Rødkilde Skole
Nr. 2 • juni 2013
Skoleleder Anders Busk fortæller om forandringsspor - Side 11
Interview med Ljubisa Martinovic PPR-psykolog fortæller om sit arbejde med børn - side 4
Sarah Lyvill “Rødkilde Skriver om at være ny 2015” lærer på Rødkilde Skole S. 31
Læs hele planen S. 14
NYT: Elever fulgte Rebekka Didehbans prøveeksamen på Smart Boardet “live” Side 25
01. Forside. 02. Indholdsfortegnelse. 03. Vi forandrer os! Af: Ruben Alexander Spliid
04. Interview med Ljubisa Martinovic, PPR-psykolog. Af: Trine Pio
08. Sponsorløb på Rødkilde Skole. Af: Rhina Qvist
11. Mange forandringsspor lægges ud Af: Anders Busk
14. “Rødkilde 2015” 21. Hverdagsbilleder 25. Prøveeksamen i dansk - et stort hit Af: Trine Pio
30. Nye gulve 31. At være ny lærer Af: Sarah Lyvill
Rødkilde Skole, Godthåbsvej 274, 2720 Vanløse. Telefon: 38872280. Fax: 38872290. Hjemmeside: www.roed.kk.dk
Vi forandrer os! Skrevet af: Ruben Alexander Spliid
2012 var idéernes år. 2013 er handlingens. Bladudvikler: Ruben Alexander Spliid. Lærer, Rødkilde Skole.
Sidste år myldrede det frem med ideer til fremtidens Rødkilde Skole. Ideerne opstod enten i fællesskab med bestyrelsen, i teams, i udvalg, individuelt eller fra ledelsen. Vi tænkte os grundigt om for sammen at skulle skabe en plan. Ledelsen arbejdede videre med vore ideer og endte op med planen Rødkilde 2015. Planen blev vedtaget af skolebestyrelsen i januar, og I kan læse planen i sin helhed i dette blad. Nu er tiden kommet til at realisere denne plan. Vi skal føre den ud i livet og første skridt er at give udskolingen et “servicetjek.” Til august får udskolingen en lillebror - nemlig 6.-klasserne. Af andre nye initiativer kan nævnes, at dansklærerne fra 6. årgang kommer til at samarbejde med dansklærerne på 7. årgang. Eleverne vil i perioder opleve at skulle gå på forskellige danskhold. Dette sker for at sikre maksimal faglig udfordring og anerkendelse af hver enkelt elev. Jeg tror, at vi alle kender lige præcis dét, at når man kommer lidt væk fra det vante i sin egen dagligdag, så tænker man pludseligt lidt klarere og ser verden med nye øjne. Undervejs kommer vi til at møde successer og sikkert også større udfordringer, men så længe vi føler ejerskab af planen Rødkilde 2015, og så længe vi har viljen til forandring og samtidig er godt forberedte, så er alle muligheder til stede for at se en helt anderledes udskoling blomstre op i de kommende år. Jo, god forandring fryder! Derfor glæder vi os til at udvikle vor arbejdsplads jeres børns skole - og være med til at præge elevernes tankemønstre med interessante nye fordybende tanker. Og ikke mindst - at få dem til at sætte sig nye mål. Vi har sat vore! Vi forandrer os! Velkommen til Rødkilde Skole.
Rødkilde Skoles sekretærer og ledelse:
Mette Lund Pedersen Pia Goth Svend-Erik Jørgensen Skolesekretær Skolesekretær Souschef
Anders Busk Skoleleder
Niels Toldam Leder af læringsmiljø
Jannie Jakobsen Administrativ leder
Interview med Ljubisa Martinovic PPR-psykologen Af Trine Pio
Jeg går meget op i at høre barnets perspektiv Hvad laver Rødkildes PPR-psykolog? Hvordan kan jeg som forælder bruge psykologen? Og hvad psykologforløb? Det og meget andet har vi talt med Ljubisa Martinovic om, der to dage om ugen
Hvad er de typiske problematikker, du sidder med i forhold til børnene/eleverne? ”Det kan være indlæringsvanskeligheder, koncentrationsbesvær, sorg/krise problematikker, angst, vanskeligheder med at håndtere aggressioner, tristhed, mistanke om autisme, ADHD osv. Som regel er det lærerne eller forældrene, der henvender sig til mig med nogle konkrete problemstillinger i forhold til et barn. Og en sjælden gang i mellem er det barnet selv, der kommer til mig. Forældre kan få hjælp af PPR, hvis der er bekymring for et barns udvikling i hjemmet eller skolen.”
Det kan blandt andet være en test af barnets forudsætninger for at indlære , IQ-test, opmærksomhedstest. Men udviklingen går i retning af færre test og mere samtale med barnet, lærere og forældre, så det bruger jeg også megen tid på. Hvor man tidligere fokuserede meget på barnet som problemet, så ser man i dag meget mere på den sammenhæng barnet indgår i. Eksempelvis: Hvordan trives barnet i den enkelte klasse? Jeg gør meget ud af at høre barnets perspektiv, fordi det ofte viser sig, at der er noget i omgivelserne, der gør at barnet ikke trives.
Hvad består dit arbejde i?
Hvad sker der i forhold til mit barn, når du bliver inddraget?
”Størsteparten af det jeg sidder med, er den direkte rådgivning af lærere og forældre, men en del af mit arbejde er også at teste de børn, som bliver indstillet til en pædagogisk psykologisk vurdering.
”Afhængig af om det er lærerne eller forældrene, der har kontaktet til mig, så henvender jeg mig til den anden part og taler med dem om barnets problem/vanskeligheder.
foruden mig omfatter socialrådgiver, AKT-lærer, læsevejleder, inklusionspædagog og sundhedsplejerske. Ofte vil klasselæreren også være til stede. Her vender vi i første omgang, hvad der skal gøres i forhold til barnet. Sidenhen kan det komme på tale med et mere tilbundsgående møde, hvor vi udformer en konkret handleplan i forhold til barnet. Næste skridt vil typisk være, at jeg observerer barnet i klassen. Her ser jeg på, om det jeg har fået beskrevet fra lærernes og forældrenes side, stemmer overens med det, jeg ser. Barnet selv ved ikke, at det bliver observeret.” Hvad sker der efterfølgende?
sker der, hvis mit barn skal igennem et har sin faste gang på skolen.
