Dette katalog viser forslag af masterstuderende på Urbanism Studio 2014. Kataloget, med ni forslag til Ørbæk (Fyn) og Hurup (Thy) - 18 i alt - anviser forskellige typer af interventioner med afsæt i iboende potentialer, og spænder over skala, typologi og tema: fra landskab til by, parkering til vandløb, marked til å, mødested til vindmølle, hæk til skolehave, trærække til vartegn. Først har de studerende formuleret en række centrale og planstrategiske bud ud fra borgergruppers visionsoplæg og to dialogmøder dernæst har de udformet svarene i et specifikt design . Kurset tog udgangspunkt i analysearbejde i forskningsprojekt på Center for Strategisk Byforskning beskrevet i antologien 'Stationsbyer i dag' fra 2013. KU gik siden sammen med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) for at udfolde udviklingspotentialer for de to stationsbyer Ørbæk og Hurup i projektet 'Strategisk Bydesign'. Studioarbejdet bidrog til processen og katalog og forslag indgår i byernes videre udvikling.