsens udkragning sørger for at vand, der ikke opsamles af tagrenden, bliver ledt et stykke ud for bygningen og ikke ned af facaden med regelmæssige fugtpåvirkninger til følge. Svajet og udkragningen har således en stor æstetisk værdi, men har i høj grad også en funktionel betydning for holdbarheden af de omkringliggende bygningsdele.

Modsatte side Til venstre Tagbelægningen inden hovedistandsættelsen i 2013. Øverst til højre Oplægning af blå håndstrøgne vingetegl, under tagomlægningen i 2013. Nederst til højre Fast undertag af brædder lagt mellem spærene for at undgå en højere gesims.

FACADER | MURVÆRK Huset er pudset i stueetagen, mens førstesalen fremstår i blankt murværk, muret i gule teglsten i krydsforbandt og udført med hamborgfuger, der skaber skyggevirkning på murværket og giver fladen en smuk dybde. De to flader er delt vandret af en profileret kordongesims i to hvidpudsede led og ét smalt i sandsten. Denne del af facaden har løbende krævet vedligehold og reparation. I forbindelse med hovedistandsættelsen i 2013 blev pudsen omkring indgangspartiet hugget af og genoppudset på ny, mens den øvrige del af det pudsede murværk kun blev eftergået med følgende mørtler: Udkast: Kalkhydraulisk mørtel KKh 1:2:9 (20/80/475) Grovpuds: Indfarvet kalkhydraulisk mørtel KKh 1:1:6 (35/65/500) Slutpuds: Indfarvet kalkhydraulisk mørtel KKh 1:1:6 (35/65/500), farve BL06B (TDS naturel) som eksisterende, fra KALK A/S. Murværket med hamborgfuger blev eftergået med ren kalkmørtel K 1:3, 0-1mm, fin kornstørrelse, tilsvarende eksisterende tilstødende fuger. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Murværket på St. Heddinge Råd-, Ting- og Arresthus skal fremhæves som langtidsholdbar grundet kvaliteten i materialerne og håndværket. Grundsubstansen er materialer med lange levetider - en levetid der forstærkes ved et relativt enkelt og omkostningslet løbende vedligehold i form af mørteleftergang. Det 180 år gamle murværk er yderst velbevaret og uden nogle særlige skader (ud over dem man selv havde påført huset, da man opførte arresten i 1871). Der ses et tydeligt hierarki i bygningens overflader i overensstemmelse mellem overfladernes egenskaber og placering. Det forfinede murværk med hamborgfuger kræver større håndværksmæssig finesse, og ligger derfor konstruktivt beskyttet under tagudhænget. Den pudsede flade giver bygningen tyngde og danner bygningens base. Tættest ved terræn er bygninger mere udsatte for fugtproblematikker. Pudsen kan, hvis den udføres korrekt, betragtes som et offerlag, der beskytter og medvirker til at affugte det bagvedliggende murværk. Dermed medvirker pudslaget også til at forebygge fugt- og saltophobning i murværket. Pudsen er derfor også mere udsat, og der skal forventes et løbende vedligehold. Indsatsen er dog relativ lille i forhold til den store gevinst ved et sundt bagvedliggende murværk. De to overflader adskilles af en kordongesims, der ud over at markere en adskillelse af de to overflader, har en praktisk funktion, idet det vand, der måtte komme oppefra, bliver trukket lidt ud fra facaden og ikke siver direkte ned på den pudsede flade. Modsatte side Til venstre Forfinede detaljer på murværket med hamborgfuger. (Foto: Kurt Rodahl Hoppe/Realdania Byg) Til højre Kordongesimsen i sandsten og mørtel adskiller bygningens pudsede flade nederst og murværket med hamborgfuger øverst. (Foto: Kurt Rodahl Hoppe/Realdania Byg)

SOKKEL | GRANIT Bygningens oprindelige funktion som Råd- Ting- og Arresthus afspejler sig i bygningens udformning. Bygningen udstråler udefra med et solidt fundament, pondus og magt. Den er opført på en høj sokkel, og vinduerne i stueetagen sidder højt placeret over gadeniveau. Hermed kunne forbipasserende ikke kigge ind i fængselscellerne, men cellernes indsatte kunne godt kigge ud, idet gulvene indvendigt er hævede. Soklen er udført i store kampesten af granit. Oversiden af soklen følger det øverste trappetrin på hovedtrappen og ligger i niveau med gulvet i den bagvedliggende store ankomsthal. Først i midten af 1800-tallet begynder man at isolere konstruktioner mod grundfugt med fugtspærre mellem fundament og facade, blandt andet i form af skifferplader lagt som vandrette indlæg i murværket, eller et lag af asfalt eller tjære. I forbindelse med hovedistandsættelsen i 2013 er soklens mørtelfuger eftergået. Defekte fuger og cementholdige fuger er udkradset til fast bund, og der er fuget på ny med hydraulisk kalkmørtel Kh 100/400 med fyldte fuger. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Soklen på St. Heddinge Råd-, Ting- og Arresthus skal fremhæves som langtidsholdbar, blandt andet på grund af dens materiale, granit, der har en nærmest uendelig lang levetid. Granit er i sig selv uigennemtrængeligt for vand. Fugttransport sker derfor gennem mørtelfugerne. Det er derfor vigtigt, at der anvendes en mørtel, der arbejder fornuftigt sammen med det pågældende materiale. Granitsten skal i sig selv ikke vedligeholdes, men holdes fri for alger og mos ved simpel afrensning med vand. Derudover skal der indimellem foretages mørteleftergang af fugerne. Vedligehold af soklen er derfor yderst enkel og omkostningslet. Bygningen er af praktiske, æstetiske og funktionsmæssige hensyn skabt med et hævet gulvniveau inde i huset, der i kombination med et vandresistent materiale tæt ved terræn hindrer vandindtrængen fra gadeniveau. Dermed forbedres også indeklimaforholdene, ved netop at reducere mængden af fugtpåvirkning. Modsatte side Øverst til venstre Granitsoklen inden hovedistandsættelsen i 2013. Øverst til højre Indgangspartiet mod torvet. (Foto: Kurt Rodahl Hoppe/Realdania Byg) Nederst Bygningens bagfacade, hvor der ved hovedistandsættelsen er skabt niveaufri adgang. (Foto: Kurt Rodahl Hoppe/Realdania Byg)

BAKKEKAMMEN 45 BYGNINGENS HISTORIE

BELIGGENHED Holbæk

Bakkekammen 45 er tegnet i 1929 af arkitekt Marius Pedersen (1888-1965), som en bolig til ham selv. Marius Pedersen var arkitekt med tæt tilknytning til Landsforeningen Bedre Byggeskik og huset er således tegnet ud fra denne bevægelses idealer. Ivar Bentsen og Marius Pedersen var hovedmændene bag planlægningen af hele Bakkekamskvarteret. I Bakkekammen 45 boede og arbejdede Marius Pedersen til sin død i 1965. Hans kone Emma Pedersen fortsatte med at bo i huset til sin død som 102-årig i 2007, hvor huset blev efterladt stort set uændret siden opførelsen både ud- og indvendigt. I køkkenet var der en ny stålvask, og der var føjet et køleskab til, ellers var nærmest intet forandret. Det havde på forhånd været aftalt med Emma Pedersen, at Holbæk Museum efter hendes død kunne få lov til at indrette museum i huset. Efter en fondsbevilling fra Nordea åbnede museet i 2009 - Danmarks første museum og videnscenter for bevægelsen Bedre Byggeskik. Huset blev fredet i 2006.

BYGNINGEN Huset udtrykker på forbilledlig vis de idealer og det formsprog, som bevægelsen Bedre Byggeskik advokerede for. Bygningen er opført i tegl i gulflammede sten og har et stejlt, halvvalmet tag, belagt med røde vingetagsten. Der er intet udhæng, men taget er derimod integreret i husets skarpskårne form via facadernes kraftige og pudsede gesims. Huset er strengt symmetrisk opbygget både i facade og grundplan, centreret omkring hoveddøren. Huset er bygget i så høj en kvalitet, at det ikke har været nødvendigt at skifte noget ud i hele husets levetid.

OPFØRELSESÅR 1929 STILPERIODE Bedre Byggeskik FREDNINGSSTATUS Fredet siden 2006 UDVALGTE BYGNINGSDELE - Tag - Murværk / Sokkel - Vinduer

2008 Hovedistandsættelse 2013 Maling af vinduer og døre

1900

Bakkekammen 45 i blankt murværk og med taget hvilende på en pudset gesims.

2000

•

• •

• OPFØRT • ISTANDSÆTTELSE UKENDT

TAGKONSTRUKTION | MASSIV TRÆ + TEGL Taget er et stejlt halvvalmet tag med røde vingetagsten (Knabstrup Vingetegl), hvilende på den kraftige og pudsede gesims. Langs gavlen er stenen lagt med 2 cm udlæg over gesimslinjen. I taget befinder sig to skorstene, en rundbuet kvist mod gadesiden og en kvist mod havesiden samt 4 støbejernstagvinduer. I perioden 1929-2007 har bygningen kun undergået almindelig vedligehold, udført efter arkitektens egne anvisninger og med de materialer, der var anvendt oprindeligt. I 2008 forestår Rønnow Arkitekter en istandsættelse af huset, hvor taget bliver omlagt. Dette sker, idet der i tagetagen skal indrettes en lejlighed til en ”husbestyrer”, hvorfor taget skal efterisoleres. Da der oprindeligt og løbende var anvendt en hydraulisk kalkmørtel tilsat kulekalk til understrygningen af taget, var det muligt at nedtage alle tagsten og nummerere dem, således de kunne oplægges på nøjagtig samme placering igen. Undertaget blev lagt mellem spærene, således at gesimsen ikke skulle hæves mere end, hvad en mørtelpude kunne klare. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Taget på Bakkekammen 45 skal fremhæves som bæredygtig på grund af kvaliteten i materialerne og tagets form. Selv efter snart 90 års brug, er tagstenene fortsat intakte, hvilket tyder på en omhyggelig forarbejdning. Derudover er anvendelsen af kalkmørtel fordelagtig, idet hermed kunne nedtages intakte og genbruges. Opskalkningen og svajet ud mod den udkragende gesims bremser vand, så trykket mod tagrenderne minimeres og det vand der ikke optages i tagrenden, trækkes ud fra facaden, hvorved de underliggende konstruktioner beskyttes. Herudover medvirker tagets udformning med et stejlt fald til at slidtagen på taget minimeres, idet der er et godt fald for nedbør, mens det ligeledes skaber dårlige vilkår for oplagring af sne, vand eller løvfald på taget. Tagets form er således ikke kun æstetisk bestemt, men har i høj grad en funktionel betydning for holdbarheden af taget selv og de omkringliggende bygningsdele.

Modsatte side Til venstre Det smukke svaj giver huset en elegangt lethed, udover at det er funktionelt praktisk. Øverst til højre Nedtagning af tagsten under byggesagen i 2008. Nederst til højre De nummererede tagsten blev deponeret under byggesagen og genoplagt med nøjagtig samme placering som oprindeligt.

