Magasinet Richter #1

Page 1


KOLOFON ANSVARSHAVENDE

Line Holm Christensen

GRAFISK OPSÆTNING

Line Holm Christensen

ORD

Kristine Lewinsky Hald Foghmar

Line Holm Christensen

Maria Peilman-Larsen

Marie Sofie Larsen

ANNONCER

Line Holm Christensen

line@richter-gladsaxe.dk

Der tages forbehold for fejl, ændringer og aflysninger.

UDGAVE #1. UDGAVE • AUGUST 2024

OPLAG 2000 stk.

UDGIVER Richter S/I Telefonvej 16 2860 Søborg Tlf 23 39 86 14

FORSIDE KALASET Foto: August Vinther

DIT LOKALE SPILLESTED

Velkommen til! Du sidder nu med første udgave af Richters nye programmagasin.

I sommeren 2018 åbner Richter for første gang dørene, og Gladsaxe Kommune er blevet et rytmisk spillested rigere. Formålet med Richter var, og er, at spillestedet skal skabe nye koncertoplevelser til unge og andre musikelskere lokalt. Det er en modig prioritering, fordi det kræver noget at etablere sig som seriøs udbyder af livemusik på det danske musikmarked.

I løbet af de seks år er det lykkedes at etablere et professionelt drevet spillested. Alle koncerter er gennemført takket være vores dedikerede frivilliggruppe. De er alle passionerede personer, der har kærligheden til musikken til fælles. De frivillige er Richters rygrad og sikrer, at alle koncerter gennemføres professionelt og med høj service. Det er også en frivillig gruppe, der booker det meste af Richters program. Uden de frivillige ville Richter ikke kunne eksistere.

På Richter stræber vi efter at præsentere unikke koncertoplevelser uanset, om det er med veletablerede navne på den danske musikscene eller med vækstlagskunstnere. Dem, vi mener, er morgendagens stjerner. Det, vi kan tilbyde, er et intimt rum, hvor publikum kan komme tæt på musikerne på en anden måde end ved en stor stadionkoncert.

På Richter slår vi naturligvis et slag for, at man som publikum skal støtte op om de turneer, der tager ens nye yndlingsband rundt på landets mindre spillesteder. Det gør vi, fordi vi tror på, at vi alle bidrager ind i et større økosystem, hvor de nye bands skal ud at teste deres materiale for et livepublikum. Det skal de, fordi det er sådan, de bliver ekstremt dygtige – så dygtige, at de kan fylde et udsolgt stadion engang i fremtiden.

De unge bands får en helt særlig oplevelse, hver gang de besøger et spillested. En oplevelse de deler med det publikum, som har valgt at supporte bandet. På den måde er en koncert ikke kun et band, der giver til et modtagende publikum – det er i lige så høj grad publikum, der giver en oplevelse til bandet. Den udveksling er afgørende og kan blive et minde, som begge parter vil kunne huske tilbage på som noget ganske særligt.

Derfor er det vigtigt at besøge sit lokale spillested og også tage chancen og opleve en koncert med et band, du måske ikke kender endnu.

På de følgende sider kan du dykke ned i efterårets koncerter. Det er et program, vi er meget stolte af, og vi glæder os til mange magiske oplevelser i løbet af hele efteråret 2024 – vi håber, at det bliver sammen med dig!

God læselyst,

Kristine Lewinsky Hald Foghmar

Spillestedsleder på Richter

SPOT PÅ KALASET

Vi er begejstrede for at præsentere KALASET i denne udgave af Richters programmagasin. KALASET har på ganske få år etableret sig solidt på den danske musikscene. Hen over sommeren har de lagt anmeldere og publikum ned på stribe, og GAFFA kalder dem for ’dansk musiks næste superstjerner’.

Med deres unikke blanding af genrer og dynamiske liveoptrædener formår KALASET at skabe en helt særlig forbindelse med deres publikum. Dette passer perfekt til Richter, for vi lever for de helt nære koncertoplevelser, hvor publikum og musikere kommer tættere på hinanden. Vi tror på, at denne nærhed skaber et fællesskab, som gør hver koncert til noget særligt. Derfor kan vi på det varmeste anbefale, at du fanger KALASET, når de giver koncert på Richter fredag d. 18. oktober - for måske er det netop dem, der vokser ud af Richters rammer og ind i de udsolgte stadions.

Som opvarmning til koncerten har vi stillet bandet en række spørgsmål, så du kan lære dem og deres musik bedre at kende.

18 HURTIGE TIL KALASET

Hvordan vil I introducere jeres musik til nogen, der aldrig har hørt den før?

Det er pop, rock, indie og det er dansk.

Hvilke af jeres sange anbefaler I nye lyttere at starte med?

Godt spørgsmål… nok ’Skuffende Stjerneskud’, ’Riv I Mit Hår’ og ’Tag Mig Som Jeg Er’.

Hvordan blander I forskellige musikgenrer i jeres arbejde?

