Program Efterår 2022 - Ringsted Bibliotek

Page 1

PROGRAM

FORÅR 2022

Ringsted Bibliotek


2


06 FILM

08

Film for voksne 06

FOREDRAG

Gry Jexen: Kvinde kend din historie 08 Pia Callesen: Lev mere tænk mindre 08 Lærke Bagger 10

10

ANDRE AKTIVITETER

12

Forfatterbingo 10 Booktalk 10 Morgensang 10

BIBLIOTEKET I PAVILLONEN Kim Leine 12 Brygmann og Kibsgaard 14 Louise Schouw Teater: Vitello 16

18

FOR BØRN

ÆllebælleMAJfortælle 18 Førstehjælp til din baby 20 Førstehjælp til dit barn 20 Familieyoga 20 Frikadellebibliotek 22 Film for de små 24 Fastelavn 24 Pandekagedag 24 Perlepladeworkshop 24 Børnenes førstehjælpsskole 26 Se politi - og brandbiler 26 Film for større børn 28 Læsehunden Luna 30


4


TEMA: BALANCE

Den gyldne middelvej, en apotekervægt, en linedanser eller det kinesiske ying-yang. Det er alle billeder på balance. Balance kan beskrives som en tilstand af ligevægt mellem modsatrettede kræfter. På biblioteket kan du i dette forår opleve et velafbalanceret program med udstillinger, børneteater, film, foredrag, booktalk, morgensang, podcast, koncerter og meget mere. Lyt med når historikeren Gry Jexen holder foredrag om oversete kvinder fra danmarkshistorien. Eller vær med som publikum i en livepodcast med forfatteren Kim Leine, der er gæst i Æseløre. Tag hele familien med til fastelavn, frikadellebibliotek, pandekagedag eller børneteaterforestilling om drengen Vitello. Få inspiration til din læsning, når bibliotekets personale inviterer til Booktalk. Eller kom til foredrag med psykolog Pia Callesen, der gør dig klog på, hvordan metakognitiv terapi kan hjælpe dig med at styre dine bekymringer. Mød læsehunden Luna, kom til koncert med Martin Brygmann og Ole Kibsgaard, eller vær med når børnebiblioteket får besøg af politi og brandmænd, der har deres køretøjer med. Vi glæder os til et eventyrligt forår med dig som rejseledsager.

Anders Clausen, Biblioteks- og Borgerservicechef

CORONAVIRUS

Vi følger udviklingen omkring coronavirus, og forbeholder os ret til at ændre eller aflyse arrangementer, hvis det bliver nødvendigt.


ERNA I KRIG

Erna bor i Sønderjylland med sin 16-årige søn, der er mindre begavet, og som Erna altid har beskyttet. Da Ernas søn Kalle bliver indkaldt som soldat til at kæmpe for tyskerne i første verdenskrig, ser Erna ingen anden mulighed end at forklæde sig som mandlig soldat og følge Kalle helt til frontlinjen.

PAGTEN

Efter sit eventyr i Afrika vendte Karen Blixen tilbage til Danmark til et liv i ruiner. Ødelagt af syfilis og knust over at have mistet sit livs kærlighed, iscenesatte hun sig selv som kunstnerisk superstjerne. Hun indgik en pagt med digteren Thorkild Bjørnvig, hvor hun lovede at gøre ham til en stor kunstner, mod at han ubetinget skulle adlyde hende.

NOMADLAND

Da Ferns arbejdsplads lukker, pakker hun sin varevogn og rejser ud for at udforske et liv som moderne nomade. Hun opdager en verden udenfor det konventionelle samfund. Her bliver andre nomader, med en modstandsdygtighed og opfindsomhed hun ikke har mødt før, hendes mentorer i de enorme, åbne landskaber i det vestlige USA.

THE FATHER

Anthony er en kultiveret mand med mange kulturelle interesser. Men da han rammes af Alzheimers, skaber det store udfordringer for hans datter, Anne. Hun forsøger at gøre tilværelsen så god som mulig for sin far, men Anthony skræmmer alle sine hjemmeplejere væk. Efterhånden som hans greb om virkeligheden smuldrer, er Anne nødt til at træffe et svært valg.