FACADER OG SOKKEL | MURVÆRK Den oprindelige arbejdsbeskrivelse fra opførelsen af huset findes. Fra den ved vi, at ydervæggene er udført som 30 cm hulmur fra sokkel til gesims med faste bindere og knækkede sten i hulmuren. Huset er opført med murværk i gule flammede sten (Knabstrup flamsten) i Kochs forbandt med 3/4 stens afslutninger og fuger af hydraulisk kalkmørtel (kalk bl. 1 - 1½). Gesimsen er aftrukket i samme mørtel. Fundament og sokkel er støbt i beton, blanding 1 del dansk cement, 4 dele strandgrus og 7 dele singels samt paksten. Langs ydervæggenes fundamenter er der indstøbt to rundjern 10 cm under terræn. Samtlige vægge er asfalteret i sokkelhøjde af hensyn til fugtisolering, mens der yderligere er isoleret med en tjærepapstrimmel tre skifter over soklen i hulmurens undermur. Der er muret tørt omkring indmuret træ og i ren cementmørtel omkring indmuret jern. Soklen er pudset 20 cm under terræn med cement iblandet brun umbra. Overfladerne er enkle, men udstråler alligevel stoflighed og raffinement. Ved Rønnow Arkitekters istandsættelse af huset i 2008, blev murværkets fuger eftergået, men der var ganske minimale behov for vedligehold. Soklen var i god stand og blev ikke repareret i forbindelse med hovedistandsættelsen i 2008. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Kvaliteten i materialerne anvendt i murværket på Bakkekammen 45 er høj. Grundsubstansen er materialer med ekstremt lange levetider - en levetid, der forstærkes ved et relativt enkelt og omkostningslet løbende vedligehold i form af mørteleftergang. Således ses murværket på huset at være yderst velbevaret og uden nogen særlige skader, selv efter snart 90 års slidtage. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at soklen holder så godt og står uden tegn på tidligere reparationer. Det må til dels skyldes materialernes blandingsforhold, sammenspillet mellem de forskellige materialer, samt at armeringsjernet er placeret dybt i konstruktionen.

Modsatte side Til venstre Overgang mellem murværk og pudset sokkel. Øverst til højre Den gule flammede sten giver murværket variation og stoflighed. Nederst til højre Fremspring på sokkel med et let fald for vandafledning.

VINDUER | KERNETRÆ Husets vinduer er oprindelige i materiale og i farvesætning. 2-rammede opsprossede vinduer, udført i kernetræ og med linoliemalede grønne karme og hvide rammer. Ruderne er enkeltlagsglas, men vinduerne har fået monteret forsatsruder, udført af arkitekten selv. I perioden 1929-2007 har vinduerne kun undergået løbende vedligehold med linoliemaling i farver, tonet efter den oprindelige farveskala. Ved Rønnow Arkitekters istandsættelse af huset i 2008, blev vinduer og døre ligeledes malet med linoliemaling i de oprindelige farver. Vinduerne har efterfølgende fået eftergået malingen i 2013 og forventes eftergået igen i 2018 eller 2019. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Ældre, håndlavede vinduer er oftest udført af træ i bedre kvalitet, end det er muligt at producere i dag. Dette er Bakkekammen 45 et godt eksempel på. Efter snart 90 år er træet fortsat i en god tilstand, og det eneste behov vinduerne har, er et løbende vedligehold af malingslaget ca. hvert 5 år. Rent energimæssigt viser undersøgelser, at det i et totaløkonomisk perspektiv er langt mere forsvarligt at bevare de gamle vinduer frem for at indlede en udskiftning med henblik på energiforbedring. Dels forbruges energi til produktion af nye vinduer, som måske efter en begrænset årrække skal udskiftes igen - endnu en gang med energiforbrug til følge. Mange steder ses, at man vælger at udskifte til et såkaldt “vedligeholdelsesfrit” vindue, hvor aluminium indgår som materiale. Energimæssigt kan der dog være problemer med denne type vindue, da aluminium i sprosser og rammer fungerer som kuldebroer i moderne træ/aluminium vinduer. Materialer, der ikke skal vedligeholdes, vil per definition, når levetiden er tjent ud, skulle udskiftes. Et vindue i traditionelle materialer suppleret med en forsatsrude, og med et regelmæssigt vedligehold er således totaløkonomisk mest forsvarligt. Bakkekammen 45 er et eksempel på dette.

Modsatte side Til venstre Snedkerfremstillet vindue med grønmalede karme, og hvidmalede rammer og sprosser. Øverst til højre Et lille stykke blik forhindrer vand i at trænge ind mellem murværk og sålbænk. Nederst til højre Kældervindue i støbejern i husets sokkel.

BRORFELDE OBSERVATORIUM BYGNINGERNES HISTORIE

BELIGGENHED Brorfelde

Brorfelde Observatorium er opført over en tiårig periode fra 1953-1964. Det havde, blandt andet på grund af lys- og luftforurening gennem længere tid, været et ønske at få et nyt observatorium, som en afløser for Københavns Universitets observatorium i Botanisk Have. Gennem en større donation fra Carlsbergfondet gik forarbejdet med opførelsen af observatoriet i gang ved jordopkøb i 1947. Stedet – bakkerne ved landsbyen Brorfelde lidt syd for Holbæk – blev valgt, da der her ikke var for meget uro i luften, og der ville ikke forekomme byudvikling. Observatoriets bygninger blev opført efter tegninger af arkitekt og Kgl. Bygningsinspektør Kaj Gottlob og anlæggets landskab og haveplan tegnedes af landskabsarkitekt Georg Georgsen.

OPFØRELSESÅR 1953 - 1964 STILPERIODE FREDNINGSSTATUS Fredet siden 2010

BYGNINGERNE Anlægget kan opdeles i tre bygningsgrupper: observatoriebygninger, boliger og værksted. De fem boliger og hovedbygningen er opført i rødt murværk med røde tegltage, og er placeret langs den bugtede vej – den største og fineste bolig øverst, nærmest observatoriekuplerne. Boligerne, såvel som hovedbygningens tre fløje, er orienteret ens med sadeltagenes rygning orienteret i en øst-vestlig retning, så gavlene vender mod henholdsvis øst og vest. De lavere og lettere sidebygninger har valmede gavle og læner sig ind mod hovedtaget og understreger dermed dette. Boligerne er længehuse i ét plan med delvist udnyttet kælder og udnyttede gavlværelser i tagetagen.

UDVALGTE BYGNINGSDELE - Tagkonstruktion - Træfacade - Sokkel - Vinduer

TIDLIGERE ARBEJDER PÅ BYGNINGEN Nedenfor oplistes tidligere arbejder på bygningerne. Der er udelukkende oplistet arbejder, som tegnestuen har kendskab til, enten i forbindelse med egne arbejder på bygningerne eller fra arkiver samt øvrigt kildemateriale. Listen kan således være ufuldstændig. Da observatoriet er et større anlæg, er der taget udgangspunkt i én af boligerne. 1982 1983 1984 1985 1990 1993 1995 1999 2015

Tag eftergået og repareret, vinduer vedligeholdt (indvendigt) Tag eftergået og repareret (stormskade) Bræddebeklædning på gavle vedligeholdt, vinduer vedligeholdt (udvendigt) Tag eftergået og repareret Bræddebeklædning på gavle vedligeholdt Gavlvinduer udskiftet Køkkenvindue udskiftet Eftergang af fuger, vinduer vedligeholdt Bræddebeklædning på gavle vedligeholdt + eftergang af fuger Vinduer vedligeholdt/udskiftet med ny kopi af originale vinduer

Modsatte side Luftfoto af Brorfelde Observatorium og landskab, I øverste højre hjørne ses den del af hovedbygningen. (Foto: Ole Malling)

2000

1950

•

•••• • • • •

•

• OPFØRT • ISTANDSÆTTELSE UKENDT

TAGKONSTRUKTION | TEGL Bygningernes tage er udført som sadel- eller valmtag med almindelige tagkonstruktioner i tømmer. Tagene er belagt med røde vingetegl fra Frederiksholm Teglværk. Taget har et udhæng på ca. 50 cm over sidefacader og gavle. Rygninger og grater er lagt i mørtel. Over udnyttede tagrum er der udført fast undertag af brædder med tagpap. Afstandslister under lægter er ½ x 1” (1,27 x 2,54 cm). Udnyttede tagrum er fra opførelsen isoleret med ca. 7 cm glasuld. Undertag afvander under tagrende. Skotrender er udført i zink og bly. I perioden fra bygningernes opførelse fra 1953-65 til i dag har tegltagene primært undergået almindelig vedligehold. Der er isat nyere ovenlysvinduer i de fleste bygninger, og de fleste tage er efterisoleret indvendigt. Der er udført mindre reparationer i forbindelse med stormskader. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Tegltagene på bygningerne i Brorfelde Observatorium har generelt en god holdbarhed. Tagene er i dag ca. 50-60 år gamle, og der er kun udført reparationer på tagene i mindre omfang. Holdbarheden skyldes for det første, at der er anvendt materialer af høj kvalitet og som let kan vedligeholdes og repareres. Konstruktionens holdbarhed skyldes også tegltagenes hældning på ca. 45 grader, som sikrer hurtig afvanding. Tegltagenes relativt store udhæng beskytter bygningernes facader og sikrer dermed blandt andet også bygningernes vinduer. Dette underbygges af, at der stort set kun er skiftet vinduer i bygningernes gavle, der er mere udsatte for vind og vejr, idet udhænget ikke beskytter i nær så høj grad som på de langsgående facader. Kaj Gottlob var kendt for at indbygge små finurlige detaljer. Han bryder den ellers meget enkle udførelse af tage med store tagudhæng ved enkelte steder at skyde det ene hjørne af et vinduesparti ud og lade taget følge med i en lille, asymmetisk trekant. Udhænget er her væsentligt mindre, og det er meget tydeligt, at vinduespartierne er i meget dårligere stand på disse steder. Konstruktionen er svækket af begrænset ventilation mellem tegl og undertag som følge af for lave afstandslister (12 mm, i dag anbefales 25 mm). Derved stoppes hulrummet mellem tegl og undertag meget nemt til af grene og skidt. Dette forhold er nogle steder begyndt at give kondensrelaterede skader. Søm, der fastholder lægter, ruster og tegl er stedvist porøse og frostsprængte.

Modsatte side Til venstre Fremskudt vinduesparti med tydelige tegn på nedbrydning, modsat de øvrige vinduer i facaden. Øverst til højre Ubrudte teglflader med stort tagudhæng. Nederst til højre Blade opsamles bag lægter ved tagfod og forhindrer ordentlig ventilation og afvanding af hulrum mellem tegl og undertag.

100

FACADER | BRÆDDEBEKLÆDNING Boligernes gavle og de lette sidebygninger er beklædt med 19x100 mm savede pløjede brædder af fyrretræ, som er falset ind over hinanden. Beklædningstypen danner smukke sammenhængende flader med en fin, lav reliefvirkning. Bræddebeklædningen er monteret lodret på en underliggende bindingsværkskonstruktion med stolper og løsholter i hhv. 4x4” og 2x4” (10,16x10,16 cm og 5,08x10,16 cm) tømmer. Under bræddebeklædningen er der monteret vindpap / asfaltpap og hulrummet i konstruktionen er udfyldt med to lag 3,5 cm mineraluldsmåtter. Beklædningens oprindelige overfladebehandling er ikke kendt, men beklædningen er blevet vedligeholdt med indfarvet træbeskyttelse. I perioden fra bygningernes opførelse i 1953-65 til i dag har bræddebeklædningerne primært undergået almindelig vedligehold i form af overfladebehandling med træbeskyttelse. Enkelte bræddedøre til sidebygninger er udskiftet og kun få bræddebeklædninger er skiftet eller luset. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: De bræddebeklædte facader på bygningerne i Brorfelde Observatorium har generelt en god holdbarhed. Bræddebeklædningerne er i dag ca. 50-60 år gamle, og der er kun udført få udskiftninger og reparationer. Holdbarheden skyldes for det første, at der er anvendt materialer af høj kvalitet og som let kan vedligeholdes og repareres. Bræddebeklædningerne er beskyttet konstruktivt af bygningernes tagudhæng på godt 50 cm. Ved sokler er bræddebeklædninger friholdt af terræn med 10-15 cm. Omkring de fleste bræddebeklædte facader er der tilstrækkelig med åbent areal for at understøtte hurtig udtørring af træet. Træ har som udgangspunkt rigtig mange miljøvenlige egenskaber. Det er en fornybar ressource, der lagrer CO2 og kan nedbrydes fuldstændig i naturen efter brug - med mindre, det er trykimprægneret træ eller limtræ, som indeholder kemiske stoffer, hvoraf flere er sundhedsskadelige.

