869.974_Kloner og stjernekrig1.
21/08/00
10:29
Side 43
på filmen, og efter at han havde set den, skulle han efter sigende have sagt, at det var noget værre romantisk sludder – Lem er nemlig ikke typen, der kan lide romantisk sovs eller åndelig mystificering). Romanen fortæller historien om planeten Solaris og en gruppe rumforskere, der er kommet for at udforske den. Solaris er dækket af en slags levende hav eller ocean hele vejen rundt. Oceanet er i stand til at lave de mest uventede kemiske transformationer, og det kan endda ændre fysikkens love, så planeten ikke behøver at slippe den ellers ustabile bane omkring sine to sole. De altid nye og foranderlige eruptioner på overfladen af oceanet har et formsprog, som ingen rigtig forstår. I over 100 år har Solaris været genstand for videnskabelig forskning, men ingen har været i nærheden af at forstå, endsige skabe kontakt med oceanet. Over oceanet svæver et rumskib indrettet som et laboratorium, hvor der foregår særdeles underlige ting. For hver af besætningsmedlemmerne på rumskibet skabes der på mystisk vis en levende replika af det, som måtte ligge gemt dybest nede i vedkommendes mentale strukturer. Oceanet er med andre ord i stand til at materialisere de værste mareridt, de største lidenskaber og hemmeligste bevidsthedsformer hos forskerne, klæde dem i kød og blod og lade dem vandre rundt på skibet. Historiens fortæller Kris Kelvin bliver for eksempel hjemsøgt af sin unge kone Harey (i den engelske udgave hedder hun Rheya), der mange år forinden begik selvmord, efter at Kelvin ikke havde taget hendes trussel om selvmord alvorligt. Den nye Harey er et tænkende og handlende individ, men hun kan ikke dø, og hun har ingen viden om andet end tiden sammen med Kelvin. Trods sin uomtvistelige reelle tilstedeværelse er hun altså en mental projektion. Alle forsøg på at slippe af med hende og de andre angstfremkaldende oceaniske skabninger slår fejl. Kelvin må se til, hvordan Harey efterhånden selv finder ud af, at hun ikke er den ægte Harey, som Kelvin elsker, og på den måde bliver også hun ulykkelig. Til sidst er intet løst. Har oceanet forsøgt at skabe kontakt med mennesket ved hjælp af sine kopier, eller var det blot endnu en tilfældig eruption i oceanets uigennemskuelige dynamik? Var det et eks-
43