6


Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk Filmen varer 100 minutter

MANDAG DEN 7. FEBRUAR KL. 11 & 13.30 i bibliotekets aktivitetsrum Tilmelding fra den 24. januar Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk Filmen varer 111 minutter

MANDAG DEN 7. MARTS KL. 11 & 13.30 i bibliotekets aktivitetsrum Tilmelding fra den 21. februar Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk Filmen varer 103 minutter

MANDAG DEN 4. APRIL KL. 11 & 13.30 i bibliotekets aktivitetsrum Tilmelding fra den 21. marts Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk Filmen varer 97 minutter

FILM FOR VOKSNE

MANDAG DEN 10. JANUAR KL. 11 & 13.30 i bibliotekets aktivitetsrum Tilmelding fra den 20. december


GRY JEXEN: KVINDE, KEND DIN HISTORIE

Få et indblik i nogle af de vigtigste øjeblikke og kvinder i dansk historie. Med udgangspunkt i sin bog ”Kvinde, kend din historie” fortæller forfatter og historiker Gry Jexen om en række kvinder, der har levet i løbet af de sidste 500 år, og om hvilken betydning de har haft for kvinders udvikling i Danmark. Foredraget bygger videre på Gry Jexens podcast og Instagramprofil, der formidler kvinders betydning i vores fælles historie og fortid. I foredraget fortæller Gry Jexen om sit arbejde med at formidle kvinder i historien på Instagram, via podcast og gennem sin nye plakat med kvinder fra Danmarkshistorien. Gry Jexen fortæller om, hvorfor kvinderne overhovedet er skrevet ud af historien, og hvorfor det er vigtigt, at kvinderne bliver skrevet ind i vores fælles historie for at skabe ligestilling. Undervejs i foredraget kommer Gry Jexen med flere eksempler på kvinder fra danmarkshistorien, som har haft stor betydning, men som ikke har fået den plads, de fortjener.

TORSDAG DEN 20. JANUAR KL. 19-21 i Anlægspavillonen Billetpris: 105 kr. Kult-medlem: 85 kr. Tilmelding på ringstedbib.dk TORSDAG DEN 2. SEPTEMBER KL. 19-21 i bibliotekets centralrum Billetpris: 105 kr. Kult-medlem: 85 kr. Tilmelding på ringstedbib.dk

PIA CALLESEN: LEV MERE TÆNK MINDRE

Føler du dig til tider stresset, nedtrykt eller nervøs? Det kan de fleste svare ja til, men psykisk mistrivsel kan mindskes, hvis du lærer selv at styre dine bekymringer og grublerier. I dette aktuelle og tankevækkende foredrag med titlen ”Lev mere tænk mindre” introducerer psykolog Pia Callesen dig for til et helt nyt paradigme inden for psykologien ved navn metakognitiv terapi. En terapiform som vinder frem på verdensplan med fantastiske resultater. 70-80 procent får mere ro, overskud og selvværd med metoden, og undersøgelser viser, at vi selv i høj grad har mulighed for at influere vores tanker, når vi har kontrollen over dem. Foredraget tager afsæt i nogle af Pias personlige oplevelser, og hun forklarer, hvordan sindet egentlig virker, hvis man anskuer det ud fra metakognitiv teori. Evt. kan publikums fortællinger inddrages. Derudover giver foredraget dig konkret viden om og redskaber til, hvordan du selv kan styre dine bekymringer og grublerier.

8

TORSDAG DEN 3. MARTS KL. 19-20.30 i Anlægspavillonen Billetpris: 135 kr. Kult-medlem: 105 kr. Tilmelding på ringstedbib.dk


FOREDRAG


MORGENSANG

Sang er et sprog, vi ikke må glemme, og morgensang er godt for både humøret og fællesskabet. Derfor synger vi ugen godt i gang med salmer, sange og viser fra Højskolesangbogen. Det gør vi seks gange i løbet af foråret i bibliotekets centralrum. Morgensangen akkompagneres af Lis Nielsen på klaver. Kom og syng med på sange, der passer til årstiden. Gratis, ingen tilmelding.