Modsatte side Øverst til venstre Gavl med træbeklædning Nederst til venstre Træbeklædning på ny tilbygning Til højre Tagudhænget skaber reliefvirkning i facaden.

101

102

VINDUER | KERNETRÆ Bygningernes vinduer er traditionelle, hvad angår håndværksmæssig udførsel og materialer, men er i formsproget moderne - asymmetriske og med større ubrudte glasflader. Vinduerne er generelt udført som kassevinduer, med indadgående og udadgående rammer monteret i samme karm. En gennemgående type er et kvadratisk vindue uden lodpost, men opdelt i to rammer - en bred og en smal og med to eller tre lag glas. Karme er tappet sammen og rammer er udført med bladsamlinger. De udvendige rammer er beslået med enkle hjørnebånd og hjørnebåndshængsler. Indvendige rammer er overfalsede og udført med indstukne hængsler. Udvendige rammer er fastholdt af anverfere og flere steder også paskviller. De indvendige rammer er fastholdt af vridere og paskviller. Flere steder er der indsat små udluftningsvinduer med jernrammer øverst i det smalle glasfelt. Vinduer er oprindeligt malet med linoliemaling indvendigt og udvendigt. Efterfølgende er de vedligeholdt med blandt andet alkydoliemaling. Rønnow Arkitekter har løbende i perioden 1982 til 1999 vedligeholdt bygningerne. Ved den seneste istandsættelse i 2015 var det nødvendigt at udskifte enkelte nyere termovinduer, der var monteret i 1990’erne. Disse blev udskiftet med vinduer i tro kopi af de originale vinduer, og alle vinduerne udvendigt malet med linoliemaling. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: De originale vinduer fra 1954-56 har en god holdbarhed. Vinduerne formodes at have været vedligholdt regelmæssigt udvendig, men har i perioden ca. 1996 til 2015 ikke været vedligeholdt, da Observatoriets funktion ophørte og anlægget skiftede ejer. Den lange periode uden vedligehold havde fremskyndet nedbrydningen af de nyere termovinduer. Det er bemærkelsesværdigt, at de originale vinduer, på trods af den forholdsvis lange periode på ca. 19 år uden vedlighold, fremstod i meget god stand, modsat de nyere termovinduer. Malingslag var nedbrudt og skallet af, men der blev kun fundet ganske få rådskader. Observatoriets vinduer fremstår som et klart eksempel på, hvordan kvalitet og vedligehold har stor betydning for ressourceforbruget. Træets kvalitet og det løbende vedligehold og istandsættelse har været med til at forlænge levetiden for det originale vindue.

Modsatte side Øverst til venstre Originalt vindue under istandsættelsen. Nederst til venstre Nyere termovindue fra ca. 1993 under istandsættelsen. Øverst til højre Originalt vindue efter istandsættelsen. Nederst til højre Nyt vindue lavet som kopi af de originale vinduer efter istandsættelsen.

103

104

SOKKEL | MURET Observatoriets bygninger er udført med murede sokler. Facaderne er muret direkte ned i terrænet. Denne detalje giver et arkitektonisk smukt billede: at bygningerne nærmest vokser ud af græsset. Under terræn står facaden på et støbt betonfundament. Der er indlagt en fugtspærre i form af murpap over tredje skifte for at sikre, at fugten ikke stiger op i facaden. Bygningernes sokler er udført i blank mur i den samme røde, håndstrøgne teglsten, som er anvendt til resten af facaden. Fugemørtlen er en let bastardmørtel. Tilslaget formodes at være bakkesand fra den nærliggende grusgrav Igelsø, kornstørrelse 4 mm. I perioden fra bygningernes opførelse frem til i dag har soklerne undergået almindelig vedligehold og mindre istandsættelser. Skadede sten er udskiftet, og forvitrede fuger er kradset ud og fuget om. KONSTRUKTIONENS HOLBARHED: Byggeteknisk er en muret sokkel direkte i terræn ikke en optimal løsning. Murværket ved terræn er udsat, fordi fugt trænger op nedefra. Hvis denne løsning arkitektonisk bevidst vælges, er der visse forholdsregler, der bør tages, for at sikre et langtidsholdbart resultat. De nederste sten bør være hårdtbrændte, og man skal vælge en egnet mørtel. Transport af fugt skal styres og stoppes, så det ikke kan trække op i det ovenliggende murværk. Endelig skal man være indstillet på systematisk eftergang med og på at vedligeholde soklen.

Modsatte side Til venstre Facaderne er muret direkte ned i terræn. Øverst til højre Udluftningsspjæld sikrer ventilation af bygningens konstruktioner. Nederst til højre Et højt fugtindhold i soklen får fugerne til at forvitre.

105

HOLBÆK SEMINARIUM BYGNINGENS HISTORIE

BELIGGENHED Holbæk

Holbæk Seminarium er opført i 1965 som resultat af en konkurrence, der blev vundet af arkitekten Gehrdt Bornebusch sammen med arkitekterne Max Brüel, Jørgen Selchau og landskabs- og havearkitekt Sven Hansen. Projektering og udførelse blev gennemført af Gehrdt Bornebusch og Sven Hansen.

OPFØRELSESÅR 1965

Der er senere opført en foredragssal til 250 studerende og et IT-hus med moderne faciliteter. Seminariet oplevede sin storhedstid i 70’erne, men har sidenhen haft svingende tilslutning. Grundet nedgang i antallet af studerende har bygningerne løbende rummet forskellige aktiviteter - blandt andet Holbæk Kommunes Center for Specialundervisning, der i dag har overtaget hele anlægget.

BYGNINGEN Holbæk Seminarium består af fem forskellige afsnit: Kollegiet, Musikfløjen, Undervisningsfløjen, Idræts- og faglokalefløjen samt Boligfløjen. Afsnittene er forskellige, men er gennem materialitet og detaljer tydeligt i slægtskab og danner en samlet helhed.

STILPERIODE Brutalisme FREDNINGSSTATUS Fredet siden 2010 UDVALGTE BYGNINGSDELE - Tagkonstruktion - Facade/Sokkel - Vinduer

Bygningsværket er opført i nordisk inspireret brutalistisk byggestil med beton som det altoverskyggende materiale, mens alle andre materialer underordner sig dette. Til trods for en stram struktur byder bygningsanlægget på en uendelighed af detaljer og specialdesignet inventar. Alt er gennemtænkt og materialeholdningen er særdeles bevist. Den udtrykker sig i stoflighed og velovervejet, gennemarbejdet simplicitet. Holbæk Seminarium ligger som en skulptur i landskabet, der er formet og tilpasset for at opnå en indbyrdes harmoni. Et stort og centraltplaceret egetræ markerer anlæggets højdepunkt, hvorfra bygningerne grupperer sig nedad i terrænet. Årstidens skiftende gang er tænkt ind i byggeriet gennem en vildvinsbeplantning, der fungerer som et vigtigt dekorativt element med varierende struktur, farve, mønster og stoflighed alt efter årstiden.

TIDLIGERE ARBEJDER PÅ BYGNINGEN Nedenfor oplistes tidligere arbejder på bygningen. Der er udelukkende oplistet arbejder, som tegnestuen har kendskab til, enten i forbindelse med egne arbejder på bygningen eller fra arkiver samt øvrigt kildemateriale. Listen kan således være ufuldstændig. 1995 Ombygning, Nyt bibliotek og blok 1-4 2000 Tilbyging, Kuben 2010-14 Hovedistandsættelse Forbedring af brand- og tilgængelighedsforhold

Denne side Ovenfor Skitse fra konkurrenceforslaget. Anlæggets terrassering i takt med landskabet med egetræet i centrum. Modsatte side Holbæk Seminarium, Musikfløjen. Vildvinsbeplantningen skaber et skiftende facadeudtryk i takt med årstiderne.

2000

1950

•

• •

•

• OPFØRT • ISTANDSÆTTELSE 107

108

TAGKONSTRUKTION | FLADT TAG, TAGPAP Den oprindelige tagdækning er et fladt build-up tag, opbygget med hvide sten på to lag tagpap, et armeret pudslag, leca opretning (oprindeligt løse klinker) med fald ovenpå jernbetonen. Det hvide perlegrus skulle blandt andet hindre, at tagpappen blev nedbrudt af solens UV-stråler. Som det er typisk for periodens byggestil, har tagfladen et ganske lille fald på 1:100. Tegnestuen har løbende udført bygningssyn og rådgivet bygherren i forbindelse med forskellige arbejder. I forbindelse med bygningssynet i 2009 blev der konstateret utætheder i i taget, og det blev total udskiftet under hovedistandsættelesn i 2010-14, der blev forestået af Holsøe Arkitekter. I samme ombæring udskiftedes ligeledes rytterlys i henholdsvis gymnastiksal og boldsal samt ny tagdækning i vækstgangen til energioptimerede vinduesløsninger i aluminium. Tagdækningen i vækstgangen var tidligere udskiftet, så klare trapezplader i plast havde erstattet den oprindelige, enkle løsning, hvor glasset spændte elegant mellem to slidser i betonen. Karm og sprosser var udeladt, så glasset stod helt rent i sig selv. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Seminariets tagkonstruktion rummer overordnet nogle byggetekniske problematikker, blandt andet en ganske svag taghældning. Huse med fladt tag opført i perioden fra 1950 og op til 1970 er særligt sårbare, da teknologien omkring tagpapskonstruktioner på det tidspunkt både materiale- og konstruktionsmæssigt ikke har været så udviklet. Helt generelt har flade tage højere risiko for fugtskader end tage med større hældning i det danske, fugtige klima. Fugten kan stamme to steder fra. Enten fra regnvand og smeltet sne, der kan have svært ved at løbe væk fra fladen, så fugten trænger ind fra oven eller via inddækninger. Fugten kan også stamme fra kondens, hvor varm luft i interiøret møder en kold loftsflade. Konstrueret korrekt og med gode, solide materialer kan et fladt tag med tagpap (med let hældning) imidlertid være en acceptabel løsning. I dag anbefales en taghældning på minimum 1:40. Desuden skal foretages almindelig vedligehold, så det løbende sikres, at gennemføringer og samlinger holdes tætte. Tagpap er billigt, let og yderst fleksibelt. I forhold til mange øvrige tagbeklædninger har materialet en forholdsvis kort levetid, på omkring 50 år, alt efter konstruktion og materialer. I et ressourcemæssigt perspektiv, må det derfor konstateres, at tagpap kræver en forholdsvis stor materialemæssig udskiftning sammenlignet med et tegltag. Materialet er dog i udvikling med sigte på at genbruge nedtaget tagpap direkte i produktionen af nyt, at producere det af vegetabilske komponenter, helt uden ikke-fornyelige fossile materialer samt at anvende mineralet olivin i materialet, så det direkte bidrager til at neutralisere drivhusgassen CO2. Endvidere lader man til tider det gamle pap ligge og bygger nyt ovenpå, hvorved levetiden forlænges. Den nye energioptimerede tagdækning i vækstgangen virker knap så elegant i forhold til den oprindelige, meget enkle løsning, og aluminium er derudover et fremmed materiale for anlægget.