Bliver vi enige om, at jeg skal foretage en egentlig pædagogisk psykologisk vurdering, skal der foreligge en indstilling fra læreren. Er læreren ikke inde over kan jeg udarbejde den i fællesskab med forældrene. Som det er i dag er reglerne sådan, at den enkelte lærer skal skrive rigtig meget omkring barnet og dets vanskeligheder, før at jeg for alvor kan komme på banen, men det vil formentlig ændre sig. Udviklingen går i retning af, at PPRpsykologen skal på langt tidligere, så det bliver en mere dynamisk proces med flere samtaler med forældre og lærere, inden vi vurderer om barnet skal indstilles til en pædagogisk psykologisk vurdering eller om jeg bare skal have nogle snakke med barnet.” Hvad sker der så når indstillingen foreligger? Hvis forældrene er indforstået med det, drøfter jeg barnets problemer i skolens resursecenter, der
”Så bliver lærerne og barnets forældre informeret om mine observationer. Det er vigtigt, at have en dialog med forældre, lærere omkring, hvad jeg har observeret. Er der tale om et barn med koncentrationsbesvær, kan det jo være, at problemet i virkeligheden er, at stoffet er for svært tilgængeligt for barnet. Når jeg har talt med forældre og lærere har jeg en samtale med barnet, og typisk vil jeg også teste barnet, afhængig af, hvad problemet er. Er der tale om en angstproblematik, giver det ikke mening at teste. Efterfølgende taler jeg med lærere og forældre om test-resultaterne, og de betragtninger jeg har gjort mig ud fra samtalerne med barnet. lærerens beskrivelser og forældrenes, og herefter bliver der så tager stilling til, om der skal sættes nogle konkrete tiltag i værk.” Hvor meget får mit barn at vide? ”Jeg gør meget ud af at fortælle barnet, hvorfor jeg skal tale med det. Det er vigtigt, at barnets vanskeligheder/problem bliver italesat, så det giver mening for barnet, hvorfor det sidder på mit kontor. Det handler også om respekt for barnet, synes jeg. Skal jeg teste barnet, informerer jeg forældrene på forhånd om, hvornår jeg henter barnet i klassen. Jeg fortæller også barnet, hvorfor det skal testes.
Ofte har forældrene et ønske om, at jeg tester barnet. Men som sagt er det meningen, at testene skal tillægges mindre vægt, det ligger i hele inklusionstanken, at man i stedet for at fokusere på fejl og mangler hos barnet, i højere grad fokuserer på konteksten, hvordan vi kan skabe bedre rammer for barnet på skolen og støtte barnet bedst muligt.” Er det dig der afgør om mit barn skal have støttetimer/ specialundervisning? ”Traditionelt har skolepsykologen med specialundervisning at gøre. Tidligere var jeg med til at visitere børn til specialundervisning, men nu er det noget, der bliver taget stilling til i resursecenteret. Det er en fælles vurdering. Tanken bag er, at det ikke altid er ekstra timer eller ekstra støtte der batter, det kan også være andre ting, der skal til. Blandt andet har AKT-læreren haft kørt nogle forløb med social træning, hvor eleverne får gennemgået et socialt læringsprogram.” Hvad med børn, hvor man har en mistanke om autisme eller ADHD? ”Det er sådan i dag, at børn hvor der er mistanke om autisme eller ADHD helst skulle være blevet opdaget og udredt inden, de kom i skole. Men jeg har også børn med de problematikker, hvor jeg i samråd med forældre og lærere vurderer om barnet skal henvises til en psykiatrisk udredning. Hvis du har et barn med vanskeligheder fylder det ofte meget i familien, og derfor kan det i mange tilfælde være en hjælp for forældrene, at barnet får en diagnose, at der bliver sat navn på.” Kan jeg som forælder gå direkte til dig med min bekymring for mit barn? ”Som udgangspunkt vil jeg sige, at du som forælder skal starte med at gå til klasselæreren, men forældre er også velkomne til at kontakte mig direkte og få en snak. Det er der flere, der gør. Nu skal jeg selvfølgelig passe på, at jeg ikke ender med
at drukne i henvendelser, men jeg går ud fra, at de forældre, der kontakter mig, gør det fordi det er lidt alvorligt. Der er også tilfælde, hvor forældrene ikke ønsker, at læreren bliver involveret i første omgang – og det respekterer jeg selvfølgelig.” Går det helt store apparat i gang i det øjeblik, jeg henvender mig med en bekymring? ”Nej, der er ikke et stort apparat, der går i gang, når du som forælder kontakter mig eller klasselæreren, man kan altid spørge og jeg synes da, at hvis man er bekymret for sit barn, så skal man tage fat i mig, eller klasselæreren. Kan jeg ikke hjælpe, så kan jeg altid henvise videre. Generelt vil jeg anbefale at man, hvis ens barn har et problem, forholdsvis hurtigt får det vendt med klasselæreren, så det ikke når at udvikle sig til en stor knude i maven på barnet. Det gælder også hvis problemet er læreren. De fleste lærere er ret fornuftige, og det er altid lettere at tale om et problem, når det ikke er så stort.”
Hvor lang tid går der fra mit barn bliver indstillet til et forløb med dig til, at der rent faktisk sker noget? ”Det er lidt forskelligt, men vi bestræber os på, at det går hurtigt, men der er forskellige faktorer, der kan sinke processen. Eksempelvis hvis læreren er længe om at sende sin indstilling videre til mig eller, at læreren synes nu går det så godt med eleven, at vedkommende dropper indstillingen, men glemmer at få det sagt videre til forældrene, eller at jeg i en periode har lynende travlt og derfor må lade indstillingen vente. Generelt er jeg dog meget OBS på, at der ikke kommer til at gå for lang tid, også fordi det irriterer mig, at det som regel er mig, der ender som syndebuk i forældrenes øjne, uanset hvor i processen det går galt. Men jeg synes helt bestemt, at man skal ringe, hvis man er ved at blive utålmodig.”
5 gode grunde til at kontakte Ljubisa Tøv ikke med at gå til dit barns klasselærer eller med at kontakte Ljubisa Martinovic…
1. Hvis dit barn udviser en angst, der ikke er alderssvarende. F.eks. hvis et seksårigt barn er voldsomt angst for at blive forladt af sin mor og far.
2. Hvis dit barn har vanskeligt ved læring, på trods af ekstra støtte.
3. Hvis du er bekymret over dit barns adfærd. F.eks. hvis det er meget ukoncentreret, urolig i store grupper, har sociale vanskeligheder – dvs. har svært ved at få skabt kontakt til andre børn, unge.
4. Hvis du er bekymret over dit barns følelsesmæssige udvikling F. eks hvis barnet er i sorg eller krise, er meget indelukket, trist eller vred.
5. Hvis du har behov for rådgivning omkring dit barn og skolegangen.
Sådan får du fat i PPR-psykologen Hvor og hvornår: Mandag og onsdag på Rødkilde Skole. Hvordan: Kontakt skolens kontor for at få Ljubisa Martinovics telefonnummer. Er han ikke at træffe, så bed sekretæren om at lægge en besked til ham, så vender han tilbage.