FORFATTERBINGO

Få bingo på din viden om forfattere. Tag med til en aften, hvor bingospillet har fået et litterært tvist. I stedet for numre er bingopladerne forsynet med navne på forfattere. Kan du gætte svaret, og har du den rigtige forfatter på din plade, så må du krydse af. Har du en hel række eller en hel plade rigtig, så har du bingo og vinder en flot bogpræmie.

BOOKTALK

Hvad skal jeg læse? Det er et spørgsmål, vi ofte hører på biblioteket. Savner du bud på gode bøger? Vær med, når personalet inviterer til Booktalk – en aften med korte personlige introduktioner til nogle af de mange bøger i bibliotekets samling. Aftenen byder på litterær inspiration og masser af bogsnak. Undervejs byder vi på en let forfriskning.

STRIK MED LÆRKE BAGGER

”Just tie knots” eller oversat til dansk: ”Bind bare knuder”. Sådan siger strikdesigner Lærke Bagger, der er anerkendt verden over for sine unikke designs. Denne aften handler om, at man ikke skal være bekymret for at lave fejl i sit strik men i stedet give dem plads i designet. Både begyndere og øvede får inspiration med hjem fra en af Danmarks dygtigste strikdesignere.

10


ONSDAG DEN 9. FEBRUAR KL. 19-21 i bibliotekets aktivitetsrum Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

ONSDAG DEN 23. MARTS KL. 18.30-20.30 i bibliotekets aktivitetsrum Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

TORSDAG DEN 21. APRIL KL. 19-20.30 i Anlægspavillonen Billetpris: 105 kr. Kult-medlem: 85 kr. Tilmelding på ringstedbib.dk

FOR VOKSNE

MANDAGE FRA KL. 9.30-10.15 10. JANUAR 21. FEBRUAR 14. MARTS 11. APRIL 9. MAJ 13. JUNI


KIM LEINE

Oplev forfatteren Kim Leine i en levende samtale med bibliotekarerne Sanne Christensen og Morten Halskov Jensen. Samtalen kommer til at handle om læsning og litteratur, og går i dybden med bøger, der har gjort et særligt indtryk på Kim Leine - både som læser og som forfatter. Samtalen kommer også til at handle om et udvalg af Kim Leines egne romaner, og der bliver en snak om skriveprocessen og et par ord om, hvor inspirationen kommer fra. Kim Leine er født i Norge, men flyttede til Danmark som teenager, hvor han blev uddannet som sygeplejerske. Da han blev færdiguddannet flyttede han til Grønland, hvor han boede i 15 år, men vendte hjem til Danmark i 2004. I 2007 debuterede han som forfatter med erindringsromanen ”Kalak”. Forfatterskabet kredser om mennesker, der er kastet ind i barske livsbaner præget af misbrug og flugt. Det er rastløse typer splittet mellem det barske og nærværende liv i Grønland og det flade Danmark. Samtidig giver fortællingerne et fascinerende billede af det på én gang rå og dragende liv i Grønland. Kim Leine har modtaget en lang række priser for sine bøger blandt andet De Gyldne Laurbær, DR Romanprisen og Nordisk Råds Litteraturpris. Han er aktuel med romanen ”Efter åndemaneren”, der udkom i efteråret 2021 og som afslutter hans store Grønlandstrilogi om landets historie og forholdet til Danmark. Samtalen med Kim Leine bliver optaget og senere udgivet som en episode i podcasten Æseløre, der er Ringsted Biblioteks podcast om bøger. Her kan du lytte til samtaler om litteratur og få anbefalinger til bøger, du kan finde på biblioteket. Hver episode varer ca. 45 minutter, og har sit eget tema, eller er en samtale med en kendt dansk forfatter. Biblioteket i Pavillonen Showet er en del af Biblioteket i Pavillonen. Vi mødes på biblioteket kl. 18.30 til velkomst og en lille forfriskning, inden vi sammen går over til arrangementet i Pavillonen kl. 19

12 12

Biblioteket i Pavillonen


BIBLIOTEKET I PAVILLONEN TORSDAG DEN 3. FEBRUAR KL. 18.30-21 i Anlægspavillonen Billetpris: 135 kr. Kult-medlem: 105 kr. Tilmelding på ringstedbib.dk