Modsatte side Til venstre Musikfløjens forskellige bygningsvoluminer, der synes at skyde op fra landskabet. Øverst til højre Original snittegning gennem vækstgangen, der forbinder idræts- og faglokaledelen. Nederst til højre Vækstgangen med ny energioptimeret tagdækning.

109

110

FACADER | BETON Seminariets facader, søjler og dæk er udført på stedet som in-situ støbt beton i en grov bræddeforskalling, der har sat sit aftryk. Betonen har en varm, brunhvid tone og en smuk stoflighed, der er resultatet af utallige prøver under opførelsen. Betonen er en blanding af ½ del hvid cement og ½ del almindelig cement. Stilladshuller er efterladt i betonen som et dekorativt element. Hvor bygningerne er højest, folder etagedækket sig op og bliver til udkragende terrasser, der får anlægget til at falde naturligt ned mod terrænet. Der er løbende lavet små udbedringer på skader i betonen flere steder, men betonoverfladerne er som helhed meget velbevarede. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Seminarets betonfacader er udført med henblik på at skabe en bestandig og robust overflade, der patinerer smukt og kræver lidt eller ingen overfladebehandling. Rå beton patinerer på sin helt egen måde, der bærer præg af tidens tærring og tager imod spor fra blandt andet omkringliggende beplatning. Ligesom alle andre materialer kræver beton løbende vedligeholdelse, hvis overfladerne ikke skal nedbrydes. Vedligeholdelsen består hovedsageligt i at hindre eller sinke vand- og tøsaltindtrængning. For at opnå en holdbar betonkonstruktion skal de største hensyn først og fremmest tages i projekteringen, hvor det skal sikres, at der bruges gode materialer i en fornuftig sammensætning og i en rigtig udstøbning, samt at den bliver udformet, så regnvand let og uhindret føres bort fra alle flader. Betonoverfladerne på Holbæk Seminarium fremstår i en overordnet rigtig god stand. Heraf kan det konkluderes, at armeringsjernet er placeret forholdvist dybt inde i konstruktionen. Ligger armeringsjernet for tæt på overfladen, opstår der nemmere skader, da jernet risikerer at komme i kontakt med fugt og ruster, hvilket får betonen til at springe af. Der er opstået aflejringer på de udkragende terrasser. Det skyldes at afløbene på terrasserne ikke renses, da de er svært tilgængelige på grund af de tunge terrassesten. Et forsøg på stedvis æstetisk vedligehold med maling har skabt begyndende problemer, idet overfladebehandlingen kapsler fugten inde, så der skabes små udposninger, der med tiden brydes og skaller af. Det er både byggeteknisk problematisk, fordi det lukker fugten inde i betonen og potentielt kan nå ind til armeringen, og det er yderligere skæmmende for betonens udtryk, fordi det skjuler den varme tone og materialiteten. I stedet bør der findes en håndterbar metode for bortledning af vand, og betonfladerne afrenses. Skaderne på bygningen skyldes ikke vind og vejr, men er snarere menneskeskabte. Æstetisk vedligehold skal nøje overvejes, da både reparationer og afrensninger kan skade en bygnings udtryk mere end de gavner, hvis de ikke udføres korrekt.

Modsatte side Øverst til venstre Aflejringer på udkragende terrasser. Nederst til venstre In-situ støbt beton facade med vildvin. Øverst til højre Den ubehandlede betonoverflade med sandtilslag og dekorative stilladshuller. Nederst til højre Begyndende fugtproblematik skabt i forbindelse med nyere overfladebehandling, udført som som æstetisk vedligehold.

111

112

VINDUER OG SKYDEDØRE | TRÆ De store vindues- og dørpartier supplerer de tunge betonflader, som lette fyldninger af glas og træ. Konstruktionen og materialeanvendelsen er enkel. Anlægget rummer helt særlige og smukke detaljer; blandt andet hvor to glasflader mødes i en ret vinkel og samles af en fuge. Holbæk Seminarium er et tydeligt udtryk for den udvikling, som arkitekturen undergik i perioden for opførelsen. Opfindelsen af termoruden i 1940’erne inspirerede i 1950’erne og 60’erne til glasarkitektur, der havde rødder i funktionalismen. Den nye anvendelse af jernbeton og stål i byggeriet betød, at facaderne ikke længere behøvede at være bærende. Det åbnede op for muligheden for store glaspartier fra gulv til loft og med et bredt spænd. På Holbæk Seminarium er vinduespartiernes rammer udført i Redwood (Seqiua sempervirens). Redwood er et af verdens højeste træer, og sorten er mellem 2300 og 2700 år gammel. Redwood er i dag fredet, og der skal derfor anvendes alternative træsorter, hvis der skal udluses eller udskiftes. En egnet træsort er for eksempel Sipo Mahagni, der farve- og strukturmæssigt kommer tæt på Redwood. Vinduespartiernes rammer var oprindeligt bestemt til at skulle stå ubehandlede, senere har flere af dem dog fået forskellige overfladebehandling af lak, olie eller træbeskyttelse. I forbindelse med hovedistandsættelsen i 2010-14 blev de oprindelige siliconefuger skiftet, da de var utætte og indeholdt PCB, og glaspartierne blev tilpasset, så de bedre kunne lukke tæt. Der er yderligere løbende udskiftet punkterede ruder. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Vinduernes karme og rammer er udført i en stærk træsort, der har holdt sig godt selv uden overfladebehandling. De fleste steder ligger vindues- og skydepartier konstruktivt beskyttet af de udkragende terrasser, mens de i øvrige dele anlægget er trukket let tilbage i facaden. De elastiske fuger ved vinduespartierne indeholdte PCB og blev derfor udskiftet. En af de største miljømæssige problematikker ved denne periodes byggeri er stoffer, der blev populære som tilsætningsstoffer i industrielt fremstillede produkter og som sidenhen har vist sig at være skadelige for mennesker og miljø. PCB er en af verdens farligste miljøgifte og er almindeligt forekommende i byggematerialer - lige fra fugemasse, maling og lim til termoruder fra perioden 1955-1977. Bornebusch’ forfinede og enkle detaljer og anlæggets brug af de store glaspartier giver udfordringer i dag. Arkitektonisk løste de store vinduespartier et ønsket udtryk, men energimæssigt har vinduerne nogle problematikker - både åbenlyst, hvor to glaspartier mødes i en enkelt fuge, men også skydepartiernes enkle udformning er energimæssigt problematisk på grund af utætheder. Til trods for markiserne, er store temperaturskift ligeledes et problem for indeklimaet, både i forhold til overophedning om sommeren og kuldenedfald fra de store glasflader om vinteren.

Modsatte side Til venstre Smuk detalje, hvor to glasflader mødes i en smal fuge. Øverst til højre Speciallavede beslag på skydedør. Nederst til højre Store glaspartier med skydedøre.

113

MARGRETHE KAPELLET BYGNINGENS HISTORIE

BELIGGENHED Holbæk

Margrethe Kapellet med tilhørende krematorium og kirkegårdskontor er opført på Østre Kirkegård i Holbæk i 1998-2000 af Rønnow Arkitekter i samarbejde med landskabsarkitekt Charlotte Skibsted.

OPFØRELSESÅR 1998

Bygningens relation til det omgivende landskab og den planlagte naturkirkegård var et af hovedelementerne i det arkitektoniske koncept. Udgangen fra kapellet sker via fløjdøre, som åbnes ud mod landskabet, og man vender i billedlig forstand tilbage til livet, det smukke landskab, søen og en planlagt himmelstræbende klokkestabel. Bygningen tager i det hele taget udgangspunkt i klassiske idealer, både i udformning og i materialevalg.

STILPERIODE Postmodernisme FREDNINGSSTATUS Ikke fredet

BYGNINGEN Bygningen er opbygget som en vifteform omkransende et centralt ottekantet kapelrum, hvorfra øvrige funktioner kobler sig på, herunder det markerende indgangsparti med de svungne trin, der er nøje planlagt, som en synlig del af anlægget. Der er ønsket et slankt udtryk for tagfladen, der således er udført i zink og krager ud med et stort udhæng over det ottekantede kapel.

UDVALGTE BYGNINGSDELE - Tagkonstruktion - Murværk - Overgang til terræn

Bygningen er opført i gule mursten, som ved deres lyse tone og levende stoflighed giver et venligt og imødekommende indtryk. Ved valget af den lave Flensborgsten er der desuden opnået en større procentdel fuger, som yderligere lysner fladen. I kapelrummet kombinerer mønstermurværk det dekorative element med bidrag til akustikreguleringen, således at der både opnås god forståelse af det talte ord og en fin musikoplevelse. Byggeriet modtog Teglprisen i 1999.

1998-2000 Nyopført

Skitse af Margrethe Kapellet, tegnet af Karsten Rønnow. Modsatte side Margrethe Kapellet.

1950

2000

•

• OPFØRT • ISTANDSÆTTELSE 115

116

TAGKONSTRUKTION | ZINK Margrethe Kapellets tag er udført i zink på en trækonstruktion. Over kapellet krager taget ca. 50 cm ud over murværket og over sidelængerne ca. 35 cm. Udhænget understøttes af skråstivere af træ. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Kapellets tag tager udgangspunkt i en historisk byggeskik for tage med udhæng, der krager ud over murværket, som derved er beskyttet. I et historisk perspektiv er zink blevet anvendt langt tilbage i tiden til detailarbejder, såsom inddækninger, skotrender, kvisttage m.m. Som materiale til tagdækning er det derimod et relativt nyt materiale, der i dag er blevet meget almindeligt. Men det bygger på en århundreder lang historie for metal som tagbelægning, herunder eksempelvis blytage helt tilbage til 1100-tallet og kobbertage tilbage til1200-tallet. Zinktage har en levetid på omkring 40 - 100 år, alt efter beliggenhed og luftens surhedsgrad. I byområder med meget forurening og saltberiget luft vil zinktage således have en kortere levetid. Et helt nyt zinktag er helt blankt, men når zink kommer i kontakt med ilt i luften, dannes der basisk zinkkarbonat, der giver zinkoverfladen en mat, gråblå patinering, der ikke kun klæder materialet, men også beskytter det. Det kræver håndværksmæssig snilde og et indgående kendskab til materialet at lægge et zinktag. Zink er et fleksibelt materiale, der giver stor kunstnerisk frihed i forhold til tagets form. Ligeledes kan det således også fint tåle mindre sætninger i tagværket uden at tage skade, hvis det er udført med korrekte samlinger. Skader opstår hovedsageligt som korrosion ved vedvarende kontakt med vand på zinkbeklædningens bagside. En kold tagkonstruktion med god udluftning er derfor den mest optimale løsning. Zinktage er i bund og grund vedligeholdelsesfrie og kræver ikke løbende vedligehold. Det er således heller ikke muligt at forlænge tagets levetid ved hjælp af almindeligt vedligehold. Men udført korrekt, kan man opnå et tag med en relativt lang levetid, der også patinerer smukt.

