Danske landskabsmalere

KUNST TIL ALLE

Ringsted Bibliotek

Det danske landskab

CHRISTIAN MOURIER- PETERSEN (1858-1945)

Jysk Landskab. Klar dag i maj (1892)

Med lyse, klare farver skildres her en idyllisk landsby. Husene er bindingsværk med stråtækte tage. I forgrunden ser vi en bondekone med et barn på armen. Bag en af gårdene tæt ved græsser et par får. Læg mærke til den gule mødding og røgen fra skorstenen. Rundt om fornemmer vi markerne og et let kuperet landskab. I baggrunden er en klar, blå himmel med et par store, drivende skyer.

HARALD SLOTT-MØLLER (1864-1937)

Dansk landskab (1891)

Inspireret af den engelske Arts & Craftsbevægelse ophæver Harald Slott-Møller i dette billede de konventionelle skillelinjer mellem kunst og kunsthåndværk ved at kombinere forskellige materialer og teknikker. Her benytter han en støbejernsplade med kornaks i relief og et stykke naturalistisk malet, dansk sommerlandskab med stork og blå himmel. Storken og kornaksene symboliserer det frugtbare, danske landskab.

PETER HANSEN (1868-1928)

Bølgende rug (1894)

En rugmark bølger i den danske sommerblæst. De lyse farver og hele udtrykket er præget af den franske impressionisme og måden at male kornaksene på er næsten pointillistisk. Marken har stadig lidt grønt i toppen, men det varer ikke længe, før kornet skal høstes. Bevægelsen i kornmarken afspejles i skyernes formationer, og man fornemmer, at vejrliget også er en del af billedets fortælling.

FRIDOLIN JOHANSEN (1868-1908):

Landskab fra Mors (1893)

Fridolin Johansen var elev af Vilhelm Kyhn og fik tilknytning til Fynbomalerne fra Zartmanns skole. I København førte han et hektisk, alkoholiseret bohemeliv, der i starten af 1890’erne kulminerede i indlæggelse på Kommunehospitalet og efterfølgende rekreationsophold på Mors. Billedet her stammer fra denne periode. Der hviler en ro over motivet, som skildrer et vue ud over et åbent landskab

L.A. RING (1854-1933): Fjorden ved Karrebæksminde (1910)

Maleren Laurits Andersen tog i 1881 navn efter sin fødeby Ring, der ligger syd for Næstved, og blev siden kendt som L. A. Ring. Som i denne skildring af fjorden ved Karrebæksminde, gennemsyrede naturen og landskabet stort set alle hans billeder. I et interview sagde L. A. Ring: ”Uden Naturen kan jeg slet ikke tænke mig en Fremtid for Malerkunsten”.

NIELS LARSEN STEVNS (1864-1941):

Korsdalen. Hammer Bakker (1926)

Et motiv fuld af farver fra det naturskønne Hammer Bakker i Nordjylland. Niels Larsen Stevns havde været på flere rejser sydpå, og det stærke, sydeuropæiske lys fascinerede ham. Som inderligt troende grundtvigianer opfattede han lyset som Guds tilstedeværelse i verden. Det kommer også til udtryk i dette maleri, hvor lyset er allestedsnærværende. Bemærk vandringsmanden nederst til højre i billedet.

NIELS BJERRE (1864-1942)

Skrænter ved Bovbjerg (1932)

Kristen, Agnete og Niels Bjerre udgør de tre Bjerre-malere, men Niels Bjerre er nok den mest kendte. Her skildrer han skrænterne ved Bovbjerg på Jyllands vestkyst. Skrænten bryder billedet i to dele. Den ene viser kysten, brændingen og havet. Den anden viser en samling huse i baggrunden med Bovbjerg Fyr i midten. Bemærk, hvordan landskabet flyder ned af skrænterne. I billedets baggrund ser vi himlen med spredte skyer.

VILHELM LUNDSTRØM (1893-1950)

Skovagtigt landskab med huse (1940erne)

Fru Yrsa Lundstrøm, gift med maleren Vilhelm Lundstrøm, handlede hos Slagtermester Antonsen i Store Kongensgade. Hun havde åbenbart fået en god behandling, for en dag i midten af 1940’erne kom Vilhelm Lundstrøm ind og bød slagteren på drinks på Hviids Vinstue. Her forærede Vilhelm Lundstrøm slagteren denne og en anden akvarel som tak for hans venlighed. Lundstrøm brugte stort set ikke elementer fra naturen i sine billeder, men her er altså en undtagelse, hvis vi skal tro titlen.