BRYGMANN OG KIBSGAARD

Det slår gnister, når Martin Brygmann og Ole Kibsgaard indtager scenen i Anlægspavillonen til et brag af et show. Sammen er de en utrolig morsom og meget musikalsk duo, der går lige i hjertet på alle mennesker med masser af humor og medmenneskelig varme. Publikum kan se frem til koncert og show på højt plan, hvor vi skal møde mange af Martin Brygmanns morsomme figurer og høre Oles fænomenale guitarspil samt en masse kendte sange. To rutinerede herrer Både Martin Brygmann og Ole Kibsgaard har de sidste mange år lavet soundtracks til mange danskeres liv. Martin Brygmann har i 30 år skrevet musik til solister, film, tv og teater og ofte på tværs af de kunstneriske genrer. Mest kendt er han for ørehængerne ”Jeg vil i seng med de fleste” og ”Kom lad os gå”, som han lavede med satiregruppen Det Brune Punktum, der foruden Brygmann selv bestod af Peter Frödin og Hella Joof. Ole Kibsgaard er mester af børnetv og har blandt andet lavet Kaj og Andrea på DR igennem mange år. Han har arbejdet med stort set alle de største danske grupper og solister som komponist, producer og kapelmester, siden han blev uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København for 30 år siden. Ole arbejder ofte for og med børn og unge. For eksempel med nødhjælpsorkesteret, der spiller på flygtninge- og asylcentre, og så er han tilknyttet projektet MusikBeriget, hvor han spiller for langtidssyge børn og unge en gang om ugen på Rigshospitalet sammen med violinist Lisbeth Sagen. Biblioteket i Pavillonen Showet er en del af Biblioteket i Pavillonen. Vi mødes på biblioteket kl. 19.30 til velkomst og en lille forfriskning, inden vi sammen går over til arrangementet i Pavillonen kl. 20.

14 14

Biblioteket i Pavillonen


BIBLIOTEKET I PAVILLONEN

TORSDAG DEN 31. MARTS KL. 19.30-22 i Anlægspavillonen Billetpris: 225 kr. Kult-medlem: 195 kr. Tilmelding på ringstedbib.dk


LOUISE SCHOUW TEATER: VITELLO

Oplev en sjov børneteaterforestilling fuld af musik for hele familien, når vi inviterer indenfor til en formiddag med drengen Vitello, som de fleste børn kender fra Kim Fupz Aakesons populære billedbøger. Drengen Vitello har fået navnet ”Vitello”, fordi mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung og vist også meget smuk. Men nu bor mor i Danmark i et rækkehus ved siden af ringvejen, hvor der kører mange biler. I teaterforestillingen leder Vitello efter en far, han kan vise frem til sine irriterende venner, tvillingerne Max og Hasse og møgungen William. I sin søgen får han både en klam kæreste, møder en tunghør pølsemand og Gud. Er det i orden at have en papfar med en rød sportsvogn, når ens rigtige far er en superengel? Man kan sige meget om Vitello, der elsker sin mor og spaghetti med riveost, men kedelig, det er han bestemt ikke. Vitello er nemlig ikke ret god til at kede sig. Han skal nok finde på noget sjov og ballade at lave. Det er Louise Schouw Teater, et af Danmarks største turnerende teatre, der står bag opsætningen af forestillingen. Teatret har i over 20 år leveret givende og engageret børneteater til glæde for børn og deres forældre. De beskriver forestillingen som ”en sjov musikforestilling for hele familien med iørefaldende sange og skøre replikker” – der er altså lagt op til fest og ballade, når showet går i gang. Der findes mere end 20 billedbøger om krudtuglen Vitello, og handlingen fra en del af disse er med i teaterforestillingen. Den første bog om den mørkhårede dreng udkom i 2008, og den seneste bog ”Vitello holder vildt meget weekend” er netop udkommet i 2021.Billedbøgerne om Vitello kan I naturligvis låne på biblioteket, så I kan læse videre derhjemme – og man kan begynde med den, som man synes lyder allersjovest, for de skal ikke læses i en bestemt rækkefølge. Vi henstiller til at aldersgrænsen overholdes.