Modsatte side Til venstre Tagudhænget skaber konstruktiv beskyttelse, så vand ikke siver direkte ned af facaderne. Øverst til højre Skråstivere af træ understøtter tagudhænget hele vejen rundt. Nederst til højre Zinkinddækning på fløjene.

117

118

FACADER | TEGL Materialet, som kapellet er opført i, de lyse gule mursten, er en fin nordisk tradition. Forbillederne hertil er utallige. Den lyse sten giver i sig selv et venligt og imødekommende udtryk, hvilket yderligere er forstærket ved at vælge en sten i flensborgformat, således af procentdelen af fuger i fladen er større og giver et endnu lysere udtryk. Der er anvendt en KC50/50/700 til opmuring. Ved valget af en blødstrøgen sten med mange uregelmæssigheder opnås en mere ujævn og levende overflade med stor taktilitet. Der er udført tilskæring af stenene, hvor de møder et hjørne, så stenen knækker med rundt om hjørnet. Den gyldne tone i stenen varierer efter dagslysforholdene. Da bygningen blev projekteret, var der flere drøftelser omkring opbygningen af murværket. De nyere mur-normer kom dog til at overtrumfe arkitektens ønske om et ”rent” og traditionelt opbygget murstenshus. Det betyder, at der bag de murede vægge skjuler sig en stålkonstruktion. Det er dog ikke synligt for øjet. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Murværket på Margrethe Kapellet skal fremhæves som langtidsholdbar grundet kvaliteten i materialerne og håndværket. Der er nøje udvalgt materialer, der udover en æstetisk kvalitet også er materialer med lange levetider - en levetid der forstærkes ved et relativt enkelt og omkostningslet løbende vedligehold i form af mørteleftergang. Murværket er et eksempel på, at der med den rette forståelse for et materiale og en nøje gennemtænkt anvendelse, kan skabes overflader med stor stoflighed, taktilitet og sanselighed. Murværket er opført i en gunstig byggeperiode, med dygtige håndværkere, med mørtel i den rette sammensætning og mursten af en høj kvalitet. Det betyder, at kapellets murværk, her ca. 20 år efter det er opført, stadig fremstår som var det nyopført. Med den stand murværket fremstår i i dag, forventes det ligeledes at stå intakt yderligere mange år fremover.

Modsatte side Til venstre Stenene er skåret til, så de knækker om hjørnet. Til højre øverst Det smalle flensborgformat medfører en større procentdel fuge og dermed et lysere udtryk, mens uregelmæssighederne i de blødstrøgne sten skaber en smuk taktilitet. Til højre nederst Murværksdetalje, buestik over egetræsdøren.

119

120

OVERGANG TIL TERRÆN | MURET SOKKEL/PIGSTENSBELÆGNING Margrethe Kapellets sokkel er modsat facaden opført i en normalformat sten. Udover at markere overgangen mellem murværk og sokkel medførte det en besparelse i materialeprisen. Sokkelstenen er leveret fra Wewers Teglværker og opmuret i C100/400 mørtel. Soklen møder terræn i en pigstensbelægning, der fortsætter ud i en chaussestensbelægning. Hele belægningen har et tydeligt fald væk fra bygningen. Denne opbygning er ligeledes et træk, der har rødder i vores historiske byggeskik. Stenpigning går tilbage til oldtiden. Man kender til brolægning fra arkæologiske udgravninger på Langeland, der kan dateres til 2900 f.kr. Brolæggerlauget opstår tidligt i 1100-tallet og er dermed et af de ældste håndværkerlaug herhjemme. KONSTRUKTIONENS HOLDBARHED: Teknikken man lægger pigstenene med i dag, er stort set den samme som generationerne før os har gjort: nævestore sten sættes i grus. Ved anvendelse af grus kan nedbør sive ned mellem stenene, som har en naturlig afstand fra hinanden, i stedet for - ved en lukket flade - at plaske op på murværket, med fugtophobning til følge. Den tættere belægning af chaussesten, som er mere behagelig at gå på end pigsten, kan så lægges længere ude, uden for tagdryppet. Ved yderligere at sikre fald væk fra bygningen har soklen og det overliggende murværk dermed rigtig gode vilkår, hvorfor holdbarheden af fuger og mursten forlænges.

Modsatte side Til venstre Murværk og overgang til terræn. Øverst til højre Soklen har et ganske lille fremspring. Nederst til højre Også stenene i soklen er skåret til, så de knækker om hjørnet.

121

OPSAMLING PÅ BYGNINGSUNDERSØGELSE De udvalgte bygningsværker er meget forskellige, både i funktion, konstruktion, materialer og detaljer. De repræsenterer et lille udpluk af bygninger af forskellige tids- og stilperioder, og kan samlet set også betragtes som et studie af byggeskikkens udvikling gennem tiden med udgangspunkt i de udvalgte bygningsdele: tagkonstruktion, facader, vinduer og sokkel. TAGKONSTRUKTION Med rimelighed kan det påstås, at et tag er en bygnings vigtigste bygningsdel. Det er samtidigt den mest sårbare med størst påvirkning af vind og vejr. Et intakt tag er altafgørende for bygningens holdbarhed. Historisk set har taget i den vestlige verden, efterhånden som mennesket er blevet fastboende, udviklet sig fra interimistiske beskyttelsesforanstaltninger til en fast konstruktion af tømmer og beklædning. Udhæng og udkragninger kender vi fra langt tilbage. Bindingsværkshuse tilbage til gotikken kunne krage ud i de øvrestokværker og i taget, hvilende på knægte. Var fremspringene markante fik knægtene karakter af skråstivere eller kopbånd. Ofte blev de, udover at være en del af den bærende konstruktion, også genstand for rig udsmykning, som varierede alt efter tidens stilart og bygherrens økonomi. Udhænget havde flere fordele, udover at beskytte de underliggende bygningsdele. Man kunne opnå plads opadtil, hvor lyset var bedst, ligesom arealet, hvor huset skulle piloteres, kunne begrænses og grundprisen holdes nede. Æstetisk set blev etagerne markeret og fremspringene kunne have en dekorativ karakter. FACADER Facaderne har gennem tiden forandret sig, hvad angår materialer, byggeteknik og æstetik. De er bygningens ansigt udadtil og har stor betydning for bygningens udtryk. En del af de mest interessante forandringer, i forhold til denne bygningsundersøgelse findes i overgangen fra anvendelse af kalk til cement i puds og mørtler. Cement har i dag en styrkefordel, derfor vælges det stort set altid - men ofte ville det slet ikke være nødvendigt. Anvendelsen af kalk har nogle fordele, både i forhold til at undgå fugtproblematikker samt i at opnå god holdbarhed, idet kalken arbejder bedre sammen med flere af de øvrige traditionelle materialer, der også fortsat anvendes i dag, herunder særligt teglstenen. Desuden har kalkmørtlen den store fordel, at den muliggør genanvendelse af blandt andet tegl- og tagsten, da konstruktioner med kalkmørtel i modsætning til cementholdig mørtel kan skilles ad uden at ødelægge tilstødende materialer. VINDUER Vinduet er nok en af de bygningsdele, der gennem tiden har udviklet sig allermest. I oldtiden var døren husets eneste åbning og det er først i løbet af 1600-tallet, at man begynder at se vinduer med glasruder - vel at mærke i landets mest fornemme bygningsværker. Sidenhen er vinduernes omfang vokset til større og større vinduespartier med færre og færre opdelinger af glasfladen. 122

I undersøgelsen er der udelukkende fokuseret på vinduer af træ, idet disse har nogle betydelige fordele i forhold til holdbarhed. Især trævinduer fra før 1950-1960 har vist sig at holde væsentligt længere end industrifremstillede trævinduer fra nyere tid. Varmetabsmæssigt er udviklingen også gået i en fornuftig retning og flere metoder findes til både at bevare det snedkerfremstillede - og langtidsholdbare vindue - og også til at optimere det energimæssigt. Af bygningsundersøgelserne fremgår det, at der er en tydelig tendens til at vinduets udformning, udover at tillade større glasfelter, også udvikler sig i forhold til at sikre en god afledning af vand; blandt andet ved hjælp af drypnæser og en sålbænke. Der er ligeledes god fornuft i at sikre konstruktiv beskyttelse af den sårbare bygningsdel ved at trække vinduet tilbage i ydervæggen, så det beskyttes mest muligt mod direkte nedbør og vand, der løber ned ad facaden. SOKKEL Soklen er husets fod og danner overgangen mellem fundament og facade. Historisk set har soklen ofte bestået af en række syld-, kvader eller kampesten eller en fortykkelse af muren ovenpå et fundament af afrettede sten. Grundmurede sokler har oftest stået med en pudset flade, der fungerede som ‘offerlag’ for det bagvedliggende murværk. I løbet af 1900-tallet overtager betonsoklen, der i dag er den almindeligt forekommende. Soklens primære opgave har altid været at løfte facaderne op over terræn og at tage imod det meste opsprøjt fra regnvand. Den spiller en afgørende rolle i samspil med udformning og materiale af den belægning, der støder op til soklen. FRA BYGGESKIK TIL INDUSTRIELLE MATERIALER OG METODER Selvom bygningsværkerne er forskellige, er det interessant at se, hvor meget de alligevel har til fælles. Overordnet set kan man dele dem op i to grupper: de førindustrielle og de industrielle bygningsværker. Der er et tydeligt skel omkring 1950-60, hvor nye materialer og metoder begynder at indgå i højere og højere grad. Brorfelde Observatorium ligger lige i overgangen mellem de to grupper. Frem til industrialiseringen ser vi en mere eller mindre lineær udvikling, hvor traditioner, byggemetoder og detaljer går igen inden for forskellige stilarter, men i variationer med forskellige udtryk. Netop derfor kan man kalde det for en byggeskik. Industrialiseringen sker over en længere periode fra midten af 1800-tallet frem til midten af 1900-tallet. Omkring 1950-60 begynder det at gå rigtig stærkt, og det er omkring denne periode, de nye materialer og byggemetoder i stigende grad begynder at gøre op med og erstatte nogle af de århundreder lange traditioner, der ellers har præget byggeskikken. Margrethe Kapellet er det nyeste af bygningsværkerne og markerer på samme måde som Brorfelde Observatorium en håndværks- og materialemæssig udførelse, der er stærkt inspireret af den førindustrielle byggeskik, men udført i et moderne formsprog.