Sund hed
TA´ EN TØRN LØB FOR BØRN
le
d Rø
k
e ild
o Sk
Vi hjæ l
per bø
rn
Ta´en tørn • løb for børn Rødkilde(Skole(arrangerer(et(sponsorløb(for(eleverne(på(4.(8(5.8(6.(og(7.(årgang(<l(fordel(for( børn(med(kræ?.(Udover(mo<on(får(eleverne(også(oplevelsen(af,(at(de(kan(være(med(<l(at( gøre(en(kæmpe(stor(forskel(for(kræ?ramte(børn(og(deres(familier(i(kampen(mod(kræ?.(( Det(indsamlede(beløb(som(sponsorløbet(vil(generere,(vil(gå(ubeskåret(<l( Børnecancerfonden(via(Team(Rynkeby.(Det(indsamlede(beløb(vil(være((medvirkende(<l,(at( fonden(kan(sæHe(ekstra(fokus(på(forskning(og(udvikling,(så(man(kan(forbedre(vilkårene(for( børn(med(kræ?(i(Danmark.(Vi(støHer,(med(deHe(sponsorløb,(Børnecancerfonden(med(et( håb(om,(at(de(en(dag(kan(nå(deres(mål;(at(helbrede(alle(børn(med(kræ?. Marianne(Benzon(Nielsen,(direktør(for(Børnecancerfonden(og(Kjeld(Hansen,(holdkaptajn(for( Team(Rynkeby(kommer(<l(Rødkilde(Skole(og(holder(et(foredrag(om(Børnecancerfondens( arbejde.(Med(foredraget(ønsker(vi(mo<vere(samt(at(informere(eleverne(om,(at(de(kan(være( med(<l(at(gøre(en(stor(forskel(for(børn(som(kæmper(en(livstruende(sygdom. På(selve(løbsdagen(vil(der(e?er(løbet(blive(serveret(forfriskninger(i(form(af(juice(og( skolerugbrød(sponsoreret(af(hhv.(Rynkeby(Foods(og(Bodenhoff(Bageri.(Superbest(Grøndal( vil(sponsorere(hver(elev(med(1.8(kr.(pr(løbet(km,(og(der(vil(trukket(lod(om(floHe(præmier(af( en(værdi(af(kr.(5000,8((sponsoreret(af(Hummel.(( ----------------------------------------------------------------------------------Sponsorløbet,forløber,således: 1. Eleverne,finder,sponsorer,,der,tegner,sig,for,et,beløb,pr.,km. 2.,Lærerne,tæller,runder,?l,løbet,og,garanterer,,at,alt,går,rig?gt,?l. 3.,Det,noteres,,hvor,mange,km,eleven,har,løbet. 4.,Eleverne,indsamler,penge,hos,sponsorerne. 5.,Pengene,indsamles,og,indbetales,?l,Team,Rynkeby. Venlig,hilsen, 4.K,5.K,6.K,og,7.,årgang,,Rødkilde,Skole
Rhina Qvists oplevelse som rytter på Team Rynkeby:
”I# juli# 2012# havde# jeg# den# kæmpe# store# oplevelse# at# deltage# som # ry;er# på# Team # Rynkeby# København.# Det# blev# en# uforglemmelig# oplevelse#som#bød#på#mange#udfordringer# og#specielle# indtryk.#Specielt#gjorde#det#et# kæmpe#stort#indtryk# på# mig#at#køre#med#poliGeskorte#igennem# Københavns# gader,# og# gøre# stop# ved# Rigshospitalet,# hvor# indlagte# børn# og# forældre# samt# Rigshospitalets#personale#tog#imod#os#med#flag,#taler,#sang#og#musik.####
Og#selvom#hårene#rejste#sig#på#armene,# og# man# fik# en#klump# i# halsen# over#at# se#børn# sidde#i# kørestole,# og#ligge#i#deres#senge# udenfor# Rigshospitalets#indgang,#var# det#også#en#festdag.#At# være#en# del#af#de;e#kan#jeg#i#skrivende#stund# blive#meget# bevæget#over,#og#det#er#derfor# kun# mig# en# kæmpe# ære# at# få# lov# Gl# endnu# en# gang# at# tage# turen# Gl# Paris# med# mine# 50# holdkammerater#fra#Team#Rynkeby#København.”
Jeg( har( i(år(tænkt(over,( hvordan(jeg(kan(gøre(endnu(mere (for( at(hjælpe (kræ?ramte (børn(og( deres(familier,(og(jeg(har(derfor(spurgt(om(lov(<l(at(lave(et(sponsorløb(for(skolens (4.8(5.8(6.(og(7.( klasser.(Både(mine(kolleger(og(skolens(ledelse (har( bakket(godt(op (om(idéen,(og(har(alle(været( meget(opmuntrende.(Det(handler(om,(at(vi(sammen(kan(gøre(en(kæmpe(stor(forskel.
Rhina(Qvist
Mange forandringsspor lægges ud! Af: Anders Busk, skoleleder
Vi
Vi
vil!
kan!
Vi
gør!
RØDKILDE SKOLE
Mange forandringsspor lægges ud! Co Creation, Rødkildetimer, professionalisering af skole-hjem-samarbejde - Rødkilde 2015 - er det ikke bare newspeak for at gøre, som vi altid har gjort? Og hvis det ikke er det, vil det så ikke bare blive væltet af en skolereform, der arbejder i en helt anden retning? Nej! - og Nej! til begge spørgsmål! Det er ikke bare gode ord! Det er ideer vi er i gang ned at realisere lige nu, og det er ideer, der vil give Rødkilde skole et rigtig godt udgangspunkt for at implementere en skolereform inden for de nærmeste år. Vores motto for Rødkilde 2015 er: "Vi kan - vi vil - vi gør!" og med det mener vi, at vi vil sætte handling bag vores ambitioner, og vi vil sætte os i stand til at realisere de projekter, vi sætter i gang. Vi er meget bevidste om, at det indebærer, at vi skal have mange spor i gang på samme tid, og det betyder også, at vi må vælge ting fra, som kunne være interessante, men som vi ikke vil løfte halvt. Det indebærer også at vi må hente inspiration og hjælp udefra i form af konsulenter, sparring og "hænder". Et eksempel er, at vi til dette skoleblad har fået hjælp af journalist Trine Pio til at skrive et par af de historier, som vi ønsker, skal nå ud til jer. Vi kan ikke længere lade information til forældre og omverden være afhængig af, om ledelsen ikke lige har tid til at skrive en artikel. - Denne artikel har jeg dog selv skrevet… Rødkilde 2015 blev vedtaget i januar 2013 af bestyrelsen, og vi har brugt foråret på at tilrettelægge implementeringen af planen.
Omorganisering af udskolingen: Vi har brugt foråret på at lave et lidt andet setup på udskolingen. Vi ønsker at gøre 6. årgang til en del af udskolingen. Ikke fuldt ud, men så de bliver den yngste del af udskolingen, samtidig med at de også bliver de ældste på mellemtrinnet - når det giver mening. Dermed kommer de til at stå lidt på tæer en del af tiden, og de krav, mener vi, at de vil vokse af. Det betyder desuden at dansklærerne på 6. og 7. årgang vil arbejde tæt sammen om de to årgange og lave en del af undervisningen som moduler i hold på tværs af klasseopdelingen. Vi har sat en hel del timer af til såkaldte Rødkildetimer i udskolingen. Det vil sige timer, som bryder med det almindelige skema og den almindelige klasseopdeling, og som får et omfattende element af elevindflydelse og medskabelse i sig. Timerne kommer til at brede sig over både humanistiske, kreativt-musiske og naturfaglige områder, og de vil også rumme de timer, vi normalt afsætter til valgfag. Det vil være timer, som eleverne melder sig ind på, eller bliver opfordret til efter vejledning af lærerne. Timerne vil have præg af kortere eller længere ”kurser” og timerne vil også få nyt indhold: ”Musical”, ”Debatklub”, ”Adventure”, matematik” og ”Modelbyggeri i skala 1:80” er nogle af ideerne, der er på tegnebrættet.
Pga. lockouten, som kom i vejen for meget af vores planlægning, vil vi først i august kunne foretage tilmeldinger, men eleverne skal nok få deres timer. Vi vil desuden samle udskolingsklasserne i et campusområde på 3. sal i hovedbygningen. Formålet er at skabe et område, som er elevernes, og som de selv kan medvirke til at opbygge og trives i. Der skal både være undervisningslokaler og opholdsrum og lærerforberedelsesfaciliteter. Så vi skal eksperimentere med nye måder at lave klasselokaler. Det bliver en spændende proces, inspireret blandt andet af læringsrumsanalytiker Kaspar Kjeldgaard Stoltz' ideer om "kodede læringsrum". Der er slet ingen tvivl om at det bliver en kæmpe udfordring. Men jeg er også overbevist om at udskolingen vil komme til at blomstre de kommende år.
