Grænser for vækst by robin

Ingeniøren · 1. sektion · 16. januar 2009

Ingeniøren · 1. sektion · 16 . januar 2009

Realitetstjek af ’Grænser for vækst’

forskningspolitik Af Jens Ramskov ram@ing.dk

De europæiske forskere har opdateret deres ønskeliste til nye, fælles forskningsanlæg. Med en tilføjelse af 10 nye ønsker til næsten to milliarder euro omfatter listen nu 44 projekter til omkring 16 mia. euro. Ønskelisten, det såkaldte Roadmap, er udarbejdet af European Strategy Forum for Research Infrastructures (ESFRI), der som danske medlemmer har den for nyligt afgåede

Kcal pr. indbygger pr. år

Mia. mennesker

6 5 4

1200 1000 800 600

Obamas fysikbog

3 400

1080

sident. Med en uddannelse inden for jura og international politik har han en god ballast for sit nye job, men en grundlæggende viden om fysikkens love hører også med til jobbet – selv om Obama kan trække på gode råd fra kompetente fok som nobelprismodtageren Steven Chu som energiminister, den videnskabelige rådgiver John Holdren, der er tidligere formand for det amerikanske videnskabsselskab AAAS, og en forsamling af 35 forskere med nobelpristageren Harold Varmus i spidsen.

80 20

60 20

GLOBAL FORURENING

60 19

INDUSTRIPRODUKTION 12 11

950

10 9 8 7 6 5 4

820

Det er kun et fåtal af verdens topledere, som besidder tek-

nisk eller naturvidenskabelig indsigt på detailniveau. Til undtagelserne hører den tyske kansler Angela Merkel med en doktorgrad i fysik og den kinesiske præsident Hu Jintao, der som sin forgænger Jiang Zemin er uddannet som ingeniør. Og Margaret Thatcher var som bekendt uddannet som kemiker. Det bliver ikke et problem for Obama, at han ikke har dyb specialviden om naturvidenskab, for han skal ikke lave sin egne beregninger. Det kan han hyre folk til. Men han skal have De kan se en fundamental og tværgående viden.

690

560

3 430

2 1

frem til det sværeste job i verden. Sorteper ender altid hos Dem.

80 20

60 20

40 20

20 20

00 20

80 19

60 19

40 19

20 19

00 19

00 21

80 20

60 20

40 20

20 20

00 20

80 19

60 19

40 19

300

UERSTATTELIGE RESSOURCER 1,0 0,9

tredjedele af omkostningerne. Da EU’s rammeprogram for forskning ‘kun’ har et årligt budget på en kvart milliard euro, dækkes langt de fleste af disse omkostninger direkte af EU’s medlemslande . Hårdt udskilningsløb

Projekterne på ESFRI’s Roadmap har været gennem et hårdt udskilningsløb. I alt 240 projekter kæmpede om at komme med på den endelige liste, der udkommer midt i en krisetid. »Men en krisetid er også en tid for muligheder,« sagde Carlo Rizutto, formand for ESFRI, da planen blev præsenteret i sidste måned ved en konference i Versailles i Frankrig.

Rizutto citerede Barack Obamas nye stabschef, Rahm Emanuel, for ordene ‘Lad ikke en krise gå til spilde’. Naturvidenskabelige og tekniske projekter udgør hovedparten af projekterne på listen, som dog er unik ved også at omfatte projekter inden for socialvidenskab og humaniora. En plads på listen er dog langt fra en garanti for, at projektet bliver gennemført. Det afgøres simpelhen ved, at europæiske lande projekt for projekt finder sammen om at finansiere bygning og drift. Det er den situation, som den nye store neutronfacilitet European Spallation Source (ESS), som tidligere omtalt i Ingeniøren, befinder sig i li-

ge nu. Danmark og Sverige forsøger aktivt at få ESS placeret i Lund i hård konkurrence med Spanien, der tilbyder en placering i Baskerlandet. Der forventes en afgørelse om ESS midt på året. Der kan også forventes diskussion om placering af andre forskningsanlæg. Mange af de nye EU-medlemslande i Østeuropa kæmper hårdt for at kunne blive værtsland for et stort anlæg. Det er et synspunkt, som den franske forskningsminister Valérie Pécresse bakkede op om ved præsentationen af den nye plan, men det kan blive vanskeligt at gennemføre, da værtslandet for et forskningsanlæg normalt forventes at dække 30-50

Kilde: Graham Turner · Graﬁk: Lasse G. Jensen

0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1

Da det er meget svært at kvantiﬁcere mængden af uerstattelige ressourcer på Jorden, angiver de to sæt data (lilla cirkler) de estimerede nedre og øvre grænser de enkelte år for klodens fossile brændstoffer såsom kul, naturgas og olie, mens andre mineraler antages at være uendelige.