Når vi starter en ny proces, starter vi altid med at lytte til en masse musik og lave playlister. Det giver os en fælles ide om, hvad vi hver især har af tanker og ønsker, da vi alle fem lytter til meget forskelligt, og dermed er vi også med til at inspirere hinanden i forskellige retninger.

I studiet stoler vi meget på hinanden, så vi alle er med til at sætte vores eget præg på, hvordan og hvilken retning et nummer tager. Vi ved aldrig, hvordan et nummer lyder, før vi alle har været igennem.

Hvilken sang elsker I mest at spille live, og hvorfor?

’Sprængfarlig Kanon’ er altid sjov - det er fedt at skeje ud med publikum, de plejer at være ret vilde i den sang. Vi er også glade for at spille ’Kender Ham Ikk’. Den har været sygt fed på sommeren her, synes vi.

Hvem i musikbranchen inspirerer jer lige nu?

Det er altid lidt forskelligt, men alle er vist ret vilde med Charli XCX for tiden.

Hvordan vil I beskrive jeres musik med tre ord?

Energisk, insisterende, sårbart.

Hvad er den vigtigste besked, I håber at formidle gennem jeres musik?

Vi forsøger bare at udlevere os fuldt ud, og ikke lægge fingre imellem, det gælder tekster, musik, koncerter - alt. Ved ikke om vi har et bestemt budskab, men forhåbentligt kan vi skabe en kultur/stemning omkring vores musik og koncerter der gør, at folk føler sig set og med.

Foto: August Vinther

Hvad gør jeres band eller jeres musik anderledes end andres?

Det går vi ikke så meget op i. Branchen er super kompetitiv og sammenligninger er en konstant, som man må lære at leve med. Vi prøver at lave den musik, som vi elsker og gør det på vores præmisser - på den måde vil det nok aldrig helt være som andres.

Hvorfor begyndte I at spille musik?

Grunden til at vi startede med at spille, og stadigvæk gør det, er, at vi elsker at spille sammen. Når man piller alt andet væk, spiller vi, fordi vi elsker at lave musik og stå på en scene sammen. Vi er et band sammen og har mange ambitioner og drømme, men vi er også fem venner som elsker at gøre det her med hinanden. Det er vigtigt og har altid været utroligt vigtigt for os at holde fast i.

Hvordan varmer I op før en koncert?

Vores forberedelser op til koncerter er ret rolige, alle har deres egen måde at steppe ind i det rum af koncentration og tilstedeværelse. Vi mødes dog altid lige inden koncertstart i en cirkel, hvor vi lige finder hinanden.

Hvad kan publikum forvente sig af jeres show på Richter?

At det bliver ret vildt.

Foto: Kasper Krupsdahl

Hvilken af jeres koncerter har betydet mest for jer?

Det er svært at pointe ud, for rigtig mange koncerter har betydet meget for os. Men en koncert som ikke kun var en kæmpe milepæl, men også en kæmpe oplevelse for os, var da vi spillede på Store Vega i april. Vi havde på det tidspunkt ikke spillet en koncert i et halvt år, hvilket er den længste pause vi har haft, så det med at komme ud og blive grebet på den måde som publikum gjorde i Vega, var så overvældende. Og så har vi også spillet på både Ideal Bar og Lille Vega, så rejsen i at stå der på Store Vega føltes enorm fuldendt og vigtigt for os.

Hvilken oplevelse med jeres fans har rørt jer dybest?

Vi havde en ret vigtig koncert på SPOT Festival i Voxhall for en del tid siden. Det var en af vores første koncerter med fyldt sal og det pres som den slags fører med. Efter andet nummer går lyden på et keyboard, som er så bærende, at det bliver svært at spille uden. Der går noget tid i fuld panik og stilhed, hvor vi prøver at løse problemet. Midt i alt panikken starter publikum med at synge omkvædet til vores sang ’Kaos Kan Være Smukt’, og alle i salen synger med. Det var et ret vildt øjeblik, og problemet løste sig, og vi havde en af de bedste koncerter, vi har oplevet efter.

Hvad er den sjoveste ting, der er sket under en af jeres koncerter?

Tilbage helt i starten, havde Anders en dag, hvor han måske havde fået en for meget. Da koncerten er i gang og hans amp lige pludselig ikke spiller, trækker han bare jack-kablet ud af guitaren og går ud og rocker med publikum. Det var ret sjovt.

Hvordan beskriver I følelsen af at stå på scenen?

Man er i et stadie af fuld koncentration og dedikation, som sammen skaber den her ekstase. Det er på en eller anden måde både forhøjet og sårbart. Virkelig en sygt mærkelig pærevælling - vi fucking elsker det.

Hvilke forventninger har I til publikummet på Richter?

Hvad er det vigtigste for jer i interaktionen med publikum?

Det er, at publikum føler sig en del af koncerten. Folk, som ikke kender vores sange, skal stadig stå med en følelse af, at de kan være med, selvom de ikke nødvendigvis kan synge med. Derfor giver vi så meget af os selv, når vi står på en scene, for så får folk også lyst til at give mere af dem selv. Og lige pludselig handler det ikke om, at vi står på en scene. Lige pludselig er alle sammen, og dét er også de momenter som sætter sig i os. Ligesom vi håber, de sætter sig i publikum.