Professionalisering af skole-hjem-samarbejdet. Vi har længe gerne villet gøre en indsats på dette område. Som del af implementeringen af Rødkilde 2015 har bestyrelsen i maj bestemt, at det første princip, der skal udarbejdes, er et princip for skole-hjemsamarbejde. Der er nedsat en undergruppe, som har mødtes et par gange. Det forventes derfor, at vi i efteråret 2013 kan vedtage princippet. Nogle af de elementer, der vil indgå, er principper for kommunikation mellem skole og hjem, lektier, skole-hjem-samtaler, forældremøder og kontaktforældrenes rolle for klassens trivsel og udvikling. Når dette princip er på plads, vil vi tage fat på værdiregelsæt, som indeholder antimobbestrategi, retningslinjer for god adfærd på skolen og de overordnede værdier og spilleregler der skal sætte rammerne for, hvordan vi er med hinanden på lige netop Rødkilde skole.
Rødkildetimer. Rødkildetimer er det udviklingsområde, som vi endnu ikke har taget hul på – bortset fra timerne i udskolingen, som er beskrevet ovenfor. Kort fortalt vil vi dog arbejde på at gøre tværgående projekter og traditioner til en større del af skolens identitet. Vi synes at vi har haft rigtige gode erfaringer de seneste år med fælles emneuger om Brasilien og Indien. Med vi mener at det kan udvikles langt mere, så tværgående undervisning går bedre i spil med rolige perioder med mere traditionelle undervisningsaktiviteter.
Vi vil arbejde videre på alle fronter og fortælle om det til forældremøder i efteråret. Indtil da kan I sætte jer ind i vores udviklingstanker på de følgende sider, hvor vi har trykt RØDKILDE 2015, som skolebestyrelsen vedtog 28/1-2013.
Anders Busk, skoleleder
”
2015”
H v a d
v i l
v i ?
!!!!!!!!Vi!har!tre!hovedindsatsområder:
”
1.
Omorganisering af afdelingerne – Udskolingen først
2.
Udvikling af såkaldte ”Rødkildedage” med tværgående undervisning
3.
Forbedring af Skole-hjemsamarbejdet
2015”
“ R
ø
d
k
i
l
d
e
Rødkilde skole beslutter at lave en udviklingsplan som skal gå fra 2013 til 2015. Den hedder ”Rødkilde 2015”. Den er udviklet på baggrund af flere års drøftelser i personalegrupper, ledelse, skolebestyrelse og kontaktforældregrupper. Den er samtidig resultatet af et intensivt visions- og strategiarbejde i efteråret 2012, hvor skolens ledelse med hjælp en proceskonsulent har involveret pædagogisk råd, skolebestyrelse og skolens udviklingsgruppe i arbejdet med ”Rødkilde 2015”.!! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Hvad er ”Rødkilde 2015” svaret på?! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ”Rødkilde 2015” er svaret på en række udfordringer, som Rødkilde skole – så vel som mange andre danske skoler – står i i disse år: • Vi skal imødekomme regeringens målsætning om at 95% af eleverne gennemfører en
ungdomsuddannelse. Dette skal vi gøre samtidig med, at vi generelt i Danmark oplever, at en stor gruppe elever – navnlig drenge – undervejs i deres folkeskoleforløb bliver skoletrætte og mister modet på uddannelse. Denne gruppe elever har vi vanskeligt ved at nå i skolen, på den måde, vi organiserer os nu.
• Vi skal opnå tillid hos forældrene til, at Rødkilde skole er en rigtig god skole for deres børn hele
vejen gennem skoleforløbet fra 0. til 9. klasse. Skolens medarbejdere og forældrene til eleverne skal samarbejde om elevernes skoleforløb i gensidig tillid og respekt. Dette kan vi kun gøre, hvis vi har nogle klare arbejdsmetoder og principper for skole-hjem-samarbejdet, og den måde vi kommunikerer mellem skole og hjem. I den forbindelse er det væsentligt at tage højde for såvel nye kommunikationsmåder i de sociale mediers tidsalder som det faktum, at Rødkilde skole er en både kulturelt og socialt meget blandet skole. Det giver særlige udfordringer i det daglige skole-hjem-samarbejde og arbejdet med at opdrage og uddanne eleverne til fællesskab og demokrati.
• Vi skal kunne indrette os på de samfundsmæssige udfordringer, som vores elever står overfor, når
de forlader folkeskolen, og som vi som politisk styret folkeskole står foran og midt i. Ingen af os kan vide, hvordan verden ser ud om 5-10 år, men vi skal ruste vore elever til at indgå i det danske samfund som engagerede borgere og hele, selvstændige mennesker med selvværdet i orden og selvtilliden i top.
2
0
1
5 ”
• Der er også nogle specifikke udfordringer for Rødkilde skole. ”Rødkilde 2015” skal også være et
svar på dem: • Vi er en skole, der over de seneste 6 år har fået en ændret sammensætning, hvad angår elevernes
kulturelle og sociale baggrund. Fra for 5-7 år siden at være en skole med næsten kun etnisk danske elever, taler nu ca. 30% af vores elever også et andet sprog end dansk, når de er hjemme. Samtidig har den generelle samfundsudvikling over de seneste årtier været præget af et opbrud af normer for snart sagt alting. Dette er en udfordring for den måde, vi driver skole på, for vi kan ikke længere regne med at alle vores elever og forældre – uanset kulturel baggrund er fortrolige med de ofte indforståede måder en dansk folkeskole drives på. En lang række mere eller mindre eksplicitte ”måder” kan vi ikke længere tage for givet, at vi er enige om: Måden vi holder fødselsdage, hvordan en god madpakke ser ud, hvad man som forældre forventes at bidrage med, når læreren ringer hjem, hvordan man læser lektier, hvordan lærer og elev taler sammen osv. osv. • Vi har i nogle år oplevet et stort pres på overgangen mellem mellemtrin og udskoling. Mange
elever har benyttet dette skifte til at ”prøve noget nyt”, og de har skiftet skole. Enten til en af vores dygtige naboskoler eller til en af de privatskoler, som optager elever fra 6.-7. klasse. Dette er ikke i sig selv et problem, men hvis det ikke modsvares af et optag af elever fra andre skoler på Rødkilde skole, så udhuler det skolens økonomi og dermed muligheden for at skabe den gode undervisning, som vores elever fortjener. • Vi oplever et stort behov for at en del elever bliver bedre i stand til at tage medansvar for deres
skolegang. Vi har et arbejde i gang med forskellige ”patruljer”, buddy-ordninger osv. hvor elever kan være en hjælp på skolen. Sådanne tiltag kan give eleverne en forståelse af, at de kan gøre en forskel, ikke kun som ”forbrugere” af undervisning, men som ”skolesamfundsborgere”, producenter og ”kolleger”, som gør en indsats i det fælles projekt og vokser af det. Dette arbejde skal påbegyndes i de yngre klasser og udvikles hen over mellemtrinnet og udskolingen, så elever, der forlader skolen, er ansvarsbevidste, selvstændige unge mennesker, der er optimalt rustet til videre uddannelse. Vi mener, at det handler om at skabe en dobbelt proces af inddragelse/ frisætning på den ene side sideløbende med krav/rammesætning på den anden. ! ! ! !