16 16


LØRDAG DEN 5. FEBRUAR KL. 11-12.15 i Anlægspavillonen Familieforestilling fra 5 år Billetpris: Voksen: 65 kr. Børn:35 kr. Kult-medlem: 55 kr. Tilmelding på ringstedbib.dk

BIBLIOTEKET I PAVILLONEN

Biblioteket i Pavillonen


ÆLLEBÆLLEMAJFORTÆLLE

Projekt VestLÆSland stiller skarpt på læsning hos de allermindste i perioden 2021-2024. Hvert år i maj kulminerer indsatsen ved læsefestivalen ”ÆllebælleMAJfortælle” på tværs af de involverede kommuner Lejre, Sorø, Slagelse, Ringsted, Kalundborg og Odsherred. ÆllebælleMAJfortælle uge 20 I uge 20 bliver børn i alderen 0-3 år inviteret ind i et spændende univers af litteratur, fortællinger og højtlæsning. I år vil vi bl.a. få besøg af børnebogsforfatter Lotte Salling, der er en mester i rim og remser, fagter og leg med små historier. Derudover vil alle børn i alderen 0-3 år modtage en lille bog, der er skrevet specielt til projektet. Bogen ”Ti små tæer på tur” er skrevet på rim, og foregår i de 6 involverede kommuner. Den tidlige indsats på læseområdet kan have stor betydning for barnets udvikling samt fysiske og psykiske sundhed. Undersøgelser har vist, at en tidlig indsats kan afhjælpe social ulighed, styrke børnenes sprog og dermed også deres evne til at lære at læse, og på sigt tage en uddannelse. Dertil giver højtlæsning en række gevinster som ro, koncentration og fællesskab. ”ÆllebælleMAJfortælle” er en fælles tilbagevendende begivenhed på tværs af 6 kommuner, der gennem 4 år er med til at sikre, at størstedelen af kommunernes yngste børn kommer til at opleve et bredt udvalg af litteraturens facetter – det kan være fortællinger, rim, remser, musiktekster, illustrationer, teater, lydbøger eller traditionelle bøger. Der vil hele året være mulighed for at se og lytte til vores højtlæsningsfilm for børn i universet Baldrians Børnefortællinger på lililib.dk. Det er altid muligt at komme på biblioteket og få gode råd og idéer til at læse højt med sit barn. Hold øje med vores hjemmeside og på vores sociale medier, hvor der i løbet af foråret vil komme mere info om ÆlleBælleMAJFortælle på Ringsted Bibliotek. Vi glæder os til at sætte ekstra fokus på litteratur for de yngste børn i kommunen.

18


FOR DE MINDSTE


FØRSTEHJÆLP TIL DIN BABY

Er I nybagte forældre til en baby på 0-1 år, og vil I gerne lære førstehjælp? Vi får besøg af Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, der fortæller om forebyggelse af småskader, ætsninger, feberkramper, og hvad du skal gøre, hvis din baby får et fremmedlegeme i halsen. Få livsvigtig viden, så du kan give førstehjælp til din baby. I må gerne tage babyen med.

ONSDAG DEN 26. JANUAR KL. 9.30-11.30

FØRSTEHJÆLP TIL DIT BARN

Førstehjælp for forældre til børn på 1-3 år. Vi får besøg af Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, der vil fortælle om forebyggelse af småskader, ætsninger, feberkramper, brug af hjertestarter, samt hvad du skal gøre, hvis dit barn får et fremmedlegeme i halsen. Få livsvigtig viden, så du kan give førstehjælp til dit barn. Arrangementet er kun for forældre.

TIRSDAG DEN 22. FEBRUAR KL. 19-21

FAMILIEYOGA

Vil du have en dejlig og rolig stund med dit barn, skal I komme til familieyoga på biblioteket. Yoga understøtter barnets naturlige udvikling og styrker hele kroppen – og så kan børn lære teknikker, de kan bruge til at berolige og balancere deres nervesystem. Det er en god evne at have i en hverdag, der for de fleste børnefamilier er meget travl. Ro, styrke, leg, sang, historier, afspænding, åndedrætsøvelser og rim og remser er noget af det, I kan opleve, når pædagog og certificeret børneyogalærer, Eva Gibson, underviser jer i forskellige yogaøvelser. En billet gælder for et barn og en voksen.