Vi synes sgu, man hører meget godt om Richter, og vi glæder os virkelig til at komme og opleve det selv. Vi forventer faktisk, at folk er meget vilde der, det gør vi ikke nødvendigvis alle steder, men noget siger os, at Gladsaxe har et ekstra gear. Vi håber, at vi har ret!

Hvad håber I, folk tager med sig efter at have set jeres show?

Vi håber, at folk går fra stedet med en ekstatisk følelse af, at de har været igennem ret store dele af deres register. At de har følt, at de deltog og blev taget godt imod.

EFTERÅRETS PROGRAM

FORSALG

Køb dine billetter i forsalg via Richters hjemmeside, richter-gladsaxe.dk. Prisen angivet i programmet er forsalgsprisen (inkl. billetgebyr på 25 kr.)

DØRSALG

Med mindre andet er angivet, er det muligt at købe billetter til koncerten i døren, såfremt der ikke er udsolgt. Prisen i døren vil typisk være højere end i forsalg.

TIDER

Som udgangspunkt starter koncerterne på Richter kl. 20.00, og dørene åbner kl. 19.00. Der kan være undtagelser, så tjek derfor altid det enkelte arrangements tider på Richters hjemmeside eller din billet.

KLUBBEN

Klubben er Richters medlemsklub spækket med gode koncertoplevelser for dig og en ven. Det koster 250 kr. pr. år at være en del af Klubben, og med et medlemskab får du mellem 15-50% rabat på to billetter til alle Richters egne koncerter.

UNGERABAT

På udvalgte koncerter er der et begrænset antal ungebilletter til salg. Rabatten gælder for unge under 26 år (ID vises i døren), samt studerende med gyldigt studiekort.

ÆNDRINGER OG TILFØJELSER

Vi tilføjer løbende flere koncerter til programmet, samt support til udvalgte koncerter. Hold øje med richter-gladsaxe.dk for at være opdateret på tilføjelser og eventuelle ændringer.

STÅENDE & SIDDENDE KONCERTER

På Richter afholder vi både koncerter med ståpladser og koncerter med unummererede siddepladser. Det fremgår altid af det enkelte arrangement, om det er en stående eller siddende koncert.

SYMBOLFORKLARING TIL PROGRAMMET

Unummererede siddepladser

Ståpladser

Ungerabat

FYR OG FLAMME

FREDAG 20. SEPTEMBER • 275 KR.

Mød Fyr og Flamme, den charmerende duo som består af Jesper Groth og Laurits Emanuel, der hurtigt har vundet os med deres melodiske pophits og energiske liveoptrædener. Efter det markante gennembrud med singlen ‘Menneskeforbruger’ og en uforglemmelig optræden ved Melodi Grand Prix i 2021, er duoen nu klar til at ruske Richter med showet ‘Fyr og Flamme Løber Hjemmefra.’ Denne aften bliver en unik blanding af friskhed og nostalgi, hvor duoens moderne tilgang til klassisk popmusik vækker minder og samtidig skaber nye. Deres evne til at forene tidløse melodier med en frisk lyd sikrer, at selv den mest korsarmede dansehader må overgive sig til det ekstremt smittende musikunivers. Med en særlig evne til at skabe fængende toner og opløftende tekster, inviterer Fyr og Flamme til årets største dansefest.

FRAADS

TORSDAG 29. AUGUST • 200 KR.

Dyk ned i den energiske og nyskabende verden af FRAADS, den danske hiphop-duo bestående af David Engelbrecht og Frederik Espersen, også kendt som Papa E. Siden deres gennembrud med albummet ’Mosquito’ i 2023, har de markeret sig med en genrebrydende tilgang til musikken, som blander elementer fra elektronisk musik og romantisk pop. Deres koncerter er kendt for at være intense og medrivende, hvilket sidste år blev understreget af rosende anmeldelser fra Soundvenue og GAFFA under deres optræden på Roskilde Festival. GAFFA beskrev koncerten som leveret med en passion og inderlighed, der gjorde det umuligt ikke at blive berørt. Ved deres kommende koncert på Richter kan du forvente dig en aften, hvor dynamisk lyd og musikalsk dybde går op i en højere enhed, skabende en sonisk oplevelse, der ikke er til at stå for.

RIGMOR

TORSDAG 26. SEPTEMBER •

Oplev det medrivende og ekspressive band Rigmor, når de fylder vores spillested med en atmosfære af intimitet og autenticitet. Musikken er dansksproget indierock med en helt unik lyd, som har begejstret publikum og anmeldere i både ind- og udland. Den aarhusianske kvartet udgav tidligere på året deres andet studiealbum, “Vælter vi mørket”, som har medført flotte anmeldelser og omtaler. Også live har bandet markeret sig som et af Danmarks stærkeste skud på stammen med høj energi og høj frekvens af liveshows. Liveshowsne kendetegnes især ved deres dynamik, autenticitet og energiudladninger, som skaber en nærværende og bjergtagende oplevelse. Glæd dig til at opleve Rigmor, når bandet lægger vejen forbi Richter til en aften med plads til både refleksion og et skub til richterskalaen.