! ! ! !
I takt med at skolens elevsammensætning er blevet klart bredere og klassekvotienten er blevet højere, er det blevet vanskeligere at lave differentieret undervisning. Derfor er der et stort behov for at udvikle strukturer og forløb, hvor elever kan undervises inden for deres egen nærmeste udviklingszone.
I n d s a t s o m r å d e
Creation 1. Under overskriften Co Creation vil vi omorganisere udskolingen. Vi ønsker at tage fat på udskolingen og videreudvikle den. Under overskriften Co Creation vil vi inddrage eleverne i udskolingen mere i beslutninger omkring deres skolegang. Co Creation er et begreb, der signalerer, at eleverne ikke skal være passive modtagere af undervisning. Tværtimod ønsker vi som skole at møde eleverne og forældrene i et arbejde, hvor vi i fællesskab udvikler noget nyt ud fra det, der eksisterer. 1. Vi vil inddrage eleverne i udskolingen mere i beslutninger omkring deres skolegang. Herunder: a. Udformningen af udskolingsområde b. ”Rødkildedage” og projekter c. Den daglige undervisning 2. Vi vil inddrage elever i udskolingen i planlægningen og den praktiske afvikling af skolens daglige
opgaver. Herunder a. Planlægning og realisering af projekter og valghold, Rødkildedage, partnerskaber med
erhvervsliv, organisationer og foreninger o. lign. b. Planlægning og udførelse af praktiske opgaver i skolens dagligdag (så som elevpatruljer,
oprydning m.v.) c. Elev-til-elev-læring på linje med og på tværs af faglige niveauer. 3. Vi vil udforme modeller til holddannelser med henblik på undervisningsdifferentiering, så alle elever
får tilpasset faglige og sociale udfordringer. a. Herunder både niveaudelt under visning, under visning brobygning til erhver vsliv,
ungdomsuddannelser og organisationer. 4. Vi vil inddrage elever og forældre i tværkulturelle skoleaktiviteter med henblik på at øge trivslen og
vores pædagogiske og sociale beredskab omkring tværkulturelle udfordringer. a. Herunder efteruddannelse af medarbejderne i tværkulturelt arbejde.
1
I n d s a t s o m r å d e
2
Action 2. Under overskriften ExplorAction vil vi skabe flere og bedre faglige projekter og såkaldte ”Rødkildedage” Der er nogle situationer, hvor skolen syder af læring, aktivitet, humør og skabertrang. Det er ofte, når der er projekter på dagsordenen, som engagerer eleverne og etablerer fællesskaber på tværs af alder, kultur og baggrund. Vi ser det i mange større og mindre projekter på skolen hvert år. Det er i de situationer, elevernes kreativitet, begejstring og kunnen går hånd i hånd med lærernes didaktiske kompetencer og evne til at planlægge og styre undervisningsprocesser. Det er samtidig på disse dage, eleverne bedst udvikler en række kompetencer, der ikke opnås på samme måde i traditionel klasseundervisning: Samarbejdsevne, selvstændighed, netværksskabelse, omsorg over for dem man ikke kender så godt, omstillingsparathed samt evnen til at komme i spil med og få synliggjort ens egne evner. Under overskriften ExplorAction vil vi have mere af dette. Det udforskende og det aktiverende skal gå hånd i hånd med de faglige mål - ikke som ”pauser” i hverdagen, men som en del af kerneaktiviteten. Vel at mærke er ambitionen, at det skal ske uden at gå på kompromis med de faglige resultater, men tværtimod så det forbedrer de faglige resultater hos eleverne. Projektdage skal tages lige så alvorligt som almindeligt skemalagte dage, og de skal rammesættes og indøves gradvist lige så omhyggeligt som almindelig klasseundervisning, så det ikke bliver forvirrende og frustrerende dage med kaos og ”undtagelsestilstand”. 1. Vi vil gøre fællesskabende projekter til en større del af skolens og elevernes faglige og sociale identitet. 2. Vi vil tildele hver årgang et antal ”Rødkildedage”, som kan afvikles som turdage, emnedage, emneuger
eller andet, og de skal kunne organiseres på klasse-, årgangs-, afdelings,- skole- eller sågar skole/ fritidshjemsniveau. Antallet af ”Rødkildedage” på den enkelte årgang fastsættes i samarbejde med skolebestyrelsen. 3. Vi vil etablere traditioner omkring ”Rødkildedage”, som giver fællesskab og social integration for hele skolen, skolens forældrekreds og gerne med inddragelse af lokalsamfundet. 4. Vi vil udarbejde en model, så projekter - såkaldte ”Rødkildedage” – kan afvikles hånd i hånd med mere rolige perioder. Det kræver god logistisk planlægning, så ”Rødkildedage” ikke opleves som undtagelser der forstyrrer de egentlige kerneopgaver, men snarere bliver en uundværlig del af kerneopgaven.
I n d s a t s o m r å d e
3
sionalisering 3. Under overskriften Professionalisering vil vi forbedre skole-hjem-samarbejdet.
Det tredje indsatsområde har vi kaldt Professionalisering af skole-hjem-samarbejdet. Nogle af emnerne inden for dette område er: God kommunikation, principper for og forventningsafstemning omkring skole-hjemsamarbejde, tydelighed i kommunikation, samarbejde omkring lektier, sammenhæng mellem årsplaner, undervisning og elevplaner, værdiregelsæt og samarbejdet omkring elevernes trivsel. Her kommer skolebestyrelsen meget på banen, da der skal formuleres nogle enkle og konstruktive principper for dette område. Det er vigtigt at understrege at elevernes læring står i centrum for arbejdet på skolen. Også for skole-hjem-samarbejdet. Heraf følger at vi altid skal spørge, om den indsats, vi gør, har et elevlæringsaspekt, og ledelsen må prioritere pædagogisk ledelse over andet. 1. Vi vil skabe klare rammer for skole-hjem-samarbejdet, så det bliver lettere for forældre, elever og
medarbejdere at skabe sig overblik over kerneelementer i skolelivet. Herunder lektier, årsplaner, elevplaner, skole-hjem-samtaler, ugebreve, forældremøder, nyhedsbreve m.m. 2. Vi vil udvikle og implementere principper for trivselsarbejdet på Rødkilde skole. Herunder værdiregelsæt, antimobbepolitik, undervisningsmiljø m.m. 3. Vi vil udvikle en større metodebevidsthed i arbejdet med elever med særlige behov i skolens Ressourcecenter. 4. Vi vil desuden ruste lærerne til at løfte opgaven professionelt. Det vil vi gøre gennem efteruddannelse og gennem kollegial sparring og samarbejde. Ledelsen vil i denne proces prioritere pædagogisk ledelse og observation som kvalitetsudvikling.