123

KONKLUSION

126

KOBLING AF TEORI OG BYGNINGSUNDERSØGELSE I det følgende kobles bygningsundersøgelserne med de fem begreber, der blev udpeget i analysens teoretiske afsnit: • • • • •

Vedligehold Reparerbare løsninger Konstruktiv beskyttelse Materialekundskab Kulturel værdi

Afslutningsvist er resultateterne opsamlet i en samlet, skematisk oversigt, se s. 132-133. VINDINGE KIRKE (ca. år 1181) Vindinge Kirke er konstrueret på en måde, der både tillader løbende vedligehold og reparation. Konstruktionerne er udført med tydelig indsigt i konstruktiv beskyttelse og materialekundskab; gesimsen skaber et let tagudhæng, vinduer og døre er trukket tilbage i facaden, så de er beskyttede, og der er anvendt kalk og tjære som beskyttende ‘offerlag’ for det bagvedliggende murværk og granitsokkel. Materialerne er alle af høj kvalitet, har stor stoflighed og ældes med ynde. Fra bygningsundersøgelsen af Vindinge Kirke bør særligt tagværket af massivt træ, kalkningen samt den høje sokkel nævnes som langtidsholdbare løsninger. Tagværket nævnes, da massivt træ er et holdbart og sundt materiale, ligesom det er en fornybar ressource, der let giver mulighed for reparationer i form af partiel udskiftning, udlusning m.v. Anvendelsen af kalk til såvel mørtel og overkalkning fungerer godt sammen med teglstenene, og gør det muligt at udskifte enkelte sten uden at ødelægge tilstødende murværk. Overkalkningen er nem og relativt omkostningslet at vedligeholde og reparere på løbende og skal derfor nævnes for sine byggetekniske såvel som æstetiske kvaliteter. Den høje sokkel skaber konstruktiv beskyttelse, idet den minimerer de overliggende bygningsdeles påvirkning. Dertil kommer de kulturelle værdier. Vindinge Kirke repræsenterer noget af det ældste bevarede byggeri vi har i Danmark, nemlig de danske middelalderkirker. I grundstrukturen følger kirken middelalderkirkens typologi generelt, men kirken kan samtidigt i dens detaljering sættes i relation til egnens historie blandt andet med korsarmenes svungne gavle og tårnets kviste, der demonstrerer tilknytningen til Holckenhavn. Vindinge Kirke rummer således karaktertræk, der i høj grad bærer præg af at være både tidstypiske såvel som stedsspecifikke. BREDESLIPPE 9-11 (ca. år 1570) Ejendommen Bredeslippe 9-11 i Ribe er et bygningsværk, der gennem sin lange levetid har gennemgået en del ændringer i takt med byens udvikling; fra først at stå som et langt bindingsværkshus, for senere at blive opdelt i to små byhuse med grundmurede facader, og til i dag at være lagt sammen til ét byhus, nu med tagetagen inddraget til beboelse. Bygningen er et godt eksempel på de konsekvenser, det kan få, når der vedligeholdes og

Forrige side Holbæk museum, fyldingsdør. Modsatte side Holbæk museum, flammeret dør.

127

istandsættes med uhensigtsmæssige materialer. Det har krævet omfattende et indgreb at rette op på skader med forholdsvist stort ressourceforbrug til følge. Efter istandsættelsen kan huset dog nu igen ved ganske almindelig vedligehold stå århundreder endnu. Fra bygningsundersøgelsen af Bredeslippe 9-11 bør særligt tegltaget med den store gesims og snedkervinduerne af kernetræ nævnes som langtidsholdbare løsninger. Tegltaget og gesimsen skaber konstruktiv beskyttelse for facader, vinduer og døre. Snedkervinduerne af kernetræ er langtidsholdbare, idet de kan vedligeholdes ganske omkostningslet med linoliemaling, og de kan skilles ad og repareres uden store udskiftninger til følge. Til gengæld er snedkervinduerne i Bredeslippe udført uden sålbænk eller drypnæse, og bundkarmen vil således være mere udsat. De kulturelle værdier, der knytter sig til Bredeslippe 9-11, omfatter i særlig grad husets betydning for ikke kun dets egen fortælling, men også gadens og byens fortælling. Beliggende i Ribes gamle middelalderbykerne er Bredeslippe 9-11 et eksempel på et typisk byhus, der har udviklet sig i takt med byen. Oprindelig opført som bindingsværkshus, senere ommuret og løbende ombygget og tilpasset til tidens levestandard, står det stadig med traditionelle materialer og udførelsesmetoder som dets grundsubstans. MATERIALGÅRDEN (ca. år 1790) Materialgården er opført i enkle og traditionelle materialer. Fra bygningsundersøgelsen af Materialgården bør særligt stråtaget, bindingsværket, de linoliebemalede snedkervinduer og pigstensbelægningen udpeges som langtidsholdbare løsninger. Stråtaget er en naturligt forekommende og fornybar ressource, der kan komposteres direkte i naturen. I samspil med dets isoleringsevne vejer det op for tagets kortere levetid på 30-50 år, sammenlignet med et tegltags ca. 100-150 år lange levetid. Yderligere har taget et stort udhæng og et let svaj i skalken, der skaber konstruktiv beskyttelse for facader, vinduer og døre. Bindingsværket kan løbende repareres gennem partiel udskiftning og udlusning, og det rummer en fleksibilitet i forhold til ombygning, i det det i princippet kan nedtages og optilles på ny, hvilket før i tiden var meget almindeligt. I forbindelse med hovedistandsættelsen i 1989 blev alle vinduerne udskiftet til tro kopier af de oprindelige, men udført med koblede rammer. Vinduerne har først efter 26 år trængt til en let istandsættelse og et nyt malingslag. Pigstensbelægningen sørger for at lede vandet væk fra huset samt at minimere opsprøjt på facaden. Materialgården er en intakt og velbevaret firlænget gård opført i traditionelle materialer og står som en del af et større og nøje planlagt enestående helstøbt romantisk anlæg. Gårdens kulturelle værdier knytter sig i høj grad til den større fortælling om Liselund. ST. HEDDINGE RÅD-, TING- & ARRESTHUS (1838) St. Heddinge Råd-, Ting- og Arresthus rummer en både håndværksmæssig og materialemæssig finesse. Bygningens grundsubstans består af materialer af høj kvalitet med lange levetider. Bygningen bærer præg af at være et fornemt og vigtigt hus sammenlignet med de flere af de omkringliggende huse, der er af mere beskeden karakter. Fra bygningsundersøgelsen af St. Heddinge bør særligt det opskalkede tegltag med den høje 128

gesims, det underliggende tagværk med konstruktioner af massivt træ, det smukke murværk og den pudsede flade samt granitsoklen nævnes som langtidsholdbare løsninger. Tegltaget er udført i en smuk og holdbar blådæmpet tagsten. Opskalkningen skaber en tagflade med et smukt svaj og et tagudhæng på næsten en halv meter, der hviler på den høje gesims. Alle nævnte bygningsdele har en dekorativ effekt, samtidig med at de medvirker til at lede vand væk fra facaderne. Det smukke murværk med hamborgfuger kræver et regelmæssigt, men relativt enkelt og omkostningslet vedligehold i form af mørteleftergang, mens de pudsede flader danner et offerlag for det mere udsatte murværk i bygningens base. Granitsoklen har en nærmest uendelig lang levetid, så længe mørtelfugen vedligeholdes løbende. Jørgen Hansen Kochs fornemme Råd-, Ting- og Arresthus på torvet i St. Heddinge repræsenterer en overgangsperiode i dansk arkitekturhistorie, hvor grundstrukturen er klassicistisk, men hvor lere detaljer er med til at introducere en ny, historicistisk stilperiode med inspiration i den florentinske renæssance. Gennem sin centrale placering, sin fornemme, velproportionerede fremtoning og sin brug af historiske motiver bærer bygningen en vigtig del af byens fortælling. BAKKEKAMMEN 45 (1929) I 2008 skiftede Bakkekammen 45 for første gang ejere - efter 79 år - og huset stod særdeles originalt ved overtagelsen. Det var holdt med helt almindelig vedligehold efter arkitektens/ ejerens anvisning, og der var ikke foretaget store ændringer eller reparationer siden husets opførelse i 1929. Bakkekammen 45 er i særdeleshed et eksempel på, hvordan regelmæssig, almindelig vedligehold kan være med til at gøre arkitekturen langtidsholdbar. Fra bygningsundersøgelsen af Bakkekammen 45 bør særligt tegltaget, murværket og snedkervinduerne af kernetræ nævnes som langtidsholdbare løsninger. Til trods for en alder på 79 år kunne samtlige tagsten genoplægges, grundet teglstenenes kvalitet og den kalkmørtel, der var anvendt til understrygningen. Murværket har ligeledes holdt godt, udelukkende holdt ved lige med mørteleftergang. Ældre, håndlavede vinduer er ofte udført af træ i bedre kvalitet, end det er muligt at skaffe i dag. Træet, der er anvendt i gamle, håndlavede snedkervinduer, er typisk vokset langsommere og har tættere årringe, hvilket gør det væsentlig stærkere og mere modstandsdygtigt overfor råd og svamp. Dette er Bakkekammen 45 et godt eksempel på. Efter nu snart 90 år er træet fortsat sundt og stærkt, og det behov vinduerne har, er et løbende vedligehold af malingslaget ca. hvert 5 år. Bakkekammen 45 er indbegrebet af bevægelsen Bedre Byggeskik og er et af periodens bedst bevarede, hvad angår bygning og interiør. Holbæk og omegn, og ikke mindst arkitekterne Ivar Bentsen og Marius Pedersen, havde en central rolle i den stilperiode, der udsprang af bevægelsen, og Bakkekamskvarteret står som arkitekternes realisering af hele tankegangen bag Bedre Byggeskik. BRORFELDE OBSERVATORIUM (1953-54) Brorfelde Observatorium er opført i overgangsperioden mellem anvendelsen af traditionelle byggematerialer til de mere industrialiserede byggematerialer. Bygningerne er udført i et mere moderne formsprog, men med en håndværks- og materialemæssig traditionel udførelse. 129

Fra bygningsundersøgelsen af Brorfelde Observatorium bør særligt tegltagenes stejlere hældning og store udhæng og de linoliebemalede snedkervinduer af kernetræ nævnes som langtidsholdbare løsninger. Det store udhæng på omkring en halv meter beskytter facade, vinduer og døre, og er formentlig én af årsagerne til, at de originale vinduer i den seneste totalistandsættelse kunne reddes efter 19 år uden vedligehold. Brorfelde Observatorium er et klart eksempel på, at snedkervinduet er mere holdbart end et termovindue fra 1990’erne; hvor de fleste af de originale vinduer kunne istandsættes, måtte de nyere vinduer helt udskiftes. Vinduerne er til gengæld trukket helt frem i facaden og opnår således ikke konstruktiv beskyttelse fra facaden. Dog er der lavet et beskyttende vandbræt både over vinduerne i de træbeklædte gavle og som sålbænke. De øvrige vinduer har sålbænke af blik. Opført i et naturskønt område på toppen af de midtsjællandske bakker med udsigt over Lammefjorden og med en nøje disponeret plan for placering, udformning og indretning i forhold til lys, er Brorfelde Observatorium et ganske unikt anlæg og et smukt eksempel på tidens arkitektur. HOLBÆK SEMINARIUM (1965) Holbæk Seminarium skiller sig særligt ud, fordi det ikke ligesom de øvrige bygningsværker kan betegnes som byggeteknisk bæredygtigt. Hermed menes, at konstruktionen og bygningsdetaljerne ikke på samme måde er fornuftige i forhold til vedligehold, reparerbarhed og konstruktiv beskyttelse; betonen er både byggeteknisk og æstetisk svær at reparere på og de udkragende terrasser gør bygningsværket sårbart overfor indtrængende vand. Bygningsværket har en konstruktiv ærlighed. Gennem hele anlægget er der anvendt gode gedigne materialer, der er valgt med henblik på, at de skal ældes med ynde. Bornebusch har ikke været bange for at lade ”rå” materialer stå, som de er. Materialer og overflader er dyrket til det yderste for at opnå en særlig karakter. Sammenholdt med mange nyere bygninger af beton, er det yderligere bemærkelsesværdigt, at betonoverfladerne i eksteriøret holder så godt, som de gør. Det vidner om en meget grundig og velovervejet bearbejdning af overfladerne, der ikke kun omhandler æstetik men også byggeteknisk viden - en indgående materialekundskab. Holbæk Semniarium er bygget med stor vægt på æstetiske krav og rummer en sans for detaljens skønhed og ærlighed i konstruktionen. Seminariet repræsenterer en umiddelbar klarhed i det overordnede formsprog, som er resultatet af en nøje overvejet disponering af planen, et hierarki i opbygningen af anlægget, en stoflighed i materialerne og en lang række minutiøst, specialdesignede detaljer og løsninger. Seminariet er opført i en tid, hvor der endnu ikke var fokus på energimæssige krav, og rummer desuden udfordringer både i forhold til byggeteknik og sundhedsskadelige stoffer. Men bygningsanlægget er alligevel interessant, fordi det repræsenterer langtidsholdbarhed dels gennem materialekundskab og dels gennem sin grundstruktur og skønhed. Anlægget rummer store æstetiske kvaliteteter, der også ligger til grund for dets fredning og blandt andet derigennem vil sikre, at det fortsat består i mange år endnu. Bygningsværket er, som de fleste fredede bygninger, sårbar overfor drastiske forandringer tiltag, for eksempel i forbindelse med en energioptimering, hvilket tagkonstruktionen i vækst130