SYLVESTER LARSEN

LØRDAG 21. SEPTEMBER • 165 KR.

Når Sylvester Larsen besøger Richter, bliver det med det niende soloalbum ’Sætter ild til natten’ i bagagen. Dette album er et frisk pust i Sylvester Larsens karriere, optaget helt uden click track for at fange den spontane energi og autenticitet, der kendetegner livemusik. Albummet, der er en hyldest til den rå musikalitet og ægte spilleglæde, spænder fra følsomme ballader til kraftfulde rocknumre, alle indspillet med fokus på den ægte lyd af instrumenterne. Sylvester og hans band, som omfatter de talentfulde musikere Mikkel Sørensen, Kenni Andy Jørgensen og Klaus Nielsen, udforsker et bredt musikalsk spektrum fra tunge rockriffs til psykedeliske synthesizere, så der er garanti for en intens og nuanceret oplevelse, der vil røre både hjerte og sjæl. Gør dig klar til en aften, hvor musikken får lov til at tale og følelserne får frit spil.

EN AFTEN MED PETER PETER

TORSDAG 3. OKTOBER • 150 KR.

Peter Peter, kendt for sin banebrydende indflydelse i dansk punk med bandet Sods, senere omdøbt til Sort Sol, og for sin rolle i Bleeder, fejrer i år sit 50 års-jubilæum som musiker. Milepælen markeres med en helt ny musical, som Peter har arbejdet på i over fem år: ’Peter Peter presents THE BLEEDER PLAYERS as The Apparatus of Doom and Gloom In They Killed Us All with Spit and Polish’. Vi skal høre den i fuld længde, hvorefter Peter deler sine tanker om værket med os og Jan Poulsen, som vi kender fra Danmarks Radios P3, og som hovedforfatter på Politikens rockleksika.

Præsenteres i samarbejde med Gladsaxe Bibliotekernes Rocklytteklub.

LØRDAG 28. SEPTEMBER • 100 KR.

Om fem år står du måske og tænker tilbage på denne aften, hvor du var en af de første, der opdagede de nye store stjerner på musikscenen. Popkorn Nordic er et springbræt for nye musikere fra Sjælland og Skåne, og på Richter får du chancen for at opleve en håndfuld håndplukkede bands og artister, som repræsenterer det nyeste og mest lovende inden for regionens musikscene. De deltagende bands tilbydes også webinarer, branchemøder og seminarer, og alle aktiviteterne er designet til at styrke kunstnernes indsigt i musikindustrien, udbygge deres netværk og forbedre deres færdigheder. Popkorn Nordic engagerer sig i at fremme musikalsk innovation og understøtte nye talenter i deres bestræbelser på at bane vej i musikbranchen. Kom og støt den næste generation af musikere og oplev frisk og ny musik live på Richter!

RED WARSZAWA

SUPPORT:

X

TEENAGE REBELS + RATTLEDUST

Red Warszawa har eksisteret siden 1987, hvor grundstenene blev lagt af Heavy Henning og Lækre Jens. Siden er adskillige bandmedlemmer kommet og gået, og bandet består foruden Lækre Jens og Heavy Henning i dag af Morbus Crohn og My Thight Ass. Stilen er polsk punk, og Red Warszawas koncerter er kendt for at gå vildt for sig med mastodontiske sange som ’Metadonmix fra Maribo’ og ’Brøndby Strand’.

FEJD [SE]

SUPPORT: VANSIND [DK]

FREDAG 4. OKTOBER • 165 KR.

I 2001 sprang Fejd ud i musikalske farvande i Trollhättan, Sverige, som en fusion af metal og traditionel nordisk folk. I Fejds musik mødes det bedste fra de to verdener på ganske raffineret vis: heavy metallens tyngde går i symbiose med det melankolske og dystre nordiske folkemusik. Aftenen åbnes af danske Vansind, så er du klar til et vaskeægte folkmetaltogt, må du ikke gå glip af denne aften.

SKULLCLUB

SUPPORT: SHRED

LØRDAG 2. NOVEMBER • 225 KR.

Øhøj landkrabber! Hop ombord på skuden og gå planken ud med SKULLCLUB. SKULLCLUB leverer søens bedste mix af folk, sing-along rock ’n’ roll, søsyg punkrock og hardcore, som altid med et glimt i øjet og nu tilsat et ordentligt skvæt af metal, der kan få selv det stiveste træben til at stampe i takt. I anledning af udgivelsen af ‘Kaptajn Overdrive’ tager SKULLCLUB albummet på sin jomfrurejse og lægger til kaj på Richter.

STRAWBERRY SLAUGHTERHOUSE

SUPPORT: TBA FREDAG 6. SEPTEMBER • 145

LØRDAG 30. NOVEMBER • 200 KR.