M. THERKILDSEN (1850-1925) En havremark (ingen datering)

Her skildrer maleren Michael Therkildsen en havremark, der tidligere var et almindeligt syn i landskabet, men som nu om stunder er en sjældenhed. Therkildsen var søn af en landmand og udviklede sig til at blive en dygtig landskabsmaler. I billedet ser vi den gule havre i mellemgrunden med træer og en himmel fuld af skyer i baggrunden. I forgrunden har vi i kanten af marken et kløverflor og ganske givet en summen af insekter.

JOHAN THOMAS LUNDBYE (1818-1848):

Landskab med gråt vejr hen imod aften (1840)

Et grønt og meget mørkt billede. Dagens sidste lys bryder gennem skyerne, der trækker op til uvejr. Landskabet viser både vandløb, eng og mark samt et skovbryn, hvor vi kan se et par rådyr. Johan Thomas Lundbye meldte sig frivilligt til den første Slesvigske Krig (1848-50), men blev offer for et vådeskud, inden han nåede at komme i kamp. Han blev 29 år gammel.

KARL ISAKSON (1878-1922):

Landskab ved ”Mindet”, Christiansø (1911)

Karl Isakson opholdt sig på Bornholm og Christiansø fra 1911 og frem til første verdenskrig. Med malerierne fra den tid regnes Isakson blandt en af modernismens fædre i Danmark. Billedet her skildrer et landskab fra Christiansø. Et par høje træer flankerer en vej gennem en løst skitseret bebyggelse med havet og himlen i bagrunden. Billedet er velkomponeret med ekspressionistiske strøg og nuancer i grøn og blå.

HARALD GIERSING (1881-1927)

Landskab. Skørping (1902)

Billedet er malet, mens Harald Giersing endnu var studerende ved Det Kgl. Danske Kunstakademi. Det åbne landskab med kuperet terræn er skildret med enkelthed uden detaljer. Den stramme komposition skaber en skarp adskillelse mellem forgrund, mellemgrund og baggrund. De klare former og farverne giver en tydelig kontrast mellem det tunge landskab og den lette horisont med brusende skyer.

JOHAN ROHDE (1856-1935)

Sommerdag ved Karup Å (1891)

Gyldenbrunt landskab med lynghede domineret af en høj, skyet horisont. Gennem det flade landskab bugter Karup Å sig med en rolig, blank overflade. Der er en særlig urtidsstemning i billedet. Man føler sig hensat til tiden og landskabet lige efter, isen fra den sidste istid trak sig tilbage og gav plads til den første spæde, farverige fauna.

PETER HANSEN (1868-1928)

Fynsk Landskab. Forår (ingen datering) 14

Peter Hansen var født og opvokset i Fåborg. Han blev en del af kernen i Fynbomalerne fra Zahrtmanns skole. Denne gruppe af malere var præget af et frit syn på maleriet. I deres samtid var de under skarp kritik og blev nedsættende kaldt for ”bondemalerne”. Som i denne forårsakvarel havde deres motiver fokus på det nære, og de var dybt forankret i den danske natur under forskellige vejrlig.

15

C. W. ECKERSBERG (1783-1853)

Djævlekløften i Liselunds have på Møn (1809)

Djævlekløften i Liselund Park på Møn skildres af den danske guldaldermaler C. W. Eckersberg i dette romantiske og pittoreske maleri. Det centrale i billedet er selve Djævlekløften med det lille vandfald flankeret af frodig bevoksning. I forgrunden har vi en gruppe af bedsteborgere på udflugt i gestikulerende samtale om seværdigheden.

CHRISTEN DALSGAARD (1824-1907

Studie fra Limfjorden (1851)

Blæsten går frisk over Limfjordens vande” lyder første linje af Erik Bertelsens folkesang. Og selvom der godt nok ikke er bølgetoppe på vandet i billedet her, så fornemmer vi alligevel en vejrlig friskhed. Ude fra fjorden kan vi i horisonten se bondegårdene inde på land, hvor de ligger lunt i læ bag kystens lyngklædte klitter. Christen Dalsgaard voksede op ved Limfjorden, og det prægede hans værker.

