LÆSEHUNDEN LUNA
Biblioteket tilbyder læseforløb for børn med læsevanskeligheder. Forløbet er et samarbejde med Foreningen Læsehunde. Op mod 15% af danske skolebørn har en læseudfordring, og mange af dem har samtidig mistet lysten til at læse. Derfor oplever forældre, at det kan være svært at motivere barnet til at øve læsningen hjemme. Når bogstaverne driller, forsvinder lysten til at læse, ligesom det kan gå ud over barnets skoleglæde og selvtillid. En læsehund kan være med til at gøre børnene trygge og give dem mod på at begynde at læse igen. Læseforløb med læsehund En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse. Vores læsehund Luna er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse her på biblioteket. For at et barn skal kunne deltage i et læseforløb med Luna, lægger vi vægt på, at barnet skal: • • • •
være mellem 6-12 år være elev i 1.-5. klasse have knækket læsekoden kunne læse små ord
Læsehunden Luna elsker historier Læsehunden Luna er en glad og meget kælen golden retriever på 3 år. Hun elsker at blive nusset imens hun lytter til historier. Luna har et roligt sind samtidig med, at hun er en opmærksom hund. ”For mig giver det god mening at bruge Luna som læsehund, da jeg med mine egne børn og elever har oplevet, hvilken glæde og ikke mindst selvtillid det giver, når Luna har været med på sidelinjen”, fortæller Lunas ejer Anja, der til daglig arbejder som lærer. Kender du et barn, der har lyst til at læse en historie for Luna, så er hun klar til at lytte. Læseforløbet på biblioteket aftales med Anja, som du kan få kontakt til ved at skrive til sjaelland@laesehunde.dk Et læseforløb varer typisk 6 uger. Du kan læse mere om læseforløb med læsehunde på laesehunde.dk
30 30