I 90’erne stormede det danske rockband Strawberry Slaughterhouse scenen med deres catchy blanding af tegneseriepunk og hardrock. De eksisterede fra 1992 til 1999, men deres musikalske indflydelse strækker sig langt ud over disse år. Bandet har brugt det sidste par år på at lege sammen i øvelokalet og derfor vil der muligvis blive luftet et par nye numre side om side med numre fra de to tidligere albumudgivelser.

SEBASTIAN SOLO

TORSDAG 10. OKTOBER • 395 KR.

Træd ind i en verden af musikalsk poesi og personlige fortællinger med Sebastian på Richter. Kendt for sin evne til at fange essensen af hverdagsfølelser og omdanne dem til fængslende melodier, tilbyder Sebastian en aften, hvor publikum kan forvente en dybdegående og intim koncertoplevelse. Hans shows, kendetegnet ved en stærk trubadurånd, skaber et unikt rum, hvor sangene ikke blot høres: de mærkes. I løbet af aftenen vil Sebastian dele ud af både kendte hits og mindre kendte perler, hver især indrammet af historier om deres tilblivelse og betydning. Med sin guitar og karakteristiske stemme vil han guide os gennem et landskab af følelser og tanker, der spænder fra kærlighedens kompleksiteter til de små øjeblikke af klarhed, der kan opstå i hverdagen. Vi vil alle gå hjem med nye nuancer af de farver, som sætter kulør på vores daglige liv.

LØRDAG D. 5. OKTOBER • 200 KR.

LØRDAG 5. OKTOBER • 200 KR.

Oplev Ekspressen på Richter hvor de forvandler scenen til et festfyrværkeri af energi og charme fra første akkord. De fire karismatiske forsangere, Pharfar, Klumben, Pewer og Chapper, er kendt for deres tætte relationer både indbyrdes og med deres publikum. Med en imponerende baggrund indenfor musik og underholdning, herunder platinsælgende hits og prestigefyldte priser, har Ekspressen en særlig evne til at skabe hits, der resonerer bredt. De fusionerer rock og pop i et energisk repertoire, og deres musik omhandler alt fra de lysere sider af livet som venskab og kærlighed til mere melankolske temaer som skilsmisse og ensomhed. Når Ekspressen fyrer op for Richter, er det med en mission om at give os en aften, hvor ingen undviger bandets smittende lykke, og hvor alle bliver en del af det store fællesskab.

UDSOLGT

KALASET

Med deres superfængende melodier, indfølt synth og poetiske hverdagstekster om ungdommens op- og nedture, formår KALASET at etablere en dyb forbindelse med deres publikum. Deres energiske vokalharmonier og karismatiske coolness gør hver koncert til en kæmpe oplevelse. KALASET byder på en blanding af tempofyldte numre og fængende melodier, der garanterer, at alle i salen bliver revet med. Du bliver en vigtig del af en aften, hvor KALASET viser, hvordan de perfekt balancerer det personlige udtryk med en oplevelse, der appellerer til det fælles. Det bliver en koncert, hvor hver tone og hvert vers inviterer os indenfor i bandets helt egen musikalske verden. KALASET blev i 2024 kåret som Årets Nye Danske Navn af GAFFA, hvilket har fastslået bandets position på den danske musikscene.

DIE HERREN

LØRDAG 12. OKTOBER • 295 KR.

I mere end 30 år har Die Herren perfektioneret kunsten at genfortolke U2’s legendariske sange med en energi og nærvær, der genskaber den oprindelige U2-ånd. Deres show ’U2’s BEST’ tilbyder en tour gennem U2’s imponerende repertoire, hvor hits som ’One’, ’With or Without You’ og ’Sunday Bloody Sunday’ præsenteres med ny vitalitet. Die Herren leverer hver optræden med en autenticitet der får os til at føle, som om vi oplever U2’s musik for første gang. Med en passioneret tilgang og en omhyggelig respekt for det originale materiale sikrer Die Herren, at hver note og hvert vers leveres med ærefrygt. Forbered dig på en aften på Richter, hvor du kan genopleve magien i U2’s sange, fremført med den intensitet og kærlighed til musikken, der definerer Die Herren. Oplev hvordan de store hits vender tilbage og kommer til live på scenen.

FREDAG 18. OKTOBER • 200 KR.

CHRISTIAN HJELM

LØRDAG 26. OKTOBER • 200 KR.

Christian Hjelm har i mere end 20 år markeret sig som en af landets stærkeste sangskrivere - først i front for det populære indierockband Figurines og i 2012 satte Christian Hjelm fart på solokarrieren med albummet ’Før Vi Blev Lette’. Det blev kåret som årets album i GAFFA, årets næstbedste danske album i Politiken, og sikrede ham en Steppeulv i kategorien Årets Vokalist. I alt er det blevet til fire soloudspil på dansk, hvor det seneste, ’Idiotsikker Manual’, endnu engang beviser Hjelms helt unikke evne til at strikke ord, melodier og komplekse arrangementer sammen til noget der lyder legende let. På scenen er Hjelm i sit es og giver lektioner i nærvær og spilleglæde tilsat den der helt unikke og umiskendelige stemme. Dette er en enestående mulighed for at opleve en sand mester i arbejde, når Hjelm gæster Richter i et særligt trioformat.