00 21

80 20

20 20

00 20

80 19

60 19

40 19

0,0

DTU-direktør Jørgen Kjems og vicedirektør Hans Müller Pedersen fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. ESFRI blev oprettet som resultat af en EU-beslutning i 2002. Ud over et tilskud fra EU’s rammeprogram for forskning på 4 mio. euro til indledende undersøgelser kan ingen af projekterne dog automatisk regne med finansiering – hverken til etablering eller drift. Hertil er EU’s fælles forskningsbudget nemlig alt for lavt. Der findes i dag omkring 600 forskningsfaciliteter i Europa til en samlet værdi af ca. 100 mia. euro og med årlige driftsomkostninger på tæt ved 10 mia. euro – omkring 50 større anlæg står dog alene for to

På tirsdag indsættes Barack Obama som USA’s 44. præ-

00 21

80 20

80 19

60 19

200

Europæiske forskere bag ønsker for 120 milliarder Opdatering af plan for nye forskningsanlæg i Europa rummer 44 projekter.

Atmosfærisk CO2, ppm

Stabilized world Comprehensive tech Standard run Datagrundlag for 'Grænser for vækst' Observerede data

1400

Turner har som en af de første sat sig ned og kigget på, hvad bogen faktisk sagde, og sammenlignet det med de historiske data for den globale udvikling fra 1970-2000. Som kilder brugte Turner offentligt tilgængelige databaser i FN-publikationer, hos World Ressource Institute Earthwatch og fra projektet ‘Vital Signs’ fra Worldwatch Institute. Resultaterne viser, at der er en god overensstemmelse mellem ‘standard run’ fra andenudgaven af bogen i 1974 og den reelle udvikling i

Kort efter dens offentliggørelse affejede mange økonomer og politikere rapporten som undergangshysteri, og den er siden blevet brugt flittigt som et klassisk eksempel på en venstreorienteret bekymringskult. Problemet er blot, at bogen blev fejlciteret, og fortsat bliver fejlciteret. Blandt de hyppigste fejlcitater, også bedrevet af Bjørn Lomborg, var påstanden om, at en række uerstattelige ressourcer ville være opbrugt ‘i løbet af 20 til 30 år’. I virkeligheden står der ingen steder i bogen, at noget bliver opbrugt inden år 2000. I stedet for at lave en forudsigelse, handler

1600

Resterende ressourcer divideret med 1900-niveauet (estimeret)

50-100 år senere

Diskrediteringskampagnen

som den første har forskeren Gra ham Turner fra Commonwealth Scien tific and Industrial Research Institution i Australien sammenlignet den faktiske udvikling siden udgivelsen af ‘Grænser for vækst’ med de forskellige scenarier i bogen. Sammenligningen viser en god overensstemmelse mellem ‘standard run’ scenariet fra andenudgaven af bo gen fra 1974 (de grønne kurver) og den faktiske udvikling (lilla kurver). I scena riet ‘comprehensive technology’ (røde kurver) søges bæredygtighedsproble merne løst kun ved hjælp af teknologi. I scenariet ‘stabilized world’ (blå kur ver) benyttes såvel teknologiske som socialpolitiske løsninger for at opnå en form for ligevægtstilstand.