20

Begge arrangementer foregår i bibliotekets aktivitetsrum Billetpris: 75 kr. Kult-medlem: 65 kr. Tilmelding på ringstedbib.dk


FOR BØRNEFAMILIER LØRDAG DEN 12. MARTS KL. 11-12.30 i aktivitetsrummet for børn fra 4-7 år og en voksen Familiebilletpris: 75 kr. Kult-medlem: 65 kr. Tilmelding på ringstedbib.dk


FRIKADELLEBIBLIOTEK

Det regner med frikadeller, når biblioteket traditionen tro slår dørene op til Frikadellebibliotek for børnefamilierne. Vi skal både spise og hygge os sammen, inden der er koncert med musik for både små og store deltagende. I år står menuen på kyllingefrikadeller med lækkert tilbehør, som vi nyder sammen ved små borde. Når vi er færdige med at spise, skal vi opleve Orgelaben og Trommedyret, som det musikalske makkerpar Carl Quist-Møller og Michael Sunding står bag. På denne aften kan I glæde jer til at høre nogle kendte sange fra ”De Små Synger”, og så vil de to musikanter slutte af med at opføre et par af sangene fra tegnefilmen om Jungledyret Hugo, samtidig med at Carl Quist-Møller tegner Jungledyret Hugo live på scenen. Mad laves lokalt Det er Café Ingeborg, der laver både frikadeller og tilbehør til denne aften. Café Ingeborg er en lokal arbejdsplads, som beskæftiger mennesker med erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning, autisme eller psykisk sårbarhed, som ellers ikke ville have tilknytning til arbejdsmarkedet. Caféen holder til på Knud Lavard Centret, hvor mange af byens pensionister lægger vejen forbi og køber et frisklavet måltid i caféen. Café Ingeborg afholder desuden arrangementer, hvor medarbejderne laver mad og serverer, for eksempel til påskefrokost, høstfest, julefrokost for byens pensionister og altså også til denne aftens frikadellebibliotek for byens børnefamilier. Aftenens program Maden er inkluderet i billetprisen, mens drikkevarer skal købes ved siden af. Spisningen begynder kl. 17, og koncerten går i gang kl. 18.15. Hele arrangementet slutter kl. 19, så de mindste kan komme hjem i seng efter en dejlig aften på biblioteket.

22 22


FOR BØRNEFAMILIER

FREDAG DEN 25. MARTS KL. 17-19 i bibliotekets centralrum for børn fra 3-12 år og deres voksne Billetpris: 75 kr. Kult-medlem: 65 kr. Tilmelding på ringstedbib.dk


FILM FOR DE SMÅ

Biblioteket viser film for de mindste i alderen 0-6 år én gang om måneden i bibliotekets aktivitetsrum. Her er intet fast program, men hver gang viser vi tre til fire små film, der er velegnede til aldersgruppen. Forestillingerne er for børn i alderen 0-6 år, der er i institution, dagpleje eller bliver passet derhjemme.

Tilmelding 14 dage før hver filmforevisning.

FASTELAVN

Riddere, prinsesser, supermænd, feer, pirater, hekse eller troldmænd. Alle er velkomne, når biblioteket holder et brag af en fastelavnsfest. Vi skal selvfølgelig slå katten af tønden, og der er præmier til kattekonge, kattedronning og dagens bedste udklædning. Alle børn får også en slikpose med hjem.

PANDEKAGEDAG

Rasmus Klump vil sige, at alle dage er pandekagedage. Men i gamle dage var pandekagedagen kendt som ”hvide tirsdag”. Det var sidste dag, inden den kristne faste på 40 dage, så der fyldte man maven med pandekager. Bibliotekscaféen bager lækre pandekager i anledning af pandekagedagen. Alle er velkomne, og vi bager pandekager så længe, vi har dej til det.

PERLEPLADEWORKSHOP

Er du vild med perleplader, eller kender du en, der er? Så kig forbi bibliotekets perlepladeworkshop. Vi har perler i alverdens flotte farver og størrelser og masser af idéer til, hvordan du kan bruge dine perleplader. Perleværkstedet er åbent fra kl. 16-17.30. I behøver ikke at komme på et bestemt tidspunkt, men kan gå til og fra, som det passer. Så spids perlefingrene, sæt i gang, perl!