HUSH UNPLUGGED

TORSDAG 24. OKTOBER • 350 KR.

Oplev den særlige intimkoncert med Hush Unplugged på Richter, hvor duoen fejrer 20-året for deres debutalbum ’A Lifetime’. Sanger Dorthe Gerlach og guitarist Michael Hartmann markerer denne milepæl med en tour som byder på en række koncerter, der hylder den nære akustiske countrypoplyd. De fleste af sangene på ’A Lifetime’ blev faktisk optaget i hjemme i soveværelset, hvilket tilførte albummet en virkelig hjemlig atmosfære. Den atmosfære tager Hush med til Richter. På deres tour ’From One Lifetime To Another’ vil Hush ikke kun genoplive de elskede sange fra debutalbummet, men også præsentere nye numre, der viser deres fortsatte musikalske udvikling. Gør dig klar til en aften på Richter, hvor du kan fordybe dig i musikken og historien bag et af Danmarks mest elskede musikalske partnerskaber.

NICKLAS SAHL

FREDAG 8. NOVEMBER • 315 KR.

Oplev den danske pop-sensation, Nicklas Sahl, i en intim solooptræden på Richter, hvor hans musikalske talent og ærlige tekster står i centrum. Fra en tidlig start som guitarist i en alder af fire år har Nicklas udviklet sig til at blive en af Danmarks mest markante sangskrivere og performere. Med over 75 millioner streams og en række hit-singler er han en fast favorit blandt musikelskere i alle aldre. Nicklas’ evne til at skabe en nærværende og magisk atmosfære er uomtvistelig. Hans koncerter er enestående, hvor han alene på scenen formår at skabe et rum fyldt med intimitet og følelser. Nicklas’ solooptrædener er kendt for deres sårbarhed og intensitet, hvilket skaber en unik fællesskabsfølelse mellem ham og publikum. Dette er en aften, du ikke vil gå glip af, hvor du kan opleve en af Danmarks fineste musikere i et helt særligt format.

FREDAG 1. NOVEMBER • 185 KR.

Kom til dobbeltkoncert med BJöRN og Wiinholt – en aften der byder på håndspillet klassisk rock med sjælefulde sange fra hjertet.

Med sin markante vokal og enkle guitarspil står Bjørn Jeppesen i front og har leveret sit hjerteblod og sin sjæl i tekst og musik, omgivet af et dygtigt hold musikere, der vækker ånden i musikken til et organisk rockunivers med masser af soul og krydret med undertoner af reggae og bossa.

Kurt Wiinholt Poulsen, sanger og guitarist, vil optræde med sange fra sit soloalbum ’Mindernes Alle’, en samling dansksprogede, sjælfulde sange. Kurt har tidligere spillet med bands som Venus og Brotherhood in Trouble og som guitarist for blandt andre Michael Falch. Med Wiinholt Band, lover han en aften fyldt med personlige og hjertevarme melodier.

Natboks er et koncertkoncept designet til at give den nye generation af musikere mulighed for at blomstre. Her kan unge, upcoming bands og artister opleve følelsen af at stå foran et livepublikum. Vores mål er at skabe et rum, hvor unge talenter kan bringe deres musik ud af øvelokalet og ud i verden. Vi ønsker at give dem en professionel koncertoplevelse, som kan være et vigtigt skridt i deres musikalske karriere.

Vi har tre arrangementer pr. sæson, som finder sted fra hhv. september til december og igen fra februar til juni. På hver af disse aftener vil tre forskellige artister eller bands blive booket til at optræde sammen. Dette format skaber ikke blot en dynamisk og varieret koncertoplevelse for publikum, men giver også musikerne en unik mulighed for at netværke og møde andre ligesindede. Ved at dele scenen kan de unge kunstnere lære af hinanden, inspirere hinanden og måske endda skabe fremtidige samarbejder.

Natboks er et resultat af et samarbejde mellem Richter og UNiGMusik og vores koncept er mere end bare en række koncerter; det er en bevægelse for at styrke og synliggøre den næste generation af musikalske talenter. Vi håber, at Natboks kan være med til at inspirere andre unge musikere til at tage springet fra øvelokalet til scenen og give dem modet til at forfølge deres drømme.

ESTER BROHUS & KNUD MØLLER

Den første tour med de to venner, naboer og kolleger var helt fantastisk, og siden har det ligget i kortene, at konstellationen godt kunne gå hen at blive en tradition. Nu er Ester Brohus og Knud Møller på vejen igen med deres fine blanding af rock, folk, country og masser af ærlighed. Deres album ‘Poor Pretty Little Me’, som blev produceret af Knud, er blot ét eksempel på deres samarbejdes frugter. På scenen bringer de deres sange til live med en intensitet og nærvær, der er sjældent set. Kom og vær en del af en aften, hvor hvert nummer byder på nye opdagelser inden for den rige amerikanske musiktradition, og hvor vi kan lune os med historier fortalt af to venner, Knuds mesterlige guitarspil og Esters stærke vokal.