Lidt fra elevernes
Unde
rvisnin
hverdag...
ti Ak
ete t i v
r
Frikvarter
g
Hverdagsbilleder
Hverdagsbilleder
Hverdagsbilleder
Prøveeksamen i dansk et stort hit! 9.klasses elever fik en forsmag på, hvad der ventede: Af Trine Pio
Rigtig mange elever var mødt op, da Rødkilde skole i år tilbød niendeklasseeleverne at overvære en prøveeksamen i dansk live, så de kunne få ro på nerverne og føle sig bedre rustede til den ægte eksamen. Hvordan skal jeg kunne tale i 12 lange minutter? Og hvad hvis nu jeg dummer mig, og mine kammerater sidder og skraldgriner af mig? Sommerfugle flakser panisk rundt i Rebekka Didehbans mave, hjertet hamrer på højtryk. Det er tirsdag den 28.maj, klokken er 15.50. Rebekka har sagt ja til at være den modige 9.klasses elev, der klokken 16.00, skal op til prøveeksamen i dansk. En eksamen, der vil blive vist live på smartboard for øjnene af alle niendeklasserne på Rødkilde skole. De sidder stuvet sammen i et klasseværelse bare to lokaler væk fra der, hvor prøveeksamen skal finde sted. Et par drenge karter lidt rundt, men får besked på at forholde sig i ro af 9.C´s dansklærer Marianne Vincents. Rebekka når lige at få et par pøj-pøj knus med på vejen fra et par veninder, så er det nu.
Så er det nu! Dansklærer Sanne Grubert byder Rebekka indenfor i klasseværelset, hvor det grønne bord venter.
”Jeg var ret nervøs, da jeg kom ind, og jeg var helt klar t ekstra ner vøs ved tanken om at mine skolekammerater sad og fulgte alt, hvad jeg gjorde og sagde. Men efter en fem-seks minutter glemte jeg faktisk fuldstændig, at jeg blev filmet,” fortæller Rebekka Didehban. Censor og lærer venligere end forventet Ved det grønne bord sad dansklærer Sanne Grubert og klasselærer og dansklærer Frank Sørensen, der havde rollen som censor. Rebekka Didehban, hvis fordybelsesopgave var Billedet som udtryksform var oppe i billedanalyse og havde valgt at analysere et billede af P.S. Krøyer. ”Jeg gik i stå nogle gange undervejs og fik ikke altid kigget i mine noter, fordi jeg var nervøs, men ellers synes jeg, det gik udmærket. Jeg ville gerne have sagt lidt mere om farverne i billedet, og jeg ville også gerne have været mere inde på impressionismen i forhold til romantikken,” siger Rebekka Didehban. Til gengæld var censor og lærer væsentlig mere venligsindede, end hun havde forestillet sig.
Så er det tid til at hilse på dansklærer Frank Sørensen, der skal være censor ved prøveeksamen.
”Jeg er meget optaget af, hvad alle disse nye teknologiske muligheder kan tilbyde os, og hvordan vi kan bruge dem til at tænke nyt og gøre undervisningen mere spændende...”
”Det overraskede mig faktisk, at lærer og censor forsøgte at hjælpe mig på vej, når jeg tabte tråden eller gik i stå. Jeg havde forventet, at de ville slå hårdere ned på fejl og mangler og være mindre hjælpsomme, siger Rebekka Didehban, der endte med at få et 10-tal. Selvom det gav anledning til ekstra nerver, at der var tilskuere på, fortryder hun ikke et sekund, at hun meldte sig som prøvekanin. ”Jeg syntes, det var en rigtig god mulighed for at få prøvet, hvordan det er at gå op til afgangseksamen og se hvordan det foregår. Det var ikke så slemt som jeg havde forestillet mig. Tiden gik også hurtigere end jeg havde forventet, og nu efter prøveeksamen er jeg meget mindre nervøs for den virkelige eksamen,” siger Rebekka Didehban. Farvel til nerver og skrækforestillinger
”Vi har gjort det en gang tidligere for nogle år siden. Det var lærernes gode idé. Tanken bag er at få afdramatiseret eksamen, så de unge ved hvad det handler om, og føler sig mere trygge, når de skal op til den rigtige eksamen. Og måske derfor også får en bedre karakterer,” siger Niels Toldam, der er leder af læring på Rødkilde skole og desuden står for skolens IT. At vise prøveeksamen live på smartboard mener han giver mere intensitet. ”Jeg er meget optaget af, hvad alle disse nye teknologiske muligheder kan tilbyde os, og hvordan vi kan bruge dem til at tænke nyt og gøre undervisningen mere spændende, og jeg tror det bliver mere intenst for eleverne, når det de ser, er noget der sker lige nu og her,” siger Niels Toldam. Vågne øjne og spidsede ører
At give de unge muligheden for at få et mere konkret billede af, hvad afgangseksamen er for en størrelse og at få punkteret de værste skrækforestillinger, er da også baggrunden for at Rødkilde Skole har valgt at lave prøveeksamener i år i Kristendom og Dansk.
Selve Live-transmissionen foregik ved hjælp af to Ipads, hvoraf den ene var koblet op til et smartboard, hvor Rebekka Didehbans kammerater kunne følge hendes prøveeksamen på. ”Der er ingen tvivl om, at det gav en større spænding, at det foregik live.
Stemningen er spændt i klasseværelset ikke langt fra Rebekka.
Rebekkas klassekammerater og flere andre 9.klasses elever følger hendes prøveeksamen på smartboard.
”Det bliver meget mere vedkommende og alvorligt for eleverne, når det er en de kender, der er til prøveeksamen...”
Da først prøveeksamen gik i gang, og eleverne kunne se Rebekka tone frem på smartboardet, blev der musestille i klasselokalet. Der var ingen, der gjorde grin med hende eller kom med fjollede kommentarer undervejs. Faktisk var de meget solidariske med hende. De var, tror jeg, udmærket klar over, at lige om lidt var det dem selv, der ville sidde i samme situation,” siger Marianne Vincents, der sad sammen med de mange elever, der havde valgt at overvære prøveeksamen. Hendes oplevelse var desuden, at det gør en kæmpe forskel, at det er af en af skolens egne elever, der er på. ”Det bliver meget mere vedkommende og alvorligt for eleverne, når det er en de kender, der er til prøveeksamen. Tidligere på året viste vi eleverne dokumentarfilmen Det grønne bord, der også viser en eksamenssituation, men det var slet ikke det samme. De var meget mere ukoncentrerede og fokuserede på andre ting, som hvordan hende, der var til eksamen så ud osv.” siger Marianne Vincents.
Marianne Vincents mener, at Live-prøveeksamen er en rigtig god måde at ruste eleverne på til den rigtige
eksamen.” Mit indtryk var, at eleverne fik rigtig meget ud af det. Det giver dem en alvor i forhold til, hvad det er de skal stå mål med, samtidig med at de også får hevet eksamenssituationen lidt ned på jorden. Mange af eleverne har jo en forestilling om, at censor er et uhyre, og at de bliver slagtet til eksamen. Flere af eleverne gav efter prøveeksamen udtryk for, at de faktisk syntes, at de 12 minutter var lang tid, og at de var blevet mere bevidste om, hvor vigtigt det var at disponere deres tid ordentligt,” fortæller Marianne Vincents. Hun håber også, at eleverne har taget med sig at jo bedre forberedte de er, desto mere ro giver det i eksamenssituationen. Oliver Kaels elev i 9.C, er heller ikke i tvivl om at prøveeksamener giver en god ballast i forhold til den rigtige eksamen. ”Jeg synes, det var en rigtig god smagsprøve på, hvad der venter til afgangseksamen. Det er jo det hele din skolegang peger frem imod, og nu har jeg en idé om, hvad det er, og hvad der skal ske. Det virker ikke så skræmmende mere. Jeg synes, det kunne være en god ide med prøveeksamener i flere fag,” siger Oliver Kaels. En opfordring, vi hermed lader gå videre!