Af Jens Ramskov Journalist på Ingeniøren ram@ing.dk

I 1972 udgav den såkaldte Club of Rome bogen ‘The Limits to Growth’. Bogen blev solgt i 9 millioner eksemplarer og oversat til 29 sprog. Baseret på computermodeller for en række nøgletal viste den, at menneskeheden står over for nogle store omvæltninger, hvis ikke den formår at skifte til en mere bæredygtig udvikling. I modsætning til den almene kolportage, forudsagde Romklubben ikke, at verden ville gå under inden det 20. århundrede var omme. Den præsenterede derimod flere scenarier for, hvordan tingene kunne udvikle sig, alt efter hvilken global politik, der ville blive ført. Og ifølge Graham Turner fra Commonwealth Scientific and Industrial Research Institution, CSIRO, i Australien, viser det sig nu, at virkeligheden i dag passer godt til et af rapportens værste scenarier, kaldet ‘standard run’, også populært kendt under ‘business as usual’-scenariet.

bogen om, hvordan vigtige globale nøgletal vekselvirker med hinanden, og hvordan verden derfor kunne se ud om 100 år, alt efter hvilke scenarier, vi vælger at følge. Det for mange økonomer provokerende budskab i bogen var, at alle ikke-bæredygtige scenarier vil føre til, at en naturlig kapacitetsbarriere vil blive overskredet i løbet af det 21. århundrede, og at det til at starte med vil føre til et kollaps i industriproduktionen. Dette vil så føre til fødevaremangel og derefter et voldsomt fald i populationen. Men bogen sagde også, at sammenbruddene ville kunne undgås med en kombination af ny teknologi, global bæredygtig politik og adfærdsændringer. I en opfølgning til ‘Grænser for vækst’ udgav forfatterne Dennis L. Meadows, Jørgen Randers og William Behrens i 2004 bogen ‘Limits to Growth – The 30-year Update’, som med små justeringer af modellen bekræftede de oprindelige konklusioner fra 1972 og, om muligt, tegnede et endnu mere dystert billede af fremtiden. j

1800

Af Robin Engelhardt roe@ing.dk

ning, forbrug af service- og helbredsgoder i stedet for materielle goder, ‘perfekt’ kontrol af forurening, diversificering af landbruget og en længere levetid af den industrielle kapital. Computermodellen blev udviklet af Jay W. Forrester fra MIT i Boston, USA. Han var en af de første til at bruge ikke-linær dynamik (han kaldte det system-dynamik) til analyse af komplekse systemer. Modellen blev kaldt World3 og havde både positive og negative feedbackmekanismer inkorporeret i ligningerne.

2000

11 10

1.000 dollar (målt i 2007 US dollar) pr. indbygger pr. år

armageddon

de fem nøglekategorier, som er: 1. population 2. fødevareproduktion 3. industriproduktion 4. forurening samt 5. forbrug af uerstattelige ressourcer. Scenariet vil ifølge modellerne føre til et kollaps i det globale system en gang i midten af det 21. århundrede – som illustreret i diagrammerne her på siden. Data passer derimod ikke så godt med de to alternative hovedscenarier, der forudsætter enten en effektivisering af teknologierne, eller en stabiliserende reduktion i forbruget. »«I det første alternative scenarie, kaldet ‘comprehensive technology’, søges bæredygtighedsproblemerne løst kun ved hjælp af teknologi. Det forudsættes, at ressourceknaphed ikke vil være noget problem på grund af genbrug og udvikling af erstatningsressourcer. De suden antages det, at forurening kan kontrolleres, at landbruget fordobler sit udbytte, og at prævention er tilgængelig over hele kloden. I dette scenarie vil sammenbruddet udskydes til slutningen af det 21. århundrede, når den økonomiske vækst har overgået effektiviseringsgevinsten og forureningskontrollen. I det andet alternative scenarie, kaldt ‘stabilized world’, vil både teknologiske løsninger og socialpolitik være nødvendig for at opnå en form for ligevægtstilstand. Eksempler på nogle af de nødvendige socialpolitikker er bl.a. gennemsnitlige to-barns familier, effektiv familieplanlæg-

meta science

FØDEVAREPRODUKTION

Det mest pessimistiske scenarie fra 1970’er bestselleren stemmer alt for godt med virkeligheden, som den ser ud i dag.

