af Mod!Kræft, blev jeg også en del af et fællesskab og venskab med andre unge, der som mig havde oplevet, eller var i gang med, et behandlingsforløb. Det at møde andre unge mennesker hjalp mig meget til at bearbejde og forstå det, jeg havde været igennem”. Efter projektets afslutning og på baggrund af evalueringen fik Mod!Kræft en varig bevilling fra Region Sjælland i form af lønkroner til en fast ansættelse af en unge-koordinator. Mod!Kræft er således nu en integreret del af Hæmatologisk afdeling, og tillige udbygget til at være et varigt tilbud til alle unge med kræft i Region Sjælland. Aktuelt er der omkring 90 unge tilknyttet Mod!Kræft. Foruden den åbenlyse impact af Mod!Kræft samt de forskellige tiltag kan det også nævnes, at siden Mod!Kræft blev etableret og frem til nu, har unge fra Region Sjælland ca. 500 gange deltaget i diverse aktiviteter i Mod!Kræft. Nogle unge har deltaget en enkelt gang, og andre unge har været her mange gange. Derud over har ungekoordinatoren ca. 600 gange været opsøgende og talt med unge i enten sengeafsnit, ambulatorium på tværs af afdelinger og specialer på SUH. Implikationer for praksis Som andre undersøgelser også peger i retning af, så har politiske tiltag, ledelse på flere niveauer samt lokalt forankrede rammebetingelser stor betydning for at skabe de betingelser, der skal til for at gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen (13). Dette har også været gældende for, at Mod!Kræft kunne blive en realitet og vokse sig større og større. Vi har i mange forskellige sammenhænge skrevet om Mod!Kræft – både selve projektet og tiltaget, og hvis nogle er interesserede i at læse mere om Mod!Kræft, kan de henvende sig til ungekoordinatoren: mberg@regionsjaelland. dk Tak Vi vil gerne takke alle de unge, der trods deres udfordringer på mange forskellige områder alligevel velvilligt og trofast har stillet op og støttet op omkring både Mod!Kræft og hinanden både kollektivt og individuelt.
Referenceliste 1. Danckert B, Ferlay J, Engholm G, et al. (2019) NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality, Prevalence and Survival in the Nordic Countries. Association of the Nordic Cancer Registries. Danish Cancer Society. Tilgængelig på: http:// www-dep.iarc.fr/NORDCAN/DK/frame.asp. 2. Kræftens Bekæmpelse. (2015). Barometerundersøgelse om unge kræftramte. Kræftens Bekæmpelse 3. Elsbernd A, Boisen KA, Hjerming M, et al (2019). Developing age-appropriate supportive facilities, resources, and activities for adolescents and young adults (AYAs) with cancer across departments and diagnoses: a single center experience. Journal of Adolescent and Young Adult Oncology (8) 1. Tilgængelig på: https://www.liebertpub.com/doi/10.1089/jayao.2018.0077 4. Sundheds- og Ældreministeriet. Patienternes Kræftplan - Kræftplan 4 (2016). Sundheds- og Ældreministeriet. Tilgængelig på: https://sum.dk 5. Finansministeriet. Finanslov for finansåret (2017). Finansministeriet. Tilgængelig på: https://fm.dk 6. McCormack B, van Dulmen S, Eide H, et al. (2017). Person-Centeredness in Healthcare Policy, Practice and Research. I: McCormack B, van Dulmen S, Eide H, et al (eds). Person-Centred Healthcare Research.Wiley-Blackwell 7. Kjerholt M (2020). Opbygning af en personcentreret udviklingskultur i en lokal hospitalskontekst – aktionsforskning med en small-scale tilgang. I: Winther S, Høgsgaard D (eds). Aktionsforskning i sundhedsvæsenet. Aalborg Universitetsforlag 8. Dalsgaard IM, Jørgensen H. (2015). New Public Management og sygeplejersker – plager og potentialer. I: Gleerup J (ed). Bladet fra munden- mod og vilje til et godt arbejdsliv. Dansk Sygeplejeråd 9. WHO. Health (2020): The European policy for health and wellbeing. Tilgængelig på: https://euro.who.int. 10. Sundhedsministeriet. Nationale mål for sundhedsvæsenet (2019). Tilgængelig på: https://sum.dk. 11. McCormack B, Manley K, Titchen A. (2013). Practice Development in Nursing and Healthcare. West Sussex, Wiley-Blackwell 12. Kjerholt M. (2016). Aktionsforskning – en øjenåbner i forhold til udvikling i og af klinisk praksis. Forstyrrelsen nr.1 s. 14-15 13. Petersen MC, Rosted E, Kjerholt M, et al. (2021). Krisesituationer udfordrer sundhedsprofessionelles mentale sundhed – og hvad kan vi gøre ved det? Forstyrrelsen nr. 1 s. 5-9
8
FORSTYRRELSEN · Fagligt selskab for SYGEPLEJERSKER DER ARBEJDER MED UDVIKLING OG FORSKNING · NR. 2 / 2021 · 6. ÅRGANG