gangen blandt andet er et eksempel på. Det er netop det ærlige og nøgterne møde mellem materialerne, der udgør anlæggets skønhed og styrke. Kraftigere energioptimerende konstruktioner kan derfor virke skæmmende og er ikke med til at opretholde bygningsværkets kulturelle værdier. Bygningsværket er dermed også et godt eksempel på, at bæredygtighed handler om andet end energioptimering. MARGRETHE KAPELLET (1998) Margrethe Kapellet er opført i nyere tid, men med en håndværks- og materialemæssig udførelse, der har rod i den historiske byggeskik. Fra bygningsundersøgelsen af Margrethe Kapellet bør særligt murværket udpeges som en langtidsholdbar løsning. Bygningen er først og fremmest et eksempel på, hvordan man med en vis materialekundskab kan skabe overflader af høj taktilitet og stoflighed, der har en god holdbarhed, både byggeteknisk og æstetisk. Med udgangspunkt i traditionelle elementer, byggematerialer og metoder, flyder bygningsanlæggets arkitektur sammen med det omkringliggende landskab og skaber en helhedsoplevelse for stedets brugere, hvor elementer som ro, harmoni og mulighed for fordybelse har været altafgørende. OPSUMMERING Fælles for alle bygningsværkerne er, at de med det rette vedligehold vil kunne stå århundreder endnu. Bygningerne er alle karakteriseret ved at have stor stoflighed og raffinement, der udspringer af materialernes kvalitet og sammensætning, som sikrer at bygningerne ældes med ynde i et langsigtet perspektiv. Noget af det, der er fælles for alle bygningsværkerne, er at de kulturelle værdier i høj grad omfatter bygningernes miljømæssige og kulturhistoriske betydning for stedets historie. De er gennem deres tidstypiske og stedsspecifikke karaktertræk bærere af en særlig fortælling, der knytter sig til det specifikke sted. Bygningsundersøgelsen understøtter således de i teoriafsnittet udpegede begreber, og peger med udgangspunkt i disse på en række gode detaljer, der fungerer godt i det danske klima. På det følgende opslag er ovenstående konklusion samlet i et skema og vurderet ud fra de fem nøglebegreber, der er udpeget i analysens teoretiske afsnit; i hvilken grad det er muligt og enkelt henholdsvist at vedligeholde og reparere bygningsdelen, i hvor høj grad skaber bygningsdelen konstruktiv beskyttelse for sig selv og andre bygningsdele, i hvor høj grad fremgår det, at de udførende har anvendt viden om materialernes byggetekniske og æstetiske egenskaber til udførelsen af bygningsdelen samt hvori består bygningens kulturelle værdi.

131

BYGNINGSUNDERSØGELSE | OPSAMLING

BYGNINGSDEL Opførelsesår

Tag

Facade

Sokkel

Vinduer

1100-tallet

Teglhængt sadeltag, tagværk af massiv træ, lille tagudhæng

Kalket facade (hvid), svungne gavle

Sort tjærret sokkel

Støbejernvinduer, opsprosset, bly

ca. år 1570

Sadeltag, tagafslutning

Kalket facade (hvid)

Sort tjærret sokkel

Kernetræsvinduer, opsprosset, forsatsrude (grøn linoliemaling) 1+1 lag glas

Materialgården

1790

Teglhængt sadeltag, tagudhæng

Kalket facade (hvid), bemalet bindingsværk

Kampestenssokkel

Kernetræsvinduer forsatsrude (hvid linoliemaling) 1 lag glas

St. Heddinge Tinghus

1838

Teglhængt sadeltag, opskalket med let svaj

Murværk, pudset og blank med hamborgfuger

Granitkvadre, gulvniveau hævet fra terræn

Kernetræsvinduer (hvid linoliemaling)

1953-55

Teglhængt sadeltag, halvvalm

Tegl, blank mur

Pudset beton

Kernetræsvinduer, opsprosset, forsatsrude (grøn linoliemaling) 1+1 lag glas

Brorfelde Observatorium

1953

Rødt teglhængt sadeltag, delvist valmet, stort udhæng

Tegl, blank mur, træbeklædte gavle

Muret direkte i terræn

Kassevindue i kernetræ (linoliemailing) 2-3 lag glas

Holbæk Seminarium

1965

Tagpap, fladt tag, lille fald 1:100

Beton, facade går direkte i terræn

Beton

Trævinduer, massiv træ, Redwood, termoruder

Margrethe Kapellet

1998

Zinktag, udhæng

Tegl, blank mur

Muret direkte i terræn, pigstensbelægning

Trævinduer, termoruder

BYGNING Vindinge Kirke

Breddeslippe 9-11

Bakkekammen 45

132

SIGNATUR I høj grad I større grad I mindre grad Slet ikke

LANGTIDSHOLDBARE ASPEKTER Vedligehold

Reparerbar

Konstruktiv beskyttelse

Materialekundskab

TAG

FACADE

SOKKEL

VINDUER

TAG

FACADE

SOKKEL

VINDUER

TAG

FACADE

SOKKEL

VINDUER

TAG

FACADE

SOKKEL

VINDUER

TAG

FACADE

SOKKEL

VINDUER

TAG

FACADE

SOKKEL

VINDUER

TAG

FACADE

SOKKEL

VINDUER

TAG

FACADE

SOKKEL

VINDUER

Kulturel værdi

Vindinge Kirke repræsenterer noget af det ældst bevarede byggeri, vi har i Danmark, nemlig de danske middelalderkirker. I grundstrukturen følger kirken middelalderkirkens typologi generelt, men kirken kan samtidigt i dens detaljering sættes i relation til egnens historie. De kulturelle værdier, der knytter sig til Bredeslippe 9-11, omfatter i særlig grad husets betydning for ikke kun husets egen fortælling, men også gadens og byens fortælling. Beliggende i Ribes gamle middelalderbykerne er Bredeslippe 9-11 et eksempel på et typisk byhus. Materialgården er en intakt og velbevaret firlænget gård opført i traditionelle materialer og står som en del af et større og nøje planlagt enestående helstøbt, romantisk anlæg. Gårdens kulturelle værdier knytter sig i høj grad til den større fortælling om Liselund. Jørgen Hansen Kochs fornemme Råd-, Ting- og Arresthus på torvet i St. Heddinge repræsenterer en overgangsperiode i dansk arkitekturhistorie, hvor grundstrukturen er klassicistisk. Gennem sin centrale placering, sin fornemme, velproportionerede fremtoning og sin brug af historiske motiver bærer bygningen en vigtig del af byens fortælling. Bakkekammen 45 er indbegrebet af bevægelsen Bedre Byggeskik og er et af periodens bedst bevarede, hvad angår bygning og interiør. Holbæk og omegn, og ikke mindst arkitekterne Ivar Bentsen og Marius Pedersen, havde en central rolle i stilperioden, og Bakkekamskvarteret står som arkitekternes realisering af hele tankegangen bag Bedre Byggeskik. Opført i et naturskønt område på toppen af de midtsjællandske bakker med udsigt over Lammefjorden og med en nøje disponeret plan for placering, udformning og indretning i forhold til lys, er Brorfelde Observatorium et ganske unikt anlæg og et smukt eksempel på tidens arkitektur. Holbæk Seminiarium er bygget med stor vægt på æstetiske krav og rummer en sans for detaljens skønhed og ærlighed i konstruktionen. Seminariet repræsenterer en umiddelbar klarhed i det overordnede formsprog, som er resultatet af en nøje overvejet disponering af planen, et hierarki i opbygningen af anlægget, en stoflighed i materialerne og specialdesignede detaljer. Med udgangspunkt i traditionelle elementer, byggematerialer og metoder, flyder Margrethe Kapellets arkitektur sammen med det omkringliggende landskab og skaber en helhedsoplevelse for bygningens brugere, hvor elementer som ro, harmoni og mulighed for fordybelse har været altafgørende.

133

134

KONKLUSION Vores analyse af de langtidsholdbare aspekter i den historiske bygningsmasse peger på fem vigtige begreber: Vedligehold Historisk set har vedligehold været en nødvendighed og en metode til at forlænge levetiden for overflader og konstruktioner. Det har været en fornuftig måde at spare ressourcer, både materialemæssigt og dermed miljømæssigt, men også økonomisk. Det er både energimæssigt og økonomisk urentabelt at totaludskifte fremfor at vedligeholde løbende. Vedligehold har gennem de sidste årtier udviklet sig til næsten at være et skældsord. Men hvis vi vil sænke vores ressourceforbrug i byggeriet, er vi nødt til at tænke på, hvordan vi også i fremtiden kan forlænge vores bygningers levetid - det skal ganske enkelt være muligt at vedligeholde. Reparerbare løsninger De tidlige bygningsværker bærer præg af sund fornuft. Materialerne har tydeligvis været kostbare, så man har konstrueret bygningerne på en måde, der tillader vedligeholdelse og reparation uden at skifte hele bygningsdelen ud. Eksempler herpå er blandt andet udlusning i tømmerkonstruktioner og murværk udført med kalkfuge, så ødelagte sten nemt kan pilles ud og erstattes med nye. Herved kan der udskiftes så lidt materiale som muligt, hvilket i et ressourcemæssigt perspektiv må betragtes som meget miljøvenligt. I et nutidigt perspektiv kan historisk byggeskik bidrage som inspiration til detaljer og konstruktioner, der medvirker til at gøre minimal udskiftning til normen fremfor total udskiftning. Et af grundvilkårene for en reparerbar løsning er, at konstruktionen kan skilles ad, uden at ødelægge de enkelte bestanddele. Man kan således også argumentere for, at reparerbare konstruktioner også rummer et cirkulært aspekt, idet det muliggør genanvendelse af materialerne på ny i et nyt produktsystem i tilfælde af nedrivning. Gennem tiden har reparerbare konstruktioner gjort det muligt at genanvende diverse byggematerialer, såsom teglsten, vinduer, granitsokler, søjler m.m. i nye konstruktioner. Det kræver som udgangspunkt, at der fra begyndelsen anvendes materialer af god kvalitet, som er sunde, fornybare og gerne naturligt forekommende. Det kan ganske enkelt ikke svare sig at genbruge masseproducerede materialer af lavere kvalitet. Der er således også en stor sammenhæng mellem reparerbare løsninger og kvalitet. Konstruktiv beskyttelse Man får en fornemmelse af, at det er ganske få detaljer i vores bygningsarv, der er opstået af udelukkende æstetiske årsager. Det antages, at detaljerne generelt er udviklet gennem tiden med henblik på at gøre konstruktioner mere holdbare, og de fleste detaljer har derfor rod i en konstruktiv problemstilling, men er blevet tilpasset de enkelte stilperioder, så de også får en

Modsatte side Hovedhuset Sorø Akademi.