Sanne Grubert spørger ind til Rebekkas billedanalyse af P.S Krøyers maleri af to kvinder, der vandrer i strandkanten.
Rebekkas dansklærer Marianne Vincents tager flittigt notater fra Rebekkas prøveeksamen.
Godt klædt på til eksamen
Efter prøveeksamen og den ægte vare… Hvad tog eleverne med sig fra prøveeksamen, og hvordan gik det så til den rigtige eksamen i dansk? Det svarer Oliver, Nadin og Rebekka fra 9.C på.
Oliver Kaels 9.C
Nadin Hemade 9.C
Det fik jeg ud af prøveeksamen
Det fik jeg ud af prøveeksamen
”Jeg er ikke så nervøs mere efter at have set Rebekkas prøveeksamen. Faktisk er jeg lidt lettet. Jeg troede, det ville være sværere, og at der ville komme flere spørgsmål fra lærer og censors side. Efter at have set Rebekkas prøveeksamen, vil jeg helt klart være OBS på at tale tydeligt til eksamen, og jeg vil også være mere opmærksom på, at jeg skal argumentere godt for mine ting.”
”Jeg fik meget ud af at se Rebekka. Det bliver meget mere virkeligt og sådan: `Det kan også ske for mig´, når det er en du kender, der er oppe til eksamen, og det foregår live. Jeg fandt ud af, at ti minutter faktisk er lang tid, og at det er vigtigt, at man ikke glemmer at kigge i sine noter, fordi man bliver nervøs. Jeg vil derfor sørge for at have en Plan B til min danskeksamen, så jeg har nogle ekstra punkter, jeg kan gøre brug af.”
Sådan gik det til den rigtige eksamen:
Sådan gik det til den rigtige eksamen:
”Jeg fik 10 og er glad og tilfreds. Jeg fik sagt de ting, jeg gerne ville sige, og som jeg havde tænkt jeg ville sige. Det var helt klart en hjælp, at jeg havde set Rebekkas prøveeksamen, det gav en større selvsikkerhed i situationen, det var ikke så skræmmende. Min ambition om at tale tydeligt og langsomt lykkedes ikke helt, fordi jeg var lidt nervøs, men jeg er sikker på, at jeg havde været mere ner vøs, hvis ikke jeg havde set prøveeksamen.”
”Jeg fik 7, og det var nogenlunde, hvad jeg havde forventet. Jeg var oppe i folkeeventyr. Jeg kiggede lidt for meget i mine noter, fik jeg at vide, men ellers synes jeg, det gik udmærket. Jeg var klart mere tryg ved situationen, end jeg ville have været, hvis jeg ikke havde set Rebekkas prøveeksamen, for nu vidste jeg, hvad jeg gik ind til. Jeg brugte også min Plan B, da jeg gik i stå. Jeg fortalte om aktantmodellen, som jeg havde taget med som en ekstra ting.”
Karakterskalaen
Rebekka Didehban 9.C
Det fik jeg ud af prøveeksamen ”Jeg er slet ikke nervøs for den rigtige eksamen nu efter prøveeksamen føler jeg, at jeg ved hvad der skal ske og hvad jeg skal gøre. Jeg skal øve noget mere, og så vil jeg gøre meget ud af min disposition, så jeg ved præcis, hvad det er jeg skal sige, og jeg vil kigge mere i mine noter, hvis jeg går i stå. Jeg synes prøveeksamener er en rigtig god idé, og synes det ville være godt, hvis alle elever i 9.klasse kunne komme til en prøveeksamen.”
Sådan gik det til den rigtige eksamen: ”Det gik rigtig godt, jeg fik 10 og jeg synes, jeg fik sagt det jeg gerne ville sige. Jeg synes, jeg havde et godt overblik og jeg var bedre til at bruge mine noter. Jeg synes det gjorde en stor forskel, at jeg havde været til prøveeksamen. Nu vidste jeg hvor lærer og censor sad, og hvordan det foregik, og jeg kunne derfor slappe mere af.”
Nye gulve: I øjeblikket er der mange håndværkere, der går rundt på Rødkilde Skole. Deres ærinde er at skifte gulv i storklasserne, pædagogisk center og på Stjerneskuddet. Arbejdet forventes udført primo august - til det kommende skoleår 2013/2014.
Sarah Lyvill F o l k e s k o l e l æ r e r, R ø d k i l d e S k o l e
At være ny lærer Af: Sarah Lyvill, folkeskolelærer på Rødkilde Skole
Ind på Rødkilde Skole Jeg blev færdig som folkeskolelærer sidste sommer. Det var et uheldigt tidspunkt, hvor jobmulighederne ikke var særlig gode, så jeg gik derhjemme uden job i et par måneder, og var ved at blive vanvittig over ikke at lave noget andet end at sende ansøgninger ud, der kun kom afslag på. Og så måtte jeg jo prøve noget andet – og det blev til en ansøgning om at komme i løntilskud. Jeg havde hørt rigtig godt om Rødkilde Skole fra en studiekammerat, som havde været i praktik her, og derfor blev det her, min ansøgning landede. Jeg blev ansat på et tidspunkt, hvor souschef, Svend-Erik, der plejer at stå for den slags, ikke var her, og det gjorde, at det blev en lidt sjov start. Jeg blev nemlig ikke introduceret officielt på lærerværelset, så i en periode skumlede jeg rundt i hjørnerne på lærerværelset, uden at folk vidste, hvem jeg var. De andre lærere var heldigvis gode til at spørge mig lidt ud, og efterhånden blev det for de fleste afklaret, at jeg altså var hende dér, der skulle være undervisningsassistent i 2. klasserne. Undervisningsassistent – lærer Undervisningsassistent – hvad er det for noget? Jo, det er sådan en, som hjælper i undervisningen, og som tager børn ud af klassen, så de lige kan få lidt ekstra fokus. Det er også lidt en mærkelig stilling, hvor man kan have lidt svært ved lige at finde sin rolle, fordi det jo er en anden, der er læreren. Og så er det altså også helt vildt hyggeligt at være undervisningsassistent, fordi man altid er to voksne i klassen, hvilket giver et større overskud. Men mest af alt, så er det at være undervisningsassistent en fantastisk mulighed for en nyuddannet lærer, fordi
man får lov til at se, hvordan andre og mere erfarne lærere underviser. Jeg var med i alle de tre 2. klasser, og fik oplevet mange bud på, hvordan man kan lave en undervisning og skabe struktur og ro, og også sjov og hygge i klasserummet. Kort efter jul blev der behov for en dansklærer nede i 1. klasse, og en billedkundskabs- og håndarbejdslærer i 5., og jeg var så heldig at få lov til at overtage det skema. Selvom jeg havde hygget mig gevaldigt og haft en dejlig tid hos 2. klasserne, så var det bare fantastisk at skulle til at være læreren. Nu skulle jeg være ‘fuldgyldigt’ medlem af team 1., som tog dejligt imod mig. Nu skulle jeg til at være planlægger, underviser, konfliktløser, turguide, rollemodel, superstruktureret, klasseleder, forældreorienterende, og alt hvad lærergerningen ellers fordrer. Jeg skulle til at varetage to for mig helt fremmede, men spændende og kreative fag. Og ikke mindst skulle jeg til at lære mine elever rigtig godt at kende. Udfordringen at være ny lærer Når man er en helt ny lærer, der kommer ud i skolen i vir keligheden – ikke den der praktiklærerindpakkede oplevelse man har fra studietiden – så møder man mange nye og spændende udfordringer. Her følger et lille oprids af et par af de store udfordringer, jeg har mødt på min vej indtil videre: -Fra udskoling til indskoling. Nu er jeg jo uddannet til at undervise elever i 4. til 10. klasse, så de første par uger var jeg på en spændende opdagelsesrejse i hvad der sker i indskolingen, hvor der jo er fokus på nogle andre