24


Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

FREDAG DEN 25. FEBRUAR KL. 15.30-17.30 i bibliotekets centralrum Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

TIRSDAG DEN 1. MARTS KL. 14-16 i børnebiblioteket Arrangementet er gratis, ingen tilmelding

TORSDAG DEN 7. APRIL KL. 16-17.30 i børnebiblioteket for børn fra 5 år og deres voksne Arrangementet er gratis, ingen tilmelding

FOR BØRN

ONSDAG DEN 5. JANUAR ONSDAG DEN 2. FEBRUAR ONSDAG DEN 2. MARTS ONSDAG DEN 6. APRIL


BØRNENES FØRSTEHJÆLPSSKOLE

Førstehjælp kan redde liv, også når det er børn, der yder det. Børn kan drage omsorg, hjælpe og tilkalde livsvigtig hjælp fra andre. Derfor giver det god mening at undervise børn i grundlæggende førstehjælp. Børneulykkesfonden har i samarbejde med Salvequick udviklet en oppustelig ambulance med tilhørende førstehjælpsskole, hvor børnene vil blive undervist og testet i forskellige førstehjælpsprincipper. Det er grundlæggende for læringen i Førstehjælpsskolen, at børnene udvikler både lyst og mod til at hjælpe andre og en tiltro til deres egne evner inden for førstehjælp. Derfor lærer børnene om førstehjælp på en sjov og aktiv måde, og når de har været igennem nogle spørgsmål og opgaver, kan de kalde sig juniorreddere. De får også et fint diplom samt en pakke plaster, som de kan tage med sig hjem. Børnene får også lov til at lege i den kæmpestore, oppustelige ambulance. Der er ingen tilmelding. I kommer bare forbi.

SE POLITI- OG BRANDBILER

Sid i politibilen, se brandbilens høje drejestige og hør udrykning fra politimotorcyklen, når vi får besøg af politiet og Midt- og Sydsjællands Brand og Redning. Det bliver en sjov og spændende formiddag med blå blink i Ringsted Lystanlæg, hvor små og store kan se udrykningskøretøjerne helt tæt på. Du kan få lov til at sidde bag rattet i en vaskeægte politibil, sætte sirener og de blå blink i gang og snakke med politibetjente og brandmænd om deres arbejde. Måske er der endda en brandmand, der låner sin brandhjelm ud, så du kan få lov til at prøve den på. Alle er velkomne til arrangementet, som er gratis. I behøver ikke at tilmelde jer, men kan bare dukke op, når det passer jer på dagen. Vi gør opmærksom på, at vi må aflyse med kort varsel, hvis der skulle opstå en akut situation, hvor der er brug for politi og brandfolk. Vi anbefaler, at I følger med på bibliotekets sociale medier, hvor vi vil dele en eventuel aflysning.

26


FOR BØRN

LØRDAG DEN 19. MARTS KL. 11-14 i bibliotekets centralrum for børn fra 3-10 år Arrangementet er gratis, ingen tilmelding

LØRDAG DEN 2. APRIL KL. 11-13 for alle børn i Ringsted Lystanlæg Arrangementet er gratis, ingen tilmelding


FAMILIEN BIGFOOT

Adams far, Bigfoot, er blevet berømt, og vil bruge berømmelsen til noget godt. Derfor tager han med for at støtte demonstranterne, da firmaet Xtrakt vil bore efter olie i et naturreservatet i Alaskas vilde natur. Da Bigfoot pludselig forsvinder, drager Adam og hans dyrevenner ud på et vildt eventyr for at finde Bigfoot og afsløre Xtrakts løgne. Filmen varer 89 min.

RAYA OG DEN SIDSTE DRAGE

Tag med til fantasyverdenen Kumandra, hvor mennesker og drager for længe siden levede sammen i harmoni. Men da en ond magt truede riget, ofrede dragerne sig for at redde menneskene. Nu er den samme trussel vendt tilbage, og det er op til den enlige kriger Raya at opspore den sidste drage og samle det splittede rige og dets folk. Filmen varer 114 min.

LUCA

En animationsfilm, der tager dig med til den italienske Riviera, hvor drengen Luca oplever en sommer fyldt med is, pasta og mange ture på scooter. Luca deler sine eventyr med sin ven Alberto, men under al deres sommersjov lurer en hemmelighed. Luca og Alberto er nemlig væsner fra en forunderlig verden under havets overflade. Filmen varer 95 min.