17

ERIK PAUELSEN (1749-1790):

Aftenlandskab ved Gentofte (ingen datering)

Erik Pauelsen er en af 1700-tallets kendte, danske landskabsmalere. Her skildrer han landskabet hen under aften et sted ved Gentofte. Billedets komposition er bygget op om gruppen af høje bøgetræer i midten. Til højre fører en vej op af en bakke forbi en bondegård. Til venstre i horisonten ser vi det, der må være Gentofte Kirke, som ligger badet i solens sidste stråler.

FRITZ SYBERG (1862-1939): I høstens tid (1887) 18

Et høstbillede, hvor rækker af korntraver dominerer motivet. En korntrave er en række af kornneg, der er stillet i rækker to og to, så de kan tørre, inden de køres ind fra marken. To skikkelser er i gang med at arbejde på marken, og i baggrunden kan vi se nogle træer og en bondegård. Billedet er sløret, og det er måske grundet de mørke skyer, der truer i horisonten.

FRANTS HENNINGSEN

(1850-1908)

Landskab i gråvejr (ingen datering)

Det trækker op til regn. Truende skyer har lagt sig tungt henover landskabet. En bred vej fører ind i billedet, og en skikkelse med en byrde på skuldrene er på vej væk fra os. På hver side af vejen ligger det åbne land med marker. Til højre kan vi se høstakke, så det må være sommer. Eneste lys i billedet er en stribe i horisonten, der skaber kontrast til den mørke stemning.

JENS JUEL (1745-1802)

Prospekt af egnen om Jægerspris (1782)

Den danske maler Jens Juel blev enstemmigt valgt til Kunstakademiet samme år, som han malede dette billede. Motivet er et vue over egnen ved Jægerspris. Marker og en sø med dyr og fugle, grønne skove, bondegårde med stråtækt tag og Jægerspris Slot, der kan skimtes helt ude i horisonten. I forgrunden ser vi et par bønder på vej op over bakken med leer over skulderen og klædt i tidens klædedragt.

AGNES SLOTT-MØLLER (1862-1937)

Landskab (ingen datering)

Akvarel med et landskab med kyst et sted i Danmark. Det flade land med marker og et blikstille hav i horisonten brydes kun af en mindre bebyggelse med nogle træer. Til venstre i billedet ser vi tre sten, der måske kan være en gravhøj. Agnes Slott-Møller kendes mest for sine motiver fra folkeviser og fra middelalderen. Hun har malet det store maleri med brylluppet mellem kong Valdemar og dronning Dagmar, der hænger ved trappen op til byrådssalen på Ringsted Rådhus.

SKOVGAARD (1817-1875)

Udsigt mod herregården Beldringe (1847)

Den danske maler P. C. Skovgaard er født i Ringsted og blev en af guldalderens store landskabsmalere. Her skildrer han udsigten ud over landskabet ved herregården Beldringe tæt ved Vordingborg. På markerne ser vi en skikkelse sammen med en flok får. Markerne har et gyldent skær, og i forgrunden kan vi se nogle af de mange blomster, der vokser frit.

VILHELM KYHN (1819-1903)

Nordsjællandsk landskab (1849)

Vilhelm Kyhn var en dansk guldaldermaler, der i årene 1865-1895 drev en privat tegneog maleskole for kvinder. Blandt eleverne var Anna Ancher og Louise Ravn-Hansen. Billedet her skildrer et utrolig naturskønt landskab med lyngklædte bakker og en mindre sø. Læg mærke til de to vandrere i midten og de to grupper af mennesker og heste ved søen og på toppen af bakken til højre i billedet.

LOUISE RAVN-HANSEN (1849-1909)

Landskab ved Gyrstinge (1882)

Landskabet ved Gyrstinge er kendt for at have mange gravhøje. Her skildrer den danske malerinde Louise Ravn-Hansen en stemning med marker, gravhøj og mølle i baggrunden. Tidligere prægede gravhøje det danske landskab, men mange er gået til og pløjet ned, fordi de lå i vejen for landbruget. Først med fredningsloven fra 1937 opnåede de synlige fortidsminder en lovmæssig beskyttelse, og man forsøgte at redde de tilbageværende høje.