ting end der er på mellemtrinnet og i udskolingen. I indskolingen er man stadig ved at vænne sig til, hvad det vil sige at gå i skole, og ja, man kan vel sige, at jeg lige skulle vænne mig til at gå i skole i indskolingen – for man bliver faktisk overrasket over, hvor mange ting man tager for givet, når man er vant til at arbejde med nogle lidt større børn. - Navne og betegnelser. Har du nogensinde prøvet at skulle lære 75 navne på en gang? Jeg kan love dig for, at det er en udfordring! Især når der er flere, der hedder det samme, eller når eleverne bare sådan midt i processen skifter pladser. Og som om det ikke er nok med at skulle lære alle elevernes og lærernes og det øvrige personales navne, så er der også en masse forkortelser på ting, man skal finde ud af hvad er; KKFO? PPS? AR? TR? PPR? What? - At få ro. Under de forholdsvis kor te praktikperioder man som lærerstuderende får lov at opleve, har der jo som oftest stået en meget rolig og anerkendende praktiklærer nede i hjørnet, når man har undervist. Når man så pludselig står derude i virkeligheden, uden en ekstr a og meget erfaren og rolig og anerkendende lærer trofast ved sin side, og showet en gang imellem bliver lidt for spændende, ja, så kan man godt gå hen og blive en anelse skinger. Og det der med at være skinger, det passer mig egentlig ikke særlig godt. Jeg bliver så sur af det. Men jeg synes det er svært helt at undgå det, også selvom jeg prøver! - Gårdvagten. Jeg har én gårdvagt om ugen. Om onsdagen dækker jeg anden og tredje sal i spisefrikvarteret. Og jeg må sige, at jeg er virkelig overrasket over hvor mange unger, der vælger fx
at spille fodbold på gangen, lege med dørene, kaste med vand, og what not, selvom man er en rigtig sur gårdvagt, der med løftet pegefinger og skinger røst formaner, at ’det er forbudt’ hver onsdag. Men der er vel ikke noget at sige til, at der er masser af spillopper, når man skal holde opsyn med 50 elever på en gang? - Kagen. Aldrig i mit liv har jeg spist så meget kage. Der er jo altid nogen, der har fødselsdag, og så er der kagelisten, der aldrig skuffer om fredagen. Teammøder er også altid en god anledning til at spise ’bare et lille bitte stykke’. Det bliver ved og ved, og jeg ejer åbenbart ikke rygraden til at sige nej. Good times Rødkilde Skole er lige så god, som min studiekammerat havde reklameret med. Søde kollegaer, god ledelse, skønne børn, dejlig forældregruppe, en spændende tilgang til udviklingen af skolen, et hyggeligt og åbent lærerværelse. Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville være folkeskolelærer. Men det er ikke før man rigtig står i det, at man oplever hvor fedt det er. For det er meget federe, meget sjovere, meget vildere, og meget mere givende end man lige gik og forestillede sig. Børn og unge er fulde af overraskelser og skøre påfund, og hver dag får jeg lov til at opleve noget helt nyt og særligt. Jeg får lov til at være noget for nogle børn, som jeg synes er fuldstændig fantastiske alle sammen. Og jeg går hjem hver dag og synes, at det er vidunderligt at være mig – lærer på Rødkilde Skole.
EAT - skolemad i København
Mange skolebørn i København kan købe et sundt og velsmagende dagligt måltid mad på skolen. Men EAT er ikke bare mad. EAT er også flotte skoleboder, lækre cafeer, gode madvaner, maddannelse, økologi og meget mere. Du kan læse alt om EAT og bestille mad på EATs hjemmeside www.eat.kk.dk
EAT er modig mad Maden til eleverne i indskolingen og mellemtrinnet (0.-6. klasse) leveres i klassen og eleverne spiser sammen - med læreren som vært. Alle skoler har fået en ”værtskabspakke” med inspiration og rekvisitter, som klasserne helt konkret kan bruge til at danne rammen om et hyggeligt måltid. De store elever vil gerne have god tid til at spise, foretrækker at spise for sig selv og helst ikke i klasseværelserne. Derfor har vi indrettet cafémiljø/lounge til de store elever, på alle de skoler, hvor det kan lade sig gøre.
EAT er engageret fællesskab Det er elever fra udskolingen, der står for at drive skoleboden. De får hjælp af en voksen, som er med til at sikre, at eleverne ikke bare skal servere maden. Eleverne lærer at være køkkenmedarbejdere, distributører, sælgere og værter, og de lærer at samarbejde uden for klasseværelset. Hvor, hvordan og hvor meget EAT kan bestilles på www.eat.kk.dk/bestil. Maden kan bestilles indtil 10-frikvarteret hver dag. EAT er Københavns Kommunes satsning på sundhed EAT skal også give børnene sunde og gode madvaner, som de kan tage med ind i voksenlivet. På længere sigt skal EAT være med til at forbedre folkesundheden. Derfor satser Københavns Kommunes stort og giver et betydeligt tilskud pr. frokostmåltid. Derudover arbejder Københavns Kommune for, at de socialt dårligt stillede børn også får glæde af EAT, for det er ikke mindst dem, der har brug for et dagligt måltid mad. Fra januar 2013 kan dårligt stillede søge om tilskud eller få gratis mad. Hvem står bag EAT Konceptet EAT er udviklet af Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune og Københavns Madhus. Opskrifterne og den kulinariske kvalitet af maden er udviklet af en faddergruppe, som også har været med til at sikre, at skolemaden bidrager til maddannelse. Maden leveres af køkkenet i De Gamles By under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Læs meget mere om EAT og bestil maden på www.eat.kk.dk
Kilde: http://www.kk.dk/Borger/PasningOgSkolegang/ISkole/EATSkolemad.aspx
Goddag og velkommen til prøveeksamen
Goddag til dagens censor
Så er det nu! Dansklærer Sanne Grubert byder Rebekka inden for i klasseværelset, hvor det grønne bord venter. Rebekka smiler stort trods nerver.
Så er det tid til at hilse på dansklærer Frank Sørensen, der skal være censor ved prøveeksamen.
Værsgo og tag plads
10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1 - der tælles ned
Rebekka får anvist den stol, hun skal sidde på ved prøve-
Stemningen er spændt i klasseværelset ikke langt fra Rebekka.
Rebekka er på skærmen
Hvordan med kompositionen af billedet?
Rebekkas klassekammerater og flere andre 9.klasses elever følger hendes prøveeksamen på smartboard.
Sanne Grubert spørger ind til Rebekkas billedanalyse af P.S Krøyers maleri af to kvinder, der vandrer i strandkanten.
Godt og skidt!
Hun skal have 10!
Rebekkas dansklærer Marianne Vincents tager flittigt notater
Rebekkas præstation fortjener et lille 10-tal.