SELMA JUDITH

TORSDAG 14. NOVEMBER • 225 KR.

I løbet af 2023 har den danske kunstner, Selma Judith, udgivet to bemærkelsesværdige singler, ’Mediocre’ og ’Eat Your Soul’, der er fulgt op af fængslende musikvideoer. Disse seneste udgivelser udgør næste kapitel i hendes musikalske rejse, der tog sin begyndelse med den imponerende debutsingle ’Kind of Lonely’ tilbage i 2018. Selma Judith har hurtigt etableret sig som en markant skikkelse på den danske musikscene med sit unikke talent og sin musikalitet. Hun har modtaget priser som Årets Musiknavn ved iByen Prisen 2019 og Årets Vokalist ved Steppeulven 2022. Hendes kunstneriske bidrag har også indbragt hende en nominering som P3 Talentet i 2021. Det anmelderroste debutalbum, ’Getting Angry, Baby’ (2021), demonstrerer også Judiths exceptionelle evner som sangskriver og musiker.

FREDAG 15. NOVEMBER • 275 KR.

HOT WATER MUSIC

ONSDAG 20. NOVEMBER • 300 KR.

Siden deres dannelse i 1994 i Gainesville, Florida, har Hot Water Music været en bærende kraft i punkrockscenen, kendt for deres rå energi og dybfølte tekster, og denne aften fejrer bandet tre årtiers musikalske bedrifter. Som support præsenterer vi Quicksand: Et post-hardcore band fra New York som vi kender for den dynamiske blanding af alternativ rock, punk og metal. Samme aften præsenterer vi As Friends Rust, som siden slutningen af 90’erne har været kendt for deres tankevækkende melodiske punk. Bandet, med vokalist Damien Moyal og guitaristerne Joseph Simmons og James Glayat i spidsen, har skabt en moderne punkvibe, der resonerer hos en ny generation af lyttere. Med flere EP’er og albums bag sig, fortsætter de med at forme lyden af moderne punk.

UNMACK

LØRDAG 16. NOVEMBER • 225 KR.

Du får Love Shop-forsangeren helt tæt på, når Richter byder på Unmacks dybdegående musikalske fortællinger. Jens Unmack sørger for en aften fyldt med musikalsk intensitet og personlige fortolkninger. Efter succesen med Love Shop-albummet ‘Blues Europa’ og en omfattende turné, udforsker Unmack nu soloformatet, der giver rum for en mere introspektiv musikoplevelse. Solooptrædenerne er for Unmack en mulighed for at lade sangene åbne sig og blive udforsket i dybden, hvor melodien og lyrikken træder tydeligt frem. Unmack vil bringe både velkendte numre fra Love Shop samt highlights fra sine soloalbums som ‘Vejen Hjem Fra Rock N Roll’, og ‘Dagene Løber Som Heste.’ Denne aften er en chance for at opleve sangene i deres reneste form, akkompagneret af kun en guitar og en ekkomaskine, hvor ordene får lov til at stå klart i fokus.

MUSIKBINGO

TORSDAG 12. DECEMBER • 75 KR.

Tag nissehuen på og lad os hjælpe dig i julehumør på Richter til en sand juleextravaganza, når vi igen byder indenfor til Musikbingo.

Vi fejrer og hylder julen med en omgang festlig musikbingo med julemusik. Morfarhumorens tro væbnere, Verner & Vestergaard, er atter klar til at iføre sig pailletjakkerne og vil i vanlig stil fyre op under platte jokes og dårlig situationsfornemmelse. Vi tør godt love højt julehumør, bjældeklang og festlige præmier!

Numrene på bingopladerne er byttet ud med julemusik i alle dens former: julens bagsider, b-sider, julekalendersange, de originale klassikere og de uoriginale covers. Bingoværterne vil spille julemusikken i tilfældig rækkefølge og så er det bare med at krydse fingre og spidse ørerne så man kan få del i de dejlige gevinster.

FABRÄK

FREDAG 29. NOVEMBER • 200 KR.

Før vi ved af det, sniger efteråret og vintermånederne ind på os, og så begynder den sædvanlige trummerum med alt for tidlige juledekorationer og vinterdepression. Kuren? En solid omgang brandvarm punkenergi, der kan sætte ild til de kedelige julemåneder. For hvorfor skal julen altid ligne den vi havde sidst?! I år skal den have et skud med FABRÄK, der kommer forbi Richter og sparker dig hastigt ud af vinterhiet med velkendte hits og ny musik.

FABRÄKs koncerter er blevet rost til skyerne og kaldt for ’triumferende’ og ’punket som bare fanden’. Deres originale og disruptive musikalske univers, formår at overraske og samle unge såvel som voksne. Om det så er i den bagende sol på sommerens festivaler, eller under scenelysene på landets spillesteder, så skal FABRÄK opleves.

