Graphic novel 2024

Page 1


Graphic novel

På biblioteket elsker vi at anbefale gode bøger. Vi gør det hver eneste dag, og hvis vi selv skal sige det, så er vi faktisk ret gode til det. Vi ved meget om bøger, og vi ved meget om hvilke bøger, folk læser. For at dele denne viden med dig og alle de andre der interesserer sig for bøger og litteratur, har vi startet en podcast, som vi kalder Æseløre. Her kan du lytte til samtaler om litteratur og anbefalinger til bøger, du kan finde på biblioteket. Hver episode har sit eget tema. I denne folder kan du finde de 6 bøger, vi anbefaler i episoden Graphic novel, samt 6 bonusbøger.

Du kan læse mere om vores podcast på bagsiden.

Stephanie er dronning af undergrundslotteriet i Harlem i 1930’erne. Men da mafiaen og politiet vil have en bid af kagen, står hun ene kvinde mod overmagten.

Find bogen i voksen tegneserier under C

En mystisk melodi

Mickey Mouse er en ukendt manuskriptforfatter, der mødes med sin ven Fedtmule på hans flodpram. På en natlig togtur sker der mystiske ting, og en mystisk melodi leder Mickey på sporet af Minnie, som han møder for første gang.

Find bogen i voksen tegneserier under C

Anne Franks dagbog

Af Anne Frank

Tegneserie, der bygger på Anne Franks dagbog om livet som jødisk pige i skjul under 2. verdenskrig. Anne er helt sin egen, og hendes dagbog fra de svære år er en af de mest kendte fortællinger fra krigen.

Find bogen i voksen tegneserier under F

Shirley Jacksons Lotteriet

Af Miles Hyman

I en lille amerikansk by er der tradition for at afholde et årligt lotteri. Præmien er én, man absolut ikke har lyst til at vinde.

Find bogen i voksen tegneserier under H

Den ensomme gourmet

Af Masayuki Kusumi

18 korte episoder med et bestemt spisested eller specifik japansk ret i fokus. Hovedpersonen er handelsmand og færdes i mange forskellige kvarterer over det meste af Japan. Overalt, hvor han kommer, besøger han de lokale spisesteder.

Find bogen i voksen tegneserier under K

I hovedet på Sherlock

Holmes – den skandaløse billet

Veludført tegneserie, der går helt tæt på, hvad der sker i Sherlock Holmes’ hjerne, når han opklarer en sag om et mystisk pulver.

2 bind i serien

Find bogen i voksen tegneserier under L

Berlin

Af Jason Lutes

I 1928 ankommer Marthe Müller til et pulserende Berlin, som snart er under påvirkning af nazisme og ekstremisme. Samtidig bugner byen af kabareter med seksuel karakter og forførende, amerikansk jazz. Marthe forsøger at finde sin identitet midt i den brølende storby.

Find bogen i voksen tegneserier under L

Heartstopper

Charlie og Nick går på samme skole, men kender ikke hinanden, før de kommer i samme klasse. Charlie forelsker sig i Nick, men er følelserne gengældt?

Find bogen i ung tegneserier under O

Dracula

Flot sort/hvid-tegneserie om grev Draculas ankomst til London, hvor en gruppe venner anført af den legendariske vampyrjæger Van Helsing forsøger at stoppe hans hærgen blandt byens kvinder og børn.

Find bogen i voksen tegneserier under S

Bagdads løver

Af Brian K. Vaughan

Fire løver undslipper fra Bagdads zoo under et amerikansk bombardement i 2003. I allegoriens form beskrives de fire dyrs tanker om friheden og deres kamp for overlevelse i en fjendtlig omverden.

Find bogen på bibliotek.dk

Den magiske spinel

En ung nattevagt kastes ind i en magisk verden i en flot og stemningsfuld graphic novel med udgangspunkt i museet Davids Samlings afdeling for islamisk kunst.

Find bogen i voksen tegneserier under W

De gale

I en nær fremtid mister alle over 25 år hukommelsen og bliver gale. Steff og Topper rejser fra Sønderjylland til Helsingør gennem et land i opløsning, hvor jungleloven hurtigt er ved at tage over.

Find bogen i voksen tegneserier under Å

PODCAST

En podcast er en lydoptagelse, som du kan lytte til fra din mobiltelefon, tablet eller computer, når du har tid og lyst.

Du kan lytte til vores podcast Æseløre direkte via vores hjemmeside ringstedbib.dk. Det kræver dog, at du er online, mens du lytter.

Eller du kan lytte via en af de mange podcast-apps, fx Apple Podcasts (kun iOS) eller Google Podcasts (både iOS og android).

Når du lytter via en podcast-app, så kan du downloade de episoder af Æseløre, som du gerne vil høre og lytte til dem uden, at du behøver at være online. Hvis du lytter via en podcast-app, så har du også mulighed for at abonnere på Æseløre. På den måde får du automatisk besked om nye episoder efterhånden som de udkommer.

Æseløre ligger også på www.aeseloere.podbean.com

August 2024

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.