135

136

tidsrepræsenterende æstetisk effekt. Et eksempel er skalken, der ikke udelukkende er tilføjet for at tilføre taget det æstetisk smukke svaj. Den udfører også en ganske vigtig opgave for konstruktiv beskyttelse af facaderne, idet svajet over tagfoden sørger for, at vandtrykket fra tagfladen reduceres, så det ikke sprøjter ud over tagrenden, mens det vand der ikke opsamles af tagrenden, bliver ledt et stykke ud for bygningen og ikke direkte ned af facaden. Konstruktiv beskyttelse er i et nutidigt perspektiv stadig fornuftigt i forhold til at sikre arkitekturens holdbarhed, så sårbare bygningsdele beskyttes og intervallet for vedligehold nedsættes mest muligt. Materialekundskab Sammenlignet med nutidens byggeskik, hvor mængden af byggematerialer forøges på daglig basis, må byggeskikken i vores historiske bygningsmasse siges at have en mere enkel materialepalette. Den afgrænsende enkelhed i den historiske materialepalette, der er anvendt og afprøvet over århundreder, skaber mulighed for dybdegående forståelse for materialer, der kan og bør være til inspiration for nutidig arkitektur i højere grad. Generelt kan vi samlet konkludere, at der med en grundig bearbejdning og forståelse for materialernes egenskaber kan skabes langtidsholdbare løsninger med selv de mest simple materialer. Kulturel værdi Den kulturelle værdi har at gøre med oplevelsen af arkitekturen. Den har at gøre med æstetik og skønhed, men også fortælleværdi, stoflighed og sanselighed. Det er en immateriel værdi, der ikke uden videre kan måles og gøres op valutarisk. Den skal opleves og mærkes. Bygningsundersøgelserne peger på en såbarhed i bygningerne i forhold til uhensigtsmæssige ændringer, da disse kan virke skæmmende for helhedsindtrykket af bygningsværket. Et nyt og moderne vindue kan eksempelvis ændre markant på en bygnings udtryk. Forkerte indgreb kan på denne måde have store konsekvenser i forhold til, i hvor høj grad vi oplever en bygning som værende bevaringsværdig og værdifuld. Den kulturelle værdi er den af de fem begreber, der er sværest at definere. Men den er ikke desto mindre helt afgørende for vore interesse for at bevare og passe på arkitekturen, og dermed også for det langtidsholdbare aspekt.

Modsatte side Ordrup Gymnasium, halveelliptisk buestik over elegant, klassisk snedkervindue. Næste side Sorø Klosterkirke, Sorø Akademi.

137

138

LITTERATURLISTE

BILLEDER & ILLUSTRATIONER Hvor andet ikke fremgår tilhører billeder og illustrationer Rønnow Arkitekter A/S. Tekniske tegninger og illustrationer er ikke målfaste med mindre andet fremgår. Nedenfor følger de præcise henvisninger til billeder, der ikke tilhører Rønnow Arkitekter. Disse er angivet efter sidetal. S. 12: Skovrydning Tilgængelig fra: https://journalistsresource.org/studies/environment/ecology/future-land-usechange-urban-areas-forests-habitat-biodiversity S. 14: Aluminium minedrift Tilgængelig fra: https://filmsfortheearth.org/en/films/the-age-of-aluminium S. 82-89: St. Heddinge Råd-, Ting- & Arresthus Fotos af Kurt Rodahl Hoppe / Realdania Byg S. 98: Brorfelde Observatorium Luftfoto af Ole Malling

140

LITTERATUR 1960, Vadstrup, Søren, Build lasting culture, Kalk, 2016. Beskrivelse af hus på Bakkekammen Holbæk, Pedersen, Marius, juni 1929 Beton og bevaring II, Stenbro, Rikke, Arkitekten, juni 2017 Bindingsværk - før, nu og i fremtiden, Søren Vadstrup, By & Land nr. 115, juni 2017, s. 10-15 Bo von Eyben: Affektionsværdi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juni 2017 fra Tilgængelig fra: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33456 BU.dk, 2017 Tilgængelig fra: http://bu.dk/introduktion/baeredygtig-udviklings-historie/1987-brundtland-rapporten/ Build lasting culture - bæredygtigt byggeri i Danmark, KALK A/S, 2016 Tilgængelig fra: http://kalk.dk/media/251596/blc_avis_265x370_korrektur_9_v2-komprimeret-1_komprimeret_compressed.pdf Byggebogen, Poul Kjærgaard, 1948. Bygningens livscyklus, Freja Nygaard Rasmussen og Harpa Birgisdóttir, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015, 1 udgave. Byhuset - Gode raad om vedligeholdelse og istandsættelse, von Jessen, Larsen, Pihler og Schiring, 1980. Bæredygtighed i Danmarks førindustrielle bygningskultur og dens aktuelle relevans - belyst gennem studier af seks boliger, Ph.D. Afhandling af Birgitte Tanderup Eybye, Fællestrykkeriet, SUN-TRYK. Aarhus Universitet, 2016. Bæredygtighed er tagpaps fremtid, Dagens byggeri. 2017. Tilgængelig fra: http://www.dagensbyggeri.dk/artikel/94352-baeredygtighed-er-tagpapsfremtid Bæredygtigt byggeri, Trafik- og byggestyrelsen. Carsten Jensen: Kultur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112086

141

Cirkulær Økonomi, CradlePeople, 2012 Tilgængelig fra. http://www.cradlepeople.dk/hvad-er-cirkulaer-okonomi/#.WUJLB-vyhaQ Danmarks Statistik.dk Dansk Vindues Verifikation, www.dvv.dk, 2017. Tilgængelig fra: http://dvv.dk/uf/80000_89999/80800/a925df488913960b851ff79547f9eced.pdf Down-, Re- eller Upcycling? CradlePeople, 2012. Tilgængelighed: http://www.cradlepeople.dk/upcycling-sandt-eller-falsk/#.Xe9875NKi70 Flade tage, godt eller skidt? Bolius, 2014. Tilgængelig fra: https://www.bolius.dk/flade-tage-godt-eller-skidt-18095/ Generelt om vedligeholdelse af stråtage, Tækkelauget.dk, 2017. Tilgængelig fra: http://www.taekkelaug.dk/vejledninger/vedligeholdelse/generelt-om-straatag/ Grøn genanvendelse, Concito, 2014. Tilgængelig fra: https://concito.dk/files/dokumenter/artikler/bygningers_klimapaavirkning_endelig_270214.pdf Hans Keiding: Økonomi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184850 Huse med sjæl, Søren Vadstrup, 2004. IPCC, 2014:Climate Change 2014: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to the Fifth Assessment Report of the intergovernmental Panel on Climate Change [Core Writing Team, R.K. Pachauri and L.A Meyer (eds.)]. IPCC, Geneva Switzerland. Infoark: Kalkning, Kulturstyrelsen Tilgængelig fra: http://slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/bygninger/Bygningsbevaring/9.8%20Kalkning.pdf Infoblad: Overfladebehandling af udvendigt murværk og puds, Kulturstyrelsen Tilgængelig fra: http://slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/bygninger/Bygningsbevaring/9.2_Overfladebehandling_af_udvendigt_murvaerk_og_puds.pdf

142

Information om DGNB Diamant, DGNB Danmark, 2017. Tilgængelig fra: http://www.dk-gbc.dk/media/200204/dgnbdiamant_pilotfase.pdf Introduktion til LCA på bygninger, Energistyrelsen, 2015. Kina har brugt mere cement på 3 år end USA i 100 år, Demetra, 2014. Tilgængelig fra: http://www.demetra.dk/finansblog/kina-har-brugt-mere-cement-paa-3-aar-end-usa-i-100-aar/ Klassisk byggemateriale: Mursten, Byggefilm.dk Tilgængelig fra: http://www.byggefilm.dk/Videoklip%20Dokumenter/Mursten_faktaark_2017%20-%20final. pdf Landhuset - Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse. Gyldendal, von Jessen, C, Larsen, N-H, Pihler, M & Schirnig, U, 1986. Levetider for bygningsdele omfattet af ejerskifteforsikring og huseftersynsordningen, Niels-Jørgen Aagaard, Eva B. Møller og Ernst Jan de Place Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut, 2012, 1 udgave. Maling med traditionelle malingstyper på udvendigt træ, Raadvad-Centerets anvisningsblade til bygningsrestaurering hæfte 11, 2002. Miljørigtig projektering Mini-guide til DGNB, Green Building Council Denmark, 2015. Også beton skal vedligeholdes, Sven Erik Jensen, Sbi, 1993. Tilgængelig fra: https://danskbyggeskik.dk/Publikationer/1304%20-%20Ogs%C3%A5%20beton%20skal%20 vedligeholdes.%20Orientering%20for%20ejere%20%20administratorer%20af%20betonbygninger.pdf Praktisk Bygningsbevaring, kursus v. Søren Vadstrup, juni 2016. Renoveringsklasser for eksisterende bygninger, Kragh, Jesper, 2016. Tilgængelig fra: https://sbi.dk/Pages/Renoveringsklasser-for-eksisterende-bygninger_1.aspx Ressourcer, materialer og kvalitetskrav i byggeriet, Vinterakademi, 2016. Tilgængelig fra: vinterakademi.dk/ressourcer-materialer-og-kvalitetskrav-i-byggeriet/

143

Rethink - Reduce, Reuse, Recycle. Advisory board for cirkulær økonomi, 2017. Tilgængelig fra: http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Miljoe/Cirkulaer_oekonomi/Advisory_Board_ for_cirkulaer_oekonomi_Rapport.pdf SAVE vejledningen, Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen 2011. Tilgængelig fra: http://slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/fysisk_planlaegning/dokumenter/SAVE_vejledning.pdf Simple betonreparationer, Niels Ole Damsager Hansen, Sbi, 1994 Tilgængelig fra: https://danskbyggeskik.dk/Publikationer/1302%20-%20Simple%20betonreparationer.%20Vejledning%20for%20murermestre%20%20entrepren%C3%B8rer%20%20 kondukt%C3%B8rer.pdf Stråtage før og nu, Flemming Grøfte og Arne Høi, 2003 Tilgængelig fra: http://www.taekkelaug.dk/media/19695/straatage_foer_og_nu.pdf Sundhedsskadelig PCB i byggematerialer. Bolius, 2016. Tilgængelig fra: https://www.bolius.dk/sundhedsskadelig-pcb-i-byggematerialer-18705/ Tage med tagpap. Bolius, 2017. Tilgængelig fra: https://www.bolius.dk/tag-med-tagpap-19004/ Vejledning i kalkning. Omredigeret form hentet fra Byhuset, Gyldendals Forlag. Vinduer. Bevaring eller udskiftning. Arkitektur Forum, 1999. Værdien af bygningsarven, Realdania marts 2015 Tilgængelig fra: https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/v%C3%A6rdien-af-bygningsarv Værdiskabelse i Bygningsrenovering - en minianalyse af udvalgte koncepter for vurdering af egenskaber og kvaliteter i bygninger, Ulrik Stylsvig Madsen og Anne Beim, CINARK, Maj 2015, 2. udgave.

144

ISBN 9 7 8 - 8 7 - 9 7 0 6 1 2 - 0 - 6