MINIKLUBBEN

STORE OPLEVELSER FOR DE MINDSTE

På Richter ønsker vi at invitere de mindste mennesker til de største koncerter! Vi er klar til at ryste deres verden med koncerter og andre arrangementer, hvor musikken er omdrejningspunktet. Vi tror på, at livemusik er den mest autentiske og inspirerende måde at opleve musik på, og vi ønsker at dele denne oplevelse med vores yngste publikum. På Richter får børn mulighed for at opleve bands optræde live i en tryg og sjov atmosfære - til børnearrangementerne skruer vi derfor en anelse ned for både kapacitet og lydniveau. I hver sæson præsenterer vi tre arrangementer for børn, som kan være alt fra koncerter og shows til foredrag og spil. Bredden i programmet sikrer, at børnene introduceres for den rige verden af lyd, som musik kan skabe.

Medlemskab til Miniklubben

Meld dig ind i Miniklubben og få 50 % rabat på op til fire billetter til alle Richters børnearrangementer. Børn 0-2 år er altid gratis i ledsagelse af en betalende voksen.

På næste side kan du læse mere om efterårets tre arrangementer for børn, som byder på børnevenlig Musikbingo, hiphop-koncert med megaseje HipSomHap og et brag af en fest til Børnedisko med Kalle B. På hvert arrangement fremgår billetprisen for henholdsvis ikke-medlemmer og medlemmer (begge inkl. billetgebyr.)

Du kan læse mere om Miniklubben og købe medlemskab på www.richter-gladsaxe.dk/miniklubben.

VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE

Vi drømmer om at stable en dedikeret frivilliggruppe på benene, som kan hjælpe med at afvikle vores børnearrangementer, sprede budskabet og være med til at booke koncerter i børnehøjde. Måske er du forælder til børn, som savner flere kulturtilbud. Måske ved du en helt masse om, hvad der rør sig indenfor børnekultur - og ikke mindst, hvad børnene gerne vil opleve. Måske har du et særligt lokalkendskab- eller netværk og ved, hvordan vi spreder budskabet om Miniklubben, så alle

børn i Gladsaxe kan få glæde af den. Måske kan du noget helt fjerde eller vil være med til at yde noget for Gladsaxes børn - uanset er der rig mulighed for at for at sætte lige nøjagtig dit præg på Miniklubben!

Lyder det som noget for dig eller vil du gerne høre mere? Så skriv til os på frivillig@richter-gladsaxe.dk , så inviterer vi på en kop kaffe, hvor vi kan snakke nærmere.

MUSIKBINGO FOR BØRN

SØNDAG 29. SEPTEMBER KL. 12.00 • 105/65 KR.

De 2 bingoværter/pinlige onkler, Verner & Vestergaard, er klar med en omgang Musikbingo til dig og dine forældre! Der vil blive spillet en masse fede numre, der skal krydses af på bingopladerne. Det bliver en fest, som bliver krydret med platte vittigheder og pinlige jokes – til gengæld har de taget gode præmier med.

Anbefalet alder: 8-12 år

HIPSOMHAP

SØNDAG 27. OKTOBER KL. 11.00 • 105/65 KR.

HipSomHap laver kvalitets-hiphop til børn, og missionen er klar: HipSomHap er kommet for at gøre børnemusik cool! Musikken er spækket med seje rim og syge beats, der tager børnene seriøst og taler lige ind i deres verden. Ikke mindst på numret ’Min Far’ – som de fleste børn i Danmark kan synge med på.

Anbefalet alder: 6-12 år

BØRNEDISKO MED KALLE B

TORSDAG 28. NOVEMBER KL. 17.00 • 50/37,50 KR.

Vi runder børnesæsonen af med et gigantisk brag af en fest, når vi holder børnedisko med alt hvad det indebærer. DJ Kalle B er klar til at fyre op under børnefesten med sin energiske og festlige musikstil, og vi sørger for farvestrålende børnedrinks, festligt lys og et åbent dansegulv.

Anbefalet alder: 5-10 år

Vil du gerne vide, hvad der rør sig på Richter og have de seneste nyheder om kunstnerne i vores program? Så følg os på vores sociale medier - du finder os på Facebook • Instagram • LinkedIn • TikTok.

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvor vi tager dig med bagom Richter og viser dig små glimt fra vores herlige spillested. Du får koncertoffentliggørelser og andre nyheder, mulighed for at vinde koncertbilletter og eksklusive presale-links. Tilmeld dig her: richter-gladsaxe.dk/nyhedsbrev/

instagram.com/richterglx facebook.com/richterglx

linkedin.com/company/richterglx

tiktok.com/@richterglx

BJÖRN // WIINHOLT

METAL NIGHT X SKULLCLUB

NICKLAS SAHL SOLO

SELMA JUDITH

ESTER BROHUS & KNUD MØLLER UNMACK

WATER MUSIC [US]

BØRNEDISKO MED KALLE B

FABRÄK STRAWBERRY SLAUGHTERHOUSE MUSIKBINGO

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.