BUSTER OREGON MORTENSEN

Den 11-årige Buster elsker at trylle og være sammen med sin familie. Sammen med den gamle Hr. Larsen forbereder Buster sig til sommerens talentkonkurrence. Desværre gør klassens populære dreng alt for at forpurre tryllenummeret. Filmen varer 88 min.

28


Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

MANDAG DEN 28. FEBRUAR KL. 16 i bibliotekets aktivitetsrum Tilmelding fra den 14. februar Fra 7 år Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

MANDAG DEN 28.MARTS KL. 16 i bibliotekets aktivitetsrum Tilmelding fra den 14. marts Fra 7 år Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

MANDAG DEN 25. APRIL KL. 16 i bibliotekets aktivitetsrum Tilmelding fra den 11. april Fra 7 år Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding på ringstedbib.dk

FILM FOR STØRRE BØRN

MANDAG DEN 31. JANUAR KL. 16 i bibliotekets aktivitetsrum Tilmelding fra den 17. januar Fra 7 år


LÆSEHUNDEN LUNA

Biblioteket tilbyder læseforløb for børn med læsevanskeligheder. Forløbet er et samarbejde med Foreningen Læsehunde. Op mod 15% af danske skolebørn har en læseudfordring, og mange af dem har samtidig mistet lysten til at læse. Derfor oplever forældre, at det kan være svært at motivere barnet til at øve læsningen hjemme. Når bogstaverne driller, forsvinder lysten til at læse, ligesom det kan gå ud over barnets skoleglæde og selvtillid. En læsehund kan være med til at gøre børnene trygge og give dem mod på at begynde at læse igen. Læseforløb med læsehund En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse. Vores læsehund Luna er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse her på biblioteket. For at et barn skal kunne deltage i et læseforløb med Luna, lægger vi vægt på, at barnet skal: • • • •

være mellem 6-12 år være elev i 1.-5. klasse have knækket læsekoden kunne læse små ord

Læsehunden Luna elsker historier Læsehunden Luna er en glad og meget kælen golden retriever på 3 år. Hun elsker at blive nusset imens hun lytter til historier. Luna har et roligt sind samtidig med, at hun er en opmærksom hund. ”For mig giver det god mening at bruge Luna som læsehund, da jeg med mine egne børn og elever har oplevet, hvilken glæde og ikke mindst selvtillid det giver, når Luna har været med på sidelinjen”, fortæller Lunas ejer Anja, der til daglig arbejder som lærer. Kender du et barn, der har lyst til at læse en historie for Luna, så er hun klar til at lytte. Læseforløbet på biblioteket aftales med Anja, som du kan få kontakt til ved at skrive til sjaelland@laesehunde.dk Et læseforløb varer typisk 6 uger. Du kan læse mere om læseforløb med læsehunde på laesehunde.dk

30 30


FOR BØRN


JANUAR 05. Film for de små 10. Morgensang 10. Film for voksne

s. 24 s. 10 s. 06

20. Gry Jexen 26. Førstehjælp til din baby 31 Film for større børn

s. 08 s. 20 s. 28

s. 24 s. 12 s. 16 s. 06 s. 10

21. 22. 25. 28.

Morgensang Førstehjælp til dit barn Fastelavn Film for større børn

s. 10 s. 20 s. 24 s. 28

s. 24 s. 24 s. 08 s. 06 s. 20 s. 10

19. 23. 25. 28. 31.

Børnenes førstehjælpsskole Booktalk Frikadellebibliotek Film for større børn Brygmann og Kibsgaard

s. 26 s. 10 s. 22 s. 28 s. 14

s. 26 s. 06 s. 24

07. Perlepladeworkshop 11. Morgensang 25. Film for større børn

FEBRUAR 02. 03. 05. 07. 09.

Film for de små Kim Leine Louise Schouw Teater Film for voksne Forfatterbingo

MARTS 01. 02. 03. 07. 12. 14.

Pandekagedag Film for de små Pia Callesen Film for voksne Familieyoga Morgensang

APRIL 02. Se politi- og brandbiler 04. Film for voksne 06. Film for de små

32

s. 24 s. 10 s. 28


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.