POPULATION

POLY SCIENCE

Ord som ‘pessimisme’ og ‘dommedagsprofeti’ har hængt ved Romklubben som fiskelugten ved Esbjerg havn.

naturvidenskab Filosofi erkendelse

kroner procent af omkostningerne til det pågældende anlæg. Nye projekter spås gode chancer

Blandt de nye på ønskelisten er der dog også projekter, som allerede har fundet et værtsland og dermed har gode chancer for at blive gennemført. Svalbard Integrated Artic Earth Observing Facility er en relativ beskeden opgradering (50 mio. euro) af et eksisterende anlæg på Svalbard til studier af geofysiske, kemiske og biologiske processer på land, til havs og fra luften. Det er et anlæg, som skal give viden om de globale forandringer i miljøet. Norge er også den udfarende kraft i et projekt omkring CO2 -lagring,

DEt samme mener professor Ri-

chard A. Muller, der har skrevet bogen ‘Physics for future Presidents’. Muller gennem en årrække holdt et stærkt efterspurgt kursus med samme titel på University of California Berkeley for studerende uden særlige forudsætninger i fysik og matematik. Det er lærebogen herfra, der i efteråret er udkommet i en kortere og mere populær udgave. Muller mener, der er fem emner, hvorom en amerikansk præsident skal kende de fysiske grundbegreber: terrorisme, energi, atomvåben, udforskning af rummet og global opvarmning. Når det gælder terrorangreb, er det mest skræmmende,

at terrorgrupper bedre end regeringer, medier og selv mange forskere forstår de grundlæggende fysiske love, forklarer Muller – bl.a. med henvisning til, hvorfor AlQueda lod den amerikanske terrorist José Padilla, der blev arresteret i 2002, opgive tanken om at sprænge en ’beskidt’ atombombe. Kort sagt så er det for besværligt og har for lille en effekt i forhold til, hvad mange tror. den menneskeskabte stigning på 36 pct. i CO2 -koncen-

European Carbon Dioxide Capture and Storage Laboratory Infrastructure. Projektet skal undersøge henholdsvis tre forskellige metoder til indvinding af CO2 og tre metoder til lagring af CO2 . Flere projekter sigter mod at integrere eksisterende systemer med henblik på stærkere koordinering, og de må også vurderes som havende en god chance for at finde finansiering. Projektet BSL4 skal eksempelvis koordinere aktiviteterne omkring smitsomme sygdomme ved at opgradere en række eksisterenede sikkerhedslaboratorier og bygge nye klasse 4 sikkerhedslaboratorier. Og European Plate Observing System til en halv milliard euro skal in-

tegrere eksisterende forskellige systemer til et fælles samlet system, der kan give en bedre forståelse af fænomener som jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier samt tektonik og Jordens generelle overfladedynamik. Et af de projekter, der ikke klarede sig gennem ESFRI’s nåleøje, var et ønske om et fælles europæisk lager for de mange iskernerprøver, som bores på Grønland og Antarktis. Kun i København findes et dedikeret lager til formålet. I Frankrig må man f.eks. opbevare de unikke isprøver sammen med kød og andre frosne madvarer på et kommercielt lager, fortalte Valérie Masson-Delmotte fra klimalaboratoriet hos den franske atomenergikommission, CEA. j

trationen i atmosfæren har endnu ikke ført til helt sikre og ødelæggende klimaforandringer. Derfor kan det være farligt ustandseligt at råbe ‘ulven kommer’, forklarer Muller. For det kan godt være, den ikke kommer med det samme. Men inden for den kommende præsidentperiode vil stigningen i atmosfærisk CO2 måske runde 100 pct. Det helt enkle spørgsmål er: Kan en præsident påtage sig riskoen ved ikke at gøre noget ved det problem? Bogen ender med denne sluthilsen: ‘De kan se frem til det sværeste job i verden. Sorteper ender altid hos Dem. De har taget det første skridt ved at lære nogle fysiske grundprincipper. Fortsæt. Lær mere. Held og lykke.’ Ingen dansk folkevalgt regeringsleder har været særlig

kendt for sin forståelse af naturens love. Vi skal vel helt tilbage til den sidste enevoldskonge Christian VIII, der døde i 1848, for at finde en dansk leder, der havde mere end almindelig viden om og interesse for naturvidenskab. En behjertet sjæl tæt på statsministeren burde opfordre Anders Fogh Rasmussen til at læse Obamas fysikbog. j