Nyhedsbrev august 2018 Gug Skole

Page 1

Nyhedsbrev – Gug Skole

Nyhedsbrev 1 - 2018/19 August 2018


Kære forældre

Sommeren er slut og hvilken sommer det blev Mange kunne sikkert godt have ønsket sig at sommerferien fortsatte lidt endnu, men heldigvis var vi også mange, der glædede sig til at komme i gang igen. Det var i hvert fald dejligt at se alle jeres børn igen og vi er kommet godt i gang med det nye skoleår. Lige op til sommerferien kunne vi indvi den nye parkour- og boldbane ved hovedindgangen. Vi er fortsat utrolig glade for den, den er blevet præcis, som vi havde ønsket os. Målt på den store brug af den henover sommerferien og fortsat om aftenen og weekender, virker det også til, at lokalområdet tager banen til sig – og det er vi glade for. Vi har nu også fået området bag de gamle gårdtoiletter på plads med ny asfalt og støjdæmpning. Området er tænkt til skateboard og løbehjul – vi har endnu ikke egne ramper mm. men vi har heldigvis fået mulighed for at låne nogle midlertidige af Ung Aalborg, hvilket vi er meget glade og taknemmelige for. Det, at skolens områder bliver brugt i fritiden, er vi kun glade for og det af flere årsager: For det første tænker vi, at så mange som muligt bør have glæde af vores faciliteter. Hvis det derudover også kan bidrage til gode og sunde aktiviteter med fysiske udfoldelser, så er det jo kun et stort plus. Sidst, men ikke mindst, jo flere der bruger området, jo bedre bliver det passet på – da man forhåbentligt værdsætter muligheder og de mange personer også fungerer som ”vagter”, så de mange øjne gør det svært at udøve hærværk. Det sidste har vi desværre oplevet en del af henover sommeren og det er fortsat ind i det nye skoleår. For os er det nyt, at det også sker på hverdagsaftener. Der er mindst en gruppering, som bruger skolens område til at mødes, hvilket jo i udgangspunktet er fint. Men de keder sig tilsyneladende så meget, at de bruger tiden på hærværk. Vi arbejder naturligvis sammen med SSP om at løse problemet – det skylder vi skolen og de unge mennesker, som er på vej ud på et skråplan. Det er måske værd at nævne, at det ikke er vores indtryk, at der er tale om nuværende elever hos os. I den nytiltrådte skolebestyrelse har vi haft vores første møde. Der er en skolebestyrelse der er ambitiøse og som vil gøre en forskel for eleverne på Gug Skole. På bestyrelsens næste møde vil der være fokus på at prioritere hvilke opgaver og indsatser skolebestyrelsen skal bruge deres kræfter på i den kommende tid, ud over de mange bundne opgaver, der også ligger i skolebestyrelsens opgaveportefølje. Her afslutningsvis vil vi gøre opmærksom på skolens møde med Tina French Nielsen, hvor der er mulighed for at debattere inklusion, både med fokus på Gug Skole men også i kommunalt politisk perspektiv – så mød op og bidrag til debatten. Tilmelding fremgår på intra – eller skriv direkte til administrationen – vi vil gerne have så stor en deltagelse som muligt til denne vigtige debat.

Med venlig hilsen Lars Tybjerg Mølgaard Skoleleder Se flere billeder og tekst på de næste sider og HUSK at like vores facebookside her er der megen god ”nice-to-know” viden at hente 


Dejligt at opleve hvordan skolegården bliver taget i brug 

Årets første morgensamling med indskolingen – en dejlig tradition på skolen.


Så er vi klar til de nye skolebørn i 0. klasse 

Og deres forældre….


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.